61996J0039

1 Konkurrence - aftaler - anmeldelse - gamle aftaler - foreloebig gyldighed - ophoer - betingelser - Kommissionens stillingtagen

(EF-traktaten, art. 85; Raadets forordning nr. 17, art. 5, stk. 1)

2 Konkurrence - aftaler - anmeldelse - gamle aftaler - foreloebig gyldighed - raekkevidde - aendringer, som bevirker, at aftalens begraensende virkninger skaerpes eller udvides - udelukket

(EF-traktaten, art. 85; Raadets forordning nr. 17, art. 5, stk. 1)

3 Den foreloebige gyldighed af en aftale indgaaet foer ikrafttraedelsen af forordning nr. 17, som er anmeldt til Kommissionen foer den 1. november 1962, bringes foerst til ophoer, naar Kommissionen har udtalt sig positivt eller negativt om aftalen.

Denne foreloebige gyldighed er nemlig berettiget dels af hensynet til beskyttelsen af retssikkerhedsprincippet paa aftalerettens omraade, dels af hensynet til interesserne hos deltagerne i den behoerigt anmeldte gamle aftale. Den omstaendighed, at der er forloebet mere eller mindre lang tid efter anmeldelsen af en gammel aftale, uden at Kommissionen har taget stilling, kan ikke bevirke, at denne aftales foreloebige gyldighed bringes til ophoer.

4 En aftale, der behoerigt er anmeldt, og som er indgaaet foer forordning nr. 17 traadte i kraft, har kun foreloebig gyldighed, saafremt aftalens bestemmelser stadig er uaendrede, eller i tilfaelde af aendringer, saafremt disse ikke bevirker, at aftalens begraensende virkninger skaerpes eller udvides.

Til forskel fra aendringer, der medfoerer en smidiggoerelse af aftalers begraensende virkninger, skal enhver, selv nok saa ringe, skaerpelse eller udvidelse af begraensninger, og saa meget desto mere enhver indfoerelse af nye begraensninger, i princippet anses for at have bragt den gamle aftale, der blev tillagt foreloebig gyldighed, til ophoer, og for at have indfoert en ny aftale, der ikke er omfattet af den foreloebige gyldighed.

Saafremt aendringen af den gamle aftale imidlertid bevirker, at der indfoeres en ny begraensning, som kan adskilles fra aftalens oevrige bestemmelser, og som ikke beroerer dens opbygning, anfaegtes den foreloebige gyldighed af den gamle aftale, saaledes som den forelaa foer aendringen, ikke paa ny, idet kun den nye begraensning ikke er omfattet af den foreloebige gyldighed.

I sag C-39/96,

angaaende en anmodning, som Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Koninklijke Vereeniging ter Bevordering van de Belangen des Boekhandels

mod

Free Record Shop BV,

Free Record Shop Holding NV,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 85 og af Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81), som aendret ved Raadets forordning nr. 59 af 3. juli 1962 (EFT 1959-1962, s. 220),

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J.C. Moitinho de Almeida, og dommerne L. Sevón, C. Gulmann, D.A.O. Edward (refererende dommer) og M. Wathelet,

generaladvokat: C.O. Lenz

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Koninklijke Vereeniging ter Bevordering van de Belangen des Boekhandels ved advokaterne Th. R. Bremer og M. van Empel, Amsterdam

- Free Record Shop BV og Free Record Shop Holding NV ved advokat Th. J. Bousie, Amsterdam

- den nederlandske regering ved kommitteret A. Bos, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og fuldmaegtig R. Loosli-Surrans, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved W. Wils, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoede den 12. december 1996 af Koninklijke Vereeniging ter Bevordering van de Belangen des Boekhandels ved Th. R. Bremer og M. van Empel, af Free Record Shop BV og Free Record Shop Holding NV ved Th. J. Bousie, af den nederlandske regering ved konsulent M.A. Fierstra, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved W. Wils,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. februar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved dom af 1. februar 1996, indgaaet til Domstolen den 13. februar 1996, har praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af samme traktats artikel 85 og af Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81), som aendret ved Raadets forordning nr. 59 af 3. juli 1962 (EFT 1959-1962, s. 220, herefter »forordning nr. 17«).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Koninklijke Vereeniging ter Bevordering van de Belangen des Boekhandels (herefter »KVB«) og selskaberne Free Record Shop og Free Record Shop Holding (herefter »Free Record Shop«) vedroerende Free Record Shop's overholdelse af det af KVB udarbejde reglement for handelen med boeger i Nederlandene (Reglement voor het Handelsverkeer van Boeken in Nederland, herefter »KVB-reglementet«).

3 Ifoelge dette reglement skal KVB's medlemmer ved hjaelp af en klausul, som skal figurere i de salgsbetingelser, de skal anvende, opretholde den salgsprisordning, som paalaegges detailhandlerne i henhold til dette reglement, ogsaa over for dem, der som Free Record Shop ikke er tilsluttet KVB.

4 Det fremgaar af hovedsagen, at Free Record Shop har udbudt et dusin boeger til salg med en ikke-reglementeret rabat paa 25%, som skulle have vaeret solgt til den pris, der paalaegges i henhold til KVB-reglementet.

5 Free Record Shop har gjort gaeldende, at det er uforeneligt med traktatens artikel 85 at paalaegge en salgspris for boeger, saaledes som KVB-reglementet foreskriver. KVB haevder, at dens reglement er omfattet af den foreloebige gyldighed, der foelger af anmeldelsen af den tidligere udgave af dette reglement, som KVB, der dengang hed VBBB, havde anmeldt til Kommissionen den 30. oktober 1962. Ifoelge KVB er de aendringer, der er foretaget i reglementet efter anmeldelsen, blot smidiggoerelser med hensyn til de salgspriser, der paalaegges detailhandlerne.

6 Da anmeldelsen er sket i 1962, og da Kommissionen ikke har truffet beslutning siden hen, naerer praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, tvivl med hensyn til den foreloebige gyldighed af KVB-reglementet i den udgave, der har vaeret gaeldende siden den 1. januar 1993, og har rejst det spoergsmaal, om det er muligt fortsat at paaberaabe sig denne foreloebige gyldighed, og i bekraeftende fald, indtil hvilket tidspunkt. Han har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Saafremt en aftale mellem virksomheder eller en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder om regulering af konkurrencen er kommet i stand, foer forordning nr. 17/62 traadte i kraft, og rettidigt er blevet anmeldt til Kommissionen i henhold til bestemmelserne i denne forordning, mens Kommissionen i det hele ikke har reageret paa anmeldelsen, er denne aftale eller denne vedtagelse da fortsat omfattet af den 'foreloebige gyldighed', som ifoelge Domstolens praksis tilkommer anmeldte karteller?

2) I bekraeftende fald, fortsaetter denne 'foreloebige gyldighed' da paa ubestemt tid? I benaegtende fald, hvilke omstaendigheder afhaenger den 'foreloebige gyldigheds' ophoer da af?

3) Vedroerer den 'foreloebige gyldighed' kun aftalen eller vedtagelsen som naevnt i spoergsmaal 1) i den form, hvori den er anmeldt, eller omfatter den ogsaa aftaler eller vedtagelser, der er kommet i stand senere, og som i aendret form fortsaetter de samme kartelaftaler, for saa vidt disse ikke indeholder nogen udvidelse eller skaerpelse af kartelaftalerne, set ud fra det faelles markeds funktion og virkeliggoerelse?«

Det foerste og det andet spoergsmaal

7 Med det foerste og det andet spoergsmaal, som maa behandles under ét, spoerger den forelaeggende ret reelt, om den foreloebige gyldighed af en aftale, der er indgaaet, foer forordning nr. 17 traadte i kraft (herefter »gammel aftale«), og som behoerigt er anmeldt til Kommissionen foer den 1. november 1962, foerst ophoerer, naar Kommissionen har udtalt sig positivt eller negativt om denne aftale, eller om den foreloebige gyldighed i mangel af en saadan beslutning er tidsbegraenset.

8 Artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 17 bestemmer, at aftaler, vedtagelser og samordnet praksis af den i traktatens artikel 85, stk. 1, omhandlede art, som bestaar ved denne forordnings ikrafttraeden, og med hensyn til hvilke deltagerne agter at paaberaabe sig bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, inden den 1. november 1962 skal anmeldes til Kommissionen.

9 Det fremgaar af Domstolens praksis, at de gamle aftaler, som behoerigt er anmeldt til Kommissionen foer den 1. november 1962, foreloebigt er gyldige, saa laenge Kommissionen ikke har taget stilling hertil (jf. herved dom af 28.2.1991, sag C-234/89, Delimitis, Sml. I, s. 935, praemis 48).

10 Denne foreloebige gyldighed er dels berettiget af hensyn til beskyttelsen af retssikkerhedsprincippet paa aftalerettens omraade, dels af hensynet til interesserne hos deltagerne i den behoerigt anmeldte gamle aftale. Som generaladvokaten naevnte i punkt 16 i sit forslag til afgoerelse, kan den omstaendighed, at der er forloebet mere eller mindre lang tid siden anmeldelsen af en gammel aftale, uden at Kommissionen har taget stilling, ikke bevirke, at denne aftales foreloebige gyldighed bringes til ophoer.

11 Det foelger heraf, at den foreloebige gyldighed af en gammel aftale, der behoerigt er anmeldt til Kommissionen, foerst ophoerer, naar denne har udtalt sig om aftalen.

12 De to foerste spoergsmaal skal saaledes besvares med, at den foreloebige gyldighed af en gammel aftale, der er anmeldt til Kommissionen foer den 1. november 1962, foerst ophoerer, naar Kommissionen har udtalt sig positivt eller negativt om aftalen.

Det tredje spoergsmaal

13 Den forelaeggende rets tredje spoergsmaal er reelt, om den foreloebige gyldighed af en gammel aftale, der behoerigt er anmeldt til Kommissionen, fortsat bestaar, uanset om dens indhold senere er blevet aendret, naar aendringerne ikke indebaerer nogen udvidelse eller skaerpelse af aftalens virkninger.

14 Det er fast retspraksis, at aftaler, som er indgaaet, efter at forordning nr. 17 traadte i kraft, og som er en noejagtig gengivelse af en standardaftale, der er indgaaet tidligere og behoerigt anmeldt som saadan, nyder godt af den samme midlertidige gyldighed som denne (jf. dom af 30.6.1970, sag 1/70, Rochas, Sml. 1970, s. 85, org. ref.: Rec. s. 515). Domstolen har ligeledes antaget, at saafremt man naegter at anerkende den foreloebige gyldighed i tilfaelde, hvor aftalers begraensende virkning smidiggoeres ved aendringer, ville det vaere ensbetydende med at straffe kontrahenterne for frivilligt at have begraenset aftalens anvendelsesomraade, hvilket strider mod konkurrencerettens aand og ville afholde de paagaeldende fra at smidiggoere deres aftaler (jf. herom dom af 20.3.1980, sag 106/79, Eldi Records, Sml. s. 1137, praemis 16).

15 Disse betragtninger er dog kun gyldige, naar de aendringer, der foretages i de gamle aftaler, medfoerer en smidiggoerelse af deres begraensende virkninger. Enhver selv nok saa ringe skaerpelse eller udvidelse af begraensninger, og saa meget desto mere enhver indfoerelse af nye begraensninger, skal i princippet anses for at have bragt den gamle aftale, der blev tillagt foreloebig gyldighed, til ophoer, og for at have indfoert en ny aftale, som ikke er omfattet af den foreloebige gyldighed. Ingen retssikkerhedsbetragtning berettiger nemlig til, at parterne i en gammel aftale frit kan skaerpe dennes begraensende virkninger.

16 Saafremt aendringen af den gamle aftale imidlertid bevirker, at der indfoeres en ny begraensning, som kan adskilles fra aftalens oevrige bestemmelser (jf. herved dom af 30.6.1966, sag 56/65, Société Technique Minière, Sml. 1965-1968, s. 211, org. ref.: Rec. s. 337), og som ikke beroerer dens opbygning, anfaegtes den foreloebige gyldighed af den gamle aftale, saaledes som den forelaa foer aendringen, ikke paa ny, idet kun den nye begraensning ikke er omfattet af den foreloebige gyldighed.

17 Det tilkommer den nationale ret paa baggrund af de foregaaende betragtninger at vurdere arten og foelgerne af de aendringer, der er foretaget i den gamle aftale.

18 Det tredje spoergsmaal skal foelgelig besvares saaledes, at en gammel aftale, der behoerigt er anmeldt, kun har foreloebig gyldighed, saafremt aftalens bestemmelser stadig er uaendrede, eller, i tilfaelde af aendringer, saafremt disse ikke bevirker, at aftalens begraensende virkninger skaerpes eller udvides.

Sagens omkostninger

19 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og den franske regering samt Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, ved dom af 1. februar 1996, for ret:

1) Den foreloebige gyldighed af en aftale, der er indgaaet, foer Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962 - foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86, som aendret ved Raadets forordning nr. 59 af 3. juli 1962 - traadte i kraft, og som er anmeldt til Kommissionen foer den 1. november 1962, ophoerer foerst, naar Kommissionen har udtalt sig positivt eller negativt om aftalen.

2) En behoerigt anmeldt aftale, som er indgaaet, foer forordning nr. 17, som aendret ved forordning nr. 59, traadte i kraft, har kun foreloebig gyldighed, saafremt aftalens bestemmelser fortsat er uaendrede, eller, i tilfaelde af aendringer, saafremt disse ikke bevirker, at aftalens begraensende virkninger skaerpes eller udvides.