61996C0201

Indledning

1 Er »Alvityl 50 Dragées« og »Strongenol 20 Ampoules« produkter fra naeringsmiddelindustrien som naevnt i kapitel 21 i den faelles toldtarif (1), eller er de »farmaceutiske produkter« som naevnt i kapitel 30 i den faelles toldtarif?

Det er det spoergsmaal, Domstolen skal tage stilling til i denne sag.

De relevante faellesskabsretlige bestemmelser

2 Toldtariffens kapitel 21 omfatter »diverse produkter fra naeringsmiddelindustrien«.

Bestemmelse 1, litra f), i indledningen til kapitel 21 lyder saaledes:

»1. Dette kapitel omfatter ikke:

f) gaer i form af laegemidler samt andre varer henhoerende under pos. 3003 eller 3004«

Pos. 2106 omfatter »Tilberedte naeringsmidler, ikke andetsteds tariferet«.

3 Toldtariffens kapitel 30 omfatter »farmaceutiske produkter«.

Bestemmelse 1, litra a), i indledningen til kapitel 30 lyder saaledes:

»1. Dette kapitel omfatter ikke:

a) naeringsmidler og drikkevarer (f.eks. diaetetiske, diabetiske, vitaminiserende naeringsmidler, kosttilskud, styrkende drikkevarer og mineralvand) (afsnit IV)«.

Pos. 3004 omfatter: »Laegemidler ... bestaaende af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i doseret stand eller i detailhandelspakninger«.

Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger til pos. 3004 lyder saaledes:

»Bestemmelserne i positionsteksten finder ikke anvendelse paa naeringsmidler eller drikkevarer saasom diaetetiske, diabetiske eller vitaminiserede naeringsmidler, styrkende drikkevarer eller mineralvande (naturlige eller kunstige), der skal tariferes i deres respektive positioner. Dette gaelder isaer tilberedte naeringsmidler, der kun indeholder naeringsstoffer. De vigtigste naeringstoffer i naeringsmidler (foedevarer) er proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Vitaminer og mineralsalte er ogsaa af betydning for ernaeringen.

...

Undtaget fra denne position er endvidere kosttilskud indeholdende vitaminer eller mineralsalte, der er bestemt til at bevare almindelig sundhed og velbefindende, og som ikke er forsynet med oplysning om anvendelse til forebyggelse eller behandling af nogen sygdom eller lidelse. Disse produkter, der som regel foreligger i flydende form, men ogsaa kan vaere i form af pulver eller tabletter, tariferes almindeligvis i pos. 2106 eller kap. 22.«

4 Kommissionens forordning (EOEF) nr. 210/85 af 25. januar 1985 om tarifering af produkter i pos. 21.07 G I d) 1 i den faelles toldtarif (2) (herefter »forordning nr. 210/85«) indeholder foelgende bestemmelser af betydning for sagen:

»Produkterne har karakter af kost- eller naeringstilskud indeholdende vitaminer og mineralsalte, der er bestemt til at bevare kroppens almindelige sundhed og velbefindende; produkterne boer derfor betragtes som tilberedte naeringsmidler (femte betragtning i praeamblen).

...

Artikel 1

Produkter, der foreligger i detailsalgspakninger:

a) tabletter med foelgende sammensaetning (pr. tablet):

- vitamin A 2 000 IE

- vitamin C 60 mg

- vitamin D 200 IE

- vitamin E 12 IE

- vitamin B1 1,1 mg

- vitamin B2 1,2 mg

- vitamin B6 2 mg

- niacinamid 13 mg

- calciumpantotenat 4,3 mg - vitamin B12 3 mcg

- folinsyre 50 mcg(3) - biotin 100 mcg

- jern 10 mg

- zink 7,5 mg

- mangan 2 mg

- kobber 1 mg

- molybden 150 mcg

- jod 75 mcg

- selen 50 mcg

- chrom 50 mcg

- saccharose (herunder invertsukker beregnet som saccharose) 33%

- vand ca. 7%

...

tariferes i den faelles toldtarif i position 2106 90 99 ...«

5 Raadets forordning (EOEF) nr. 1010/86 af 25. marts 1986 om almindelige regler for produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (4), som aendret ved artikel 9 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1714/88 (5) (herefter »forordning nr. 1010/86«), omfatter reglerne for ydelse af stoette til virksomheder, der anvender sukker til fremstilling af visse kemiske produkter, bl.a. produkter, der er omfattet af den faelles toldtarifs kapitel 30 om »farmaceutiske produkter«.

Sagen for den nationale ret og de praejudicielle spoergsmaal

6 Laboratoires de Thérapeutique Moderne SA (herefter »LTM«) har i perioden fra oktober 1989 til februar 1991 modtaget 410 347,56 FF i produktionsrestitutioner efter forordning nr. 1010/86 ved at angive Alvityl 50 Dragées og Strongenol 20 Ampoules som farmaceutiske produkter.

7 Fonds d'Intervention et de Régularisation du marché du Sucre, der administrerer stoetteordningen i Frankrig, har imidlertid ikke anerkendt, at der skulle vaere tale om farmaceutiske produkter som naevnt i den faelles toldtarifs kapitel 30, men har i stedet henfoert produkterne under den faelles toldtarifs kapitel 21 (»Diverse produkter fra naeringsmiddelindustrien«) og kraevet tilbagebetaling af de udbetalte restitutioner samt betaling af en boede. LTM har indbragt disse krav for Tribunal administratif de Paris.

8 Et stk. Alvityl 50 Dragée bestod paa det tidspunkt, der er relevant for sagen, af:

- vitamin A 6 250 IE

- vitamin B1 2,5 mg

- vitamin B2 2,5 mg

- vitamin B5 2,5 mg

- vitamin B6 0,75 mg - vitamin B8 0,025 mg

- vitamin B9 0,0625 mg

- vitamin B12 0,0015 mg

- vitamin C 37,5 mg

- vitamin D3 500 IE

- vitamin E 5 mg

- vitamin PP 12,5 mg - sukker 550 mg - cacao 92,5 mg

- bindemiddel, aromastoffer, overtraek.

Indholdet af henholdsvis A-vitamin og D3-vitamin er senere nedsat og udgoer nu henholdsvis 1 500 IE og 150 IE.

Alvityl var forsynet med foelgende oplysning: »Dette laegemiddel anbefales til forebyggelse og korrektion af vitaminmangel i forbindelse med utilstraekkelig eller ensidig ernaering.«

LTM har under sagen henvist til en erklaering af 17. august 1990 fra dr. Annie Rousseau, LTM's forsknings- og udviklingsafdeling. Heri konkluderes foelgende:

»ALVITYL kan anvendes i forbindelse med visse mangeltilstande:

- ved streng diaet eller ensidig kost (diaet med lavt kalorieindhold, streng vegetarisk diaet osv.)

- ved kronisk alkoholisme - ved langvarige digestive lidelser (nedsat optagelse) - hos gravide eller ammende kvinder - hos udoevere af konkurrencesport - hos aeldre mennesker

ALVITYL anvendes til personer, der ikke udviser mangeltilstande, ved symptomatisk behandling af almen svaekkelse.

NB: Dette middel er ikke egnet til behandling af specifik vitaminmangel.«

9 En Strongenol 20 ampul paa 10 ml bestod paa det tidspunkt, der er relevant for sagen, af:

- jern 75 mg

- aminosyrer 800 mg

- natrium 2 mg - kobber 0,2 mg

- jod 10 mg

- sukker 3,3 g

- glycerin 2 g

- appelsinekstrakt 4 ml

- citronsyre pH 4,4.

Tilsaetningen af jod er senere ophoert.

Strongenol var forsynet med foelgende oplysning om anvendelsen:

»Almen svaekkelse eller nedsaettelse af den fysiske eller psykiske ydeevne, rekonvalesens, overanstrengelse, mangel paa appetit, afmagring, alderssvaekkelse.«

10 Tribunal administratif de Paris har udsat sagen og forelagt Domstolen spoergsmaal under henvisning til, at

»Sagens afgoerelse beror paa, om produkterne 'Alvityl 50 Dragées' og 'Strongenol 20 Ampoules', henset til deres sammensaetning, praesentationsmaade og funktion, er omfattet af anvendelsesomraadet for Raadets forordning nr. 1010/86 af 25. marts 1986 ...«

Proceduren for Domstolen

11 LTM har anfoert, at Alvityl og Strongenol er laegemidler, idet de franske myndigheder har givet tilladelse til at bringe dem begge paa markedet. Baade Alvityl og Strongenol praesenterer sig som laegemidler i saavel form som indpakning. Begge produkter indeholder aktive stoffer og har et terapeutisk formaal samt under alle omstaendigheder en betydelig indvirkning paa legemet. Der er tale om laegemidler med forebyggende og helbredende egenskaber, som konsumeres med henblik paa at genoprette, forbedre eller paavirke legemsfunktioner, og som kun kan koebes paa apoteker. Alvityl indeholder 50-150% af anbefalet daglig tilfoersel af de fleste vitaminer, tjener til forebyggelse eller behandling af multivitaminmangel og koebes for stoerstedelens vedkommende af patienter efter laegelig anvisning. Strongenol indeholder mineralske salte, herunder jod, og tjener til behandling af svaekkelsestilstande af enhver art. Som foelge af indholdet af jod boer Strongenol kun indtages efter laegelig anvisning.

12 Den franske regering har udtalt sig til stoette for LTM og har anfoert, at Alvityl 50 er et vitaminprodukt, der anbefales til forebyggelse eller behandling af vitaminmangel. Mangel paa A-vitaminer kan foraarsage alvorlige helbredsproblemer. A-vitamin er paa den anden side giftigt i for store maengder, og i Frankrig er der derfor i 1992 indfoert krav om recept til produkter, der indeholder A-vitamin i koncentrationer over 5 000 IE. Mangel paa B1-, B6-, B9- og B12- samt E-vitaminer kan ogsaa give alvorlige helbredsproblemer. Vitaminindholdet er af en saadan stoerrelse, at Alvityl kun kan bruges med terapeutisk eller profylaktisk formaal. Alvityl har indvirkning paa bestemte funktioner i organismen. Alvityl maa herefter anses for et laegemiddel.

Strongenol 20 blev foreskrevet mod jodmangel. Indholdet af jod bekraefter produktets terapeutiske og profylaktiske egenskaber. Saavel for lidt som for meget jod kan foraarsage alvorlige helbredsmaessige problemer. Som foelge af indholdet af jod maa Strongenol 20 anses for et laegemiddel.

13 Kommissionen har anfoert, at eftersom daglig og tilstraekkelig tilfoersel af vitaminer er noedvendig for organismen, boer kombivitaminpiller som Alvityl snarere anses for et noedvendigt led i ernaeringen end for et laegemiddel. Dette bekraeftes af forbrugervejledningen for Alvityl. Regelmaessig indtagelse af produkter som Alvityl er faktisk blevet meget udbredt i befolkningen, der indtager dem for at bevare et godt helbred.

Strongenol kan heller ikke anses for et laegemiddel. Meget smaa maengder metaller (jern og kobber), jod og natrium tjener, ligesom vitaminer og aminosyrer, til at bevare et godt helbred og er saaledes ikke beregnet til at forebygge eller behandle sygdomme. Dette bekraeftes af forbrugervejledningen for Strongenol.

Almindelige bemaerkninger

14 Jeg skal fremhaeve, at forordning nr. 1010/86 giver hjemmel til at yde produktionsrestitution til sukker, der anvendes til fremstilling af de produkter, der er anfoert i bilaget til forordningen. Bilaget naevner »kapitel 30 - farmaceutiske produkter« i toldtariffen, men ikke »kapitel 21 - diverse produkter fra naeringsmiddelindustrien«. Henhoerer produkterne rettelig under kapitel 21, er de altsaa ikke omfattet af forordningen. Det er kun, hvis produkterne henhoerer under kapitel 30, at de er omfattet af forordningen, og kun i saa fald er der hjemmel til at yde produktionsrestitution. Sagen for den forelaeggende ret drejer sig saaledes om, hvorvidt produkterne henhoerer under kapitel 30 i den faelles toldtarif, og det praejudicielle spoergsmaal maa herefter forstaas som en anmodning om at fortolke dette kapitel.

15 Efter Domstolens faste praksis foelger det af saavel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgoerende kriterium ved tarifering af varer normalt er disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i den faelles toldtarif og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler. Det fremgaar endvidere af Domstolens faste praksis, at med henblik paa fortolkningen af den faelles toldtarif udgoer saavel de bestemmelser, der indleder kapitlerne i den faelles toldtarif, som Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger vigtige hjaelpemidler til at sikre en ensartet anvendelse af toldtariffen i hele Faellesskabet, hvorfor de kan betragtes som gyldige midler til fortolkning af toldtariffen, jf. dom af 1. juni 1995, Thyssen Haniel Logistic (6), og af 14. december 1995, Colin og Dupré (7).

16 I relation til toldtariffen kan det ikke vaere afgoerende, hvordan et givet produkt forholder sig til Faellesskabets eller de enkelte medlemsstaters lovgivning om laegemidler. Dette fremgaar ogsaa af de generelle bemaerkninger til kapitel 30 i de forklarende bemaerkninger til den faelles toldtarif, hvor det udtales: »... beskrivelsen af et produkt som et laegemiddel i Faellesskabernes lovgivning ... eller i den nationale lovgivning eller i nogen farmakopé er ikke bestemmende for tariferingen i dette kapitel.«

Laegemiddelbegrebet i toldtariffen adskiller sig derfor fra det laegemiddelbegreb, der er fastlagt i Raadets direktiv 65/65/EOEF af 26. januar 1965 om tilnaermelse af lovgivning om medicinske specialiteter (8), Dette direktiv har til formaal baade - i hvert fald delvis - at fjerne hindringerne for samhandelen inden for Faellesskabet med medicinske specialiteter og samtidig at naa det vaesentlige maal, nemlig beskyttelse af den offentlige sundhed (9). Direktivet lader saaledes, for at fremme samhandelen og samtidig beskytte den offentlige sundhed, et relativt bredt udvalg af produkter vaere omfattet af den kontrolordning, som er fastsat i laegemiddellovgivningen. Af hensyn til forbrugerbeskyttelsesformaalet har Domstolen derfor fortolket direktivets foerste definition af laegemiddel, der tager udgangspunkt i varens betegnelse, vidt (10).

At Alvityl og Strongenol markedsfoeres med tilladelse fra de franske myndigheder og saaledes anses for laegemidler i den franske lovgivning, indebaerer saaledes heller ikke i sig selv, at produkterne ogsaa skal tariferes som laegemidler i toldtariffen.

17 Om betydningen af koncentrationen af bestemte stoffer for spoergsmaalet om henfoersel af vitaminpraeparater under begrebet laegemidler har Domstolen udtalt sig i dom af 30. november 1983, sag 227/82, Van Bennekom. Domstolen udtalte foelgende:

»Det fremgaar imidlertid af sagen og af samtlige indlaeg for Domstolen, at det paa videnskabens nuvaerende udviklingstrin er umuligt at angive, om kriteriet koncentration i sig selv altid kan vaere tilstraekkeligt til at afgoere, om et vitaminpraeparat maa anses for at vaere et laegemiddel, og saa meget mere at praecisere, fra hvilken koncentrationsgrad et saadant vitaminpraeparat falder ind under faellesskabsdefinitionen paa laegemiddel.« (11) (praemis 28).

18 Det afgoerende kriterium for tarifering af et givet produkt som laegemiddel i den faelles toldtarif maa antages at vaere, om det har en specifik terapeutisk eller profylaktisk anvendelse. Dette fremhaeves i teksten til pos. 3004 i den faelles toldtarif og af de forklarende bemaerkninger hertil. Domstolen har i overensstemmelse med det anfoerte i dom af 14. januar 1993, sag C-177/91, Bioforce (12), fastslaaet, at »hvidtjoernsdraaber« skal tariferes i pos. 3004, idet dette produkt har en vis terapeutisk, men isaer praecis profylaktisk virkning, navnlig paa visse funktioner i den menneskelige organisme, nemlig hjertefunktionen og paa kredsloebs- og neurovegative forstyrrelser.

Saerligt om Alvityl

19 Fortolkningsbidrag med henblik paa spoergsmaalet om tarifering af Alvityl findes i forordning nr. 210/85, der fastsaetter, at multivitamin- og mineraltabletter med et naermere angivet indhold skal tariferes som naeringsmidler. Det udtales i femte betragtning i praeamblen, at produkterne har karakter af kost- eller naeringstilskud indeholdende vitaminer og mineralsalte, der er bestemt til at bevare kroppens naturlige sundhed og velbefindende, hvorfor produkterne boer betragtes som naeringsmidler. Det indhold af vitaminer og mineraler, der er angivet i forordning nr. 210/85, svarer i vidt omfang til anbefalinger fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (13).

20 Indholdet i Alvityl svarer med hensyn til visse vitaminer til, hvad der er angivet i forordning nr. 210/85 og naevnt i Den Videnskabelige Komités anbefalinger. Dette taler for, at udgangspunktet for bedoemmelsen maa vaere, at Alvityl maa betragtes som et naeringsmiddel paa samme maade som de i forordning nr. 210/85 naevnte tabletter.

21 Med hensyn til visse andre vitaminer har Alvityl et lavere indhold end naevnt i forordningen og anbefalet af Den Videnskabelige Komité. At der er nogle stoffer, som findes i et lavere indhold i Alvityl end i de i forordning nr. 210/85 naevnte tabletter, kan imidlertid ikke foere til at betragte Alvityl som et laegemiddel, men taler blot med endnu stoerre styrke for at fastholde udgangspunktet, nemlig at Alvityl maa betragtes som et naeringsmiddel.

22 Spoergsmaalet er herefter, om det kan bevirke nogen aendret vurdering i forhold til det anfoerte udgangspunkt, at Alvityls indhold af visse andre vitaminer i et vist omfang er hoejere end angivet i forordning nr. 210/85 og Den Videnskabelige Komités anbefalinger. I nedenstaaende oversigt er angivet de vitaminer og mineraler, der findes i hoejere koncentration i Alvityl end i forordning nr. 210/85.

Alvityl Forordning Den Videnskabelige

nr. 210/85 Komité A-vitamin (IE) 6 250 2 000 2 000-2 330 B1 (mg) 2,5 1,1 0,9-1,1 B2 (mg) 2,5 1,2 1,3-1,6 B9 (mg) 0,0625 0,05 0,2 D (IE) 500 200 400.

23 Som det fremgaar af tabellen, indeholder Alvityl ca. 3 gange saa mange A-vitaminer som de tabletter, der er naevnt i forordning nr. 210/85 og anbefalet af Den Videnskabelige Komité. Der er endvidere et hoejere indhold af D-vitamin end i de tabletter, der omtales i forordning nr. 210/85. Det hoejere indhold af disse vitaminer er bemaerkelsesvaerdigt, idet baade A- og D-vitamin kan indtages i for store maengder og ved overdosering have en vis skadevirkning (14). Dette synes derimod ikke at gaelde med hensyn til B1-, B2- og B9-vitamin, hvoraf der ogsaa er stoerre maengder i Alvityl end i de tabletter, der omtales i forordning nr. 210/85.

24 Efter min opfattelse kan man ikke fravige det ovenfor angivne udgangspunkt, hvorefter Alvityl maa sidestilles med de naeringsmidler, der er omtalt i forordning nr. 210/85, og anse Alvityl for et laegemiddel, blot fordi det har et hoejere indhold af A-, B1-, B2- og D-vitaminer end de tabletter, der er angivet i forordning nr. 210/85 (15). Saerlig for saa vidt angaar det hoejere indhold af A-vitaminer skal det fremhaeves, at en raekke almindelige foedevarer (naeringsmidler) ogsaa har et hoejt indhold af A-vitamin eller provitamin A, som den menneskelige organisme selv kan omdanne til A-vitamin. Til sammenligning med A-vitaminindholdet i Alvityl (6 250 IE) kan det saaledes naevnes, at 100 g kalvelever indeholder 16 670 IE A-vitamin, og at 100 g guleroedder indeholder op til 5 550 IE A-vitamin (i form af provitaminet Beta-caroten) (16).

25 En sammenligning mellem indholdet i Alvityl og indholdet i de tabletter, der er naevnt i forordning nr. 210/85, taler saaledes i sig selv afgoerende for at anse Alvityl for et naeringsmiddel paa samme maade som de tabletter, der omtales i denne forordning.

26 Som det fremgaar af den ovenfor omtalte erklaering fra dr. Rousseau, anvendes Alvityl da ogsaa ved visse mangeltilstande, bl.a. i forbindelse med ensidig kost, og til symptomatisk behandling af almene svaekkelsestilstande hos personer, der ikke udviser mangeltilstand. Derimod er Alvityl ikke egnet til behandling af specifik vitaminmangel.

27 Alvityl er saaledes ikke beregnet til at blive anvendt til forebyggelse eller behandling af mangel paa bestemte vitaminer. Alvityl synes da heller ikke at vaere egnet til at blive indtaget for at opnaa en hoej dosis af et bestemt vitamin, idet indtagelse af Alvityl samtidig medfoerer indtagelse af de oevrige vitaminer, som findes i produktet, og hvoraf nogle kan overdoseres. Som eksempel herpaa kan naevnes, at man for at behandle natteblindhed som foelge af A-vitaminmangel giver f.eks. 30 000 IE eller 50 000 IE A-vitamin om dagen over en vis periode. Giver man i stedet 6 eller 8 Alvityl om dagen i samme periode, sker der imidlertid overdosering med D-vitamin.

Alvityl er saaledes ikke beregnet til specifik profylaktisk eller terapeutisk anvendelse, saaledes som det kraeves ifoelge den ovennaevnte Bioforce-dom, og heller ikke egnet hertil.

28 Alvityl kan saaledes ikke tariferes i den faelles toldtarifs kapitel 30 om farmaceutiske produkter, men maa anses for et naeringsmiddel som naevnt i kapitel 21.

Saerligt om Strongenol

29 Strongenol indeholder ingen vitaminer og kun faa af de mange mineraler, som organismen har behov for. De vitaminer og hovedparten af de mineraler, som er indeholdt i de tabletter, som angives at vaere naeringsmidler i forordning nr. 210/85, findes saaledes slet ikke i Strongenol, der endvidere kun har et ringe indhold af kobber. Udgangspunktet maa saaledes ogsaa for Strongenols vedkommende vaere, at dette produkt ikke er et laegemiddel.

30 Strongenol indeholder foruden det netop omtalte kobber tillige natrium, jern og jod. Natrium findes ikke i de tabletter, der er naevnt i forordning nr. 210/85. Paa tilsvarende maade som med visse vitaminer i Alvityl har Strongenol endvidere med hensyn til jern og jod et hoejere indhold end de naeringsmidler, der omtales i forordning nr. 210/85, og som anbefales af Den Videnskabelige Komité, nemlig:

Forordning Den Videnskabelige Strongenol nr. 210/85 Komité jern (mg) 75 10 9-20 jod (mg) 10 0,075 0,13.

31 Efter min opfattelse kan man imidlertid ikke anse Strongenol for et laegemiddel, blot fordi det indeholder natrium og har et hoejere indhold af jern og jod end de tabletter, der er angivet som naeringsmidler i forordning nr. 210/85 og Den Videnskabelige Komités anbefalinger (17).

32 Strongenol var forsynet med oplysning om anvendelse i forbindelse med svaekkelsestilstande, fald i fysiske og psykiske praestationer, rekonvalescens, overanstrengelse, appetitmangel, afmagring og aelde. Der er tale om en raekke vidt forskellige og meget bredt angivne tilstande, der ikke i sig selv er sygdomme eller lidelser, men blot er svaekkelsestilstande af mere diffus karakter. Strongenol var heller ikke forsynet med oplysning om anvendelse til forebyggelse eller behandling af nogen sygdom eller lidelse, saaledes som det kraeves efter de forklarende bemaerkninger til pos. 3004 i den faelles toldtarif, og produktet havde endvidere heller ikke nogen specifik terapeutisk eller profylaktisk virkning, saaledes som det kraeves efter Bioforce-dommen.

33 Paa denne baggrund kan heller ikke Strongenol tariferes i pos. 3004 eller i nogen anden position i kapitel 30.

Forslag til afgoerelse

34 Paa denne baggrund skal jeg foreslaa Domstolen at besvare det praejudicielle spoergsmaal saaledes:

Den faelles toldtarif skal fortolkes saaledes, at begrebet »farmaceutiske produkter« i kapitel 30 ikke omfatter produkter med en sammensaetning som de produkter, der er omhandlet i denne sag.

(1) - Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif, EFT L 256, s. 1.

(2) - EFT L 24, s. 11, som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2723/90 af 24.9.1990 om aendring i visse forordninger om tarifering af varer af de koder, der er fastlagt paa grundlag af den faelles toldtarifs nomenklatur pr. 31.12.1987, til de koder, som er fastlagt paa grundlag af den kombinerede nomenklatur, EFT L 261, s. 24.

(3) - 1 mcg svarer til 1/1000 mg, 50 mcg er saaledes lig med 0,05 mg.

(4) - EFT L 94, s. 9.

(5) - EFT 1988 L 152, s. 23.

(6) - Sag 459/93, Sml. I, s. 1381.

(7) - Forenede sager C-106/94 og C-139/94, Sml. I, s. 4759.

(8) - EFT 1965-1966, s. 17, org. ref.: JO 22, s. 369.

(9) - Jf. sag 227/82, Van Bennekom, Sml. 1883, s. 3883.

(10) - Jf. den i note 9 naevnte Van Bennekom-sag, praemis 17, sag C-112/89, Upjohn, Sml. 1991 I, s. 1703, praemis 16, og sag C-219/91, Ter Voort, Sml. 1992 I, s. 5485, praemis 16.

(11) - Sagen angik begrebet laegemidler i Raadets direktiv 65/65/EOEF.

(12) - Sml. I, s. 45, navnlig praemis 13.

(13) - Rapporter fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (31. serie). Naeringsstof- og energitilfoersler i Det Europaeiske Faellesskab (Udtalelse afgivet den 11.12.1992). De anfoerte vaerdier vedroerer voksne personer, henholdsvis maend og kvinder. Den Videnskabelige Komité har betegnet vaerdierne »referencedosis for befolkningen«. Dette udtryk daekker over den dosis, der er tilstraekkelig for praktisk talt alle sunde mennesker i en gruppe.

(14) - Indholdet af A- og D-vitamin i Alvityl er i oevrigt efter det oplyste paa et tidspunkt, der ligger efter det tidsrum, der er relevant for naervaerende sag, reduceret til 1 500, henholdsvis 150 IE, for at undgaa risiko for hypervitaminose (overdosering).

(15) - Jf. herved den ovenfor i note 9 naevnte Van Bennekom-dom.

(16) - Kilde: Tableaux Des Calories, Anne Noel, Ed. S.A.E.P., Ingersheim, 1988.

(17) - Paa et tidspunkt, der ligger efter det tidsrum, der er relevant for naervaerende sag, har LTM i oevrigt helt fjernet jod fra produktet.