61996J0022

Transeuropaeiske net - opstilling af retningslinjer - aktioner, der er noedvendige for at sikre nettenes interoperabilitet - finansiel stoette - raadsafgoerelse om faellesskabsstoette til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Faellesskabet - hjemmel - traktatens artikel 129 D - annullation paa grund af anvendelsen af traktatens artikel 235 - tidsmaessige virkninger

(EF-traktaten, art. 129 B, 129 C, 129 D, 174 og 235; Raadets afgoerelse 95/468)

Formaalet med afgoerelse 95/468 om faellesskabsstoette til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Faellesskabet (IDA) er ikke alene udtryk for en maalsaetning, der er omfattet af traktatens artikel 129 B, som angaar oprettelsen og udviklingen af transeuropaeiske net. Det fremgaar endvidere allerede af indholdet af afgoerelsen, at denne er et led i denne udvikling. Naar derudover henses til, at de i afgoerelsen fastlagte foranstaltninger henhoerer under traktatens artikel 129 C, stk. 1, foerste, andet og tredje led - som angaar henholdsvis de retningslinjer, der skal opstilles paa det paagaeldende omraade, spoergsmaalet om nettenes interoperabilitet og Faellesskabets finansielle stoette - burde afgoerelsen have vaeret baseret paa artikel 129 D. Da afgoerelse 95/468 med urette er vedtaget under henvisning til traktatens artikel 235, som kun kan vaere hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver faellesskabsinstitutionerne den fornoedne kompetence til at udstede den paagaeldende retsakt, boer den annulleres.

For at undgaa en afbrydelse i de allerede ivaerksatte aktioner og af vaesentlige retssikkerhedshensyn, som kan sammenlignes med dem, som goer sig gaeldende i tilfaelde af annullation af visse forordninger, er der grund til, at Domstolen udoever den befoejelse, traktatens artikel 174, stk. 2, udtrykkeligt tillaegger den i tilfaelde af annullation af en forordning, og bestemmer, at virkningerne af de gennemfoerelsesforanstaltninger, Kommissionen allerede har truffet paa grundlag af den annullerede afgoerelse, opretholdes.

I sag C-22/96,

Europa-Parlamentet ved kontorchef Johann Schoo og ekspeditionssekretaer José-Luis Rufas Quintana, begge Parlamentets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

sagsoeger,

stoettet af

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Claudia Schmidt og Pieter van Nuffel, begge Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

intervenient,

mod

Raadet for Den Europaeiske Union ved direktoer Antonio Sacchettini og konsulent Amadeu Lopes Sabino, begge Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos generaldirektoer Alessandro Morbilli, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,

sagsoegt,

angaaende en paastand om annullation af Raadets afgoerelse 95/468/EF af 6. november 1995 om faellesskabsstoette til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Faellesskabet (IDA) (EFT L 269, s. 23),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformanden C. Gulmann og dommerne G.F. Mancini, J.L. Murray, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og L. Sevón (refererende dommer),

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: R. Grass,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 23. september 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. januar 1996 har Europa-Parlamentet i medfoer af EF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af Raadets afgoerelse 95/468/EF af 6. november 1995 om faellesskabsstoette til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Faellesskabet (IDA) (EFT L 269, s. 23, herefter »den omtvistede afgoerelse«).

2 Artikel 1 i den omtvistede afgoerelse indeholder foelgende bestemmelse:

»I denne afgoerelse fastlaegges Faellesskabets bidrag til bestemte projekter inden for telematisk dataudveksling mellem administrationerne for at lette samarbejdet mellem disse. Med henblik herpaa opstilles der for 1995, 1996 og 1997 en liste over projekter, for hvilke det hermed anerkendes, at der er et specifikt behov, samt at det er noedvendigt med et bidrag fra Faellesskabets side for at goere dem operationelle paa hele Faellesskabets omraade.«

3 Artikel 2, stk. 1, i den omtvistede afgoerelse opregner de projekter, der anerkendes som projekter for telematisk dataudveksling mellem administrationerne, der skal stoettes af Faellesskabet.

4 Artikel 2, stk. 2, i den omtvistede afgoerelse indeholder foelgende bestemmelse:

»Faellesskabet kan inden for denne afgoerelse, i saerdeleshed artikel 4, stoette andre projekter med henblik paa at opfylde behovet for telematisk dataudveksling mellem administrationerne i overensstemmelse med artikel 1, saafremt saadanne behov er identificeret i en anden raadsafgoerelse.«

5 I artikel 3, 4 og 5 i den omtvistede afgoerelse fastlaegges de vilkaar, paa hvilke faellesskabsstoetten kan tilkendes. Artikel 4 fastlaegger navnlig den fremgangsmaade, der skal foelges ved gennemfoerelsen af den omtvistede afgoerelse. Artikel 5, stk. 1, opregner de former for foranstaltninger, som faellesskabsstoetten kan omfatte, hvorved der er tale om: angivelse af tekniske netvaerksloesninger med henblik paa kommunikation mellem administrationernes selvstaendige informationssystemer, udarbejdelse og validering af faelles regler for en kommunikationsarkitektur, analyse af eventuelle konsekvenser for brugerne, bidrag til fastlaeggelse af en retlig ramme, navnlig ved udarbejdelse af modelaftaler, og hoering af og samraad med alle beroerte parter i medlemsstaternes administrationer og EF-institutionerne samt teleoperatoerer, tjenesteleverandoerer og erhvervsvirksomheder. Artikel 5, stk. 2, fastlaegger de rammebetingelser, der skal vaere opfyldt, naar der ydes faellesskabsstoette.

6 I henhold til artikel 6 finder den omtvistede afgoerelse anvendelse indtil den 31. december 1997.

7 I betragtningerne til den omtvistede afgoerelse henvises der navnlig til:

- Den omstaendighed, at der, for at det indre marked kan fungere efter hensigten, kraeves et taet samarbejde mellem medlemsstaternes administrationer og mellem disse og Faellesskabets institutioner (foerste betragtning).

- Noedvendigheden af i visse tilfaelde at have adgang til at anvende telematiske hjaelpemidler (anden betragtning).

- Noedvendigheden af, at medlemsstaternes IT-systemer overholder reglerne for arkitektur, forvaltning, ansvar og vedligeholdelse med henblik paa at sikre interoperabiliteten mellem dem (tredje betragtning).

- Noedvendigheden af, at der i visse tilfaelde ydes bidrag fra Faellesskabet (femte og syvende betragtning).

- Noedvendigheden af at fastsaette betingelser for, hvornaar der kan ydes faellesskabsstoette til gennemfoerelsen af konkrete projekter (sjette betragtning).

- Det forhold, at EF-traktaten med henblik paa vedtagelsen af den omtvistede afgoerelse, hvis hovedformaal er at lette samarbejdet mellem administrationerne, kun indeholder befoejelser i artikel 235 (niende betragtning).

8 Det fremgaar af sagen, at Kommissionen den 12. marts 1993 forelagde Parlamentet og Raadet en meddelelse (KOM(93) 69 endelig udg.) om transeuropaeiske datanet mellem administrationerne (EFT C 105, s. 10 og 12). Denne meddelelse indeholdt to forslag til raadsafgoerelser med hjemmel i EOEF-traktatens artikel 235, hvorefter der alene skal indhentes en udtalelse fra Parlamentet. Det foerste forslag omfattede et saet retningslinjer for transeuropaeiske datanet mellem administrationerne (herefter »forslaget om retningslinjer«), mens det andet angik ivaerksaettelse af et fleraarigt faellesskabsprogram vedroerende stoette til transeuropaeiske datanet bestemt til dataudveksling mellem administrationerne (IDA) (herefter »IDA-forslaget«).

9 Efter ikrafttraedelsen af traktaten om Den Europaeiske Union aendrede Kommissionen den angivne hjemmel i de to forslag, idet den erstattede EOEF-traktatens artikel 235 med EF-traktatens artikel 129 D (stk. 1 for saa vidt angaar forslaget om retningslinjer og stk. 3 for saa vidt angaar IDA-forslaget).

10 I henhold til traktatens artikel 129 D, stk. 1, vedtages de i artikel 129 C, stk. 1, omhandlede retningslinjer - der skal omfatte maal og prioriteter for samt hovedlinjerne i de aktioner, som paataenkes gennemfoert for transeuropaeiske net, og fastlaegge projekter af faelles interesse - af Raadet efter den i artikel 189 B fastlagte faelles beslutningsprocedure. I henhold til artikel 129 D, stk. 3, vedtager Raadet de oevrige foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 129 C, stk. 1, dvs. aktioner vedroerende nettenes interoperabilitet og foranstaltninger i form af finansiel stoette til projekter af faelles interesse, efter den i artikel 189 C fastlagte samarbejdsprocedure. I henhold til artikel 129 D skal Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget endvidere hoeres.

11 Den 17. november 1994 godkendte Parlamentet med forbehold, der ikke angik hjemmelsspoergsmaalet, de to forslag til afgoerelse (EFT C 341, s. 121).

12 Ved skrivelse af 29. marts 1995 ivaerksatte Raadet en hoering af Parlamentet med henblik paa at aendre hjemmelen til traktatens artikel 235. Den i skrivelsen naevnte retsakt blev betegnet som »udkast til Raadets afgoerelse om stoette til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Faellesskabet (IDA)«. Raadet anfoerte i skrivelsen, at »da der er tale om en retsakt, som angaar saerlige projekter uden for rammerne af en generel kategori, fandtes der ikke anden hjemmel end artikel 235«.

13 Som led i denne nye hoering vedtog Parlamentet den 21. september 1995 en beslutning, hvori det anfaegtede den af Raadet foreslaaede hjemmel og gjorde gaeldende, at retsgrundlaget for Kommissionens forslag burde vaere traktatens artikel 129 D, stk. 3 (EFT C 269, s. 153).

14 Da Raadet alligevel traf den omtvistede afgoerelse under henvisning til traktatens artikel 235, har Parlamentet indbragt dette annullationssoegsmaal.

15 Ved kendelse af 27. september 1996 har Domstolens praesident taget en begaering fra Kommissionen om at maatte intervenere til stoette for Parlamentets paastande til foelge.

16 Parlamentet har, stoettet af Kommissionen, i sagen gjort gaeldende, at den omtvistede afgoerelse trods de gennemfoerte aendringer ligger inden for rammerne af de to oprindelige forslag fra Kommissionen, som angik retningslinjerne og IDA-programmet. Den omtvistede afgoerelse opstiller, i hvert fald forudsaetningsvis, retningslinjerne for en fastlaeggelse af projekter af faelles interesse som forudsat i traktatens artikel 129 C, stk. 1, foerste led, hvilket begrunder en anvendelse af artikel 129 D, stk. 1, som hjemmel. Den omtvistede afgoerelse omhandler endvidere en lang raekke spoergsmaal vedroerende interoperabilitet som forudsat i artikel 129 C, stk. 1, andet led, hvilket begrunder en anvendelse af artikel 129 D, stk. 3, som hjemmel. Da den omtvistede afgoerelse endelig fastlaegger projekter af faelles interesse, er den deri omhandlede faellesskabsstoette omfattet af artikel 129 C, stk. 1, tredje led, hvorfor den rette hjemmel ifoelge institutionerne er artikel 129 D, stk. 3.

17 Parlamentet og Kommissionen anfoerer endvidere, at selv om det antages, at den omtvistede afgoerelse ikke omfatter retningslinjer som forudsat i artikel 129 C, stk. 1, foerste led, begrunder de paagaeldende aktioner med henblik paa nettenes interoperabilitet anvendelse af artikel 129 D, stk. 3, som hjemmel. Parlamentet og Kommissionen henviser herved til dom af 26. marts 1996 (sag C-271/94, Parlamentet mod Raadet, Sml. I, s. 1689, herefter »Edicom-dommen«), hvoraf det fremgaar, at artikel 129 C, stk. 1, andet led, er en selvstaendig bestemmelse i forhold til stk. 1, foerste led.

18 Parlamentet har foruden dette anbringende om, at den valgte hjemmel er forkert, gjort gaeldende, at den omtvistede afgoerelse, i hvert fald delvis, boer annulleres som foelge af manglende kompetence og magtfordrejning for saa vidt angaar dens artikel 2, stk. 2. Raekkevidden af denne bestemmelse er ikke blevet tilstraekkeligt begraenset derved, at den i strid med Parlamentets ret til at deltage i lovgivningsprocessen tillaegger Raadet en kompetencereserve.

19 Kommissionen har endvidere for det tilfaelde, at den omtvistede afgoerelse alligevel antages at ligge uden for rammerne af Faellesskabets aktion med hensyn til transeuropaeiske net, anfoert, at afgoerelsen maa anses for retsstridig, idet EF-traktatens artikel 189 A, stk. 1, er blevet tilsidesat. I saa fald kan de af Raadet gennemfoerte aendringer ikke anses for aendringer af Kommissionens forslag som forudsat i denne bestemmelse.

20 Raadet har heroverfor gjort gaeldende, at afgoerelsen ikke kunne traeffes paa grundlag af artikel 129 D, og at artikel 235 i mangel af saerlige hjemmelsbestemmelser var den eneste mulige hjemmel. Raadet har herved anfoert, at det aendrede Kommissionens oprindelige forslag med henblik paa at udstede en retsakt, der skabte grundlag for at yde konkret finansiel stoette til en raekke projekter vedroerende telematisk overfoersel af data mellem administrationer i 1995, 1996 og 1997, uden at der forinden var blevet opstillet retningslinjer, som fastlagde projekter af faelles interesse, jf. artikel 129 C, stk. 1, foerste led. Da det er en ufravigelig forudsaetning for aktioner i form af finansiel faellesskabsstoette i henhold til artikel 129 C, stk. 1, tredje led, at der er blevet opstillet retningslinjer af denne art, kunne den omtvistede afgoerelse ikke traeffes med hjemmel i artikel 129 D.

21 Den omstaendighed, at der ikke forelaa et saet retningslinjer, medfoerte endvidere ifoelge Raadet, at den omtvistede afgoerelse ikke kunne anses for en aktion vedroerende nettenes interoperabilitet som forudsat i artikel 129 C, stk. 1, andet led. At denne form for aktion forudsaetter, at der er opstillet retningslinjer, afkraeftes ikke af Edicom-dommen, idet Domstolen i praemis 26 heri understregede, at de retningslinjer, som den ved dommen annullerede beslutning indgik i, allerede var blevet fastlagt i en raekke faellesskabsforanstaltninger, som var truffet, foer traktaten om Den Europaeiske Union traadte i kraft. Der savnes endvidere grundlag for det af Parlamentet anfoerte om, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 2, i den omtvistede afgoerelse skulle vaere retsstridig. Endelig anfoerer Raadet, at aendringerne i forhold til Kommissionens forslag ligger inden for de ved artikel 189 A, stk. 1, forudsatte graenser.

Boer der gives Parlamentet medhold?

22 Indledningsvis bemaerkes, at i henhold til fast retspraksis kan traktatens artikel 235 kun vaere hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver faellesskabsinstitutionerne den fornoedne kompetence til at udstede den paagaeldende retsakt (jf. bl.a. dom af 26.3.1987, sag 45/86, Kommissionen mod Raadet, Sml. s. 1493, praemis 13, Edicom-dommen, a.st., praemis 13, og dom af 3.12.1996, sag C-268/94, Portugal mod Raadet, Sml. I, s. 6177, praemis 21).

23 Desuden bemaerkes, at valget af hjemmel for en retsakt efter kompetencefordelingen i Faellesskabet skal ske paa grundlag af objektive forhold, som goer det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formaal og indhold (jf. dom af 11.6.1991, sag C-300/89, Kommissionen mod Raadet, Sml. I, s. 2867, praemis 10, Edicom-dommen, a.st., praemis 14, og dommen i sagen Portugal mod Raadet, a.st., praemis 22).

24 Det maa derfor undersoeges, om den omtvistede afgoerelse burde have vaeret baseret paa traktatens artikel 129 D, stk. 1 eller 3.

25 Hvad for det foerste angaar formaalet med den omtvistede afgoerelse fremgaar det af dens foerste, anden og niende betragtning, at afgoerelsen paa grundlag af en anvendelse af telematiske hjaelpemidler til udveksling af informationer skal bidrage til gennemfoerelsen af et taet samarbejde mellem medlemsstaternes administrationer og mellem disse og Faellesskabets institutioner. I tredje betragtning fremhaeves herved betydningen af interoperabilitet mellem medlemsstaternes IT-systemer. I femte betragtning anfoeres det, at der i visse tilfaelde vil vaere behov for, at Faellesskabet bidrager hertil. I sjette betragtning hedder det, at der boer fastsaettes betingelser for, hvornaar der kan ydes faellesskabsstoette til gennemfoerelsen af konkrete projekter.

26 Formaalet med den omtvistede afgoerelse er saaledes udtryk for en maalsaetning, der er omfattet af artikel 129 B. Artikel 129 B, hvori der goeres rede for de maal, de i artikel 129 C omhandlede faellesskabsforanstaltninger forfoelger, bestemmer saaledes i stk. 1, at »Faellesskabet [bidrager] til oprettelse og udvikling af transeuropaeiske net«, og i stk. 2, at »Faellesskabets indsats [tager] sigte paa at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen til disse net«.

27 Det fremgaar allerede af indholdet af den omtvistede afgoerelse, at denne skal bidrage til en oprettelse og udvikling af transeuropaeiske datanet til brug for administrationerne. I henhold til artikel 1 fastlaegges saaledes i afgoerelsen Faellesskabets bidrag til bestemte projekter inden for telematisk dataudveksling mellem administrationerne. Det fremgaar klart af opregningen i artikel 2 over projekter, af de i artikel 5, stk. 1, fastlagte former for foranstaltninger og af de i artikel 5, stk. 2, angivne rammebetingelser, at den omtvistede afgoerelse er et led i udviklingen af transeuropaeiske net.

28 Det maa herefter undersoeges, hvorvidt Faellesskabets aktion i henhold til den omtvistede afgoerelse er udtryk for foranstaltninger, der henhoerer under traktatens artikel 129 C, stk. 1. I henhold til artikel 129 C, stk. 1, foerste led, skal Faellesskabet opstille et saet retningslinjer, der skal omfatte maal og prioriteter for samt hovedlinjerne i de aktioner, som paataenkes gennemfoert, og fastlaegge projekter af faelles interesse. I henhold til andet led skal Faellesskabet ivaerksaette enhver form for aktion, som maatte vaere noedvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder. Endelig indeholder tredje led en bestemmelse om Faellesskabets stoette til medlemsstaternes finansielle indsats til fordel for projekter af faelles interesse, som fastlaegges inden for rammerne af de i foerste led omhandlede retningslinjer.

29 Raadet har ikke bestridt, at der i henhold til den omtvistede afgoerelse skal ydes finansiel faellesskabsstoette til projekter vedroerende datanet, men goer gaeldende, at hjemmelen for denne stoette ikke kan vaere artikel 129 C, stk. 1, tredje led, da der ikke forinden er sket nogen fastlaeggelse af projekter af faelles interesse inden for rammerne af retningslinjer som omhandlet i stk. 1, foerste led.

30 En gennemgang af den omtvistede afgoerelse afkraefter imidlertid rigtigheden af det af Raadet anfoerte.

31 Det fremgaar saaledes af afgoerelsen, at formaalene med de paagaeldende faellesskabsaktioner, som anfoert af generaladvokaten i punkt 7 i forslaget til afgoerelse, er fastlagt i betragtningerne til afgoerelsen. Hvad angaar prioriteterne for de paataenkte aktioner fastlaegges faellesskabsforanstaltningernes rolle i forhold til de nationale foranstaltningers navnlig i femte og syvende betragtning. Hvad angaar hovedlinjerne i aktionerne er disse omhandlet i artikel 5 i den omtvistede afgoerelse. Endelig fastlaegger artikel 2 i den omtvistede afgoerelse de paagaeldende projekter af faelles interesse.

32 Dette bekraeftes af, at flere af de i artikel 2, stk. 1, i den omtvistede afgoerelse omhandlede projekter, som anfoert af generaladvokaten i punkt 7 i forslaget til afgoerelse, svarer til, hvad der var angivet i forslaget om retningslinjer, hvis paataenkte hjemmel var traktatens artikel 129 D, stk. 1.

33 Det maa foelgelig fastslaas, at den omtvistede afgoerelse opstiller et saet retningslinjer som forudsat i artikel 129 C, stk. 1, foerste led, og fastsaetter bestemmelse om en finansiel stoette til projekter af faelles interesse fastlagt inden for rammerne af disse retningslinjer, jf. artikel 129 C, stk. 1, tredje led.

34 Det er herved uden betydning, at retningslinjerne er fastlagt i den samme retsakt som den, der fastsaetter bestemmelse om den paagaeldende finansielle stoette, og ikke i en saerskilt, tidligere udstedt retsakt. Kravet om, at der skal vaere fastlagt projekter af faelles interesse, er saaledes opfyldt ogsaa i dette tilfaelde.

35 Det bemaerkes endvidere, at den omtvistede afgoerelse omhandler spoergsmaal, der angaar nettenes interoperabilitet som forudsat i artikel 129 C, stk. 1, andet led. For det foerste anfoeres det i tredje betragtning til afgoerelsen, at det er noedvendigt at sikre interoperabiliteten mellem de nationale IT-systemer. For det andet fastsaettes i artikel 4, stk. 3, litra a), fjerde led, i den omtvistede afgoerelse, at den ved artikel 4 indfoerte saerlige procedure skal gaelde for »vedtagelsen af faelles regler og metoder for den tekniske og administrative interoperabilitet«. Herudover fremgaar det af artikel 5, stk. 1, at de foranstaltninger, som faellesskabsstoetten kan ydes til, navnlig omfatter foranstaltninger vedroerende interoperabilitet. Interoperabilitet er i oevrigt naevnt som en af de i artikel 5, stk. 2, opregnede rammebetingelser.

36 Oprettelse og udvikling af transeuropaeiske net paa telekommunikationsomraadet forudsaetter ganske vist altid en sammenkobling af de nationale net og disses interoperabilitet samt adgang til nettene, men det fremgaar af indholdet af den omtvistede afgoerelse, at denne omfatter aktioner, der specifikt henhoerer under traktatens artikel 129 C, stk. 1, andet led.

37 Det maa foelgelig fastslaas, at den omtvistede afgoerelse omhandler foranstaltninger under artikel 129 C, stk. 1, foerste, andet og tredje led, hvorved artikel 129 D fastlaegger den procedure, der skal foelges. Raadet kunne derfor ikke traeffe den omtvistede afgoerelse med hjemmel i artikel 235.

38 Den omtvistede afgoerelse boer herefter annulleres, hvorved det er ufornoedent at behandle anbringenderne om, at bestemmelsen i afgoerelsens artikel 2, stk. 2, er retsstridig, og om, at traktatens artikel 189 A, stk. 1, er blevet tilsidesat.

Opretholdelse af afgoerelsens virkninger

39 Raadet har i svarskriftet nedlagt paastand om, at Domstolen, saafremt den omtvistede afgoerelse annulleres, opretholder dens virkninger. Kommissionen har stoettet denne paastand, idet den dog naermere har understreget, at der i hvert fald boer traeffes bestemmelse om opretholdelse af retsvirkningerne af de retsforhold, som allerede er opstaaet paa grundlag af den omtvistede afgoerelse. Til stoette herfor anfoerer Kommissionen, at samarbejdet mellem medlemsstaternes administrationer og mellem disse og Faellesskabets institutioner kraever en indgaaende udveksling af informationer, som forudsaetter, at der fortsat kan goeres brug af telematiske hjaelpemidler. Net som det net, der sikrer kontrollen med samhandelen inden for Faellesskabet med henblik paa momsangivelser, og det, der understoetter veterinaerkontrollen vedroerende bestemmelsessted og indsatsen mod ulovlig omflytning af kvaeg, kan saaledes ikke opretholdes, saafremt der ikke traeffes bestemmelse om opretholdelse af virkningerne af den omtvistede afgoerelse.

40 I sit indlaeg vedroerende Kommissionens interventionsindlaeg har Parlamentet rejst tvivl om, hvorvidt Kommissionens paastand opfylder kravene i henhold til artikel 37, stk. 4, i EF-statutten for Domstolen, idet Parlamentet ikke i staevningen har nedlagt paastand om, at virkningerne af den omtvistede afgoerelse opretholdes. Saafremt der traeffes bestemmelse om opretholdelse af virkningerne af den omtvistede afgoerelse, boer denne endvidere i lighed med, hvad der blev truffet bestemmelse om i Edicom-dommen, alene omfatte de gennemfoerelsesforanstaltninger, der allerede er blevet truffet paa grundlag af den omtvistede afgoerelse.

41 Det fremgaar af de oplysninger, Kommissionen har givet, at det er noedvendigt, at virkningerne af de gennemfoerelsesforanstaltninger til den omtvistede afgoerelse, der allerede er blevet truffet paa grundlag af den annullerede afgoerelse, opretholdes for at undgaa en afbrydelse i de allerede ivaerksatte aktioner og af hensyn til retssikkerheden. Med hensyn til de oevrige virkninger af den annullerede afgoerelse har hverken Raadet eller Kommissionen derimod naermere angivet, hvilke vanskeligheder en annullation af den omtvistede afgoerelse ville medfoere i den henseende. Da der ikke foreligger saadanne naermere angivelser, er Domstolen ikke i stand til at vurdere, hvad disse vanskeligheder bestaar i, eller deres omfang, og kan derfor ikke tage paastanden til foelge paa dette punkt. Det bemaerkes i oevrigt, at den omtvistede afgoerelse i henhold til artikel 6 fandt anvendelse indtil den 31. december 1997.

42 Paa grundlag af de saerlige omstaendigheder i denne sag og paa grundlag af retssikkerhedshensyn, som kan sammenlignes med dem, som goer sig gaeldende i tilfaelde af annullation af visse forordninger, er der grund til, at Domstolen udoever den befoejelse, EF-traktatens artikel 174, stk. 2, udtrykkeligt tillaegger den i tilfaelde af annullation af en forordning, og angiver, hvilke af den annullerede afgoerelses virkninger der skal opretholdes. I overensstemmelse hermed boer virkningerne af de gennemfoerelsesforanstaltninger, Kommissionen allerede har truffet paa grundlag af den omtvistede afgoerelse, opretholdes.

Sagens omkostninger

43 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Parlamentet har nedlagt paastand om, at Raadet tilpligtes at betale sagens omkostninger. Da Raadet har tabt sagen, paalaegges det Raadet at betale sagens omkostninger. I medfoer af artikel 69, stk. 4, foerste afsnit, baerer Kommissionen sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Raadets afgoerelse 95/468/EF af 6. november 1995 om faellesskabsstoette til telematisk dataudveksling mellem administrationerne i Faellesskabet (IDA) annulleres.

2) Virkningerne af de gennemfoerelsesforanstaltninger, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber allerede har truffet paa grundlag af den annullerede afgoerelse, opretholdes.

3) Raadet for Den Europaeiske Union betaler sagens omkostninger.

4) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber baerer sine egne omkostninger.