61995A0011

1 Annullationssoegsmaal - frister - begyndelsestidspunkt - dato for kendskab til retsakten - subsidiaert - dato for offentliggoerelsen

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173, stk. 5)

2 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens beslutning om en stoettes forenelighed med faellesmarkedet - konkurrerende virksomhed, som ikke har deltaget i proceduren ved Kommissionen - retlig interesse

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173, stk. 4)

3 Annullationssoegsmaal - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt - Kommissionens beslutning om at kvalificere en statslig foranstaltning som statsstoette eller om en stoettes forenelighed med faellesmarkedet - ikke indledning af den kontradiktoriske procedure - konkurrerende virksomhed - retlig interesse

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3, og art. 173, stk. 4)

4 Statsstoette - Kommissionens undersoegelse af et kapitalindskud - indledende fase og kontradiktorisk procedure - bestemmelsen af en statslig foranstaltning som statsstoette - vanskeligheder med hensyn til vurderingen - Kommissionens forpligtelse til at indlede en kontradiktorisk procedure

(EF-traktaten, art. 93, stk. 2 og 3)

1 Det foelger af ordlyden af traktatens artikel 173, stk. 5, om fristen for anlaeg af annullationssoegsmaal, at kriteriet om datoen for kendskab til retsakten som udgangspunkt for soegsmaalsfristen er subsidiaert i forhold til kriterierne om retsaktens offentliggoerelse eller meddelelse.

Naar den omstridte beslutning er blevet offentliggjort, begynder soegsmaalsfristen at loebe fra offentliggoerelsesdatoen. Eftersom det er fast praksis, at Kommissionens beslutninger om at afslutte en undersoegelse af stoetteforanstaltninger i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, kan en borger, som anfaegter en beslutning om afslutning af en saadan procedure, og som har haft kendskab til beslutningen inden dens offentliggoerelse, med foeje paaregne, at beslutningen vil blive offentliggjort i Tidende.

2 En beslutning, som er rettet til den paagaeldende medlemsstat, og hvori Kommissionen erklaerer en national stoette forenelig med faellesmarkedet, beroerer umiddelbart og individuelt i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4, de virksomheder, som har taget initiativ til den klage, der har givet anledning til ivaerksaettelsen af proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, og som har indgivet bemaerkninger, der har vaeret afgoerende for procedurens forloeb, saafremt virksomhedernes markedsstilling paavirkes vaesentligt af den stoetteforanstaltning, som naevnte beslutning omhandler.

Naar derimod en virksomhed ikke har paaberaabt sig sin ret til at fremsaette bemaerkninger som led i proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, paahviler det denne virksomhed ved et soegsmaal om annullation til proevelse af en beslutning fra Kommissionen om at afslutte naevnte procedure at godtgoere, at virksomheden i henhold til artikel 173, stk. 4, er individuelt beroert af den anfaegtede retsakt. Med henblik herpaa er den omstaendighed, at en retsakt kan have indvirkning paa konkurrenceforholdene paa det paagaeldende marked, ikke i sig selv tilstraekkelig til, at enhver erhvervsdrivende som paa en eller anden maade konkurrerer med adressaten for retsakten, kan anses for umiddelbart og individuelt beroert heraf. Det paahviler i dette tilfaelde sagsoegeren at godtgoere, at der foreligger en saerlig konkurrencesituation, hvorved sagsoegeren i relation til den paagaeldende statsstoette adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende.

3 Naar Kommissionen uden at indlede proceduren i traktatens artikel 93, stk. 2, fastslaar, at en statsstoette i henhold til stk. 3 i samme artikel er forenelig med faellesmarkedet, eller at der ikke foreligger en stoette, maa de parter, der er tillagt de i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte processuelle garantier, anses for at vaere individuelt beroert af beslutningen om denne konstatering i henhold til traktatens artikel 173, stk. 4.

4 Proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er uundvaerlig, naar Kommissionen stoeder paa alvorlige vanskeligheder ved undersoegelsen af, om en stoette er forenelig med faellesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begraense sig til den indledende fase i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, i forbindelse med en godkendelse af en stoette, saafremt den efter en foerste undersoegelse kan naa til den opfattelse, at den paataenkte foranstaltning er forenelig med traktaten. Hvis Kommissionen paa grundlag af denne foerste undersoegelse imidlertid naar til den modsatte opfattelse, eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om foranstaltningen er forenelig med faellesmarkedet, skal den indhente alle de noedvendige udtalelser og indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2.

Kommissionen kan ligeledes vaere forpligtet til at indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2, saafremt Kommissionen efter en foerste undersoegelse ikke har kunnet overvinde alle vanskeligheder ved bedoemmelsen af, om en foranstaltning udgoer en statsstoette, i hvert fald naar Kommissionen ved denne foerste undersoegelse ikke kan naa til den opfattelse, at den paagaeldende foranstaltning, hvis det antages at den udgoer en stoette, under alle omstaendigheder er forenelig med faellesmarkedet.

Den omstaendighed, at en offentlig virksomhed allerede har foretaget kapitalindskud, der betegnes som »stoette«, i sit datterselskab, udelukker ikke i sig selv muligheden for, at et senere kapitalindskud kan betragtes som en investering, der opfylder kriteriet om den private investor, der virker under normale markedsoekonomiske vilkaar. Naar der imidlertid er tale om tre kapitalindskud foretaget af samme investor i en toaarig periode, hvoraf de to foerste ikke har givet noget afkast, tilkommer det Kommissionen at undersoege, om det er rimeligt at udskille det tredje indskud fra de to foerste og betragte dette som en selvstaendig investering, som opfylder kriteriet om den private investor. Blandt de elementer, der er relevante i denne forbindelse, er den tidsmaessige raekkefoelge af kapitalindskuddene, disses formaal samt datterselskabets situation paa det tidspunkt, hvor beslutningen om de enkelte indskud blev truffet.

Den omstaendighed, at Kommissionen under sagen har fremlagt selvmodsigende beregninger og ikke har vaeret i stand til at fremlaegge de beregninger, den foretog paa det relevante tidspunkt, og paa grundlag af hvilke den traf sin konklusion med hensyn til kapitalindskuddets afkast, bekraefter i den foreliggende sag, at det var yderst vanskeligt at afgoere, om dette kapitalindskud ikke udgjorde statsstoette.

I sag T-11/95,

BP Chemicals Limited, London, ved barrister James Flynn, Bar of England and Wales, og solicitor Alec Burnside, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Loesch & Wolter, 11, rue Goethe,

sagsoeger,

stoettet af

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved Lindsey Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af Kenneth Parker, QC, og barrister Rhodri Thompson, Bar of England and Wales, og med valgt adresse i Luxembourg paa Det Forenede Kongeriges Ambassade, 14, boulevard Roosevelt,

intervenient,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, foerst ved Jean-Paul Keppenne og Paul Nemitz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, derefter ved Paul Nemitz og Nicholas Khan, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

stoettet af

Den Italienske Republik ved afdelingschef, professor Umberto Leanza, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, bistaaet af statens advokat Maurizio Fiorilli, og med valgt adresse i Luxembourg paa Italiens Ambassade, 5, rue Marie-Adélaïde,

og af

ENI SpA, Rom,

EniChem SpA, Milano (Italien)

ved advokat Mario Siragusa, Rom, og advokat Giuseppe Scassellati-Sforzolini, Bologna, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Elvinger & Hoss, 15, Côte d'Eich,

intervenienter,

angaaende en paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 27. juli 1994 angaaende den stoette, som Italien har besluttet at yde til EniChem SpA (EFT C 330, s. 7),

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C.W. Bellamy, og dommerne C.P. Briët, R. García-Valdecasas, A. Kalogeropoulos og A. Potocki,

justitssekretaer: fuldmaegtig J. Palacio González,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 23. september 1997 og den 17. marts 1998,

afsagt foelgende

Dom

Sagens faktiske omstaendigheder

1 ENI SpA (herefter »ENI«) er et holdingselskab, som blev oprettet i juli 1992 ved omdannelse af Ente Nazionale Idrocarburi, et italiensk offentligt organ, til et aktieselskab. Indtil november 1995 var det italienske Finansministerium eneaktionaer i ENI. EniChem SpA (herefter »EniChem«) er et naesten 100% ejet datterselskab af ENI, som fremstiller og saelger en lang raekke kemiske produkter. EniChem stammer fra selskabet Enimont SpA (herefter »Enimont«), et joint venture oprettet i maj 1989 af Ente Nazionale Idrocarburi og Montedison SpA.

2 Den 1. oktober 1992 foretog ENI et foerste kapitalindskud paa 1 000 mia. ITL i EniChem. I december 1993 foretog det yderligere et kapitalindskud paa 794 mia. ITL i EniChem. Kommissionen blev ikke underrettet om disse kapitalindskud (herefter »de to foerste kapitalindskud«) i medfoer af EF-traktatens artikel 93, stk. 3.

3 Den 16. februar 1994 besluttede Kommissionen at indlede en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til de to foerste kapitalindskud. Ved skrivelse af 16. marts 1994 underrettede Kommissionen den italienske regering om denne beslutning og opfordrede den til at fremsaette sine bemaerkninger.

4 Under et moede den 15. april 1994 mellem Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (GD IV), ENI og EniChem fremlagde bestyrelsesformanden for EniChem en omstruktureringsplan, der skulle gennemfoeres i perioden 1994-1997. Efter planen skulle ENI foretage et nyt kapitalindskud i EniChem paa 3 000 mia. ITL (herefter »det tredje kapitalindskud«).

5 Ved skrivelse af 18. maj 1994 besvarede den italienske regering officielt Kommissionens skrivelse af 16. marts 1994. Svarskrivelsen var vedlagt uddrag af omstruktureringsplanen, hvori det tredje kapitalindskud var omtalt.

6 Den 2. juni 1994 offentliggjorde Kommissionen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende sin skrivelse til den italienske regering af 16. marts 1994 i form af en meddelelse »til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter angaaende den stoette, som Italien har besluttet at yde til EniChem SpA« (EFT C 151, s. 3), hvori den opfordrede dem til at fremsaette deres bemaerkninger inden en maaned. Det tredje kapitalindskud var ikke naevnt i meddelelsen.

7 Ved skrivelse af 6. juni 1994 henledte den italienske regering Kommissionens opmaerksomhed paa, at EniChem's omstruktureringsplan samt dens bemaerkninger af 18. maj 1994 ikke kun vedroerte de kapitalindskud, der var genstand for den undersoegelse, som var indledt ved Kommissionens skrivelse af 16. marts 1994, men ogsaa det tredje kapitalindskud. Regeringen haabede, at undersoegelsen hurtigt ville blive afsluttet for saa vidt angik det sidste kapitalindskud.

8 Efter droeftelser i en arbejdsgruppe sammensat af repraesentanter for industrien og for Department of Trade and Industry (herefter »DTI«) fremsatte Det Forenede Kongeriges regering den 1. juli 1994 over for Kommissionen sine bemaerkninger til meddelelsen af 2. juni 1994, hvori den anfoerte, at den var i tvivl om, hvorvidt de to foerste kapitalindskud var berettigede. Det Forenede Kongerige henledte ligeledes Kommissionens opmaerksomhed paa artikler i pressen vedroerende det tredje kapitalindskud og spurgte navnlig, om dette var genstand for en saerskilt, indgaaende undersoegelse.

9 Den 27. juli 1994 offentliggjorde Kommissionen en pressemeddelelse IP/94/728 (herefter »Kommissionens pressemeddelelse«), hvori det anfoertes, at Kommissionen samme dag havde besluttet dels at afslutte den procedure, der var indledt i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til de to foerste kapitalindskud, idet den godkendte den saaledes ydede stoette, dels at fastslaa, at det tredje kapitalindskud ikke var statsstoette.

10 Det tredje kapitalindskud blev foretaget i rater i perioden fra august til oktober 1994.

11 Den 1. august 1994 offentliggjorde det amerikanske selskab Union Carbide Corporation (herefter »UCC«) en pressemeddelelse, hvori det meddelte, at det havde til hensigt at oprette et joint venture med EniChem med henblik paa produktion og afsaetning af polyethylen i Europa.

12 Sagsoegeren fik kendskab til Kommissionens godkendelse af kapitaltilfoerslen til EniChem ved laesning af UCC's pressemeddelelse. Selskabet kontaktede herefter DTI, som gennem Det Forenede Kongeriges Faste Repraesentation ved De Europaeiske Faellesskaber fik en kopi af den engelske version af Kommissionens pressemeddelelse. Denne kopi blev sendt til sagsoegeren den 3. august 1994.

13 Den af Kommissionen den 27. juli 1994 vedtagne beslutning (herefter »den anfaegtede beslutning«) blev meddelt den italienske regering ved skrivelse af 9. august 1994.

14 Kommissionen fastslaar i punkt 4 i den anfaegtede beslutning, at det tredje kapitalindskud paa 3 000 mia. ITL ikke er statsstoette i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand, da det kunne vaere foretaget af en privat investor under markedsoekonomiske vilkaar.

15 Kommissionen anfoerer i punkt 5 i den anfaegtede beslutning, at de to foerste kapitalindskud paa i alt 1 794 mia. ITL »ikke [vil] give noget som helst afkast«, og at »ingen privat investor ville have investeret et saadant beloeb, uden at der paa forhaand var udarbejdet en omfattende omstruktureringsplan«. Den tilfoejer, at disse kapitalindskud maa betragtes som stoette til daekning af EniChem's tab, der vaesentligst stammer fra lukning af produktionsanlaeg, som der gives en oversigt over i den anfaegtede beslutning. Imidlertid fastslaar Kommissionen i punkt 6 i den anfaegtede beslutning, at de to foerste kapitalindskud paa grund af de mange virksomhedslukninger og den deraf foelgende nedbringelse af produktionskapaciteten er forenelige med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra c).

16 Paa et moede den 11. november 1994 udleverede Kommissionen til de britiske myndigheder og sagsoegeren et dokument, som den i sine indlaeg betegner som den fuldstaendige tekst til den anfaegtede beslutning.

17 Den anfaegtede beslutning er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende den 26. november 1994 (meddelelse fra Kommissionen, jf. artikel 93, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter angaaende den stoette, som Italien har besluttet at yde Enichem SpA, EFT C 330, s. 7).

Retsforhandlinger

18 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 20. januar 1995 har sagsoegeren anlagt naervaerende sag.

19 Ved kendelser af 13. oktober 1995 har Retten (Anden Udvidede Afdeling) givet Det Forenede Kongerige og Den Italienske Republik tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for henholdsvis sagsoegerens og Kommissionens paastande. Ved kendelse af 19. oktober 1995 har ENI og EniChem faaet tilladelse til at intervenere til stoette for Kommissionens paastande.

20 Ved kendelse af 26. juni 1996 (sag T-11/95, BP Chemicals mod Kommissionen, Sml. II, s. 599) fastslog Retten (Anden Udvidede Afdeling), at ENI's og EniChem's anmodning om en fravigelse i medfoer af procesreglementets artikel 35, stk. 2, litra b), af kravet om oversaettelse til processproget af bilagene til deres skriftlige indlaeg ikke kunne tages til foelge.

21 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Som led i foranstaltningerne med henblik paa sagens tilrettelaeggelse er Kommissionen, Den Italienske Republik, ENI og EniChem blevet anmodet om inden retsmoedet skriftligt at besvare en raekke spoergsmaal og fremlaegge visse dokumenter. Retten har navnlig anmodet Kommissionen om at fremlaegge beregningerne i dens akter vedroerende spoergsmaalet om, hvorvidt det tredje kapitalindskud ville have vaeret acceptabelt for en privat investor under normale markedsoekonomiske vilkaar.

22 Kommissionen, ENI og EniChem har besvaret spoergsmaalene og fremlagt en raekke dokumenter den 30. juni 1997. Kommissionen har navnlig fremlagt en beregning over afkastet af det tredje kapitalindskud, som er dateret den 1. juli 1994 (herefter »tabel QI/1«). Den Italienske Republik fremsatte sine bemaerkninger den 30. juli 1997.

23 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten i retsmoedet

den 23. september 1997. Ved retsmoedets afslutning traf Retten imidlertid bestemmelse om ikke at afslutte den mundtlige forhandling.

24 Ved skrivelse af 26. september 1997 har sagsoegeren anmodet om tilladelse til skriftligt at fremsaette bemaerkninger til beregningerne i tabel QI/1.

25 Ved skrivelse af 26. september 1997 meddelte Kommissionens befuldmaegtigede Retten, at tabel QI/1, der var dateret den 1. juli 1994, ikke var udarbejdet foer vedtagelsen af den anfaegtede beslutning den 27. juli 1994, men var en rekonstruktion af det arbejde, der var udfoert under udarbejdelsen af beslutningen.

26 Ved skrivelse af 13. oktober 1997 anmodede Retten Kommissionen om at oplyse, om beregningerne i tabel QI/1 stadig blev gjort gaeldende til stoette for paastanden i den anfaegtede beslutning om, at det tredje kapitalindskud kunne vaere foretaget af en privat investor under normale markedsoekonomiske vilkaar. I modsat fald blev Kommissionen anmodet om med udgangspunkt i begrundelsen for den anfaegtede beslutning og sine aktstykker naermere at angive, hvilke beregninger eller andre oplysninger Kommissionen paaberaabte sig som begrundelse for sin konklusion paa disse punkter.

27 Ved skrivelse af 16. oktober 1997 har Kommissionen meddelt Retten, at dokumenterne i bilag QI/2 og QI/4 til dens bemaerkninger af 30. juni 1997 (herefter »tabel QI/2 og QI/4«) var kopier af de originale dokumenter, der fandtes i akterne, da den anfaegtede beslutning blev vedtaget, men at dokumentet i bilag QI/3 (herefter »tabel QI/3«) var blevet rekonstrueret efter vedtagelsen af den anfaegtede beslutning for at lette forstaaelsen, paa grundlag af en tabel, som forelaa paa det paagaeldende tidspunkt.

28 I bemaerkninger dateret den 11. november 1997 har Kommissionen besvaret Rettens spoergsmaal af 13. oktober 1997 og har forelagt beregninger (herefter »tabel A« og »tabel B«), der indeholder visse nye oplysninger i forhold til beregningerne i tabel QI/1.

29 Ved skrivelse af 24. november 1997 har Retten opfordret sagsoegeren og intervenienterne til skriftligt at udtale sig om Kommissionens skrivelser og bemaerkninger af 30. juni 1997, 26. september 1997, 16. oktober 1997 og 11. november 1997.

30 Den 19. januar 1998 har sagsoegeren, Det Forenede Kongerige, ENI og EniChem efterkommet opfordringen og indgivet bemaerkninger.

31 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 17. marts 1998, hvorefter den mundtlige forhandling blev erklaeret for afsluttet.

Parternes paastande

32 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

- Den anfaegtede beslutning annulleres.

- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

- Den Italienske Republik, ENI og EniChem tilpligtes at betale de omkostninger, deres respektive interventioner har givet anledning til.

33 Det Forenede Kongerige har nedlagt paastand om, at den anfaegtede beslutning annulleres.

34 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

- Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

35 ENI og EniChem har nedlagt foelgende paastande:

- Sagen afvises.

- Subsidiaert frifindes Kommissionen.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale ENI's og EniChem's omkostninger.

36 Den Italienske Republik har stoettet Kommissionens paastande.

Formaliteten

37 Kommissionen, Den Italienske Republik, ENI og EniChem har gjort gaeldende, at sagen maa afvises, dels fordi sagsoegeren har anlagt sagen for sent, dels fordi sagsoegeren ikke er individuelt beroert af den anfaegtede beslutning i den forstand, hvori udtrykket anvendes i traktatens artikel 173, stk. 4.

Soegsmaalsfristen

Parternes argumenter

38 Kommissionen har anfoert, at staevningen, som er indleveret den 20. januar 1995, er indgivet efter udloebet af den i traktatens artikel 173, stk. 5, fastsatte frist. Soegsmaalsfristen begyndte nemlig at loebe den 3. august 1994, hvor sagsoegeren fik kendskab til den anfaegtede retsakt ved laesning af Kommissionens pressemeddelelse.

39 Ifoelge Kommissionen fremgaar det saavel af ordlyden af traktatens artikel 173, stk. 5, som af Domstolens praksis, at soegsmaalsfristen begynder at loebe, naar den foerste af de tre begivenheder, der er omhandlet i bestemmelsen, er indtraadt, nemlig naar den anfaegtede retsakt er offentliggjort, naar den er meddelt sagsoegeren, eller naar denne har faaet kendskab til den (jf. bl.a. Domstolens dom af 5.3.1986, sag 59/84, Tezi Textiel mod Kommissionen, Sml. s. 887, praemis 9-12, og af 23.5.1989, sag 378/87, Top Hit Holzvertrieb mod Kommissionen, Sml. s. 1359, praemis 12-15).

40 I det foreliggende tilfaelde gav Kommissionens pressemeddelelse sagsoegeren et saa noeje kendskab til den paagaeldende retsakts indhold og begrundelse, at sagsoegeren kunne goere brug af sin soegsmaalsret. Selv om det antages, at sagsoegeren ikke havde tilstraekkeligt kendskab til den anfaegtede retsakts indhold eller begrundelse i traktatens artikel 173, stk. 5's forstand den 3. august 1994, ville soegsmaalsfristen ikke vaere begyndt at loebe fra det tidspunkt, hvor den blev meddelt sagsoegeren, dvs. den 11. november 1994, medmindre sagsoegeren inden for en rimelig frist havde anmodet Kommissionen om den fulde ordlyd af retsakten. Denne betingelse er imidlertid ikke opfyldt i den foreliggende sag.

41 Endelig har Kommissionen anfaegtet det af sagsoegeren anfoerte, hvorefter teksten til den anfaegtede beslutning blev udleveret til sagsoegeren ved moedet den 11. november 1994 paa den udtrykkelige betingelse, at der ikke blev gjort brug af den, foer den var offentliggjort i EF-Tidende, men Kommissionen erkender, at moedet var fortroligt, og at dens ansatte belagde dokumentet med embargo, indtil det var offentliggjort, idet de med urette mente, at de havde pligt til at undgaa at udbrede det foer dette tidspunkt.

42 Den Italienske Republik, ENI og EniChem har tilsluttet sig Kommissionens argumenter.

43 ENI og EniChem har anfoert, at offentliggoerelsen af den anfaegtede beslutning efter traktatens artikel 191, stk. 3, ikke var en betingelse for, at den fik virkning. Som genraladvokaterne Reischl og Mancini har fastslaaet i forbindelse med Domstolens dom af henholdsvis 5. marts 1980 i sag 76/79, Koenecke mod Kommissionen (Sml. s. 665) og 22. september 1988 i de forenede sager 358/85 og 51/86, Frankrig mod Parlamentet (Sml. s. 4821), var sagsoegeren derfor ikke under disse omstaendigheder berettiget til at afvente offentliggoerelsen af den anfaegtede retsakt, foer der anlagdes sag. Dette gaelder saa meget desto mere med hensyn til det tredje kapitalindskud, eftersom Kommissionens beslutninger i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, hvori det fastslaas, at der ikke foreligger statsstoette, aldrig er blevet offentliggjort.

44 Sagsoegeren har, stoettet af Det Forenede Kongerige, anfoert, at soegsmaalsfristen i traktatens artikel 173, stk. 5, begyndte at loebe paa tidspunktet for offentliggoerelsen af den anfaegtede beslutning i EF-Tidende, dvs. den 26. november 1994. Kriteriet om kendskab til den anfaegtede retsakt er subsidiaert og kan kun anvendes, hvis retsakten ikke er offentliggjort eller meddelt (Domstolens dom i sagen Koenecke mod Kommissionen, og dom af 6.7.1988, sag 236/86, Dillinger Huettenwerke mod Kommissionen, Sml. s. 3761, praemis 14).

45 Ifoelge sagsoegeren kan hverken Kommissionens pressemeddelelse eller udleveringen af en fortrolig kopi af den anfaegtede beslutning paa moedet den 11. november 1994 betragtes som en meddelelse. Desuden blev den anfaegtede beslutning udleveret til sagsoegeren paa moedet den 11. november 1994 paa den udtrykkelige betingelse, at der ikke maatte goeres brug af den, foer den blev offentliggjort, hvilket bevirker, at fristen ikke boer begynde at loebe fra det tidspunkt, hvor moedet fandt sted. Under alle omstaendigheder gav Kommissionens pressemeddelelse ikke sagsoegeren tilstraekkeligt kendskab til den omhandlede retsakt. Desuden har sagsoegeren taget de noedvendige skridt til at skaffe sig en kopi af den anfaegtede beslutning.

Rettens bemaerkninger

46 Ifoelge traktatens artikel 173, stk. 5, skal de i artikel 173 omhandlede klager indgives inden to maaneder efter, at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren eller, i mangel heraf, senest to maaneder efter, at klageren har faaet kendskab til den.

47 Det foelger af selve ordlyden af denne bestemmelse, at kriteriet om den dato, paa hvilken sagsoegeren har faaet kendskab til retsakten, som udgangspunkt for soegsmaalsfristen er subsidiaert i forhold til kriterierne om retsaktens offentliggoerelse eller meddelelse (Domstolens dom af 10.3.1998, sag C-122/95, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 973, praemis 35; se ligeledes for saa vidt angaar statsstoette generaladvokat Capotorti's forslag til afgoerelse i forbindelse med Domstolens dom af 17.9.1980, sag 730/79, Philip Morris mod Kommissionen, Sml. s. 2671, 2693 og 2695).

48 I den foreliggende sag blev den anfaegtede beslutning offentliggjort den 26. november 1994. Saafremt beslutningen ikke tidligere var blevet meddelt sagsoegeren, maa det saaledes fastslaas, at naervaerende sag, der blev anlagt den 20. januar 1995, er anlagt inden for den frist, der er fastsat i traktatens artikel 173, stk. 5.

49 Denne konklusion traenger sig saa meget mere paa, som det er fast praksis, at Kommissionens beslutninger om at afslutte en undersoegelse af stoetteforanstaltninger i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (jf. bl.a. Kommissionens skrivelse af 27.6.1989 til medlemsstaterne, som blev offentliggjort af Kommissionen i Konkurrencereglerne i De Europaeiske Faellesskaber, del II A, »Statsstoetteregler«, 1995, s. 107, samt Tyvende beretning om konkurrencepolitikken, 1990, punkt 170).

50 I den foreliggende sag er ikke alene undersoegelsesproceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende de to foerste kapitalindskud, men ogsaa den foreloebige undersoegelse i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, vedroerende det tredje kapitalindskud afsluttet ved den anfaegtede beslutning. Kommissionen har imidlertid ikke benaegtet, at den hele tiden havde haft til hensigt at offentliggoere hele den anfaegtede beslutning om de tre kapitalindskud. Kommissionen bestrider heller ikke, at den har underrettet Det Forenede Kongerige om, at den anfaegtede beslutning ville blive offentliggjort, hvilket i oevrigt fremgaar af Kommissionens telefaxmeddelelse af 29. september 1994 til Det Forenede Kongeriges Faste Repraesentation, hvori det bekraeftes, at den anfaegtede beslutning ville blive offentliggjort inden for de naermeste uger.

51 Under disse omstaendigheder kunne sagsoegeren med foeje paaregne, at den anfaegtede beslutning ville blive offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

52 Gaar man derimod ud fra, at udleveringen til sagsoegeren under moedet den 11. november 1994 af det dokument, som Kommissionen betegner som den fuldstaendige tekst til den anfaegtede beslutning, kan betragtes som en »meddelelse« i den betydning, der er anvendt i traktatens artikel 173, stk. 5, maa sagen ligeledes anses for at vaere anlagt inden for den fastsatte frist. I saa fald ville soegsmaalsfristen nemlig foerst vaere udloebet mandag den 23. januar 1995 under hensyntagen til den tomaanedersfrist, der er fastsat i traktatens artikel 173, stk. 5, der for Det Forenede Kongerige er forlaenget med ti dage under hensyn til afstanden ifoelge bestemmelserne i procesreglementets artikel 102, stk. 2, samt under hensyntagen til procesreglementets artikel 101, stk. 2, foerste afsnit, som finder anvendelse, naar fristen udloeber paa en loerdag, soendag eller lovbestemt fri- eller helligdag.

53 Anbringenderne om overskridelse af soegsmaalsfristen maa derfor forkastes.

Spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren er umiddelbart og individuelt beroert af den anfaegtede beslutning

Parternes argumenter

54 Kommissionen har med stoette fra Den Italienske Republik, ENI og EniChem anfoert, at sagen maa afvises for saa vidt angaar de to foerste kapitalindskud, idet sagsoegeren ikke er individuelt beroert i traktatens artikel 173, stk. 4's forstand af den del af den anfaegtede beslutning, der vedroerer disse to kapitalindskud.

55 Sagsoegeren opfylder nemlig ingen af de tre kumulative betingelser, der ifoelge retspraksis skal vaere opfyldt for at kunne betragtes som individuelt beroert. Sagsoegeren har ikke deltaget i den administrative procedure som klager eller interesseret tredjepart, som fremkommer med bemaerkninger til en meddelelse om indledning af en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, forloebet af proceduren har ikke i vidt omfang vaeret bestemt af sagsoegerens bemaerkninger, og endelig er sagsoegerens stilling paa markedet ikke i vaesentligt omfang paavirket af den paagaeldende stoetteforanstaltning (Domstolens dom af 20.3.1985, sag 264/82, Timex mod Raadet og Kommissionen, Sml. s. 849, og af 28.1.1986, sag 169/84, Cofaz m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 391, praemis 25, og generaladvokat VerLoren Van Themaat's forslag til afgoerelse i samme sag, Sml. s. 392, paa s. 405).

56 Kommissionen har derimod ikke bestridt, at sagen kan antages til realitetsbehandling, for saa vidt den vedroerer Kommissionens vurdering af det tredje kapitalindskud, jf. Domstolens dom af 19. maj 1993 (sag C-198/91, Cook mod Kommissionen, Sml. I, s. 2487) og af 15. juni 1993 (sag C-225/91, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 3203).

57 ENI og EniChem er uenige med Kommissionen heri og har gjort gaeldende, at sagen ogsaa maa afvises for saa vidt angaar vurderingen af det tredje kapitalindskud. Cook-dommen kan nemlig ikke anvendes i forbindelse med en beslutning i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, hvori det fastslaas, at der ikke er tale om stoette. I modsaetning til annullationen af en beslutning, hvori det fastslaas, at en stoette er forenelig med faellesmarkedet, medfoerer annullationen af en saadan beslutning nemlig ikke automatisk, at der indledes en formel undersoegelsesprocedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2. Kommissionen foretager blot en ny undersoegelse i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, for at vurdere, om det tredje kapitalindskud, som nu antages at omfatte et stoetteelement, alligevel er foreneligt med faellesmarkedet. Der findes ingen bestemmelse om, at interesserede tredjeparter som f.eks. sagsoegeren kan deltage i denne del af proceduren. Det er kun, saafremt Kommissionen indleder undersoegelsesproceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, at sagsoegeren har mulighed for at fremsaette bemaerkninger til det tredje kapitalindskud. Den anfaegtede beslutning beroerer saaledes ikke umiddelbart sagsoegeren.

58 ENI og EniChem har ligeledes anfoert, at sagen maa afvises for saa vidt angaar det tredje kapitalindskud, fordi sagen ikke vedroerer en beslutning i henhold til traktatens artikel 92, stk. 1, og artikel 93, stk. 3. Den anfaegtede beslutning har nemlig alene hjemmel i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og artikel 93, stk. 2, og Kommissionen har aldrig udvidet sin undersoegelse i henhold til sidstnaevnte bestemmelser til at omfatte det tredje kapitalindskud. Derfor, og fordi sagsoegeren i sine paastande ikke har kraevet annullation af den »saerskilte« beslutning om det tredje kapitalindskud, maa sagen afvises.

59 Den Italienske Republik har anfoert, at sagen maa afvises for saa vidt angaar det tredje kapitalindskud, fordi sagsoegeren ikke har godtgjort, at ENI, der er en offentlig virksomhed, har optraadt som offentlig myndighed og tilgodeset almene eller samfundsmaessige interesser snarere end egoistiske eller handelsmaessige interesser.

60 Sagsoegeren har med stoette fra Det Forenede Kongerige anfoert, at selskabet er umiddelbart og individuelt beroert af hele den anfaegtede beslutning.

61 Sagsoegeren finder, at selskabet som EniChem's konkurrent og i mangel af en meddelelse om indledning af en procedure i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende det tredje kapitalindskud ikke har haft mulighed for at fremkomme med sine bemaerkninger og derfor er berettiget til at anfaegte vurderingen af det naevnte tredje kapitalindskud (Domstolens dom af 14.11.1984, sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. s. 3809, dom i sagen Cook mod Kommissionen, a.st., praemis 23, 24 og 25, og dom af 24.3.1993, sag C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125). I modsaetning til, hvad ENI og EniChem har haevdet, finder Cook-dommen anvendelse paa en situation, hvor der er vedtaget en beslutning om ikke at indlede proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, med den begrundelse, at den paagaeldende foranstaltning ikke er en statsstoette.

62 Ifoelge Cook-dommen maa sagen ligeledes antages til realitetsbehandling for saa vidt angaar de to foerste kapitalindskud, som er uloeseligt forbundet med det tredje. Kommissionen har ved ikke at udvide proceduren ved en ny meddelelse i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, frataget de interesserede parter muligheden for at fremkomme med bemaerkninger til hele omstruktureringen af EniChem samt til finansieringen af sidstnaevnte. De argumenter, Cook-dommen bygger paa, gaelder ogsaa denne situation, for saa vidt som de processuelle garantier i artikel 93, stk. 2, ikke kan respekteres, hvis de interesserede parter ikke har adgang til at lade Kommissionens beslutning proeve ved Retten.

63 Finder Retten dog, at formalitetsspoergsmaalene med hensyn til de to foerste kapitalindskud skal vurderes saerskilt, har sagsoegeren subsidiaert gjort gaeldende, at en virksomhed kan vaere individuelt beroert alene i kraft af de virkninger, som virksomhedens stilling paa markedet medfoerer (jf. Rettens domme af 27.4.1995, sag T-435/93, ASPEC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1281, praemis 64, og sag T-442/93, AAC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1329, praemis 49).

64 Sagsoegeren og EniChem konkurrerer kraftigt i Europa, bl.a. paa ethylen- og polyethylenmarkederne, men ogsaa i forbindelse med andre produkter. EniChem er den stoerste ethylenproducent i Europa og tegner sig for 11% af den samlede kapacitet, mod 7% for sagsoegerens vedkommende. I oevrigt har Kommissionen i meddelelsen af 2. juni 1994 anfoert, at EniChem har en foerende position paa det vesteuropaeiske marked for olefiner, en produktkategori, der omfatter polyethylen.

65 I 1993 led sagsoegeren et driftstab paa 95 mio. GBP paa de produkter, der blev solgt i Europa. Stoerstedelen af tabet stammede fra salget af ethylen og polyethylen. Samme aar optog sagsoegerens moderselskab en udgift paa 200 mio. GBP paa sit regnskab til daekning af en gennemgribende omstrukturering af de petrokemiske aktiviteter i Europa omfattende bl.a. en endelig lukning af ethylenkrakningsfabrikken ved Baglan Bay. Samtidig med lukningen af denne fabrik, som havde en kapacitet paa 360 Kt/aar, blev kapaciteten i en mere rentabel fabrik i Grangemouth udvidet med 330 Kt/aar, hvilket var blevet bebudet i 1988.

66 Sagsoegeren finder derfor, at selskabets stilling paa markedet blev alvorligt beroert af de to foerste kapitalindskud i EniChem.

67 Endvidere havde sagsoegeren deltaget aktivt i den administrative procedure og saaledes spillet en rolle, der kan sammenlignes med rollen som klager i ovennaevnte Cofaz-doms forstand. Den 24. maj 1994 havde sagsoegeren forelagt arbejdsgruppen bestaaende af repraesentanter for industrien og DTI en undersoegelse om stoetten til EniChem. Paa et moede i arbejdsgruppen den 13. juni 1994 havde sagsoegeren suppleret undersoegelsen med nye tal og argumenter, ligesom sagsoegeren efterfoelgende havde sendt ministeriet en skrivelse indeholdende supplerende oplysninger. Sagsoegeren havde deltaget i arbejdsgruppens droeftelser vedroerende de generelle linjer i bemaerkningerne fra Det Forenede Kongerige og havde ved denne lejlighed bidraget med de fleste af oplysningerne. Sagsoegeren havde bl.a. kommenteret det udkast til bemaerkninger, som DTI havde omdelt.

68 Sagsoegeren havde toevet med at fremsaette bemaerkninger i eget navn af frygt for at skade de forretningsmaessige forbindelser, selskabet havde med EniChem i form af joint ventures, de igangvaerende forhandlinger om teknologilicenskontrakter samt samarbejdet i de branchesammenslutninger, som begge virksomheder var medlemmer af. Selv om en medlemsstat ikke handler »paa vegne af« en virksomhed paa samme maade som en branchesammenslutning, havde de britiske myndigheder oensket at soerge for, at sagsoegerens interesser blev tilgodeset af Kommissionen. Sagsoegeren finder det overdrevent formalistisk at kraeve, at det skulle have fremfoert de samme bemaerkninger i eget navn.

Rettens bemaerkninger

- Formaliteten for saa vidt angaar de to foerste kapitalindskud

69 Ifoelge traktatens artikel 173, stk. 4, kan en fysisk eller juridisk person kun indbringe sag over beslutninger rettet til en anden person, saafremt han beroeres umiddelbart og individuelt af beslutningen. Da den anfaegtede beslutning er rettet til Den Italienske Republik, maa det undersoeges, om sagsoegeren opfylder disse betingelser for saa vidt angaar de to foerste kapitalindskud.

70 Det er ikke bestridt, at sagsoegeren er umiddelbart beroert af den anfaegtede beslutning, eftersom en allerede ydet stoette heri erklaeres for forenelig med faellesmarkedet (jf. senest Rettens dom af 5.11.1997, sag T-149/95, Ducros mod Kommissionen, Sml. II, s. 2031, praemis 32).

71 Det foelger i oevrigt af fast retspraksis, at andre personer end en beslutnings adressater kun vil kunne paastaa, at de beroeres individuelt, hvis denne beslutning rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten (Domstolens dom af 15.7.1963, sag 25/62, Plaumann mod Kommissionen, Sml. 1963, s. 411, org. ref.: Rec. s. 197, paa s. 223, og ovennaevnte dom i sagen Ducros mod Kommissionen, a.st., praemis 33).

72 Det fremgaar ligeledes af retspraksis, at en beslutning om afslutning af en procedure i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 2, individuelt beroerer de virksomheder, der har taget initiativet til den klage, der har givet anledning til ivaerksaettelsen af proceduren, og som er blevet hoert og har bestemt forloebet af proceduren, saafremt virksomhedernes stilling paa markedet endvidere i vaesentligt omfang er blevet paavirket af den stoetteforanstaltning, som den anfaegtede beslutning drejer sig om (Cofaz-dommen, praemis 24 og 25). Det foelger imidlertid ikke heraf, at en virksomhed ikke paa anden maade under paaberaabelse af konkrete omstaendigheder, som individualiserer den paa lignende maade som adressaten, kan godtgoere, at den beroeres individuelt (ovennaevnte ASPEC-dom, a.st., praemis 64, og Ducros-dommen, a.st., praemis 34).

73 I den foreliggende sag har sagsoegeren ikke indbragt nogen klage for Kommissionen. Sagsoegeren har heller ikke efter offentliggoerelsen af meddelelsen af 2. juni 1994 i eget navn forelagt Kommissionen sine bemaerkninger som interesseret part i traktatens artikel 93, stk. 2's forstand. I oevrigt er det ikke i sig selv nok til at individualisere sagsoegeren paa lignende maade som adressaten for beslutningen, at sagsoegeren er interesseret part i naevnte bestemmelses forstand.

74 Retten finder heller ikke, at det forhold, at sagsoegeren som medlem af en arbejdsgruppe bestaaende af repraesentanter for industrien og DTI har deltaget i udarbejdelsen af de bemaerkninger, som Det Forenede Kongerige forelagde Kommissionen den 1. juli 1994, individualiserer sagsoegeren i ovennaevnte dommes forstand. Bemaerkningerne er nemlig blevet fremfoert paa egne vegne af Det Forenede Kongerige i dets egenskab af medlemsstat. Hertil kommer, at bemaerkningerne alene indeholder Det Forenede Kongeriges regerings opfattelse vedroerende den foreslaaede stoette paa baggrund af den generelle situation i Europas petrokemiske industri paa det paagaeldende tidspunkt uden paa nogen maade at omhandle sagsoegerens situation.

75 I oevrigt kan sagsoegerens deltagelse i en arbejdsgruppe bestaaende af britiske myndigheder ikke i sig selv sidestilles med den situation, hvor en interesseret part i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, udoever sin ret til at fremsaette bemaerkninger som led i den procedure, der er fastsat i naevnte bestemmelse. I denne forbindelse kraever hensynet til retssikkerhed og god forvaltningsskik nemlig, at Kommissionen saa vidt muligt er bekendt med den saerlige situation, der gaelder for de enkelte erhvervsdrivende, som finder, at ydelsen af den foreslaaede stoette skader dem. I den foreliggende sag havde Kommissionen under den administrative procedure hverken kendskab til sagsoegerens specifikke indsigelser eller til sagsoegerens eventuelle rolle under udarbejdelsen af Det Forenede Kongeriges bemaerkninger.

76 Hvad angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren paa anden maade kunne have godtgjort, at der forelaa konkrete omstaendigheder, som individualiserede selskabet paa samme maade som adressaten, bemaerkes, at den omstaendighed, at en retsakt kan have indvirkning paa konkurrenceforholdene paa det paagaeldende marked, ikke i sig selv er tilstraekkelig til, at enhver erhvervsdrivende, som paa en eller anden maade konkurrerer med adressaten for retsakten, kan anses for umiddelbart og individuelt beroert af denne (Domstolens dom af 10.12.1969, forenede sager 10/68 og 18/68, Eridania mod Kommissionen, Sml. 1969, s. 117, org. ref.: Rec. s. 459, praemis 7, og Rettens dom af 22.10.1996, sag T-266/94, Skibsvaerftsforeningen m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1399, praemis 47).

77 Retten finder nemlig, at det i et tilfaelde som det foreliggende, hvor sagsoegeren ikke har paaberaabt sig sin ret til at fremsaette bemaerkninger som led i proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, paahviler sagsoegeren at godtgoere, at der foreligger en saerlig konkurrencesituation, hvorved sagsoegeren i relation til den paagaeldende statsstoette adskiller sig fra alle andre erhvervsdrivende (ovennaevnte dom i sagen ASPEC m.fl. mod Kommissionen, a.st., praemis 70, og dommen i sagen Skibsvaerftsforeningen m.fl. mod Kommissionen, a.st., praemis 47).

78 Sagsoegeren har anfoert, at selskabet konkurrerer med EniChem paa ethylen- og polyethylenmarkederne, og at EniChem's produktionskapacitet for ethylen udgoer 11% af den samlede produktionskapacitet i Europa mod de 7%, som sagsoegeren selv tegner sig for. Sagsoegeren har ogsaa paaberaabt sig Kommissionens konstatering i meddelelsen af 2. juni 1994, ifoelge hvilken EniChem har en foerende position paa det vesteuropaeiske marked for olefiner. Endelig har sagsoegeren paaberaabt sig sit driftstab i 1993, som bl.a. skyldes ethylen- og polyethylensalget, samt den omstrukturering, sagsoegeren har ivaerksat, herunder lukningen af sagsoegerens ethylenkrakningsfabrik ved Baglan Bay.

79 Retten finder ikke, at disse forhold kan betragtes som konkrete omstaendigheder, som er tilstraekkelige til at individualisere sagsoegeren paa lignende maade som adressaten for den anfaegtede beslutning.

80 Det fremgaar nemlig af oplysningerne i sagen, at en snes virksomheder paa det relevante tidspunkt var aktive i ethylensektoren, herunder EniChem og sagsoegeren, som tilsammen raadede over ca. 50 fabrikker (jf. f.eks. tabellen paa s. 14 i »Petrochemical Market Outlook«, May 1994, som sagsoegeren har indgivet til Rettens Justitskontor, og »1994 Olefins report product review«, som EniChem har fremlagt som bilag 4 til sit interventionsindlaeg). Ganske vist raadede EniChem paa det paagaeldende tidspunkt over den stoerste produktionskapacitet i Europa, men det fremgaar af tabellen paa s. 16 i staevningen, at fem andre producenter havde en kapacitet, der var stoerre end sagsoegerens, idet sagsoegeren kun laa paa syvendepladsen. Hvad angaar sagsoegerens driftstab i 1993 fremgaar det af sagens akter, at den petrokemiske industri paa det paagaeldende tidspunkt var ramt af tilbagegang, og at de fleste af de beroerte virksomheder som foelge heraf led tab eller kun opnaaede en meget lille fortjeneste. Endvidere havde lukningen af sagsoegerens ethylenkrakningsfabrik ved Baglan Bay tilsyneladende ikke nogen forbindelse med de to foerste kapitalindskud, idet den snarere havde forbindelse med sagsoegerens egen beslutning om at opfoere en mere rentabel fabrik i Grangemouth, som blev bekendtgjort i 1988.

81 Sagsoegerens situation er saaledes klart en anden end situationen for de tre sagsoegere i ASPEC-sagen, idet disse kontrollerede naesten hele det paagaeldende marked (se praemis 65-71). Og mens den paagaeldende stoette i ASPEC-sagen specifikt havde til formaal at oege stoettemodtagerens produktionskapacitet paa markeder, der allerede var praeget af overproduktion, blev de to foerste kapitalindskud i den foreliggende sag ydet paa baggrund af de fabrikslukninger, der er omhandlet i punkt 5 i den anfaegtede beslutning.

82 Endelige maa sagsoegerens argument om, at sagen i analogi med den loesning, der er valgt i Cook-dommen, maa antages til realitetsbehandling, da sagsoegeren, fordi meddelelsen af 2. juni 1994 ikke naevner noget om det tredje kapitalindskud, ikke har haft mulighed for at udtale sig om hele EniChem's omstrukturering, forkastes. I Cook-dommen har Domstolen fastslaaet, at den manglende ivaerksaettelse af proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, havde beroevet de interesserede parter i denne bestemmelses forstand de processuelle garantier, som de havde krav paa. Imidlertid maa det konstateres, at Kommissionen i den foreliggende sag har indledt proceduren i henhold til artikel 93, stk. 2, for saa vidt angaar de to foerste kapitalindskud. Selv om det antages, at der er en forbindelse mellem de tre kapitalindskud paa grund af omstruktureringen af EniChem, og at meddelelsen af 2. juni 1994 er ufuldstaendig, har det faktum, at meddelelsen ikke naevner det tredje kapitalindskud, saaledes ikke i sig selv frataget sagsoegeren muligheden for at fremsaette bemaerkninger til de to foerste kapitalindskud som led i den procedure, Kommissionen har indledt i forbindelse hermed.

83 Sagen maa saaledes afvises for saa vidt angaar de to foerste kapitalindskud.

- Formaliteten for saa vidt angaar det tredje kapitalindskud

84 Sagsoegte har med udgangspunkt i Cook- og Matra-dommene ikke bestridt, at sagen kan antages til realitetsbehandling for saa vidt angaar det tredje kapitalindskud.

85 Ifoelge artikel 37, stk. 4, i EF-statutten for Domstolen, som i medfoer af samme statuts artikel 46, stk. 1, finder anvendelse paa rettergangsmaaden ved Retten, kan paastande, der fremsaettes i en begaering om intervention, kun gaa ud paa at understoette en af parternes paastande. I henhold til artikel 116, stk. 3, i Rettens procesreglement indtraeder intervenienten endvidere i sagen, som den foreligger ved hans intervention.

86 Heraf foelger, at intervenienten ikke kan nedlaegge paastand om afvisning af den del af sagen, der vedroerer det tredje kapitalindskud, og at Retten derfor ikke er forpligtet til at undersoege de anbringender, intervenienten har fremfoert til stoette for sagens afvisning (Rettens dom af 27.11.1997, sag T-290/94, Kaysersberg mod Kommissionen, Sml. II, s. 2137, praemis 76).

87 Retten skal imidlertid i henhold til procesreglementets artikel 113 af egen drift efterproeve, om sagen skal afvises for saa vidt angaar den del, der vedroerer det tredje kapitalindskud (jf. CIRFS-dommen, a.st., praemis 23, og Rettens dom af 12.12.1996, sag T-19/92, Leclerc mod Kommissionen, Sml. II, s. 1851, praemis 51).

88 Kommissionen har i den anfaegtede beslutning konkluderet, at det tredje kapitalindskud kunne vaere foretaget af en privat investor under normale markedsoekonomiske vilkaar og saaledes ikke indeholdt noget stoetteelement. Ved at drage denne konklusion efter sin foreloebige undersoegelse af det tredje kapitalindskud i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, har Kommissionen saaledes forudsaetningsvis afslaaet at ivaerksaette proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2 (jf. Domstolens dom af 2.4.1998, sag C-367/95 P, Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, Sml. I, s. 1719, praemis 47).

89 Under disse omstaendigheder kan de parter, der er tillagt de i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte processuelle garantier, kun opnaa, at disse respekteres, hvis de har adgang til at indbringe den anfaegtede beslutning for Domstolen (Cook-dommen, a.st., praemis 23, og Matra-dommen, a.st., praemis 17). Dette princip gaelder saavel i tilfaelde, hvor den paagaeldende beslutning traeffes under henvisning til, at Kommissionen finder, at stoetten er forenelig med faellesmarkedet, som i tilfaelde, hvor Kommissionen er af den opfattelse, at der overhovedet ikke foreligger en stoette (dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, a.st., praemis 47). Heraf foelger, at sagsoegeren som interesseret part i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er individuelt beroert af den anfaegtede beslutning, for saa vidt denne vedroerer det tredje kapitalindskud.

90 For saa vidt den anfaegtede beslutning vedroerer det tredje kapitalindskud, er sagsoegeren ogsaa umiddelbart beroert af beslutningen, idet det tredje kapitalindskud er foretaget foer sagens anlaeggelse (Ducros-dommen, a.st., praemis 32).

91 Hvad angaar ENI's og EniChem's argument om, at sagen maa afvises, fordi sagsoegeren ikke har nedlagt paastand om annullation af en »saerskilt« beslutning, som vedroerer det tredje kapitalindskud og er vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 92, stk. 1, og artikel 93, stk. 3, idet den anfaegtede beslutning alene er vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og artikel 93, stk. 2, bemaerkes alene, at sagsoegerens paastande om annullation omfatter hele den anfaegtede beslutning, inklusive Kommissionens konstatering af, at det tredje kapitalindskud ikke udgoer statsstoette.

92 Den Italienske Republiks argument om, at sagsoegeren skal godtgoere, at ENI har optraadt som offentlig myndighed og ikke som handelsvirksomhed, for at faa sin sag antaget til realitetsbehandling, maa ligeledes forkastes. Saadanne betragtninger vedroerer nemlig ikke formaliteten i sagen.

93 Sagen skal saaledes antages til realitetsbehandling, for saa vidt den vedroerer det tredje kapitalindskud.

Realiteten

I - Kort gennemgang af parternes argumenter

94 Hvad angaar det tredje kapitalindskud har sagsoegeren anfoert, a) at Kommissionen har tilsidesat traktatens artikel 92, stk. 1, ved ikke at have erkendt, at der er en forbindelse mellem de tre kapitalindskud, hvilket bevirker, at det tredje kapitalindskud ikke kan vurderes uafhaengigt af de to foerste; b) at Kommissionen under alle omstaendigheder har tilsidesat traktatens artikel 92, stk. 1, idet en privat investor under normale markedsoekonomiske forhold ikke ville have foretaget det tredje kapitalindskud, og c) at det heraf foelger, at Kommissionen har tilsidesat de rettigheder, der tilkommer sagsoegeren som interesseret part, ved ikke at have indledt proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, for saa vidt angaar det tredje kapitalindskud.

Argumenter fremfoert under den skriftlige forhandling

95 Hvad for det foerste angaar forbindelsen mellem de to foerste og det tredje kapitalindskud har sagsoegeren anfoert, at det tredje kapitalindskud maa betragtes som led i én og samme omstrukturering af EniChem, saaledes at de to foerste kapitalindskud og det tredje indskud er uloeseligt forbundet. Paa denne baggrund er Kommissionens argumenter om, at de to foerste kapitalindskud er statsstoette, mens det tredje ikke er det, kunstige. I virkeligheden er der tale om én samlet statsstoette paa i alt 4 794 mia. ITL.

96 Sagsoegeren har bl.a. henvist til, at Kommissionen ikke kunne godkende de to foerste kapitalindskud i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), uden at der i forvejen var udarbejdet en omstruktureringsplan, der inden for et rimeligt tidsrum kunne goere virksomheden sund og rentabel paa laengere sigt [jf. punkt 3.2.2 i) i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der blev vedtaget den 27.7.1994, EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12, herefter »rammebestemmelserne«, samt Domstolens dom af 14.9.1994, forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4103, herefter »Hytasa-dommen«]. Men i den foreliggende sag findes der kun én omstruktureringsplan, nemlig den, som blev forelagt Kommissionen som svar paa aabningsskrivelsen af 16. marts 1994, og hvis vigtigste bestanddel er det tredje kapitalindskud. Forbindelsen mellem de to foerste og det tredje kapitalindskud fremgaar ligeledes af den italienske regering skrivelse af 6. juni 1996 til Kommissionen.

97 Sagsoegeren har for det andet anfoert, at selv om det antages, at det tredje kapitalindskud kan vurderes uafhaengigt af de to foerste, har Kommissionen ved vurderingen af det tredje indskud anvendt det meget strenge kriterium »privat investor under normale markedsoekonomiske forhold« fejlagtigt (Domstolens domme af 21.3.1991, sag C-303/88, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1433, herefter »ENI-Lanerossi-dommen«, og sag C-305/89, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1603, herefter »Alfa Romeo-dommen«, samt Hytasa-dommen).

98 Ifoelge sagsoegeren ville ingen privat investor under normale markedsoekonomiske forhold have indskudt 3 000 mia. ITL i omstruktureringen af EniChem. En privat investor ville isaer ikke have finansieret omstruktureringsplanen for EniChem uden at stille som betingelse, at helt praecise maal blev opfyldt inden for helt praecise frister. En privat investor ville ikke have foretaget det tredje kapitalindskud uden at overveje alternativet: en likvidation af EniChem. Han ville aldrig have indvilliget i en investering, hvor nutidsvaerdien af den fremtidige cash-flow kun lige naar op paa niveau med det investerede beloeb som angivet i den anfaegtede beslutning. Og en privat investor ville i hvert fald ikke have baseret sin beslutning paa den mindst pessimistiske af to oekonomiske prognoser, hvilket er det, der er sket i den foreliggende sag ifoelge Kommissionens svarskrift.

99 Sagsoegeren har for det tredje anfoert, at Kommissionen ved ikke at have indledt proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, for saa vidt angaar det tredje kapitalindskud har begaaet en rettergangsfejl, som fratager sagsoegeren de rettigheder, som selskabet har ifoelge denne bestemmelse (Cook-dommen, a.st., praemis 23). Kommissionen burde enten have udstrakt den allerede indledte procedure til ogsaa at omfatte det tredje kapitalindskud eller have indledt en ny procedure for at opnaa fuld oplysning om alle sagens momenter, inden den traf beslutning (jf. Domstolens dom af 20.3.1984, sag 84/82, Tyskland mod Kommissionen, Sml. s. 1451, praemis 13, og Cook-dommen, a.st., praemis 29).

100 Det Forenede Kongerige har tilfoejet, at Kommissionen burde have tilsluttet sig de italienske myndigheders synspunkt, hvorefter der var en noedvendig og uloeselig forbindelse mellem de tre kapitalindskud. Endvidere maatte de italienske myndigheder noedvendigvis praesentere de tre kapitalindskud som et hele, da det er en retlig betingelse for godkendelse af en omstruktureringsstoette, at denne kan goere virksomheden sund og rentabel igen, hvilket Kommissionen ogsaa har fremhaevet i punkt 3.2.2 i) i rammebestemmelserne.

101 Kommissionen har indledningsvis fremhaevet graenserne for domstolsproevelsen af de beslutninger, Kommissionen traeffer som led i den forebyggende kontrol med statsstoette, samt det noedvendigvis vide skoen, Kommissionen har ved vurderingen af de oekonomiske og sociale faktorer, der kommer i betragtning paa faellesskabsplan (jf. bl.a. Philip Morris-dommen, a.st., praemis 24, Matra-dommen, a.st., praemis 24, og Hytasa-dommen, a.st., praemis 51).

102 Kommissionen finder ikke, at der er en saadan forbindelse mellem de to foerste kapitalindskud paa den ene side og det tredje indskud paa den anden side, at det er noedvendigt at behandle alle tre kapitalindskud under ét. De to foerste kapitalindskud blev behandlet helt uafhaengigt af det tredje, da de i det vaesentlige havde til formaal at daekke tab som foelge af tidligere lukninger, og deres virkning paa ingen maade afhang af det tredje kapitalindskud.

103 Kommissionen har navnlig paapeget, at der ved bedoemmelsen af de to foerste kapitalindskud paa grundlag af kriteriet om den private investor under markedsoekonomiske forhold maatte tages hensyn til de omstaendigheder, der var gaeldende paa kapitalindskudstidspunktet (1992 og 1993), mens det tredje kapitalindskud maatte bedoemmes paa grundlag af situationen paa tidspunktet for den anfaegtede beslutning (1994). Kommissionen har anfoert, at de to foerste kapitalindskud ikke skulle give noget afkast, idet de havde til formaal at udligne tidligere tab, inklusive tab i forbindelse med visse omstruktureringsforanstaltninger, som ikke indgik i nogen detaljeret omstruktureringsplan. OEnsket om at indskyde 3 000 mia. ITL i selskabet byggede paa en detaljeret og realistisk omstruktureringsplan for aarene 1994-1997, hvis maal var at genskabe en levedygtig virksomhed med en fornuftig indtjening fra 1997. At omstruktureringsplanen indeholdt forslag om foranstaltninger af samme art som dem, der tidligere var ivaerksat, skaber ikke nogen forbindelse mellem de to foerste kapitalindskud paa den ene side og det tredje kapitalindskud paa den anden side, der bevirker, at det er umuligt at vurdere de to foerste indskud uden samtidig at vurdere det tredje.

104 Kommissionen havde fundet, at de to foerste kapitalindskud og den ledsagende omstrukturering havde gjort EniChem tilstraekkelig levedygtig til, at der kunne skaffes privat finansiering paa kapitalmarkedet, uden at virksomhedens rentabilitet dog var naaet op paa et saadant niveau, at den private kapital kunne give afkast paa laengere sigt. For at en omstruktureringsstoette kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet, er det tilstraekkeligt, at stoetten goer den stoettede virksomhed tilstraekkelig levedygtig til, at virksomheden paa kapitalmarkedet kan skaffe den private kapital, der er noedvendig for at goere virksomheden rentabel igen, eventuelt paa grundlag af en mere detaljeret omstruktureringsplan. Dette var netop resultatet af de to foerste kapitalindskud, hvilket kan udledes af, at det tredje kapitalindskud paa 3 000 mia. ITL forventedes at give et normalt afkast.

105 Selv om der ikke forelaa nogen detaljeret omstruktureringsplan for EniChem paa tidspunktet for de to foerste kapitalindskud, vidste Kommissionen, at en samlet omstruktureringsplan for hele koncernen var under udarbejdelse som led i en meget omfattende omstrukturering af de italienske offentlige virksomheder, som var genstand for droeftelser med Kommissionen i forbindelse med EFIM-sagen (EFT 1993 C 349, s. 2), og som foerte til Andreatta-Van Miert-aftalen. To officielle dokumenter offentliggjort af det italienske Finansministerium i november 1992 og april 1993 indeholdt en generel forklaring paa planen for omstrukturering og privatisering af EniChem. Det viste sig under proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, at indskuddene blev anvendt til at finansiere omstruktureringsforanstaltninger med henblik paa genskabelse af rentabiliteten som led i den generelle loesningsmodel, som den italienske regering havde beskrevet i ovennaevnte dokumenter. Da disse foranstaltninger fulgte en konsekvent linje, som senere udmoentedes i detaljer i den omstruktureringsplan, der blev forelagt Kommissionen i 1994, og da udarbejdelse af en omstruktureringsplan ikke er et statisk faenomen, havde Kommissionen betragtet de naevnte foranstaltninger som »knyttet til en omstruktureringsplan, der skal begraense eller omlaegge EniChem's aktivitetsomraader« i den betydning, der er anvendt i Hytasa-dommen.

106 Ifoelge Kommissionen skal en tilbagevenden til »levedygtighed« som foelge af en omstruktureringsstoette forstaas i den betydning, der er anvendt i punkt 3.2.2 i) i rammebestemmelserne, dvs. at virksomheden skal kunne »daekke alle omkostninger, herunder ogsaa afskrivninger og finansielle omkostninger, og samtidig sikre en minimumsforrentning af kapitalen«. Dette var den situation, som EniChem befandt sig i efter de to foerste kapitalindskud: Virksomheden kunne overleve paa markedet, og der var ikke behov for yderligere stoette.

107 Kommissionen har for det andet indledningsvis for saa vidt angaar en privat investors holdning under markedsoekonomiske forhold anfoert, at Domstolen i praemis 21 i ENI-Lanerossi-dommen har anerkendt, at der ved anvendelsen af dette kriterium kan tages hensyn til et holdingselskabs saerlige situation. Kommissionen har dog i sine indlaeg (f.eks. duplikken, punkt D.8) praeciseret, at den ikke havde behov for at basere sig paa ENI-Lanerossi-dommen, idet den ikke naerede nogen tvivl om det tredje indskuds rentabilitet.

108 Omstruktureringsplanen, der fulgte med den italienske regerings skrivelse af 18. maj 1994, indeholdt udtoemmende oplysninger om alle forhold, bl.a. oekonomiske prognoser i form af oversigter over indtaegter, balancer og likviditetsoversigter for aarene 1993-1998. Blandt disse oekonomiske prognoser var der ligeledes en anden, mindre pessimistisk udgave, der byggede paa et hoejere prisniveau for plastmaterialer og en lettere forhoejet polyethylenproduktion.

109 Kommissionen har anfoert, at den kontrollerede, at omstruktureringsplanen var sammenhaengende, fornuftig og gennemfoerlig. Kommissionen konkluderede, at begge udgaver af de oekonomiske prognoser i planen var realistiske og forsigtige. Derefter vurderede Kommissionen tallene i de oekonomiske prognoser for at kontrollere, at forrentningen af kapitalindskuddet paa 3 000 mia. ITL havde vaeret tilstraekkelig til, at en privat investor under markedsoekonomiske forhold ville have fundet indskuddet acceptabelt.

110 Paa tidspunktet for det tredje indskud maatte ENI vaelge mellem paa den ene side at skyde ny kapital ind i selskabet og omstrukturere dette, og paa den anden side ikke at goere noget og derved automatisk lade EniChem gaa konkurs. Selv om der ikke var nogen umiddelbar fare for, at EniChem ville gaa konkurs, ville de tab, som paa dette tidspunkt var saedvanlige for EniChem, uden indskuddet af de 3 000 mia. ITL og den efterfoelgende omstrukturering have tappet selskabet for egenkapital inden for et eller to aar, hvorefter det ville have vaeret noedvendigt med nye kapitalindskud eller, i mangel heraf, likvidering af selskabet.

111 Ved vurderingen af den likviditetsforbedring, der var en foelge af valget af omstruktureringen, maa man saaledes gaa ud fra en sammenligning mellem EniChem's oekonomiske udvikling i tilfaelde af likvidation og den forventede oekonomiske udvikling i tilfaelde af omstrukturering. Kommissionen foretog en saadan sammenligning.

112 Paa det tidspunkt, hvor ENI besluttede at foroege sin investering i stedet for at likvidere datterselskabet EniChem, beloeb ENI's egenkapital sig til 1 950 mia. ITL. Dette beloeb er beregnet ved at traekke 1 001 mia. ITL, som er den del af det anslaaede samlede tab for 1994, der kan henregnes til perioden fra januar til juli (dvs. 7/12), fra 2 952 mia. ITL, som er vaerdien af den skoennede egenkapital ved udgangen af 1993. De 1 950 mia. ITL repraesenterede saaledes ENI's davaerende investering i EniChem. Selv om det er vanskeligt at vurdere, er det ikke urimeligt at forestille sig, at de endelige omkostninger ved en likvidering af EniChem ville have vaeret stoerre end dette beloeb.

113 Ved analysen af de oekonomiske foelger af valget af omstruktureringsloesningen forekom det saaledes rimeligt at antage, at ENI's davaerende investering i EniChem (1 950 mia. ITL) var vaerdiloes, idet en likvidation med sikkerhed ville have medfoert et tab af hele beloebet, hvortil kommer yderligere tab som foelge af likvidationsomkostningerne.

114 Kommissionen fandt derfor, at valget af likvidationsloesningen ville have gjort ENI's resterende investering i datterselskabet EniChem fuldstaendig vaerdiloes. Derfor var analysen af forrentningen af investeringen paa 3 000 mia. ITL baseret paa samtlige tal i den af EniChem indgivne finansieringsplan. Paa denne maade tog analysen hensyn til alle de positive og negative pengestroemme, der var resultatet af gennemfoerelsen af omstruktureringsplanen, da disse pengestroemme foejede sig til den alternative loesning, som bestod i likvidation.

115 Ved anvendelsen af kriteriet med den private investor maa indskuddet paa 3 000 mia. ITL saaledes betragtes som den oprindelige investering. Da investoren er eneaktionaer i EniChem, er forrentningen af det tredje indskud lig med den samlede nettofortjeneste, som EniChem ville skabe for ENI.

116 Gaar man ud fra den mindst pessimistiske af de oekonomiske prognoser for EniChem, ville den nettofortjeneste, som EniChem ville bibringe ENI over en tiaarig periode, kunne tilbagediskonteres med en aarlig diskonteringssats paa 12%. Paa dette grundlag ville nutidsvaerdien af den fremtidige cash-flow netop vaere lig med investeringen paa 3 000 mia. ITL som anfoert i den anfaegtede beslutning. Investeringen ville saaledes have vaeret acceptabel for en kyndig investor, som handler under normale markedsoekonomiske forhold, og ville saaledes ikke vaere en statsstoette.

117 Hvad endelig angaar spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionen burde have indledt proceduren efter traktatens artikel 93, stk. 2, har sagsoegte erkendt, at Kommissionen, hvis den efter en foerste vurdering af det tredje indskud havde vaeret i tvivl om, hvorvidt der var tale om en stoette, skulle have enten indledt en formel undersoegelse eller kraevet supplerende oplysninger fra den italienske regering (jf. Domstolens ovennaevnte dom af 20.3.1984, Tyskland mod Kommissionen, dom af 14.2.1990, sag C-301/87, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I, s. 307, herefter »Boussac-dommen«, og af 13.4.1994, forenede sager C-324/90 og C-342/90, Tyskland og Pleuger Worthington mod Kommissionen, Sml. I, s. 1173). Da Kommissionen ikke naerede saadanne tvivl, havde den hverken ret eller pligt til at indlede en saadan undersoegelse.

118 Den Italienske Republik, ENI og EniChem har stoettet Kommissionens argumenter. Den italienske regering har endvidere understreget, at Ente Nazionale Idrocarburi's omdannelse til aktieselskab skete i 1992 som led i et storstilet privatiseringsprogram, som indebar endelig opgivelse af brugen af offentlige virksomheder som instrument for den almindelige politik. ENI har saaledes siden 11. juli 1992 vaeret omfattet af den italienske civillovbogs bestemmelser om aktieselskaber, ligesom alle statens befoejelser til at rette paabud til ENI er ophaevet. Selskabet er forpligtet til at handle ud fra effektivitets- og rentabilitetshensyn. Staten har ikke indskudt kapital i Ente Nazionale Idrocarburi foer virksomhedens omdannelse til aktieselskab eller i ENI efter omdannelsen. ENI og ikke staten har det fulde ansvar for ENI's ledelsesbeslutninger, mens staten baerer en aktionaers risici og ikke handler som offentlig myndighed.

119 Ifoelge den italienske regering indgik det tredje kapitalindskud i en omfattende omstruktureringsplan godkendt af ENI's bestyrelse den 27. januar 1994. Ifoelge omstruktureringsplanen skulle overkapaciteten reduceres efter rationaliseringen af produktionen og nedbringelsen af de faste omkostninger, ligesom aktiviteterne skulle fokuseres paa sektorer, der bedre svarede til aktionaerens hovedaktiviteter, mens gaeldsaetningen skulle bringes vaesentligt ned, oekonomien skulle saneres, nulpunktet skulle naas i 1997 og rentabiliteten forbedres, saaledes at aktionaererne kunne faa et rimeligt afkast paa deres investeringer. Denne plan skulle til dels finansieres ved EniChem's egne midler hidroerende fra nedskaeringen af de ikke-strategiske aktiviteter og skulle paa forholdsvis kort tid goere EniChem meget konkurrencedygtig med positive direkte virkninger (fortjeneste) og indirekte virkninger (synergivirkninger) for aktionaererne.

120 ENI og EniChem har anfoert, at Kommissionen kunne konkludere, at ingen af de tre kapitalindskud var blevet gennemfoert »ved hjaelp af statens midler«, idet ENI har anvendt sine egne midler uden at mindske afkastet paa eller vaerdien af Finansministeriets investering i dette selskab. Uden disse indskud ville ENI bl.a. have vaeret i fare for at miste sin betydelige investering i EniChem samt fordelen af synergivirkningen mellem EniChem og ENI's aktiviteter i energisektoren, og den italienske regerings privatiseringsprogram for ENI ville have vaeret i fare. Endvidere var ENI paa det paagaeldende tidspunkt ikke laengere en offentlig virksomhed og ikke laengere underkastet den italienske regerings myndighed. Hertil kommer, at de to foerste indskud blot var en gennemfoerelse af den beslutning, som Ente Nazionale Idrocarburi og Montedison SpA i faellesskab havde truffet i maj 1989 om at forhoeje Enimont's kapital med 2 000 mia. ITL, saafremt selskabets overskud ikke naaede op paa dette niveau i perioden mellem 1989 og 1991.

121 Hvad angaar vurderingen af det tredje kapitalindskud fra en markedsoekonomisk investors synspunkt har ENI og EniChem understreget, at Kommissionens politik, som er i overensstemmelse med traktatens artikel 222 og ENI-Lanerossi- og Alfa Romeo-dommene, gaar ud paa at tage hensyn til investors vide bedoemmelsesmargin og de betragtninger paa laengere sigt, der anlaegges af virksomheder, som kontrollerer en stor koncern (se nr. 27-31 i Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om anvendelse af EOEF-traktatens artikel 92 og 93 og af artikel 5 i Kommissionens direktiv 80/723/EOEF paa offentlige virksomheder i fremstillingssektoren, EFT 1993 C 307, s. 3, herefter »meddelelse om offentlige virksomheder«). I den foreliggende sag har Kommissionen ogsaa uden at tage hensyn til disse betragtninger kunnet godtgoere, at der kunne paaregnes en passende forrentning. Da investeringens normale loebetid er paa ti aar, har Kommissionen regnet med et fremtidigt investeringsafkast paa 12%. Denne sats er klart hoejere end ENI's kapitalforrentning (»cost of capital«) (idet det vejede gennemsnit af renten paa selskabets langfristede gaeld var paa 8,5% i 1994) og ogsaa hoejere end den kemiske industris gennemsnitlige investeringsafkast (9,3% i 1992). Hvis Kommissionen havde anvendt en lavere sats, hvilket ifoelge intervenienterne ville have vaeret berettiget, ville nutidsvaerdien af den fremtidige cash-flow have oversteget den oprindelige investering.

122 ENI og EniChem finder det rimeligt at ansaette vaerdien af ENI's investering i EniChem inden det tredje kapitalindskud til 1 950 mia. ITL. Men i tilfaelde af likvidation skulle ENI tilbagebetale EniChem's gaeld (8 676 mia. ITL) under hensyntagen til de konsekvenser, som EniChem's konkurs ville medfoere for ENI-koncernen. ENI skulle ligeledes i henhold til nr. 36 i meddelelsen om offentlige virksomheder tage hensyn til konsekvenserne af EniChem's likvidation for ENI-koncernen, herunder mistet synergieffekt, skade paa koncernens image og kreditvaerdighed samt afsporing af privatiseringen af ENI. Intervenienterne har tilfoejet, at EniChem har opnaaet bedre priser for de frasolgte aktiviteter, end hvis salget havde fundet sted under en trussel om likvidation (se nr. 20 i meddelelsen om offentlige virksomheder). Endelig har ENI og EniChem anfoert, at omstruktureringsplanen for 1994-1997 har vaeret en klar succes. De har i detaljer gennemgaaet de oekonomiske statistikker for EniChem og paavist, at de resultater, der var regnet med for 1997, allerede blev naaet i 1995.

Argumenter fremfoert efter afslutningen af den skriftlige forhandling

123 Retten har som led i foranstaltningerne med henblik paa sagens tilrettelaeggelse ved skrivelse af 21. maj 1997 anmodet Kommissionen om at fremlaegge de beregninger, der indeholdes i dens akter, og som Kommissionen har foretaget for at vurdere, om det tredje indskud paa 3 000 mia. ITL ville have vaeret acceptabelt for en privat investor under markedsoekonomiske forhold, inklusive beregningerne vedroerende »nutidsvaerdien af det forventede fremtidige cash-flow« for EniChem i de to udgaver (den ene mindre pessimistisk end den anden), hvortil Kommissionen henviser i sit svarskrift og sin duplik. De argumenter, parterne har udvekslet efter afslutningen af den skriftlige procedure, vedroerer alene Kommissionens beregninger.

- Kommissionens bemaerkninger af 30. juni 1997

124 Kommissionen har som bilag til sine bemaerkninger af 30. juni 1997 fremlagt tabellerne QI/1, QI/2, QI/3 og QI/4, som ifoelge Kommissionen er de dokumenter, som Retten har anmodet om.

125 Ifoelge bemaerkningerne er tabel QI/1, som er dateret den 1. juli 1994, Kommissionens beregning af forrentningen af kapitalindskuddet paa 3 000 mia. ITL. »Nutidsvaerdien af den forventede fremtidige cash-flow« for EniChem fremgaar af linje 5 i tabellen med teksten »Cumulated equity value« (akkumuleret vaerdi af egenkapital), som viser, at EniChem's egenkapital i aar 2005 vil have en akkumuleret vaerdi paa 2 966 mia. ITL.

126 Ligeledes ifoelge bemaerkningerne viser tabel QI/2 Kommissionens beregning af kapitalforrentningen (»Cost of capital«). Tabel QI/3 indeholder Kommissionens beregning af den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen for de vigtigste kemiske virksomheder, der benyttes som sammenligningsgrundlag. Tabel QI/4 indeholder prognosen for aktivitetsudviklingen og udviklingen i den oekonomiske situation, som er benyttet som beregningsgrundlag for forrentningen af kapitalindskuddet. Der er tale om et dokument med overskriften »Analisi di sensitività (Ipotesi migliorative di scenario)« udarbejdet den 13. april 1994 og fremlagt af den italienske regering under den administrative procedure.

- Retsmoedet den 23. september 1997

127 Under retsmoedet den 23. september 1997 kritiserede sagsoegeren og Det Forenede Kongerige beregningerne i tabel QI/1 paa flere punkter. Kritikken gik isaer ud paa, at Kommissionen burde have benyttet selskabets cash-flow i snaever betydning og ikke de regnskabsmaessige overskud som beregningsgrundlag. I linje 4 med teksten »akkumuleret nutidsvaerdi af fremtidig indtjening« (»Cumulated discounted flow«) burde den oprindelige investering paa 3 000 mia. ITL. have vaeret medtaget som negativt element. Resultatet heraf ville vaere, at nutidsvaerdien (netto) af den fremtidige cash-flow ikke ville vaere minus 34 mia. ITL, men minus 3 034 mia. ITL. Linje 5, hvor den akkumulerede nutidsvaerdi af fremtidig indtjening laegges til den oprindelige investering paa 3 000 mia. ITL, indeholder en fundamental fejl, idet det staar fast, at de 3 000 mia. ITL i virkeligheden er udbetalt til EniChem's kreditorer for at nedbringe selskabets gaeld og forbedre nettoresultatet. Der kunne saaledes ikke disponeres over dette beloeb ved udgangen af investeringens loebetid i aar 2005. I oevrigt er linje 5 blot en forudsigelse. Ifoelge de metoder, der benyttes af Kommissionen, vil restvaerdien af EniChem altid vaere lig med det oprindelige indskud, hvad enten der er tale om et indskud paa 2 000 mia. ITL eller 10 000 mia. ITL.

128 Kommissionen har bl.a. svaret, at linje 4 i tabel QI/1 viser, hvor hoej indtjeningen skal vaere, for at investor ved et afkast paa 12% kan faa den investerede kapital hjem igen ved afslutningen af investeringens normale loebetid. Linje 5 viser derefter, at resultaterne ligger paa et niveau, der bevirker, at investoren faar sin oprindelige investering (2 966 mia. ITL) hjem igen efter den naevnte periode efter i mellemtiden at have opnaaet et afkast paa 12%.

129 I besvarelse af de spoergsmaal, Retten stillede under retsmoedet, har Spagnolli, der er GD IV's sagsbehandler paa den paagaeldende sag, bekraeftet, at han har bidraget vaesentligt til udarbejdelsen af tabel QI/1. Han har forklaret, at, da EniChem paa tidspunktet for det tredje indskud raadede over en egenkapital paa 1 950 mia. ITL, stammer resultaterne i tabel QI/1 fra de 4 950 mia. ITL i egenkapital, som selskabet raadede over efter kapitalindskuddet. Men en aktionaer maatte for at afgoere, om han skulle indskyde 3 000 mia. ITL i EniChem vide, hvor stort afkastet ville vaere paa netop dette indskud. Det maatte saaledes undersoeges, hvorledes det tredje kapitalindskud bidrog til virksomhedens situation. Og svaret er, at det tredje indskud forhindrede, at EniChem gik konkurs, en konkurs, der ville have opslugt den davaerende egenkapital paa 1 950 mia. ITL. Dette er grunden til, at beregningerne i tabel QI/1 blev foretaget uden hensyntagen til den eksisterende egenkapital.

130 Spagnolli har tilfoejet, at hvis man foelger sagsoegerens synspunkt, som gaar ud paa, at de 3 000 mia. ITL fra det tredje indskud burde vaere medtaget i 4. linje i tabel QI/1 som negativt tal i juli 1994, maa man til gengaeld laegge virksomhedens restvaerdi til som positivt tal i 2005. Linje 5 i tabellen viser nemlig, at EniChem's egenkapital i perioden fra juli 1994 til aar 2005 stiger og falder i takt med virksomhedens resultater. Men egenkapitalen var i begyndelsen paa 3 000 mia. ITL, og i 2005 vil den stadig vaere paa 3 000 mia. ITL, idet indtjeningen er vurderet til 12%.

PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM: 695A0011.1

131 ENI og EniChem har isaer gjort gaeldende, at Kommissionens strenge holdning fremgaar af, at Kommissionen i tabel QI/1 har medtaget EniChem's anslaaede tab for 1994-1996 efter at have henvist til de samme tab som begrundelse for at holde den oprindelige vaerdi af EniChem's egenkapital i juli 1994 uden for beregningen. Efter ENI's og EniChem's opfattelse er der her tale om en »dobbeltsikring«, idet EniChem's tab er medregnet to gange.

132 ENI og EniChem har tilfoejet, at de for at vise, at der er flere maader at foretage beregningerne paa, har udarbejdet deres egne beregninger over det forventede fremtidige cash-flow fra det tredje kapitalindskud. Ifoelge deres beregninger er nutidsvaerdien af den forventede fremtidige cash-flow paa 7 195 mia. ITL.

- Kommissionens skrivelser af 26. september og 16. oktober 1997

133 Kommissionen har ved skrivelse af 26. september 1997 meddelt Retten, at tabel QI/1, selv om den er fremlagt som en af Kommissionens akter i sagen, i virkeligheden ikke eksisterede, da den anfaegtede beslutning blev vedtaget. Kommissionen har i naevnte skrivelse bekraeftet, at tabel QI/1, selv om tabellen er dateret den 1. juli 1994, er sagsbehandleren Spagnolli's rekonstruktion af hans tidligere beregninger. Kommissionen har anfoert, at den ikke kan vaere sikker paa, at beregningerne i tabel QI/1 er noejagtig de samme som de beregninger, der var foretaget foer vedtagelsen af den anfaegtede beslutning. Det er dog en kendsgerning, at den anfaegtede beslutning bygger paa beregninger af samme type. De oprindelige beregninger var foretaget paa en computer, som i mellemtiden er blevet udskiftet som foelge af, at Statsstoettedirektoratet har skiftet edb-system, og det har ikke vaeret muligt at finde nogen udskrift af beregningerne. Dette kan bekraeftes af Spagnolli og dennes davaerende kontorchef, Feltkamp, som begge var til stede under retsmoedet den 23. september 1997.

134 Ved skrivelse af 16. oktober 1997 har Kommissionen over for Retten bekraeftet, at tabel QI/2 og QI/4 er kopier af de originale dokumenter, der fandtes i akterne, da den anfaegtede beslutning blev vedtaget. Ifoelge Kommissionen er tabel QI/3 ikke den samme som den, der laa i akterne paa det paagaeldende tidspunkt. Kommissionen har dog fremlagt et dokument, som angiveligt er originalversionen af tabel QI/3. Kommissionen har forklaret, at den tabel QI/3, der blev fremlagt for Retten den 30. juni 1997, var blevet rekonstrueret paa computeren efter vedtagelsen af den anfaegtede beslutning for at lette forstaaelsen af denne.

135 Kommissionen har i samme skrivelse tilfoejet, at disse fakta kan bekraeftes af Spagnolli. Dennes kontorchef, Feltkamp, kan bekraefte, at der ved udarbejdelsen af den anfaegtede beslutning er benyttet tabeller af samme type som tabel QI/2, QI/3 og QI/4, men han husker ikke laengere det noejagtige indhold af de benyttede tabeller. En anden tjenestemand i GD IV, Owen, kan bevidne, at han var til stede paa Spagnolli's kontor i juli 1994, da Spagnolli foretog beregninger for at kontrollere nutidsvaerdien af den forventede fremtidige cash-flow fra det tredje kapitalindskud. Beregningerne havde vist, at der ikke var noget stoetteelement, men Owen husker ikke tallene i enkeltheder.

- Rettens skriftlige spoergsmaal af 13. oktober 1997 og Kommissionens bemaerkninger af 11. november 1997

136 Retten har ved skrivelse af 13. oktober 1997 anmodet Kommissionen om at oplyse, om beregningerne i tabel QI/1 stadig blev gjort gaeldende til stoette for argumentet i den anfaegtede beslutning om, at det tredje indskud paa 3 000 mia. ITL kunne vaere foretaget af en privat investor under normale markedsoekonomiske vilkaar, bl.a. fordi »den nuvaerende nettovaerdi af det forventede fremtidige cash-flow lige netop opvejer denne investering paa 3 000 mia. lire«. I modsat fald blev Kommissionen anmodet om med udgangspunkt i begrundelsen for den anfaegtede beslutning og sine aktstykker naermere at angive, hvilke beregninger eller andre oplysninger den paaberaabte sig som begrundelse for sin konklusion paa disse punkter.

137 Kommissionen har i et bilag til sine bemaerkninger af 11. november 1997 fremlagt to tabeller (tabel A og tabel B). Kommissionen har anfoert, at den fortsat stoetter sig paa beregningerne i tabel QI/1, men med de aendringer, der fremgaar af tabel A. Spagnolli, Feltkamp og Owen har kunnet bevidne, at Spagnolli paa en computer havde foretaget beregninger af samme type som dem i tabel QI/1, at disse beregninger var blevet benyttet til at kontrollere nutidsvaerdien af resultaterne af det tredje indskud, og at beregningerne havde vist, at kapitalindskuddet ikke indeholdt noget stoetteelement.

138 Tabel A er resultatet af indsatsen for ud fra de paagaeldendes hukommelse at rekonstruere de beregninger, der var foretaget paa tidspunktet for vedtagelsen af den anfaegtede beslutning. Den nye tabel A indeholder i det vaesentlige to nye elementer, som ifoelge Kommissionen indgik i de tidligere beregninger og er blevet rekonstrueret ud fra de paagaeldende personers hukommelse.

139 For det foerste var de 1 950 mia. ITL, som var EniChem's egenkapital pr. 31. juli 1994, blevet anvendt til at udligne EniChem's tab i de tre foerste aar efter planens ivaerksaettelse. Beloebet 1 950 mia. ITL var blevet bevaret i EniChem's boeger og burde vaere medtaget i beregningerne, da man valgte at foretage det tredje kapitalindskud.

140 For det andet var EniChem's restvaerdi i aar 2005, som havde en nutidsvaerdi paa 1 531 mia. ITL, medtaget i beregningen. Denne vaerdi opstaar ved, at EniChem fortsaetter sin virksomhed ud over den periode, der er omfattet af prognosen. Selv om det ifoelge Kommissionen er sikkert, at der i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis i statsstoettesager er blevet beregnet en restvaerdi, huskede Feltkamp og Spagnolli ikke laengere den noejagtige beregning, der blev foretaget paa tidspunktet for vedtagelsen af den anfaegtede beslutning. Men formentlig er der anvendt den enkle og meget benyttede metode, der gaar ud paa at gange bruttodriftsfortjenesten, dvs. differencen mellem driftsindtaegter og driftsudgifter, med en faktor, der afhaenger af den paagaeldende virksomheds og hele sektorens specifikke situation. I den kemiske sektor svinger faktoren normalt mellem fire og seks, og i tabel A er den anvendte faktor tre.

141 Det fremgaar ikke udtrykkeligt af tabel QI/1, hvilke oplysninger der er foejet til tabel A, men disse kan med lethed udledes af tallene i denne tabel og i omstruktureringsplanen (tabel QI/4). At tabene er bogfoert to gange, og at egenkapitalen er forsvundet, skyldes forsoemmelighed hos den tjenestemand, der har udarbejdet tabel QI/1, og er foerst blevet opdaget efter retsmoedet. De tre vidner har kunnet bekraefte, at denne fejl ikke blev begaaet paa tidspunktet for udarbejdelsen af den anfaegtede beslutning. I svarskriftet var der heller ikke tale om at bogfoere tabene to gange.

142 Mere generelt har Kommissionen anfoert, at dens beregning bygger paa EniChem's nettoresultater (efter skat). Kommissionen har forelagt Retten tabel B indeholdende en beregning efter DCF-metoden (discounted cash flow = tilbagediskonteret fremtidig cash-flow), som anbefales af sagsoegeren. Beregningen viser en fremtidig cash-flow, der overstiger det oprindelige indskud paa 3 000 mia. ITL med naesten 2 000 mia. ITL.

143 Konklusionen, der gaar ud paa, at indskuddet paa 3 000 mia. ITL kunne vaere foretaget af en privat investor under markedsoekonomiske forhold, bygger dog ikke alene paa Kommissionens beregning af det forventede afkast, men ogsaa paa den vaerdi og betydning, det har for ENI, at EniChem fortsaetter sin virksomhed under holdingselskabet ENI, hvilket fremgaar af Kommissionens bemaerkninger, samt paa de oevrige forhold, der er angivet i nr. 4 i den anfaegtede beslutning.

- Parternes skriftlige bemaerkninger efter Kommissionens skrivelse af 11. november 1997

144 Sagsoegeren har i sine skriftlige bemaerkninger af 19. januar 1998 anfoert, at Kommissionen ikke har forklaret, hvorfor tabel QI/1 er fejldateret den 1. juli 1994. Men da tabel QI/1 trods fejlene deri stemmer bedre overens med begrundelsen i nr. 4 i den anfaegtede beslutning end den nye tabel A, er det sandsynligt, at tabel QI/1 viser de beregninger, der blev foretaget paa tidspunktet for beslutningens vedtagelse, og at den nye tabel A er udarbejdet efterfoelgende for at afhjaelpe de fejl, der blev begaaet paa det tidspunkt. Endvidere afviger tabel QI/3 paa flere punkter fra det dokument, Kommissionen fremlagde med sine bemaerkninger den 16. oktober 1997.

145 Foelgelig har sagsoegeren anmodet Retten om at ivaerksaette bevisfoerelse med henblik paa at fastslaa, hvorledes og hvornaar tabel QI/1, QI/3 samt tabel A er blevet udarbejdet, og at afhoere Feltkamp, Spagnolli og Owen som vidner.

146 Hvad angaar sagens realitet er sagsoegeren af den opfattelse, at Kommissionen ikke laengere baserer sig paa tabel QI/1. I tabel A anskues situationen fra en noget anden synsvinkel, som i oevrigt hverken finder stoette i den anfaegtede beslutning eller i Kommissionens indlaeg. Da Kommissionen ikke har vaeret i stand til at fremlaegge beregninger fra sine akter til stoette for konklusionen i den anfaegtede beslutning, der gaar ud paa, at nutidsvaerdien af den fremtidige cash-flow er noejagtig lig med 3 000 mia. ITL, boer den anfaegtede beslutning annulleres.

147 Kommissionen har nemlig stiltiende erkendt, at den kritik, som sagsoegeren fremfoerte under retsmoedet den 23. september 1997, hvor sagsoegeren gjorde gaeldende, dels at EniChem's fremtidige cash-flow (linje 4 i tabel QI/1) ikke er minus 34 mia. ITL, men minus 3 034 mia. ITL, dels at den akkumulerede vaerdi af EniChem's egenkapital (linje 5 i tabel QI/1) er irrelevant for beregningen af nutidsvaerdien af EniChem's fremtidige cash-flow, er begrundet. I tabel A viser linje 4 det rigtige tal paa minus 3 034 mia. ITL, og der er ved beregningen af investors afkast absolut ikke taget hensyn til den tidligere linje 5, selv om denne er bevaret i tabellen.

148 Derfor har Kommissionen for ved andre midler at naa frem til en nutidsvaerdi paa over 3 034 mia. ITL indfoejet to nye elementer i tabel A, nemlig »den eksisterende egenkapital« til brug for beregningerne samt en restvaerdi, som tillaegges EniChem ved afslutningen af investeringens loebetid. Denne maade at gribe problemet an paa er imidlertid uforenelig med den anfaegtede beslutning og Kommissionens skriftlige indlaeg.

149 Under alle omstaendigheder er det fra et oekonomisk synspunkt helt absurd i tabel A at lade EniChem's eksisterende egenkapital udligne selskabets tab frem til 1996, idet der herved sker en sammenblanding af to vidt forskellige begreber, nemlig vurderingen af en investering i en virksomhed og virksomhedens bogfoering. Ingen uafhaengig ekspert vil vaere rede til at bekraefte, at denne metode generelt anvendes ved beregning af nutidsvaerdien. Og den metode, der anvendes i tabel A, og som gaar ud paa at beregne restvaerdien af EniChem, er hverken normal eller almindeligt anerkendt.

150 Sagsoegeren har endvidere anfoert, at de detaljerede beregninger af nettoresultaterne i tabel A er behaeftet med en raekke alvorlige fejl. Sagsoegeren har tillige kritiseret tabel B og erindret om, at Kommissionen har erkendt, at der paa tidspunktet for vedtagelsen af den anfaegtede beslutning ikke forelaa nogen analyse, der svarede til denne tabel.

151 Det Forenede Kongerige har i sine bemaerkninger af 19. januar 1998 bl.a. gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning boer annulleres med den begrundelse, at der er stor usikkerhed omkring, hvilke beregninger Kommissionen faktisk har foretaget til stoette for sin konklusion, nemlig at den paagaeldende investering kunne vaere foretaget af en investor paa markedet.

152 ENI og EniChem har i deres bemaerkninger af 19. januar 1998 anfoert, at lovligheden af en institutions retsakter skal bedoemmes efter de faktiske og retlige omstaendigheder paa det tidspunkt, da retsakterne blev udstedt (Rettens dom af 22.1.1997, sag T-115/94, Opel Austria mod Raadet, Sml. II, s. 39, praemis 87). Heraf foelger, at den omstaendighed, at EF-institutionerne ikke opfylder deres forpligtelse til at opbevare en fuldstaendig kopi af sagens akter i deres arkiver efter vedtagelsen af den anfaegtede beslutning, eller at EF-institutionerne er ude af stand til at fremlaegge de originale dokumenter paa Rettens anmodning, ikke er nogen begrundelse for at annullere den paagaeldende beslutning. Kommissionen har under alle omstaendigheder afhjulpet dette ved med sine bemaerkninger af 11. november 1997 at fremlaegge en klar, paalidelig og overbevisende rekonstruktion af den foretagne analyse og af den begrundelse, der laa til grund for den anfaegtede beslutning. Det forhold, at Kommissionen ikke kan forelaegge Retten visse originale dokumenter, der har dannet grundlag for den anfaegtede beslutning, paavirker saaledes paa ingen maade lovligheden af denne beslutning.

153 Isaer naevner ENI, at den nye tabel A fjerner risikoen for den dobbeltberegning, som blev angivet af ENI i retsmoedet den 23. september 1997. Da de tre foerste aars tab er udlignet af den eksisterende kapital paa 1 950 mia. ITL, fratraekkes tabene ikke laengere i kapitalindskuddet paa 3 000 mia. ITL. Endvidere supplerer tabel A tabel QI/1 ved at tilfoeje en yderst moderat restvaerdi. I betragtning af, hvor indviklede de rejste spoergsmaal er, boer Kommissionen raade over et vidt skoen ved valget af beregningsmetode og -parametre.

154 Selv om det antages, at der i tabel A er valgt en uheldig metode, bevirker dette ikke, at den anfaegtede beslutning bliver ulovlig, idet den anden metode, der er anvendt i tabel B, giver det resultat, at kapitalindskuddet ikke kan sidestilles med stoette. Ogsaa ved brug af andre metoder bekraeftes det, at der var god grund til at vedtage den anfaegtede beslutning, idet disse andre metoder ligeledes viser, at kapitalindskuddet ikke er en stoette. ENI og EniChem har forelagt Retten beregninger, der bygger paa den metode med tilbagediskontering af cash-flow, der er anvendt i tabel B, men ud fra lidt andre forudsaetninger end dem, der ligger til grund for tabellen. Disse beregninger viser, at det tredje indskud giver et betydeligt afkast.

- Retsmoedet den 17. marts 1998

155 Kommissionen har i retsmoedet den 17. marts 1998 meddelt Retten, at der er mulighed for, at det dokument, der var vedlagt Kommissionens skrivelse af 16. oktober 1997, og som blev betegnet som den originalversion af tabel QI/3, der forelaa paa tidspunktet for den anfaegtede beslutnings vedtagelse, maaske alligevel ikke var originalversionen. Men dette goer ikke den 12%-sats, som Kommissionen har anvendt i sine beregninger, mindre rimelig.

156 Hvad angaar realiteten har Kommissionen bl.a. fremhaevet, at den henvisning til den fremtidige cash-flow, som findes i nr. 4 i den anfaegtede beslutning, skal laeses paa baggrund af punkt 35 i meddelelsen om offentlige virksomheder, hvori det er anfoert, at den forventede fremtidige cash-flow kan omfatte »investors indtaegter i form af udbyttebetalinger og/eller kapitalgevinster«. Da den alternative loesning, nemlig en likvidation af EniChem, ville have medfoert tab af de eksisterende aktiver som foelge af likvidationsomkostningerne, svarer de paagaeldende 1 950 mia. ITL til »kapitalgevinster« i meddelelsens forstand. Endvidere indebaerer princippet om den private investor, der opererer under normale markedsvilkaar, at de 1 950 mia. ITL skal medregnes, idet kapitalindskuddet goer det muligt at bevare denne vaerdi for fremtiden, mens en likvidation ville medfoere tab af denne vaerdi. Selv om lige netop denne del af beregningen ikke er udtrykkeligt medtaget i den anfaegtede beslutning, er det efter fast retspraksis ikke noedvendigt at redegoere for samtlige detaljer i den valgte begrundelse.

157 Selv om heller ikke restvaerdien udtrykkeligt er naevnt i den anfaegtede beslutning, er det gaengs praksis at medtage denne vaerdi i en analyse som den, der er tale om i den foreliggende sag, hvilket da ogsaa fremgaar af de forskellige vaerker, som parterne har citeret. Da der findes mindst fire metoder til beregning af restvaerdien, har Kommissionen ikke begaaet en aabenbar skoensfejl ved at anvende en af disse metoder, selv om sagsoegeren har foreslaaet en anden metode.

158 Kommissionen har tilfoejet, at det i nr. 4 i den anfaegtede beslutning er anfoert, at det aarlige overskud fra 1998 forventes at naa et niveau, der ligger over det minimum, som er acceptabelt for en privat investor. Denne ene saetning er tilstraekkelig til at goere den anfaegtede beslutning berettiget, jf. ENI-Lanerossi-dommen. Andre forhold, der skal tages hensyn til, er ENI's langsigtede strategi, den fremtidige privatisering af selskabet og synergivirkningerne inden for koncernen. I oevrigt kan der tages hensyn til begivenheder opstaaet efter vedtagelsen af den anfaegtede beslutning, om ikke andet for at vise, at Kommissionen ikke har begaaet en aabenbar skoensfejl (Domstolens dom af 10.7.1986, sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2263, praemis 12, herefter »Meura-dommen«, og af 24.10.1996, forenede sager C-329/93, C-62/95 og C-63/95, Tyskland m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 5151, praemis 34, herefter »Bremer Vulkan-dommen«).

159 Endelig har Kommissionen opfordret Retten til med henblik paa den dom, der skal afsiges i den foreliggende sag, at stoette sig paa tabel A og ikke paa tabel QI/1. Kommissionen har haevdet, at den beregning, der blev foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af den anfaegtede beslutning, er den, der findes i tabel A, som omfatter den eksisterende egenkapital og restvaerdien, og ikke den, der fremgaar af linje 5 i tabellen QI/1.

II - Rettens bemaerkninger

160 Kommissionen har i nr. 4 i den anfaegtede beslutning fastslaaet, at det tredje indskud paa 3 000 mia. ITL ikke er en statsstoette i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand, idet indskuddet kunne vaere foretaget af en privat investor under normale markedsoekonomiske vilkaar.

161 Det fremgaar af Domstolens praksis, at princippet, hvorefter et kapitalindskud ikke kan betragtes som stoette i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand, saafremt en privat investor, der virker under normale markedsoekonomiske vilkaar, under tilsvarende omstaendigheder ville have foretaget indskuddet, er et relevant kriterium, som bl.a. skal sikre, at et kapitalindskud ikke betragtes som stoette alene med den begrundelse, at indskuddet er foretaget af de offentlige myndigheder (Meura-dommen, a.st., praemis 9-18, og Boussac-dommen, a.st., praemis 38 og 39; Domstolens dom af 21.3.1990, sag C-142/87, Belgien mod Kommissionen, herefter »Tubemeuse-dommen«, Sml. I, s. 959, praemis 23-29; Alfa Romeo-dommen, a.st., praemis 17-24, ENI-Lanerossi-dommen, a.st., praemis 16-24, Hytasa-dommen, a.st., praemis 20-26, og Bremer Vulkan-dommen, a.st., praemis 23-26).

162 Det kan udledes af Kommissionens konklusion med hensyn til det tredje indskud, at den kontrolordning for statsstoette, der er fastsat i traktatens artikel 92, 93 og 94, ikke finder anvendelse paa dette indskud, hvilket har bevirket, at der ikke er foretaget nogen undersoegelse af indskuddets forenelighed med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92, stk. 2 og 3. Kun de to foerste kapitalindskud, som omfatter 1 794 mia. ITL af det samlede beloeb for alle tre indskud paa 4 794 mia. ITL, er blevet undersoegt med henblik paa deres forenelighed med faellesmarkedet.

163 Under de foreliggende omstaendigheder finder Retten det hensigtsmaessigt foerst at gennemgaa sagsoegerens tredje anbringende om tilsidesaettelse af traktatens artikel 93, stk. 2, for saa vidt den i denne bestemmelse fastsatte procedure ikke er blevet indledt med hensyn til det tredje kapitalindskud.

Anbringendet om tilsidesaettelse af traktatens artikel 93, stk. 2, for saa vidt den i denne bestemmelse fastsatte procedure ikke er blevet indledt med hensyn til det tredje kapitalindskud

164 Efter Domstolens praksis er proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, uundvaerlig, naar Kommissionen stoeder paa alvorlige vanskeligheder ved undersoegelsen af, om en paataenkt stoette er forenelig med faellesmarkedet. Kommissionen kan derfor kun begraense sig til den indledende fase i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, i forbindelse med en godkendelse af en paataenkt stoette, saafremt Kommissionen efter en foerste undersoegelse kan naa til den opfattelse, at den paataenkte foranstaltning er forenelig med traktaten. Hvis Kommissionen paa grundlag af denne foerste undersoegelse imidlertid naar til den modsatte opfattelse, eller ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om foranstaltningen er forenelig med faellesmarkedet, skal den indhente alle de noedvendige udtalelser og indlede proceduren efter artikel 93, stk. 2 (jf. bl.a. Domstolens ovennaevnte dom af 20.3.1984, Tyskland mod Kommissionen, a.st., praemis 13, Cook-dommen, a.st., praemis 29, Matra-dommen, a.st., praemis 33, og dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, a.st., praemis 39).

165 Princippet om, at de parter, der har krav paa de i traktatens artikel 93, stk. 2, fastsatte proceduremaessige garantier, kun kan gennemtvinge, at de respekteres, hvis de har adgang til at indbringe en beslutning om ikke at indlede denne procedure for Faellesskabets retsinstanser, finder ogsaa anvendelse i tilfaelde, hvor Kommissionen er af den opfattelse, at der overhovedet ikke foreligger nogen stoette (dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, a.st., praemis 47).

166 Retten finder, at det fremgaar af denne retspraksis, saerligt af dommen i sagen Kommissionen mod Sytraval og Brink's France, at Kommissionen kan vaere forpligtet til at indlede proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, saafremt Kommissionen efter en foerste undersoegelse ikke har kunnet overvinde alle vanskelighederne ved bedoemmelsen af, om den paagaeldende foranstaltning er en stoette i henhold til traktatens artikel 92, stk. 1, i hvert fald naar Kommissionen ved denne foerste undersoegelse ikke kan naa til den opfattelse, at den paagaeldende foranstaltning, hvis det antages, at den udgoer en stoette, under alle omstaendigheder er forenelig med faellesmarkedet.

167 Situationen i den foreliggende sag er den, at én offentlig virksomhed (ENI) i en periode paa to aar har foretaget tre kapitalindskud paa henholdsvis 1 000 mia. ITL, 794 mia. ITL og 3 000 mia. ITL i et af sine datterselskaber (EniChem). Ifoelge den anfaegtede beslutning maa de to foerste indskud anses for stoette, mens det tredje indskud betegnes som en investering, som en privat investor kunne have foretaget.

168 Det staar fast, at Kommissionens konklusion, at en privat investor ville have foretaget det tredje indskud, i det vaesentlige bygger paa foelgende konstatering i nr. 4 i den anfaegtede beslutning:

»Udregnet paa basis af de sidste indskud paa 3 000 mia. lire og betragtet over en tilstraekkelig lang periode, saaledes at der tages hoejde for investeringens normale loebetid, vil den nuvaerende nettovaerdi af det forventede fremtidige cash-flow lige netop opveje denne investering paa 3 000 mia. lire.«

169 Det skal undersoeges, om de vurderinger, Kommissionen foretog i denne sag, fremboed vanskeligheder af en saadan karakter, at de kunne begrunde ivaerksaettelsen af proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2 (Matra-dommen, a.st., praemis 34). Som en af de alvorlige vanskeligheder, Kommissionen er stoedt paa, har sagsoegeren for det foerste naevnt spoergsmaalet om, hvorvidt det forventede afkast af det tredje kapitalindskud skulle analyseres uafhaengigt af det forventede afkast af de to foerste kapitalindskud, og for det andet spoergsmaalet, om nutidsvaerdien af den forventede fremtidige cash-flow er tilstraekkelig til, at en privat investor ville have foretaget indskuddet.

170 For saa vidt angaar det foerste punkt er det rigtigt, at den omstaendighed, at en offentlig virksomhed allerede har foretaget kapitalindskud, der betegnes som »stoette«, i sit datterselskab, ikke i sig selv udelukker muligheden af, at et senere kapitalindskud kan betragtes som en investering, der opfylder kriteriet med den private investor, der virker under markedsoekonomiske vilkaar. Retten finder dog, at det i en sag som den foreliggende, som vedroerer tre kapitalindskud foretaget af samme investor i en toaarig periode, og hvoraf de to foerste ikke har givet noget afkast, tilkommer Kommissionen at undersoege, om det er rimeligt at udskille det tredje indskud fra de to foerste og betragte det som en selvstaendig investering, som opfylder kriteriet med den private investor.

171 Retten finder, at der blandt de elementer, der har relevans for bedoemmelsen af, om det er rimeligt at udskille det tredje kapitalindskud fra de to foerste og betragte det som en selvstaendig investering, der opfylder kriteriet med den private investor, kan naevnes bl.a. den tidsmaessige raekkefoelge af kapitalindskuddene, disses formaal samt datterselskabets situation paa det tidspunkt, hvor beslutningerne om de enkelte indskud blev truffet.

172 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at kronologien i de tre kapitalindskud er foelgende:

a) Det foerste indskud paa 1 000 mia. ITL blev foretaget den 1. oktober 1992.

b) Det andet indskud paa 794 mia. ITL blev godkendt af ENI paa et moede den 2. december 1993 (se skrivelse af 23.12.1993 fra ENI til den italienske regering, bilag 21 til interventionsindlaegget fra ENI og EniChem) og gennemfoert i december 1993.

c) Paa det samme moede den 2. december 1993 gennemgik ENI's bestyrelse et udkast til omstruktureringsplan for EniChem, som allerede var blevet fastlagt i hovedtraek den 20. oktober 1993. Ifoelge planen skulle der bl.a. ske en »genoprettelse af balancen i den finansielle struktur« gennem »interventioner [...] fra aktionaerens side« (se skrivelse af 23.12.1993 fra ENI til den italienske regering, bilag 21 i interventionsindlaegget fra ENI og EniChem). Foelgende blev bemaerket deri: »Detailplanlaegningen er ved at vaere afsluttet, og planen vil kunne forelaegges Kommissionen i begyndelsen af 1994«.

d) Omstruktureringsplanen for 1994-1997 blev godkendt af ENI's bestyrelse den 27. januar 1994. Det hedder i planens punkt 2.2:

»Aktionaerernes indskud paa kapitalkontoen vurderes til 3 000 mia. ITL, hvilket er tilstraekkeligt til at bringe EniChem's kapital naesten helt op paa det niveau, der var fastsat paa tidspunktet for selskabets stiftelse (4 250 mia. ITL), og som er blevet nedsat som foelge af ikke daekkede tab. Kapitalforhoejelsen forventes gennemfoert i juni 1994.«

e) Ifoelge den italienske regering blev Kommissionen underrettet om regeringens planer om det tredje kapitalindskud i februar 1994 i forbindelse med indgaaelsen af Andreatta-Van Miert-aftalen om omstrukturering af visse italienske virksomheder.

f) Omstruktureringsplanen blev forelagt Kommissionens GD IV paa et moede den 15. april 1994, og planen blev formelt anmeldt ved skrivelse af 18. maj 1994 fra den italienske regering.

g) Ved skrivelse af 6. juni 1994 bekraeftede den italienske regering over for Kommissionen, at omstruktureringsplanen for EniChem ikke alene vedroerte de to kapitalindskud, der var genstand for den undersoegelse, som Kommissionen havde indledt ved skrivelse af 16. marts 1994, men ogsaa det tredje kapitalindskud. Den italienske regering gjorde ligeledes opmaerksom paa, at dens bemaerkninger af 18. maj 1994 vedroerte samtlige transaktioner vedroerende EniChem's kapital, herunder det tredje kapitalindskud.

h) Ifoelge ENI blev det tredje indskud formelt godkendt paa EniChem's generalforsamling den 29. juni 1994, og beloebet blev indbetalt i loebet af de tre maaneder, der fulgte efter den anfaegtede beslutning af 27. juli 1994.

173 Hvad angaar formaalet med de tre kapitalindskud fremgaar det af den anfaegtede beslutning, at de to foerste tog sigte paa at daekke tabene i forbindelse med de i beslutningen omhandlede omstruktureringsforanstaltninger, bl.a. lukningen af anlaeg eller hele fabrikker. Ifoelge ENI og Enichem havde de to foerste indskud ligeledes til formaal at bringe EniChem's kapital op paa det niveau, der oprindeligt var fastsat i aftalen mellem Ente Nazionale Idrocarburi og Montedison SpA i 1989 (praemis 120 ovenfor). Det fremgaar af omstruktureringsplanen, at det tredje indskud ogsaa havde til formaal at bringe EniChem's kapital, der var nedsat paa grund af tab, tilbage paa det niveau, der var fastsat i stiftelsesoverenskomsten, samt at finansiere omstruktureringsforanstaltningerne [praemis 172, litra d), ovenfor].

174 Ifoelge indlaeggene fra Kommissionen og den italienske regering var hvert af de tre indskud et led i en storstilet omstrukturering af de offentlige virksomheder i Italien, som havde vaeret genstand for droeftelser med Kommissionen i forbindelse med ovennaevnte EFIM-sag, der resulterede i Andreatta-Van Miert-aftalen. Den italienske regerings omstrukturerings- og privatiseringsplaner for EniChem blev forelagt ved to dokumenter offentliggjort af de italienske myndigheder i november 1992 og april 1993. I denne forbindelse har Kommissionen bl.a. forklaret for Retten, at de omstruktureringsforanstaltninger, der blev finansieret ved de to foerste indskud, fulgte en konsekvent retning, som blev naermere beskrevet i den omstruktureringsplan, der blev forelagt Kommissionen i 1994, og hvoraf det fremgik, hvilke omstruktureringsforanstaltninger der endnu var noedvendige for at reducere EniChem's aktiviteter eller give dem en ny retning. Det tredje kapitalindskud var netop fastsat som led i denne omstruktureringsplan.

175 Kommissionens vurdering bekraeftes af skrivelsen af 6. juni 1994 fra den italienske regering, ifoelge hvilken omstruktureringsplanen for EniChem samt den italienske regerings bemaerkninger af 18. maj 1994 angik ikke blot de to foerste, men tillige det tredje kapitalindskud.

176 Hvad endelig angaar Enichem's situation paa tidspunktet for de tre kapitalindskud fremgaar det af selskabets aarsberetninger, at dets samlede tab beloeb sig til 1 542 mia. ITL for det aar, der sluttede den 31. december 1992, og 2 677 mia. ITL for det aar, der sluttede den 31. december 1993. Ifoelge ENI's mest optimistiske prognoser beloeb de forventede samlede tab for de fire aar fra 1994 til 1997 sig endvidere til 2 452 mia. ITL, selv efter det tredje indskud paa 3 000 mia. ITL og de omstruktureringsforanstaltninger, der ledsagede dette indskud (se »Analisi di sensitività (Ipotesi migliorative di scenario)« udarbejdet den 13.4.1994). Heraf foelger, at EniChem's faktiske og forventede tab for de seks aar fra 1992 til 1997 beloeb sig til 6 671 mia. ITL, selv efter de tre kapitalindskud paa i alt 4 794 mia. ITL.

177 Ifoelge Kommissionens skriftlige indlaeg havde EniChem efter de to foerste indskud ikke andet valg end konkurs. Kommissionen har paapeget, at »EniChem's aktionaer ENI paa tidspunktet for indskuddet paa 3 000 mia. ITL kun havde to valgmuligheder: enten at genoprette kapitalen og omstrukturere eller lade staa til, hvorved EniChem automatisk ville gaa konkurs« (svarskrift, punkt A.I.14), og at »de tab, der dengang var saedvanlige for selskabet, i loebet af et eller to aar ville have opslugt selskabets egenkapital, hvis ikke det tredje indskud og den efterfoelgende omstrukturering var blevet foretaget, hvilket ville have kraevet nye kapitalindskud eller likvidation af selskabet« (duplik, punkt D.15).

178 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at:

- ENI's bestyrelse traf beslutning om hvert af de tre indskud i loebet af en forholdsvis kort periode fra oktober 1992 til juli 1994. Det skal isaer fremhaeves, at ENI's bestyrelses beslutning om at gennemfoere det andet kapitalindskud i december 1993 og beslutningen af 27. januar 1994 om at godkende det tredje indskud som led i godkendelsen af omstruktureringsplanen tidsmaessigt laa meget taet paa hinanden.

- Hvert af de tre indskud var led i et loebende program, der tog sigte paa en omstrukturering af EniChem, bl.a. lukning af anlaeg eller nyorientering af visse aktiviteter, og genoprettelse af kapitalen, som tabene havde udhulet. Som Kommissionen har anfoert for Retten, var det tredje indskud blot en logisk forlaengelse af de foranstaltninger, som allerede var blevet finansieret ved de to foerste indskud, ligesom den omstruktureringsplan, der blev godkendt den 27. januar 1994, blot var en sidste afpudsning af de omstruktureringsforanstaltninger, der endnu manglede at blive gennemfoert som led i et program fra 1992. Ifoelge skrivelsen af 6. juni 1994 fra ENI's aktionaer, den italienske regering, vedroerte omstruktureringsplanen samt regeringens bemaerkninger af 18. maj 1994 endvidere saavel de to foerste som det tredje kapitalindskud.

- Efter de to foerste indskud led EniChem endnu store tab. Ifoelge Kommissionen var selskabet end ikke i stand til at overleve paa markedet alene paa grundlag af de to foerste kapitalindskud, og en likvidation var uundgaaelig uden det tredje indskud (praemis 177 ovenfor).

179 Retten udleder heraf, at der paa det paagaeldende tidspunkt var meget, der tydede paa, at de tre kapitalindskud, selv om de fandt sted paa forskellige tidspunkter i loebet af en forholdsvis kort periode mellem oktober 1992 og oktober 1994, maaske i virkeligheden maatte betragtes som en raekke indbyrdes forbundne kapitalindskud foretaget som led i en loebende omstrukturering, der var begyndt i 1992, med det faelles formaal at finansiere de noedvendige omstruktureringsforanstaltninger og genoprette EniChem's kapital, der var blevet udhulet paa grund af tabene. I betragtning af det ovenfor anfoerte burde man maaske ogsaa have gjort sig tanker om, hvorvidt det udelukkende var i kraft af denne raekke kapitalindskud betragtet som et hele, at omstruktureringsplanen havde en chance for at reetablere EniChem.

180 Under de saerlige omstaendigheder, der goer sig gaeldende i den foreliggende sag, finder Retten, at Kommissionen burde have haft sine tvivl om, hvorvidt det tredje kapitalindskud var tilstraekkeligt adskilt fra de to foerste til at kunne behandles uafhaengigt heraf. Kommissionen var saaledes ikke i stand til at vurdere, om ENI's beslutning om dette tredje kapitalindskud kunne betragtes som en beslutning, som kunne vaere truffet af en privat investor under markedsoekonomiske vilkaar.

181 Hvad dernaest angaar spoergsmaalet om, hvorvidt nutidsvaerdien af den fremtidige cash-flow - hvis det antages, at det tredje indskud kunne bedoemmes uafhaengigt af de to foerste - var stor nok til, at en privat investor ville have foretaget indskuddet, bemaerker Retten foerst og fremmest, at Kommissionen i et bilag til sine bemaerkninger af 30. juni 1997 har fremlagt en beregning af nutidsvaerdien af EniChem's fremtidige cash-flow. Beregningen fremgaar af tabel QI/1, der er dateret den 1. juli 1994. Nutidsvaerdien af EniChem's akkumulerede overskud (eller tab) for perioden fra august 1994 til aar 2000, som er opnaaet med en tilbagediskonteringssats paa 12%, er angivet i linje 4 i tabel QI/1 til minus 34 mia. ITL. Ifoelge Kommissionens bemaerkninger fremgaar den nuvaerende nettovaerdi af EniChem's forventede fremtidige cash-flow af linje 5 i tabellen (»Cumulated equity value«): 2 966 mia. ITL. Denne fortolkning af tabel QI/1 er under retsmoedet den 23. september 1997 blevet bekraeftet af Spagnolli, som har udarbejdet tabellen.

182 Kommissionen har i sin skrivelse af 26. september 1997, hvori den meddelte Retten, at tabel QI/1, selv om den var dateret den 1. juli 1994, ikke var blevet udarbejdet foer den anfaegtede beslutning, men repraesenterede Spagnolli's rekonstruktion af de beregninger, han havde foretaget paa dette tidspunkt, oplyst, at tabel QI/1 gengiver den type beregninger, der faktisk udgjorde grundlaget for den anfaegtede beslutning. Kommissionen har i sin skrivelse af 16. oktober 1997 til Retten haevdet bl.a., at den »fuldt ud fastholder sin paastand om, at de metoder, der er beskrevet for Retten, og som er anvendt for at beregne afkastet paa kapitalindskuddet og den nuvaerende nettovaerdi af den forventede fremtidige cash-flow, er de samme som dem, der er benyttet ved udarbejdelsen af Kommissionens beslutning, og at disse metoder har foert til de resultater, der er anfoert i beslutningen og forklaret for Retten, herunder de resultater, der fremgaar af tabel QI/1, hvoraf originalen ikke laengere findes i akterne. Dette kan bekraeftes af Spagnolli og Feltkamp, som begge var til stede under retsmoedet den 23. september 1997«.

183 I besvarelse af endnu et spoergsmaal af 13. oktober 1997 fra Retten har Kommissionen i en skrivelse af 11. november 1997 fremlagt nye beregninger over den nuvaerende nettovaerdi af EniChem's forventede fremtidige cash-flow. Disse beregninger findes bl.a. i tabel A, som paa fire vaesentlige punkter afviger fra tabel QI/1.

184 For det foerste er nutidsvaerdien af EniChem's akkumulerede overskud (eller tab) for perioden 1994-2005 angivet i linje 4 i tabel A til minus 3 034 mia. ITL og ikke til minus 34 mia. ITL, der er angivet i linje 4 i tabel QI/1.

185 For det andet er dette tab paa 3 034 mia. ITL i tabel A delvis opvejet af en beregnet restvaerdi for EniChem i aar 2005 paa 1 531 mia. ITL (se den nye kolonne »Restvaerdi«). Denne beregning findes ikke i tabel QI/1.

186 For det tredje er EniChem's akkumulerede tab paa minus 3 034 mia. ITL for perioden frem til aar 2005 ligeledes delvis opvejet af, at vaerdien af EniChem's egenkapital i juli 1994 er medregnet. Det fremgaar nemlig af den nye linje 6 i tabel A (»Existing equity at 31/7/94«), at denne egenkapital paa 1 950 mia. ITL er medregnet for at udligne EniChem's tab for aarene 1994-1996, som fremgaar af linje 3 i tabel QI/1 og af tabel A, og som beloeber sig til 1 514 mia. ITL. Denne beregning findes ikke i tabel QI/1, hvor denne egenkapital ikke er tillagt nogen vaerdi (se note 5 til tabel QI/1).

187 For det fjerde indgaar den beregning af egenkapitalens akkumulerede vaerdi, der findes i 5. linje i tabel QI/1, og som ifoelge Kommissionens indlaeg af 30. juni 1997 repraesenterer den nuvaerende nettovaerdi af EniChem's forventede fremtidige cash-flow, hvortil der henvises i nr. 4 i den anfaegtede beslutning, ikke i de beregninger, der findes i tabel A.

188 Det fremgaar endvidere af Kommissionens skrivelse af 11. november 1997 og af Kommissionens erklaeringer i retsmoedet den 17. marts 1998, at den har anset beregningerne i tabel QI/1 for fejlagtige og har opgivet at bruge dem, selv om det efter dens redegoerelser i bemaerkningerne af 30. juni 1997, under retsmoedet den 23. september 1997 og i skrivelserne af 26. september og 16. oktober 1997 netop er disse beregninger, den paa davaerende tidspunkt henholdt sig til for at stoette sin konklusion i den anfaegtede beslutning med hensyn til, hvorledes en privat investors ville have forholdt sig.

189 Hvad angaar Kommissionens paastand i indlaegget af 11. november 1997 om, at det ikke er beregningerne i tabel QI/1, men i tabel A, der har dannet grundlag for den anfaegtede beslutning, kan Retten ikke i Kommissionens skriftlige indlaeg finde noget spor af den fremgangsmaade, der er benyttet i tabel A. Retten bemaerker bl.a., at ifoelge tabel A afhaenger investeringens rentabilitet bl.a. af, at man for at opveje EniChem's tab i perioden 1994-1996 medregner de 1 950 mia. ITL, som ifoelge tabel A repraesenterer den davaerende vaerdi af EniChem's egenkapital. Men i strid med den metode, der er anvendt i tabel A, har Kommissionen i punkt 17, 18 og 19 i sit svarskrift anfoert, at det forekommer rimeligt ved beregningen at gaa ud fra, at »vaerdien af ENI's investering i EniChem i juni 1994 allerede var nul«. Tabel QI/1 bygger ogsaa paa denne forudsaetning, jf. note 5 til tabellen. Den i tabel A anvendte metode er heller ikke blevet naevnt af Kommissionen i bemaerkningerne af 30. juni 1997 eller af den tjenestemand, der har ansvaret for de paagaeldende beregninger, i retsmoedet den 23. september 1997.

190 Det bemaerkes ligeledes, at tabel A ifoelge Kommissionen alene bygger paa de paagaeldende tjenestemaends »hukommelse« (Spagnolli, Feltkamp og Owen). Men tabel A stemmer ikke overens med Spagnolli's forklaringer for Retten i retsmoedet den 23. september 1997. I oevrigt havde Kommissionen allerede i sin skrivelse af 16. oktober 1997 anfoert, at hverken Feltkamp eller Owen kunne huske det noejagtige indhold af de tabeller, der blev benyttet ved udarbejdelsen af den anfaegtede beslutning. Hertil kommer, at Kommissionen i punkt 8 sine bemaerkninger af 11. november 1997 har bekraeftet, at ingen kunne huske, noejagtig hvorledes EniChem's restvaerdi var blevet beregnet.

191 Det fremgaar af ovenstaaende, at Kommissionen ikke har formaaet at godtgoere, at beregningerne i tabel A faktisk var foretaget med henblik paa vedtagelsen af den anfaegtede beslutning for at begrunde Kommissionens konklusion, ifoelge hvilken den nuvaerende nettovaerdi af den forventede fremtidige cash-flow var tilstraekkelig til, at en privat investor under markedsoekonomiske vilkaar kunne have foretaget det tredje kapitalindskud. Det staar endvidere fast, at Kommissionen ikke laengere paaberaaber sig oplysningerne i tabel QI/1, og at hverken beregningerne i tabel B eller de beregninger, som ENI og EniChem har paaberaabt sig under retsforhandlingerne, er blevet anvendt ved vedtagelsen af den anfaegtede beslutning.

192 Retten er saaledes ude af stand til at afgoere, hvilke beregninger Kommissionen har foretaget paa det paagaeldende tidspunkt til stoette for sin konklusion om, at en privat investor kunne have foretaget det tredje kapitalindskud.

193 Under disse omstaendigheder finder Retten, at det forhold, at Kommissionen under sagen har fremlagt selvmodsigende beregninger og ikke har vaeret i stand til at fremlaegge de beregninger, den foretog paa det relevante tidspunkt og paa grundlag af hvilke Kommissionen under den foreloebige undersoegelse af det tredje kapitalindskud konkluderede, at »den nuvaerende nettovaerdi af det forventede fremtidige cash-flow lige netop [vil] opveje denne investering paa 3 000 mia. lire«, og at der derfor var tale om et kapitalindskud, der »kunne vaere foretaget af en privat investor under normale markedsoekonomiske vilkaar«, bekraefter, at det i den foreliggende sag er yderst vanskeligt at afgoere, om ikke dette kapitalindskud i lighed med de to foerste udgoer en statsstoette i henhold til traktatens artikel 92, stk. 1.

194 Denne konklusion er ikke blevet svaekket af ENI's og EniChem's argument om, at den anfaegtede beslutnings konstatering af, at det tredje kapitalindskud paa 3 000 mia. ITL kunne vaere foretaget af en privat investor under normale markedsoekonomiske forhold, i henhold til Domstolens praksis (ENI-Lanerossi-dommen, a.st., praemis 21) kan begrundes ikke blot med indskuddets rentabilitet, men tillige med de saerlige overvejelser, som et moderselskab, der investerer i et af sine datterselskaber, anlaegger. I denne forbindelse er det nemlig tilstraekkeligt at konstatere, at Kommissionen, som den selv har erkendt (jf. praemis 107 ovenfor), ikke er gaaet ud fra saadanne overvejelser, da den i sin beslutning konkluderede, at det tredje indskud ikke indeholdt noget stoetteelement, da den ikke naerede tvivl om indskuddets rentabilitet.

195 Det samme gaelder Kommissionens argument i retsmoedet den 17. marts 1998, hvorefter en privat investor ville have foretaget det tredje indskud alene paa grundlag af nr. 4, stk. 3, andet punktum, hvori det hedder: »Fra 1998 forventes det, at overskuddet vil naa et niveau, der ligger over det minimum, som er acceptabelt for en privat aktionaer.« Det skal nemlig paa ny paapeges, at denne konstatering har sekundaer betydning i den anfaegtede beslutning i forhold til den beregning, der henvises til i nr. 4, stk. 3, tredje punktum. Endvidere tager dette argument ikke hensyn til EniChem's tab for aarene 1994-1997, som beloeber sig til over 2 400 mia. ITL (jf. praemis 176 ovenfor).

196 For saa vidt angaar Den Italienske Republiks, ENI's og EniChem's argument om, at de tre indskud i hvert fald ikke er foretaget af staten eller ved hjaelp af statsmidler i traktatens artikel 92, stk. 1's forstand, bemaerkes alene, at Kommissionen ikke har fremfoert dette argument i den anfaegtede beslutning. Argumentet kan derfor ikke paaberaabes i forbindelse med Rettens legalitetskontrol.

197 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at Kommissionen efter en foerste undersoegelse i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, ikke har vaeret i stand til at overvinde alle vanskeligheder i forbindelse med spoergsmaalet om, hvorvidt det tredje indskud udgoer en stoette i henhold til traktatens artikel 92, stk. 1.

198 Retten skal i oevrigt bemaerke, at proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, allerede var i gang for saa vidt angaar de to foerste indskud, som blev anset for at vaere statsstoette. Den alvorlige tvivl, Kommissionen burde have naeret med hensyn til det tredje indskud, drejer sig netop om, hvorvidt Kommissionen burde have vurderet dette indskud sammen med de to foerste for at afgoere, om der var tale om en statsstoette eller en investering, som opfylder kriteriet med en privat investor, der opererer under markedsoekonomiske vilkaar. Endvidere var det tredje indskud (3 000 mia. ITL) meget stoerre end det samlede beloeb for de to foerste indskud (1 794 mia. ITL), som allerede var genstand for en undersoegelse.

199 Det staar fast, at Kommissionen i den foreliggende sag aldrig har undersoegt, om det tredje indskud var foreneligt med faellesmarkedet.

200 I betragtning af disse saerlige omstaendigheder foelger det af ovenstaaende, at Kommissionen ved at afslutte sin foerste undersoegelse i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, af det tredje indskud uden at have overvundet vanskelighederne med at afgoere, om dette indskud var en stoette, og uden at undersoege, om indskuddet var foreneligt med faellesmarkedet, har tilsidesat sagsoegerens rettigheder som interesseret part i traktatens artikel 93, stk. 2's forstand.

201 Den anfaegtede beslutning skal derfor annulleres med denne begrundelse, uden at det er noedvendigt at tage stilling til sagsoegerens oevrige anbringender og argumenter.

Sagens omkostninger

202 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 3, kan Retten fordele sagens omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa ét eller flere punkter. I den foreliggende sag har Kommissionen ikke faaet medhold i sin paastand vedroerende det tredje indskud, mens sagsoegeren ikke har faaet medhold i sine paastande vedroerende de to foerste indskud. Under disse omstaendigheder tilpligtes Kommissionen til ud over sine egne omkostninger at betale to tredjedele af sagsoegerens omkostninger.

203 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 4, baerer Det Forenede Kongerige, Den Italienske Republik, ENI og EniChem deres egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Anden Udvidede Afdeling)

1) Kommissionens beslutning af 27. juli 1994 angaaende den stoette, som Italien har besluttet at yde til EniChem SpA, annulleres, for saa vidt som den afslutter den i traktatens artikel 93, stk. 3, omhandlede undersoegelse med hensyn til det kapitalindskud paa 3 000 mia. ITL, der er naevnt i beslutningen.

2) I oevrigt afvises sagen.

3) Kommissionen baerer sine egne omkostninger samt to tredjedele af sagsoegerens omkostninger. Sagsoegeren baerer en tredjedel af sine egne omkostninger.

4) Det Forenede Kongerige, Den Italienske Republik, ENI SpA og EniChem SpA baerer deres egne omkostninger.