1 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - kommissionsbeslutning, hvori det fastslaas, at en stoette er uforenelig med faellesmarkedet - sag anlagt af en regional myndighed, der har ydet stoetten - formaliteten
(EF-traktaten, art. 173, stk. 2 og 4)
2 Statsstoette - konkurrencefordrejning - driftsstoette - rentefrit laan ydet af en regional myndighed til et privat luftfartsselskab med det formaal at fremme udviklingen og driften af en raekke europaeiske flyruter, hvor der er en intens konkurrence
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1)
3 Statsstoette - paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater - kriterier til bedoemmelse heraf - stoette til et luftfartsselskab, som er rettet mod den internationale handel
(EF-traktaten, art. 92, stk. 1)
4 Medlemsstater - forpligtelser - tilsidesaettelse - andre medlemsstaters manglende overholdelse - begrundelse - ikke tilfaeldet
5 Statsstoette - kommissionsbeslutning, hvori det fastlaas, at en ikke-anmeldt stoette er uforenelig med faellesmarkedet - begrundelsespligt - raekkevidde
(EF-traktaten, art. 92, art. 93, stk. 3, og art. 190)
6 Statsstoette - forbud - undtagelser - Kommissionens skoen - stoette til luftfartsselskaber - kriterier til bedoemmelse heraf - stoettebeloebet - indgaar ikke i bedoemmelsen
[EF-traktaten, art. 3, litra g), og art. 92, stk. 3, litra c)]
7 Statsstoette - forbud - undtagelser - Kommissionens skoen - stoette til luftfartsselskaber - individuel vurdering af hvert enkelt stoetteprojekt
[EF-traktaten, art. 92, stk. 3, litra c), og art. 93]
8 Naar Kommissionen i en beslutning fastslaar, at et laan, som er ydet til en virksomhed af en regional myndighed i en medlemsstat, indeholder et stoetteelement, som er uforeneligt med faellesmarkedet, kan denne myndighed anlaegge sag til proevelse af Kommissionens beslutning, selv om denne er rettet til den paagaeldende medlemsstat.
Selv om regionale myndigheder ikke er omfattet af begrebet medlemsstat i traktatens artikel 173, stk. 2, maa de derimod, naar de efter national ret har status som juridisk person, ligeledes anses for en juridisk person efter traktatens artikel 173, stk. 4.
Endvidere paavirker den omhandlede beslutning umiddelbart og individuelt den regionale myndigheds retsstilling, idet den afskaeres fra at udoeve sine selvstaendige befoejelser paa den maade, den oensker, bl.a. ved at yde stoette til virksomheder, og den paalaegges at aendre den laaneaftale, den har indgaaet med den stoettemodtagende virksomhed.
Den regionale myndighed har en selvstaendig interesse i at anfaegte beslutningen, og denne interesse er forskellig fra medlemsstatens, naar der ikke er grundlag for at antage, at medlemsstaten kan bestemme, hvorledes den regionale myndighed skal udoeve sine selvstaendige befoejelser.
9 Et rentefrit laan, som en regional myndighed yder et privat luftfartsselskab med det formaal at fremme udviklingen og driften af en raekke europaeiske flyruter, hvor laantageren er i konkurrence med andre luftfartsselskaber, navnlig selskaber med hjemsted i andre medlemsstater, og som ikke skal anvendes til afholdelse af en bestemt udgift, fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene som omhandlet i traktatens artikel 92, idet laantageren fritages for udgifter, der normalt er forbundet med den loebende drift.
Driftsstoette, dvs. stoette, der har til formaal at friholde en virksomhed for omkostninger, som den normalt selv skulle have afholdt i forbindelse med den loebende drift og de normale aktiviteter, fordrejer i princippet konkurrencevilkaarene.
Naar en offentlig myndighed begunstiger en virksomhed, som er beskaeftiget inden for en sektor med en intens konkurrence, ved at indroemme virksomheden en fordel, er der tale om en konkurrencefordrejning eller risiko herfor. Hvis fordelen er beskeden, er konkurrencen kun fordrejet i beskedent omfang, men den er under alle omstaendigheder fordrejet. Forbuddet i traktatens artikel 92, stk. 1, finder anvendelse paa enhver stoette, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen, uanset stoettens stoerrelse, i det omfang den paavirker samhandelen mellem medlemsstater.
10 Den omstaendighed, at en stoette er forholdsvis ubetydelig, eller den stoettemodtagende virksomhed er af beskeden stoerrelse, udelukker ikke paa forhaand, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan vaere paavirket. Selv en relativt beskeden stoette kan paavirke samhandelen mellem medlemsstater, naar der som i dette tilfaelde er en skarp konkurrence i den sektor, hvor den stoettemodtagende virksomhed er beskaeftiget.
Naar en finansiel stoette, som ydes af en stat eller ved hjaelp af statsmidler, styrker en virksomheds stilling i forhold til andre virksomheder, som den konkurrerer med i samhandelen inden for Faellesskabet, maa det antages, at denne samhandel paavirkes af stoetten. Det er bl.a. tilfaeldet, naar den omhandlede stoette er til gavn for en virksomhed, som er rettet mod den internationale handel, idet den driver flyruter mellem byer i forskellige medlemsstater, og den er i konkurrence med luftfartsselskaber med hjemsted i andre medlemsstater, og naar formaalet med stoetten er at fremme udviklingen og driften af en raekke europaeiske flyruter, saaledes at mulighederne for, at stoetten kan paavirke samhandelen mellem medlemsstater, oeges.
11 En medlemsstats kraenkelse af en forpligtelse, der paahviler den i henhold til traktaten, kan ikke retfaerdiggoeres med, at andre medlemsstater heller ikke overholder denne forpligtelse.
12 Den begrundelse, som kraeves i henhold til traktatens artikel 190, skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan varetage deres rettigheder, dels saaledes at Faellesskabets retsinstanser kan udoeve deres proevelsesret. Det kraeves imidlertid ikke, at begrundelsen skal angive alle de relevante faktiske og retlige momenter, da spoergsmaalet, om begrundelsen for en retsakt opfylder kravene i traktatens artikel 190, ikke blot skal vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt under hensyn til alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade.
Kommissionen er ikke forpligtet til i begrundelsen for beslutninger, som den maa traeffe for at sikre anvendelsen af konkurrencereglerne, at tage stilling til alle de argumenter, som de beroerte har fremfoert for den. Det er tilstraekkeligt, at den redegoer for de faktiske omstaendigheder og retlige betragtninger, der har vaeret afgoerende med henblik paa beslutningens konklusion.
Med hensyn til, om en foranstaltning skal anses for stoette, indebaerer dette princip, at det skal angives, af hvilke grunde Kommissionen anser den omhandlede stoetteforanstaltning for at falde inden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 92, stk. 1. Selv om det i visse tilfaelde kan fremgaa af selve de omstaendigheder, hvorunder stoetten ydes, at den kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkaarene, paahviler det i det mindste Kommissionen at angive disse omstaendigheder i beslutningens begrundelse.
Naar Kommissionen har redegjort for grundene til, at det er aabenbart, at samhandelen mellem medlemsstater er paavirket, paahviler det den ikke at foretage en meget detaljeret oekonomisk analyse, underbygget med taloplysninger.
Naar der er tale om en stoette, der ikke er anmeldt til Kommissionen, skal det ikke i begrundelsen for den beslutning, hvori det fastslaas, at stoetten er uforenelig med faellesmarkedet, paavises, hvilke virkninger denne faktisk havde paa konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater. Hvis det forholdt sig anderledes, ville det vaere ensbetydende med, at man begunstigede de medlemsstater, der yder stoette under tilsidesaettelse af anmeldelsespligten ifoelge artikel 93, stk. 3, paa de medlemsstaters bekostning, der giver underretning om en projekteret stoette.
13 Naar Kommissionen undersoeger en stoette, som er ydet til et luftfartsselskab, er den ikke forpligtet til specifikt at undersoege, om stoetten paa grund af stoerrelsen i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), kan fritages fra forbuddet mod stoette, da stoettens stoerrelse ikke udgoer et af de kriterier, som efter traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og de retningslinjer, der gaelder for stoette i luftfartssektoren, skal indgaa i vurderingen.
I forbindelse med den vide skoensbefoejelse, Kommissionen har ved anvendelsen af traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), kan den anvende de kriterier, den finder mest egnede ved vurderingen af, om stoette kan anses for forenelig med faellesmarkedet, for saa vidt disse kriterier er relevante i relation til traktatens artikel 3, litra g), og artikel 92. Kommissionen kan i denne forbindelse fastsaette de kriterier, den agter at anvende, i retningslinjer, som er i overensstemmelse med traktaten. Kommissionens vedtagelse af saadanne retningslinjer er en del af udoevelsen af dens skoensmaessige kompetence og indebaerer kun, at Kommissionen under iagttagelse af lighedsgrundsaetningen har paalagt sig selv en begraensning i sin kompetence i forbindelse med vurderingen af stoette, som er omfattet af retningslinjerne. Kommissionen kan ikke ved at vurdere en individuel stoette med udgangspunkt i saadanne retningslinjer anses for at overskride graenserne for sin skoensmaessige befoejelse eller at give afkald herpaa.
14 Godkendelsen af statsstoette til visse luftfartsselskaber indebaerer ikke ipso facto en ret for andre luftfartsselskaber til at opnaa en fritagelse fra det principielle forbud mod stoette. Kommissionen skal som led i sin skoensmaessige kompetence paa statsstoetteomraadet vurdere hvert enkelt stoetteprojekt individuelt. Den skal goere det med udgangspunkt i dels de saerlige omstaendigheder ved projektet, dels de generelle faellesskabsretlige principper og retningslinjerne. Selv om selskaber i andre medlemsstater har faaet ulovlig stoette, er dette uden betydning for vurderingen af den foreliggende stoette.
Under alle omstaendigheder kan Kommissionens skoensmaessige kompetence ikke anses for udtoemt, alene fordi den har godkendt stoette til en konkurrent til den stoettemodtagende virksomhed, idet de bestemmelser i traktaten, hvorved Kommissionen tillaegges denne kompetence, herved ville miste deres virkning.