61995B0104

++++

Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning om paalaeggelse af en boede ° betingelser ° graenser ° saerlige omstaendigheder

(EF-traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

Det tilkommer kun den ret, der traeffer afgoerelse vedroerende en begaering om foreloebige forholdsregler at anordne en udsaettelse af forpligtelsen for den sagsoegende virksomhed til at stille bankgaranti for betaling af en boede, der paalagt virksomheden, saafremt der foreligger saerlige omstaendigheder.

Med hensyn til risikoen for, at opkraevningen af boeden eller etableringen af en bankgaranti medfoerer, at det sagsoegende selskab oploeses ved rettens foranstaltning, er dette ikke tilstraekkeligt til at godtgoere, at der foreligger uopsaettelighed, naar virksomheden er omfattet af en ordning for gaeldssanering af virksomheder i vanskeligheder, og virksomheden ikke kan erklaeres konkurs, saa laenge gaeldssaneringssagen behandles. Selv om oploesning ikke maatte vaere udelukket, vil Kommissionens foranstaltninger i henhold til traktatens artikel 192 med henblik paa inddrivelse af boeden ikke i sig selv kunne medfoere et saadant resultat, naar henses til virksomhedens meget betydelige gaeldsforpligtelser, hvoraf Kommissionens krav kun udgoer en ubetydelig andel, og til de oevrige fordringshaveres rettigheder.

Hvad dernaest angaar afvejningen af de i sagen omhandlede interesser noedvendiggoer en oekonomisk situation, som den sagsoegeren befinder sig i, med en betydelig gaeldsaettelse, at der kraeves sikkerhedsstillelse af hensyn til Faellesskabets oekonomiske interesser.

I sag T-104/95 R,

Tsimenta Chalkidos AE, Athen, ved advokat Panagiotis Bernitsas, Athen, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Philippe Dupont, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Theofanis Christoforou og Richard Lyal, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning 94/815/EOEF af 30. november 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/33.126 og 33.322 ° Cement, EFT L 343, s. 1), for saa vidt der herved paalaegges sagsoegeren en boede paa 1 856 000 ECU,

har

PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

afsagt foelgende

Kendelse

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Den 30. november 1994 vedtog Kommissionen beslutning 94/815/EF om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/33.126 og 33.322 ° Cement, EFT L 343, s. 1, herefter "beslutningen").

2 Det anfoeres i beslutningens artikel 1, at de 42 cementproducenter og brancheorganisationer, der er naevnt i bestemmelsen, herunder sagsoegeren, har overtraadt EF-traktatens artikel 85, stk. 1, ved at have deltaget i en aftale om overholdelse af hjemmemarkedsprincippet og regulering af cementleverancerne fra det ene land til det andet.

3 Ifoelge beslutningens artikel 6 har visse af cementproducenterne, herunder sagsoegeren, fra den 1. juli 1981 til den 19. maj 1989 ligeledes overtraadt EF-traktatens artikel 85, stk. 1, ved inden for rammerne af EPC (Export Policy Committee) at have deltaget i en fortsat samordnet praksis, der gik ud paa at undersoege situationen paa EF-markederne, fordele markederne i tredjelande, fastsaette priserne for produkter, der var bestemt til storeksport, udveksle individualiserede oplysninger om de maengder, der var til raadighed til eksport, og om eksporten til tredjelande, og som havde til formaal at undgaa konkurrenters indtraengen paa de respektive nationale markeder inden for Faellesskabet.

4 Ved beslutningens artikel 9 paalaegges sagsoegeren en boede paa 1 856 000 ECU for de i artikel 1 og 6 fastslaaede overtraedelser. Ifoelge artikel 11 skal boeden indbetales inden tre maaneder fra meddelelsen af beslutningen, og beloebet forrentes automatisk med virkning fra udloebet af denne frist med en rente paa 9,25%.

5 Beslutningen blev i foerste omfang meddelt sagsoegeren den 13. december 1994. Der maatte imidlertid foretages en ny meddelelse den 8. februar 1995, idet der var opstaaet en fejl i forbindelse med mangfoldiggoerelsen af beslutningen.

6 Det fremgaar af foelgeskrivelserne, at saafremt sagsoegeren anlaegger sag ved Retten, vil Kommissionen ikke traeffe foranstaltninger med henblik paa inddrivelse af boeden, saa laenge sagen verserer ved Retten, men hovedstolen vil blive tilskrevet renter fra tidspunktet for betalingsfristens udloeb, og sagsoegeren maa endvidere inden dette tidspunkt stille en for Kommissionen acceptabel bankgaranti omfattende saavel hovedstolen som renter mv.

7 Ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 12. april 1995 har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af beslutningen.

8 Ved saerskilt dokument indgivet til Rettens Justitskontor den 17. maj 1995 har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 185 og 186 fremsat begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningen, for saa vidt der herved paalaegges selskabet en boede paa 1 856 000 ECU.

9 Kommissionen har indgivet skriftlige bemaerkninger til begaeringen om foreloebige forholdsregler den 29. maj 1995.

10 Parterne har fremsat mundtlige bemaerkninger i retsmoedet den 26. juni 1995. I retsmoedet fremlagde sagsoegeren en raekke dokumenter vedroerende selskabets oekonomiske situation og blev opfordret til inden en uge at fremlaegge andre dokumenter og regnskabsmaessige oplysninger.

11 Den 30. juni 1995 fremsendte sagsoegeren de omhandlede dokumenter til Retten.

Retlige bemaerkninger

12 I henhold til bestemmelserne i EF-traktatens artikel 185 og 186, jf. artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1), som aendret ved Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21) og 94/194/EKSF, EF af 7. marts 1994 (EFT L 66, s. 29), kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.

13 Det fremgaar af procesreglementets artikel 104, stk. 2, at begaeringer om foreloebige forholdsregler i henhold til traktatens artikel 185 og 186 skal angive de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal have foreloebig karakter i den forstand, at de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 21.12.1994, sag T-301/94 R, Laakmann Karton mod Kommissionen, Sml. II, s. 1279, praemis 10).

Parternes argumenter

14 Med hensyn til de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, har sagsoegeren for det foerste anfoert, at anlaeggelsen af en sag ved Retten ikke medfoerer, at tvangsfuldbyrdelsen af beslutningen udsaettes, idet det er helt umuligt for selskabet at stille den af Kommissionen kraevede garanti, hvilket fremgaar af de fremlagte dokumenter, og garantistillelsen er en vaesentlig betingelse for, at Kommissionen ikke traeffer foranstaltninger med henblik paa boedens inddrivelse efter udloebet af betalingsfristen. Naar henses til selskabets meget vanskelige oekonomiske situation samt til, at selskabets gaeld reelt andrager 104 730 284 254 DR, og at selskabet allerede er undergivet nationale bestemmelser om en saerlig form for oploesning, vil Kommissionens opkraevning af boeden eller alternativt sikkerhedsstillelsen med de heraf foelgende udgifter uvilkaarligt medfoere en alvorlig og uoprettelig skade for selskabet, nemlig at det gaar konkurs, og dets arbejdstagere bliver arbejdsloese.

15 Med hensyn til de grunde, der umiddelbart goer udsaettelsen af gennemfoerelsen berettiget, har sagsoegeren for det foerste anfoert, at det allerede ved en gennemlaesning af beslutningen fremgaar heraf, at der er en modsigelse mellem sagsfremstillingen (kapitel 3-6), hvori sagsoegeren ikke er omtalt, og den retlige vurdering (kapitel 8, 9 og 10), hvori der kun er uklare henvisninger til selskabet, og den dispositive del. Ifoelge sagsoegeren har Kommissionen saaledes hverken bevist eller sandsynliggjort, at sagsoegeren har begaaet de paastaaede overtraedelser af traktatens artikel 85, stk. 1. De faktiske omstaendigheder, der er foert bevis for, vedroerer kun andre virksomheder. For det andet har sagsoegeren anfoert, at beslutningen er i strid med artikel 15, stk. 2, foerste og andet afsnit, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81), idet Kommissionen ikke efter denne bestemmelse kunne paalaegge selskabet en boede, da den ikke havde foert bevis for, at selskabet forsaetligt eller uagtsomt havde deltaget i aftaler, som havde indvirkning paa handelen paa det faelles marked. Endelig er det sagsoegerens opfattelse, at den boede, der er paalagt selskabet, under disse omstaendigheder endvidere er i strid med proportionalitetsprincippet.

16 Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren ikke har foert bevis for, at selskabet ikke kan betale boeden eller stille en bankgaranti. Kommissionen har i denne forbindelse for det foerste henvist til, at selskabet ved de graeske domstole under en sag mod den italienske cementvirksomhed Calcestruzzi er blevet tilkendt et beloeb paa 50 mia. DR, selv om dette krav ganske vist er blevet paalagt et forbud mod afstaaelse, pantsaetning, modregning eller anden form for overdragelse til fordel for Den Graeske Nationalbank, der er sagsoegerens stoerste kreditor. For det andet har Kommissionen anfoert, at ingen af de sager, der er anlagt mod sagsoegeren ved de nationale domstole, medfoerer, at selskabet er forpligtet til endeligt og uigenkaldeligt straks at betale sin gaeld eller foretage tvangssalg af sine goder. For det tredje har Kommissionen anfoert, at sagsoegeren er omfattet af den graeske lov om gaeldssanering af virksomheder i vanskeligheder, hvilket indebaerer, at det ikke kan erklaeres konkurs, saa laenge gaeldssaneringssagen behandles. For det fjerde har Kommissionen anfoert, at det fremgaar af udkastet til selskabets opgoerelse for regnskabsaaret 1994, at det har tilgodehavender hos graeske kunder paa i alt 3 190 344 953 DR, og selskabet har saaledes det beloeb paa 550 000 000 DR, der er blevet paalagt i boede. Endelig har Kommissionen anfoert, at de to breve fra mellemstore banker, som sagsoegeren har fremlagt, ikke i sig selv er tilstraekkeligt bevis for, at selskabet ikke er i stand til at stille den bankgaranti, der kraeves i stedet for betaling af boeden.

17 Med hensyn til, at de anbringender, der goeres gaeldende i hovedsagen, umiddelbart skal forekomme berettigede, er det i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, Kommissionens opfattelse, at der ikke blot i beslutningens dispositive del, men ogsaa i sagsfremstillingen og den retlige vurdering henvises til selskabet. Fra det tidspunkt, hvor det i beslutningen er fastslaaet, at sagsoegeren var medstifter af EPC, omfatter henvisningen til EPC og til den samordnede praksis, der har kunnet konstateres i forbindelse hermed, under alle omstaendigheder automatisk sagsoegeren. Sagsoegerens argumenter forekommer derfor ikke umiddelbart berettigede, og saafremt der i forbindelse med behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler skal foretages en vurdering heraf, vil det noedvendigvis indebaere en undersoegelse af realiteten, som vil kunne foregribe afgoerelsen i hovedsagen. Endelig har Kommissionen anfoert, at en vurdering af, om den paalagte boede er i strid med proportionalitetsprincippet, ligger ud over, hvad der kan tages stilling til under behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler.

Retlig bedoemmelse

18 Inden der tages stilling til begaeringen om foreloebige forholdsregler, bemaerkes, at sagsoegeren har nedlagt paastand om, at gennemfoerelsen af beslutningen udsaettes, for saa vidt der i artikel 9 paalaegges selskabet en boede paa 1,856 mio. ECU. Det er ubestridt, at Kommissionen i foelgeskrivelsen til beslutningen oplyste, at saafremt sagsoegeren anlaegger sag ved Retten, vil Kommissionen ikke traeffe foranstaltninger med henblik paa inddrivelse af boeden, saa laenge sagen verserer ved Retten, paa betingelse af, at selskabet stiller en for Kommissionen acceptabel bankgaranti omfattende saavel hovedstolen som paaloebne renter mv. Endvidere har Kommissionen i retsmoedet oplyst, at selv om sagsoegeren ikke havde stillet nogen bankgaranti ved betalingsfristens udloeb, vil der ikke blive truffet foranstaltninger med henblik paa beloebets inddrivelse, saa laenge der ikke er taget stilling til begaeringen om foreloebige forholdsregler. Det maa paa denne baggrund fastslaas, at sagsoegerens begaering alene kan tjene det formaal, at betingelsen for, at boeden ikke straks opkraeves, nemlig at der skal stilles en bankgaranti, saafremt der anlaegges sag ved Retten, suspenderes.

19 Ifoelge fast retspraksis kan en saadan begaering kun tages til foelge, saafremt der foreligger ganske saerlige omstaendigheder. Denne betingelse skal ses i naer sammenhaeng med de i procesreglementets artikel 104, stk. 2, fastsatte betingelser. Retten skal derfor tage stilling til, om de begaerede foreloebige forholdsregler er uopsaettelige, hvorved det skal undersoeges, om fuldbyrdelsen af den anfaegtede retsakt, inden der er truffet afgoerelse i hovedsagen, kan medfoere, at den part, der har indgivet begaeringen, lider en alvorlig og uoprettelig skade, der ikke vil kunne genoprettes, selv om den anfaegtede beslutning annulleres af Retten. Det paahviler under alle omstaendigheder den, der indgiver begaeringen, at godtgoere, at det vil paafoere vedkommende en saadan skade, saafremt man afventer afgoerelsen i hovedsagen. Endvidere skal en afvejning af de i sagen omhandlede interesser tale for at udsaette gennemfoerelsen af beslutningen (jf. senest kendelse afsagt af Rettens praesident den 17.2.1995, sag T-308/94 R, Cascades mod Kommissionen, Sml. II, s. 265).

20 Med hensyn til de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, har sagsoegeren i det vaesentlige anfoert, at naar henses til selskabets meget vanskelige oekonomiske situation, vil Kommissionens opkraevning af boeden eller alternativt sikkerhedsstillelsen med de heraf foelgende udgifter ° saafremt det overhovedet er muligt at stille sikkerhed trods de afslag, selskabet allerede har faaet fra de adspurgte banker ° uvilkaarligt medfoere, at selskabet gaar konkurs, og at dets arbejdstagere bliver arbejdsloese.

21 Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegeren ikke har kunnet gendrive Kommissionens argument om, at selskabet er omfattet af artikel 44 i den graeske lov om gaeldssanering af virksomheder i vanskeligheder, hvilket indebaerer, at det ikke kan erklaeres konkurs, saa laenge gaeldssaneringssagen behandles. Det er under disse omstaendigheder ikke paavist eller sandsynliggjort, at en oejeblikkelig gennemfoerelse af beslutningen vil kunne medfoere en risiko for, at det sagsoegende selskab oploeses ved rettens foranstaltning.

22 Selv om det antages, at sagsoegeren ikke er undergivet den ovennaevnte bestemmelse, og at der derfor er en reel risiko for, at selskabet oploeses ved rettens foranstaltning, bl.a. paa grund af omfanget af dets gaeldsforpligtelser, vil Kommissionens foranstaltninger med henblik paa inddrivelse af boeden under alle omstaendigheder ikke i sig selv kunne medfoere et saadant resultat. Det bemaerkes i denne forbindelse, at som det fremgaar af sagens akter ° og det er ikke imoedegaaet af sagsoegeren ° udgoer boeden kun 0,025% af selskabets samlede gaeldsforpligtelser. Endvidere fremgaar det af EF-traktatens artikel 192, stk. 2, at tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, paa hvis omraade den finder sted, dvs. i Graekenland. Kommissionens inddrivelse af boeden sker saaledes ved, at der indledes en saadan procedure, hvorunder der sandsynligvis vil blive foretaget en fornyet vurdering af Kommissionens situation i forhold til de oevrige privilegerede og ikke-privilegerede kreditorers situation og af dens kravs placering i et tilfaelde, hvor sagsoegeren har en saa betydelig gaeldsbyrde. De foranstaltninger med henblik paa inddrivelse af boeden, som Kommissionen vil kunne foretage, synes saaledes ikke umiddelbart at ville have en oejeblikkelig indvirkning paa sagsoegerens oekonomiske situation, i hvert fald ikke foer den retlige situation er endeligt afklaret. Der maa i denne forbindelse ogsaa tages hensyn til, at der verserer en international voldgiftssag mellem sagsoegeren og Calcestruzzi, og efter sagsoegerens oplysninger forventes der en afgoerelse i denne sag i juli 1995.

23 Endvidere maa det fastslaas, at en afvejning af de i sagen omhandlede interesser under disse omstaendigheder ikke taler for at traeffe bestemmelse om den begaerede foreloebige forholdsregel. Naar henses til de saerlige omstaendigheder i denne sag, vil en udsaettettelse af gennemfoerelsen af beslutningen, for saa vidt der herved paalaegges sagsoegeren en boede, ogsaa selv om den vil vaere af foreloebig karakter, ikke staa i rimeligt forhold til Kommissionens interesse i at sikre inddrivelsen af boeden, saafremt Kommissionen frifindes i hovedsagen, og dermed til hensynet til Faellesskabets oekonomiske interesser.

24 Sagsoegeren findes herefter ikke at have godtgjort, at gennemfoerelsen af beslutningen vil kunne paafoere selskabet en skade, som ikke vil kunne genoprettes ved fuldbyrdelsen af en dom fra Retten, hvorved selskabet faar medhold. Selskabet har heller ikke godtgjort, at den skade, det maatte lide, staar i aabenbart misforhold til Kommissionens interesse i, at beslutningen gennemfoeres.

25 Begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen kan saaledes ikke tages til foelge, og det er unoedvendigt at undersoege, om de anbringender og argumenter, sagsoegeren har fremfoert i hovedsagen, umiddelbart forekommer berettigede.

26 Det bemaerkes, at i henhold til procesreglementets artikel 108 kan en kendelse vedroerende foreloebige forholdsregler til enhver tid efter begaering fra en af parterne aendres eller ophaeves paa grund af aendrede forhold. Det tilkommer i givet fald sagsoegeren at rette henvendelse til Retten, saafremt selskabets oekonomiske situation, bl.a. som foelge af voldgiftsrettens afgoerelse, udvikler sig saaledes, at selskabet udsaettes for at lide en alvorlig skade, der goer, at man ikke kan afvente afgoerelsen i hovedsagen (jf. senest kendelse afsagt af Rettens praesident den 12.5.1995, sagerne T-79/95 R og T-80/95 R, SNCF og British Railways mod Kommissionen, Sml. II, s. 1433, praemis 43).

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 11. august 1995.