61996C0098

Indledning

1 I denne sag har Verwaltungsgericht Darmstadt anmodet Domstolen om at tage stilling til forskellige fortolkningsspoergsmaal i relation til artikel 6, stk. 1 og 3, i afgoerelse nr. 1/80 fra det associeringsraad, som er oprettet ved associeringsaftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet (1).

De relevante faellesskabsretlige regler

2 Denne associeringsaftale har efter artikel 2, stk. 1, til formaal »at fremme en stadig og afbalanceret styrkelse af de oekonomiske og handelsmaessige forbindelser mellem parterne under fuldt hensyn til noedvendigheden af at sikre en hurtigere udvikling af Tyrkiets oekonomi og en hoejnelse af beskaeftigelsesniveauet og livsvilkaarene for det tyrkiske folk«.

Ifoelge aftalens artikel 12 er parterne enige om »paa grundlag af artiklerne 48, 49 og 50 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab gradvist indbyrdes at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed«.

3 Efter artikel 36 i en tillaegsprotokol til associeringsaftalen af 23. november 1970 (2) traeffer associeringsraadet beslutning om de noedvendige retningslinjer for gradvis gennemfoerelse af arbejdskraftens frie bevaegelighed mellem Faellesskabets medlemsstater og Tyrkiet i overensstemmelse med de i artikel 12 i associeringsaftalen anfoerte principper.

4 Associeringsraadet har i medfoer heraf truffet afgoerelse nr. 1/80, der traadte i kraft den 1. juli 1980 (herefter »afgoerelse nr. 1/80«) (3). Afgoerelsens artikel 6, stk. 1 og 3, har foelgende ordlyd:

»1. ... har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse;

- efter at have haft beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder;

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.

2. ...

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 1 ... fastsaettes ved nationale bestemmelser.«

Sagens faktiske omstaendigheder

5 Kasim Ertanir, der er tyrkisk statsborger, opholdt sig i 1991 i Forbundsrepublikken Tyskland. De tyske udlaendingemyndigheder meddelte ham paa dette tidspunkt, at hans opholdstilladelse ikke laengere kunne forlaenges, men tilkendegav samtidig, at man var villig til at give ham en forhaandsgodkendelse, saaledes at han paa Den Tyske Ambassade i Ankara kunne faa udstedt indrejsevisum med henblik paa opholds- og arbejdstilladelse til beskaeftigelse som specialitetskok. I en skrivelse af 17. december 1991 til Kasim Ertanirs advokat meddelte udlaendingemyndighederne, at man hoejst kan »opholde sig i Forbundsrepublikken Tyskland som specialitetskok i tre aar.«

6 Kasim Ertanir vendte herefter tilbage til Tyrkiet. Den 14. april 1992 fik han paa Den Tyske Ambassade i Ankara udleveret det ovenfor naevnte visum og rejste samme dag tilbage til Tyskland. Det paagaeldende visum, som var gyldigt i 3 maaneder, angav bl.a. foelgende: »... Kun gyldigt til en beskaeftigelse som specialitetskok paa Restaurant Ratskeller i Weinheim.«

7 Efter ansoegning af 30. juni 1992 fik Kasim Ertanir den 14. august 1992 opholdstilladelse til den 13. april 1993. En ansoegning af 8. april 1993 om yderligere forlaengelse blev imoedekommet samme dag med virkning indtil den 13. april 1994. Begge opholdstilladelser indeholdt angivelsen: »Opholdstilladelsen bortfalder, naar beskaeftigelsen som kok paa Restaurant Ratskeller i Weinheim ophoerer. Opholdstilladelsen traeder ikke i stedet for arbejdstilladelsen.«

8 Ved skrivelse af 9. august 1993 gjorde udlaendingemyndighederne Kasim Ertanir opmaerksom paa, at opholdstilladelse med henblik paa udoevelse af beskaeftigelse som specialitetskok kun kan gives for eller forlaenges til en periode paa i alt tre aar.

9 Den 19. april 1994 ansoegte Kasim Ertanir om yderligere forlaengelse af sin opholdstilladelse. Ved skrivelse af 20. april 1994 forlaengede udlaendingemyndighederne opholdstilladelsen til den 14. april 1995, idet man paa ny anfoerte, at opholdstilladelse som specialitetskok kun kunne forlaenges til maksimalt tre aar. Opholdstilladelsen var forsynet med samme angivelse som opholdstilladelsen af 14. august 1992.

10 Under opholdet i Tyskland fik Kasim Ertanir arbejdstilladelser fra Arbeitsamt Mannheim til den beskaeftigelse, der var tilladt i henhold til opholdstilladelserne. Han fik saaledes den 24. april 1991 arbejdstilladelse indtil den 23. april 1992 til beskaeftigelse som specialitetskok paa Restaurant Ratskeller i Weinheim. Den 27. marts 1992 blev denne arbejdstilladelse forlaenget til den 23. april 1993. Den 13. maj 1993 blev arbejdstilladelsen forlaenget med virkning fra den 24. april 1993 til og med den 23. april 1994. Den 6. maj 1994 blev arbejdstilladelsen igen forlaenget med virkning fra den 24. april 1994 og indtil den 23. april 1996.

11 Den 13. april 1995 ansoegte Kasim Ertanir om forlaengelse af opholdstilladelsen med yderligere to aar. Land Hessens udlaendingemyndigheder afslog ved afgoerelse af 17. juli 1995 denne bl.a. under henvisning til anordning af 3. februar 1995 fra Hessens Indenrigsministerium, hvorefter fordelene i henhold til afgoerelse nr. 1/80 ikke gaelder for specialitetskokke.

12 Ved skrivelse af 8. august 1995 har Kasim Ertanir indgivet administrativ klage over denne afgoerelse.

Sagen for den nationale ret og de praejudicielle spoergsmaal

13 Den 24. oktober 1995 har Kasim Ertanir endvidere indgivet begaering til Verwaltungsgericht Darmstadt om, at det fastslaas, at hans klage skal have opsaettende virkning. Verwaltungsgericht Darmstadt har ved kendelse af 29. februar 1996 udsat denne sag og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Hvilke konsekvenser for arbejds- og opholdstilladelsens fortsatte bestaaen har afbrydelse af det retmaessige ophold eller perioder med beskaeftigelse uden arbejdstilladelse i relation til allerede erhvervede rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i [afgoerelse nr. 1/80], i det omfang saadanne perioder ikke i henhold til afgoerelsens artikel 6, stk. 2, ligestilles med perioder med lovlig beskaeftigelse?

2) Har en tyrkisk arbejdstager, der har en arbejds- og opholdstilladelse, som giver ret til en beskaeftigelse som specialitetskok, ogsaa tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat i den betydning, udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i [afgoerelse nr. 1/80], saafremt han fra begyndelsen af sit ophold i den paagaeldende medlemsstat vidste, at han kun fik en opholdstilladelse gaeldende i op til i alt tre aar og kun med henblik paa en bestemt beskaeftigelse hos en navngiven arbejdsgiver?

3) Saafremt Domstolen er af den opfattelse, at den i spoergsmaal 2) naevnte personkreds har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat: Giver bemyndigelsen i artikel 6, stk. 3, i [afgoerelse nr. 1/80] medlemsstaterne ret til at indfoere opholdstilladelser, i forbindelse med hvilke det paa forhaand er udelukket af drage fordel af bestemmelserne i afgoerelsens artikel 6, stk. 1?«

Det foerste spoergsmaal

14 Det fremgaar af sagen, at Kasim Ertanirs beskaeftigelse under hele opholdet i Tyskland var tilladt i henhold til de arbejdsretlige regler. Beskaeftigelsen blev dog to gange efterfoelgende lovliggjort. For saa vidt angaar hans opholdstilladelse fremgaar det, at han i april 1994 ikke soergede for rettidigt at forlaenge sin opholdstilladelse, saaledes at han i perioden fra den 14. april 1994 til den 20. april 1994 ikke var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse.

Det foerste spoergsmaal drejer sig saaledes i realiteten om, hvorvidt kortvarige afbrydelser af en tyrkisk arbejdstagers lovlige ophold og beskaeftigelse har konsekvenser for den paagaeldendes rettigheder efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 i tilfaelde, hvor den paagaeldende medlemsstat efterfoelgende har lovliggjort opholdet i disse perioder.

15 Den tyske regering har under henvisning til dens svar paa det andet og det tredje spoergsmaal ikke anset det for noedvendigt at tage stilling til dette spoergsmaal.

16 Kommissionen har anfoert, at saadanne kortere afbrydelser af en tyrkisk arbejdstagers lovlige beskaeftigelse og ophold ikke har konsekvenser for den paagaeldendes rettigheder efter artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saafremt den paagaeldende medlemsstat ved efterfoelgende afgoerelser ikke paataler dette forhold.

17 Det er en forudsaetning for at kunne stoette ret paa artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, at den paagaeldende tyrkiske arbejdstager har haft lovlig beskaeftigelse i de i bestemmelsen anfoerte perioder. Bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, opstiller ikke selvstaendige betingelser for, at beskaeftigelse er »lovlig«. Dette spoergsmaal maa derfor afgoeres ud fra medlemsstaternes regler om, under hvilke betingelser tyrkiske statsborgere har adgang til indrejse og ophold paa deres territorium og til dér at udoeve beskaeftigelse. Det foelger heraf, at det er de enkelte medlemsstaters lovgivning, der fastlaegger, under hvilke betingelser ophold paa deres territorium er lovligt.

18 Det er naeppe usaedvanligt, at udlaendingemyndighederne i en medlemsstat, f.eks. paa grund af stort sagspres, foerst udsteder forlaengelser af opholds- og arbejdstilladelser efter disses udloebsdato, saaledes at opholds- og arbejdstilladelsen forlaenges, som om denne var udstedt rettidigt, og at perioden uden opholds- og arbejdstilladelse efterfoelgende lovliggoeres. Det er naeppe heller usaedvanligt, at en medlemsstats udlaendingemyndigheder, selv om det efter de gaeldende regler paahviler udlaendingen selv at sikre, at hans beskaeftigelse og ophold er lovligt og dermed selv rettidigt at soerge for en forlaengelse af hans opholds- og arbejdstilladelser, ser igennem fingre med en eventuel overskridelse af fristen for indgivelse af ansoegning om forlaengelse af opholds- og arbejdstilladelser og forlaenger disse, som om ansoegningerne herom var indgivet rettidigt.

19 Domstolen har i overensstemmelse hermed i dom af 17. april 1997 (4), efter at have konstateret, at visse ophold i udlandet skal medregnes ved beregningen af perioden med tre aars lovlig bopael i artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, udtalt, at:

»Det samme er tilfaeldet med hensyn til den periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde gyldig opholdstilladelse, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod har meddelt en ny opholdstilladelse.«

20 Det fremgaar af sagen, at de tyske udlaendingemyndigheder har anset Kasim Ertanirs ophold i Tyskland i de korte perioder mellem udloebet af den hidtidige opholdstilladelse og udstedelsen af en ny opholdstilladelse for at vaere lovligt, idet opholdet i Tyskland i disse perioder efterfoelgende blev lovliggjort, som om ansoegningerne herom var indgivet rettidigt.

21 Dette spoergsmaal maa paa denne baggrund besvares med, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at der ved beregningen af perioden med lovlig beskaeftigelse i bestemmelsens forstand skal tages hensyn til en periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod ved meddelelsen af en ny opholds- og arbejdstilladelse efterfoelgende har lovliggjort opholdet.

Det andet spoergsmaal

22 Med det andet spoergsmaal oensker den nationale ret Domstolens stillingtagen til, om en tyrkisk arbejdstager, der udoever beskaeftigelse som specialitetskok, har lovlig beskaeftigelse og tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat i den betydning, hvori disse udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, naar det ved udstedelsen af opholds- og arbejdstilladelsen blev meddelt, at opholds- og arbejdstilladelsen maksimalt kunne gives for indtil tre aar og kun med henblik paa en bestemt beskaeftigelse hos en bestemt arbejdsgiver.

23 Den tyske regering har gjort gaeldende, at en tyrkisk arbejdstager, der har faaet midlertidig opholds- og arbejdstilladelse til at udoeve beskaeftigelse som specialitetskok, ikke kan anses for at have tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat i den betydning, hvori udtrykket er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

24 Kommissionen og Ertanir er derimod af den opfattelse, at specialitetskokke ikke udgoer en branche, der adskiller sig fra andre brancher paa en saadan maade, at en tyrkisk arbejdstager, der udoever beskaeftigelse som specialitetskok i en medlemsstat, ikke skulle tilhoere det lovlige arbejdsmarked. Dette gaelder uanset, at han fra begyndelsen af sit ophold i medlemsstaten vidste, at han havde faaet opholds- og arbejdstilladelse med bestemte begraensninger.

25 Jeg skal fremhaeve, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 efter Domstolens faste praksis har direkte virkning (5). Bestemmelsen omhandler efter sin ordlyd alene retten til beskaeftigelse, men det foelger af Domstolens faste praksis, at der i forbindelse med denne ret til beskaeftigelse bestaar en heraf afledet ret til ophold (6).

Bestemmelsen regulerer derimod ikke spoergsmaalet om retten til beskaeftigelse og ophold i medlemsstaterne for tyrkiske arbejdstagere, der ikke opfylder de tidsmaessige betingelser, der er fastsat heri. Uden for de tilfaelde, der er naevnt i afgoerelse nr. 1/80, er det saaledes medlemsstaternes lovgivning, der fastsaetter, om og i givet fald under hvilke betingelser tyrkiske statsborgere har adgang til at indrejse og opholde sig paa deres territorium og til dér at udoeve beskaeftigelse.

26 Domstolen har endvidere i dom af 16. december 1992 (7) om afgoerelse nr. 1/80 udtalt, at

»... bestemmelserne efter deres ordlyd gaelder for tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, og at det ifoelge artikel 6, stk. 1, er tilstraekkeligt, at en tyrkisk arbejdstager har haft lovlig beskaeftigelse i over et aar for at faa ret til forlaengelse af sin arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver ...«.

Det er saaledes en forudsaetning for at kunne stoette ret paa artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, at den paagaeldende tyrkiske arbejdstager er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat og har haft lovlig beskaeftigelse i de i bestemmelsen anfoerte perioder.

27 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvornaar en tyrkisk statsborger kan anses for at have beskaeftigelse i tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, maa jeg straks fremhaeve, at det efter min opfattelse maa vaere klart, at beskaeftigelse som specialitetskok ikke adskiller sig fra andre former for loennet beskaeftigelse. Der er tale om udfoerelse af arbejde mod betaling af den almindelige overenskomstmaessige loen. Hvad specielt skulle der vaere ved netop denne type kok i forhold til andre kokke? Om en kok koger det franske, det italienske, det tyrkiske, det libanesiske eller det kinesiske koekken, er vel ligegyldigt. Det kan i princippet ogsaa f.eks. tyske eller svenske kokke goere - paa samme maade som tyrkiske kokke ogsaa kan koge det franske, det italienske eller det tyske koekken.

28 Det maa efter min opfattelse bestemmes ud fra en rent objektiv vurdering af beskaeftigelsens art, om der i forbindelse med udoevelse af den paagaeldende beskaeftigelse er tale om tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i Tyskland. Der kan saaledes efter min opfattelse ikke laegges vaegt paa, hvilke oplysninger medlemsstaternes udlaendingemyndigheder i forbindelse med udstedelsen af opholds- og arbejdstilladelse giver den paagaeldende tyrkiske arbejdstager, idet dette ville betyde, at medlemsstaterne herved ville kunne goere bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 illusoriske.

29 Jeg anfoerte i mit forslag til afgoerelse i sag C-434/93, Bozkurt (8), at:

»Bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80 opstiller ikke selvstaendige betingelser for, at beskaeftigelse er 'lovlig'.

...

Med udtrykket 'lovlig' beskaeftigelse maa artikel 6, stk. 1, i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80 derfor antages at henvise til medlemsstaternes regler om, under hvilke betingelser tyrkiske statsborgere har adgang til indrejse og ophold paa deres territorium og til dér at udoeve beskaeftigelse. Naar bestemmelsen ikke betinger lovligheden af beskaeftigelsen af, at der foreligger en formel opholdstilladelse mv., er det endvidere mest naerliggende at laese denne saaledes, at en beskaeftigelse er 'lovlig' i bestemmelsens forstand, hvis det efter den paagaeldende medlemsstats lovgivning ikke er ulovligt for en tyrkisk statsborger at udoeve den paagaeldende beskaeftigelse.«

30 Domstolen har i dom af 20. september 1990 (9) (herefter »Sevince-dommen«) givet visse retningslinjer for, hvad der efter medlemsstaternes lovgivning kan indlaegges i begrebet »lovlig beskaeftigelse« i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80:

»Selv om udtrykket lovlig beskaeftigelse i disse bestemmelser ikke noedvendigvis maa antages at vaere betinget af en formel opholdstilladelse, forudsaetter det imidlertid, at den paagaeldende arbejdstagers situation paa arbejdsmarkedet er permanent og ikke kun foreloebig (10).

...

Foelgelig kan udtrykket 'lovlig beskaeftigelse' i ... artikel 6, stk. 1, tredje led, i afgoerelse nr. 1/80 ikke omfatte en tyrkisk arbejdstager, som kun har kunnet opretholde sin lovlige beskaeftigelse paa grund af den opsaettende virkning af en af ham anlagt sag, indtil den nationale ret har truffet endelig afgoerelse i sagen, herved dog forudsat, at han taber sagen (11).«

31 Det kunne anfoeres, at saa laenge en tyrkisk arbejdstager er i besiddelse af en midlertidig arbejdstilladelse, maa hans situation paa medlemsstatens arbejdsmarked automatisk anses for at vaere foreloebig, saaledes at der ikke er tale om lovlig beskaeftigelse.

32 Det foelger imidlertid af Sevince-dommen, at det ikke er afgoerende for, om en tyrkisk arbejdstager kan anses for at have lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, at den paagaeldende formelt har vaeret i besiddelse af en opholdstilladelse. Det er derimod afgoerende, om han efter den paagaeldende medlemsstats nationale lovgivning materielt har haft ret til at arbejde og opholde sig i den paagaeldende medlemsstat i den paagaeldende periode.

33 Lige saa lidt som man kan laegge vaegt paa, om retten til ophold foelger af en formel arbejds- og opholdstilladelse, lige saa lidt kan man efter min mening laegge vaegt paa den tidsmaessige gyldighed af en udstedt opholds- og arbejdstilladelse. Lagde man vaegt paa den tidsmaessige gyldighed af en opholdstilladelse, ville medlemsstaterne ved at udstede tidsbegraensede opholdstilladelser fuldstaendigt kunne omgaa bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, saaledes at tyrkiske statsborgere i realiteten ikke ville faa de rettigheder, som disse bestemmelser tillaegger dem. Man maa i den forbindelse vaere opmaerksom paa, at det formentlig er en ganske udbredt praksis i medlemsstaterne, at tredjelandsstatsborgere i de foerste aar, hvor de har ret til at arbejde og opholde sig i en medlemsstat, alene faar en tidsbegraenset opholdstilladelse.

34 De samme synspunkter maa anvendes i tilfaelde, hvor medlemsstaterne paa anden maade end gennem en tidsbegraensning begraenser opholds- og arbejdstilladelser, f.eks. ved angivelser om, at tilladelsen alene giver ret til ansaettelse hos en bestemt arbejdsgiver eller ansaettelse af naermere angiven karakter. Saafremt medlemsstaterne kunne begraense tyrkiske statsborgeres rettigheder efter faellesskabsretten blot ved at indsaette begraensninger af den ene eller den anden art i opholds- eller arbejdstilladelser, ville de efter forgodtbefindende kunne goere de rettigheder, som tyrkiske statsborgere har efter afgoerelse nr. 1/80, der er en del af faellesskabsretten, illusoriske.

35 Dette betyder ikke, at saadanne tidsmaessige eller andre begraensninger bliver uden betydning, idet de faar den betydning, som den paagaeldende nationale retsorden tillaegger dem, i det omfang tredjelandsstatsborgeren ikke har erhvervet rettigheder efter faellesskabsretten. Er en tyrkisk statsborgers arbejdstilladelse saaledes begraenset til en bestemt form for beskaeftigelse hos en bestemt arbejdsgiver, og ophoerer beskaeftigelsen inden udloebet af det foerste aar, foelger det modsaetningsvis af artikel 6, stk. 1, 1. led, i afgoerelse nr. 1/80, at den tyrkiske statsborger ikke efter faellesskabsretten har erhvervet ret til fortsat beskaeftigelse, og hans muligheder for at opholde sig og arbejde i den paagaeldende medlemsstat skal da alene bedoemmes efter den paagaeldende medlemsstats nationale ret.

36 Det afgoerende for, om en tyrkisk arbejdstager kan antages at have lovlig beskaeftigelse i en medlemsstat, er saaledes efter min opfattelse alene, om den paagaeldende materielt efter medlemsstatens udlaendingelovgivning i den omtvistede periode har haft ret til at opholde sig og arbejde i landet. Det er saaledes uden betydning, om den paagaeldende i denne periode formelt har vaeret i besiddelse af en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og om denne tilladelse har vaeret forsynet med en tidsmaessig eller anden form for begraensning.

37 Det andet spoergsmaal boer herefter besvares med, at artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager, der udoever loennet beskaeftigelse som specialitetskok i en medlemsstat, maa anses for at have tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, og at medlemsstaterne ikke ved at indsaette tidsmaessige eller andre begraensninger i den tyrkiske statsborgers opholds- eller arbejdstilladelse kan hindre den paagaeldende i at erhverve rettigheder efter den ovenfor naevnte bestemmelse.

Det tredje spoergsmaal

38 Det tredje af de stillede spoergsmaal drejer sig om, hvorvidt en medlemsstat, saafremt en personkreds ud fra dens objektive karakteristika maa anses for at have lovlig beskaeftigelse og tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, efter bemyndigelsen i artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 har kompetence til at indfoere opholdstilladelser, hvor det paa forhaand er bestemt, at indehaveren er udelukket fra at drage fordel af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1.

39 Den tyske regering er af den opfattelse, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 giver medlemsstaterne kompetence til at indfoere opholdstilladelser for tyrkiske statsborgere, der paa forhaand udelukker anvendelsen af bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

40 Kommissionen har anfoert, at artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 ikke tillader medlemsstaterne at indfoere opholds- og arbejdstilladelser, der paa forhaand udelukker tyrkiske arbejdstagere fra at drage fordel af bestemmelserne i afgoerelsens artikel 6, stk. 1, hvorved formaalet med denne bestemmelse forspildes.

41 Domstolen har i Sevince-dommen udtalt, at

»Antagelsen af, at reglerne i afgoerelse ... nr. 1/80 ... kan have direkte virkning, aendres ikke af det forhold, at ... artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80 foreskriver, at gennemfoerelsen af de tyrkiske arbejdstagere tillagte rettigheder skal foretages via nationale bestemmelser. De naevnte regler ... praeciserer nemlig kun medlemsstaternes pligt til at traeffe de administrative foranstaltninger, som gennemfoerelsen af reglerne eventuelt maatte indebaere, uden at medlemsstaterne kan fastsaette betingelser for eller begraense den praecise og ubetingede ret, som reglerne ... tillaegger de tyrkiske arbejdstagere.« (12)

42 Det foelger heraf, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, kun omhandler fastsaettelsen af nationale gennemfoerelsesbestemmelser og intet andet. Bestemmelsen giver saaledes ikke medlemsstaterne hjemmel til at gennemfoere nationale bestemmelser om, at grupper af tyrkiske arbejdstagere, der objektivt opfylder betingelserne for at kunne kraeve forlaengelse af deres opholds- og arbejdstilladelser efter bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, er udelukket fra at kunne stoette ret paa disse bestemmelser.

43 Dette spoergsmaal maa saaledes besvares med, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i afgoerelse nr. 1/80, hvorefter gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 6, stk. 1, fastsaettes ved nationale bestemmelser, skal fortolkes saaledes, at den ikke giver medlemsstaterne hjemmel til at fravige reglerne i artikel 6, stk. 1.

Forslag til afgoerelse

44 Jeg skal herefter foreslaa Domstolen at besvare de stillede spoergsmaal saaledes:

1) Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 fra det associeringsraad, som blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, undertegnet i Ankara den 12. september 1963 og indgaaet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963, skal fortolkes saaledes, at der ved beregningen af perioden med lovlig beskaeftigelse i bestemmelsens forstand skal tages hensyn til en periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde gyldig opholds- eller arbejdstilladelse, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold og arbejde paa statens omraade, men derimod ved meddelelsen af en ny opholds- og arbejdstilladelse efterfoelgende har lovliggjort opholdet.

2) Den naevnte bestemmelse skal endvidere fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager, der udoever loennet beskaeftigelse som specialitetskok i en medlemsstat, maa anses for at have tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, og at medlemsstaterne ikke ved at indsaette tidsmaessige eller andre begraensninger i den tyrkiske statsborgers opholds- eller arbejdstilladelse kan begraense den paagaeldendes rettigheder efter bestemmelsen.3) Bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, i den naevnte afgoerelse nr. 1/80, hvorefter gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 6, stk. 1, fastsaettes ved nationale bestemmelser, skal fortolkes saaledes, at den ikke giver medlemsstaterne hjemmel til at fravige bestemmelsen i artikel 6, stk. 1.

(1) - Aftale om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, undertegnet i Ankara den 12.9.1963 og indgaaet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23.12.1963 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541).

(2) - EFT C 113 af 24.12.1973.

(3) - Afgoerelsen er ikke offentliggjort.

(4) - Sag C-351/95, Kadiman, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser.

(5) - Jf. dom af 20.9.1990, sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461.

(6) - Jf. note 4.

(7) - Sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781.

(8) - Jf. dom af 6.6.1995, Sml. I, s. 1475, s. 1486 ff.

(9) - Jf. note 5.

(10) - Praemis 30.

(11) - Praemis 32.

(12) - Praemis 22.