++++
1. Saerlige rettergangsformer ° betingelser for antagelse til realitetsbehandling ° realitetsbehandling af hovedsagen ° uden betydning ° graenser
(EF-traktaten, art. 185 og 186; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)
2. Saerlige rettergangsformer ° aendring i begaeringen under forhandlingerne ° udvidelse af raekkevidden af den begaerede forholdsregel ° afvisning
3. Saerlige rettergangsformer ° betingelser for antagelse til realitetsbehandling ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° begaering om forlaengelse af den forlaengelse, der anfaegtes i hovedsagen
(EF-traktaten, art. 185)
4. Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° betingelser ° alvorligt og uopretteligt tab ° oekonomisk tab
(EF-traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)
1. Selv om spoergsmaalet om, hvorvidt hovedsagen boer antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke boer behandles under en sag om foreloebige forholdsregler, fremgaar det imidlertid ogsaa, at saafremt det goeres gaeldende, at hovedsagen aabenbart boer afvises, maa det ved behandlingen af begaeringen af foreloebige forholdsregler fastslaas, om hovedsagen umiddelbart ses at indeholde saadanne omstaendigheder, at den med en vis sandsynlighed kan antages at kunne paakendes i realiteten.
2. Under behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler kan en begaering fremsat af sagsoegeren under forhandlingerne, som ° skoent den paastaas at indskraenke raekkevidden af begaeringen ° i virkeligheden svarer til en udvidelse af raekkevidden af den oprindeligt fremsatte begaering, ikke tages til foelge.
3. En begaering om foreloebige forholdsregler kan principielt kun antages til realitetsbehandling, for saa vidt den indgaar i rammerne for den afgoerelse, der skal traeffes i hovedsagen. Dette er ikke tilfaeldet for saa vidt angaar en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen, som har til formaal at forlaenge den forlaengelse, som er genstand for annullationspaastanden i hovedsagen.
4. Den betingelse, der stilles ved udsaettelse af gennemfoerelsen, hvorefter der skal foreligge risiko for alvorligt og uopretteligt tab, er ikke opfyldt, naar den sagsoegende virksomhed alene haevder at lide et rent oekonomisk tab uden at godtgoere, at tabet vil kunne true virksomhedens fortsatte bestaaen, og at det foelgelig ikke vil kunne afhjaelpes fuldt ud, saafremt sagsoegeren faar medhold i hovedsagen.