61995J0364

1 Internationale aftaler - medlemsstaternes aftaler - aftaler foer EF-traktaten - traktatens artikel 234 - genstand - raekkevidde - indfoersler fra et tredjeland, der har tiltraadt en aftale efter traktatens ikrafttraeden - artikel 234 uanvendelig

(EF-traktaten, art. 234, stk. 1; den almindelige overenskomst om told- og udenrigshandel 1994; Raadets forordning nr. 404/93; Kommissionens forordning nr. 478/95)

2 Landbrug - faelles markedsordning - bananer - importordning - toldkontingenter - fordeling paa nationale kontingenter - forskelsbehandling - ingen - indfoerelse af en ordning med eksportlicenser, som alene rammer erhvervsdrivende i kategori A og C - tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling

(EF-traktaten, art. 40, stk. 3; Raadets forordning nr. 404/93; Kommissionens forordning nr. 478/95, art. 1, stk. 1, og art. 3, stk. 2)

3 Traktatens artikel 234, stk. 1, har til formaal i overensstemmelse med folkerettens principper at fastslaa, at anvendelsen af traktaten ikke beroerer den paagaeldende medlemsstats forpligtelse til at respektere tredjestaters rettigheder, som foelger af aeldre konventioner, og til at overholde sine tilsvarende forpligtelser. Hvis en faellesskabsbestemmelse derfor skal vige for en international konvention, er det paa den dobbelte betingelse, at der er tale om en konvention, der er indgaaet, foer traktaten traadte i kraft, og at den tillaegger det paagaeldende tredjeland rettigheder, som det kan kraeve overholdt af den paagaeldende medlemsstat.

Foelgelig finder bestemmelsen ikke anvendelse i sager om indfoersel af bananer fra et tredjeland, som ikke er deltager i en international konvention, der er indgaaet af medlemsstater foer traktatens ikrafttraeden.

Dette er netop tilfaeldet med hensyn til indfoersler af bananer fra Ecuador, som har fundet sted i loebet af 1995, og paa hvilke bestemmelserne i forordning nr. 404/93 og nr. 478/95, som haevdes at vaere i strid med visse artikler i GATT, fandt anvendelse. Det naevnte tredjeland var nemlig ikke kontraherende part i GATT 1947 og er foerst blevet medlem af Verdenshandelsorganisationen og dermed af GATT 1994 i 1996.

4 Forordning nr. 478/95 om supplerende bestemmelser for anvendelsen af forordning nr. 404/93, for saa vidt angaar ordningen vedroerende toldkontingentet for indfoersel af bananer til Faellesskabet og om aendring af forordning nr. 1442/93 bestemmer i artikel 1, stk. 1, at toldkontingentet for indfoersel af bananer fra tredjelande og for ikke-traditionelle AVS-bananer opdeles i saerkvoter, som tildeles de forskellige lande eller grupper af lande, saaledes at en vis procentdel forbeholdes de kontraherende stater i en rammeaftale indgaaet med Faellesskabet, og i artikel 3, stk. 2, at kun erhvervsdrivende i kategorierne A og C, med udelukkelse af kategori B (som omfatter erhvervsdrivende, der har forhandlet faellesskabsbananer og/eller traditionelle AVS-bananer), skal skaffe sig eksportlicenser hos de kompetente myndigheder i Columbia, Costa Rica og Nicaragua med henblik paa indfoersel af bananer fra disse lande.

Fordelingen af toldkontingentet paa nationale kontingenter, som begunstiger nogle tredjelande og saaledes begraenser mulighederne for indfoersel for de erhvervsdrivende, der traditionelt indfoerer bananer fra andre tredjelande, er ikke i strid med det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit.

Der findes nemlig ikke i faellesskabsretten noget almindeligt princip, som paalaegger Faellesskabet i dets forbindelser udadtil i enhver henseende at behandle forskellige tredjelande ens, og naar en forskellig behandling af tredjelande ikke strider mod faellesskabsretten, kan det derfor heller ikke anses for stridende mod denne retsorden, at Faellesskabets erhvervsdrivende behandles indbyrdes forskelligt, for saa vidt der ikke er tale om andet end en automatisk foelge af forskelsbehandlingen af de tredjelande, som disse erhvervsdrivende har forretningsforbindelser med. De begraensninger i importmulighederne, som indfoerelsen af nationale kontingenter kan medfoere for erhvervsdrivende i de paagaeldende kategorier, er en automatisk foelge af forskellig behandling af tredjelandene, alt efter om de er kontraherende parter i rammeaftalen, og alt efter stoerrelsen af det kontingent, som er blevet tildelt dem i denne aftale.

Den forskellige behandling, der bestaar i fritagelse af de erhvervsdrivende i kategori B for ordningen med eksportlicenser, hvilket alene for de erhvervsdrivende i kategori A og C indebaerer en forhoejelse af indkoebsprisen paa bananer med oprindelse i de beroerte tredjelande paa 33%, er derimod uforenelig med det naevnte forbud mod forskelsbehandling, som blot er et specielt udtryk for det almindelige lighedsprincip, der hoerer til faellesskabsrettens grundlaeggende principper, og medfoerer, at forordning nr. 478/95 er ugyldig, for saa vidt den kun paalaegger de erhvervsdrivende i kategori A og C denne forpligtelse.

Ganske vist omfatter den faelles markedsordning for bananer, som den er indfoert ved forordning nr. 404/93, navnlig dens fordelingsordning for toldkontingentet, visse restriktioner eller former for forskelsbehandling til skade for de erhvervsdrivende i kategori A og C, som ikke er i strid med det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling, da de staar i sammenhaeng med formaalet, nemlig en integration af hidtil opdelte markeder, naar det tages i betragtning, at disse forskellige kategorier af erhvervsdrivende befandt sig i en forskellig situation, foer den faelles markedsordning blev indfoert, og at forfoelgelsen af dennes formaal, som er at sikre afsaetningen af faellesskabsproduktionen og den traditionelle AVS-produktion, indebaerer, at der indfoeres en vis ligevaegt mellem de beroerte kategorier af erhvervsdrivende.

Det er imidlertid ikke godtgjort, at denne ligevaegt, for saa vidt den er blevet forrykket ved forhoejelsen af toldkontingentet og den samtidige nedsaettelse af tolden i henhold til rammeaftalen, som de erhvervsdrivende i kategori B ligeledes har fordel af, kun har kunnet genskabes ved at give denne samme kategori af erhvervsdrivende en vaesentlig fordel, altsaa kun ved at indfoere en ny differentieret behandling til skade for andre kategorier erhvervsdrivende, som allerede ved indfoerelsen af toldkontingentet og fordelingsordningen for dette blev udsat for lignende begraensninger og differentieret behandling.

I de forenede sager C-364/95 og C-365/95,

angaaende anmodninger, som Finanzgericht Hamburg (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,

T. Port GmbH & Co.

mod

Hauptzollamt Hamburg-Jonas,

">at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 234, gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 478/95 af 1. marts 1995 om supplerende bestemmelser for anvendelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93, for saa vidt angaar ordningen vedroerende toldkontingentet for indfoersel af bananer til Faellesskabet og om aendring af forordning (EOEF) nr. 1442/93 (EFT L 49, s. 13), samt den direkte virkning af en raekke bestemmelser i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann, M. Wathelet og R. Schintgen (refererende dommer) samt dommerne G.F. Mancini, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch og P. Jann,

generaladvokat: M.B. Elmer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- T. Port GmbH & Co. ved advokat G. Meier, Koeln

- den tyske regering ved afdelingschef E. Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget

- den spanske regering ved direktoer A. Navarro González, Direktoratet for EF-spoergsmaal, og statens advokat R. Silva de Lapuerta, Sekretariatet for EF-ret, som befuldmaegtigede

- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og ekspeditionssekretaer G. Mignot, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- Det Forenede Kongeriges regering ved L. Nicoll, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister D. Anderson

- Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent A. Brautigam, juridisk konsulent H. Huber og J.-P. Hix, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent D. Booss og juridisk konsulent P.J. Kuyper, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 4. februar 1997 af T. Port GmbH & Co. ved G. Meier, af den tyske regering ved E. Roeder, af den spanske regering ved R. Silva de Lapuerta, af den franske regering ved fuldmaegtig F. Pascal, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af Raadet ved A. Brautigam, J. Huber og J.-P. Hix og af Kommissionen ved P.J. Kuyper og K.-D. Borchardt,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 24. juni 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelser af 22. og 27. september 1995, indgaaet til Domstolen den 16. november 1995, har Finanzgericht Hamburg i medfoer af EF-traktatens artikel 177 stillet tre praejudicielle spoergsmaal om fortolkningen af traktatens artikel 234, gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 478/95 af 1. marts 1995 om supplerende bestemmelser for anvendelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93, for saa vidt angaar ordningen vedroerende toldkontingentet for indfoersel af bananer til Faellesskabet og om aendring af forordning (EOEF) nr. 1442/93 (EFT L 49, s. 13), samt den direkte virkning af en raekke bestemmelser i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (herefter »GATT«).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under sager mellem T. Port GmbH og Co., der er traditionel importoer af tredjelandsbananer, og Hauptzollamt Hamburg-Jonas vedroerende efteropkraevning af told, der kraeves for indfoersel af bananer med oprindelse i Ecuador.

De relevante retsregler

3 Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den faelles markedsordning for bananer (EFT L 47, s. 1) er der - i forordningens afsnit IV - indfoert en faelles ordning for samhandelen med tredjelande, som erstatter de tidligere forskellige nationale ordninger.

4 Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 404/93 bestemmer foelgende:

»Indfoersel af bananer til Faellesskabet kraever forelaeggelse af en importlicens, der udstedes af medlemsstaterne til enhver person, der anmoder herom, uanset hvor i Faellesskabet den paagaeldende er etableret, med forbehold af de saerlige bestemmelser, der er fastsat med henblik paa gennemfoerelsen af artikel 18 og 19.«

5 Artikel 18, stk. 1, bestemte i sin oprindelige version, at der aabnedes et toldkontingent paa 2 mio. tons (nettovaegt) hvert aar for indfoersel af bananer fra tredjelande og for ikke-traditionelle AVS-bananer. Inden for rammerne af dette kontingent blev der opkraevet en told paa 100 ECU pr. ton for indfoersel af bananer fra tredjelande, hvorimod indfoersel af ikke-traditionelle AVS-bananer blev paalagt nultold.

6 Ved artikel 19, stk. 1, fordeles det aabnede toldkontingent med 66,5% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert tredjelandsbananer og/eller ikke-traditionelle AVS-bananer, 30% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer, og 3,5% til erhvervsdrivende, der er etableret i Faellesskabet, og som siden 1992 er begyndt at markedsfoere andre bananer end EF- og/eller traditionelle AVS-bananer.

7 Artikel 19, stk. 2, bestemmer, at hver enkelt erhvervsdrivende faar udstedt importlicenser paa grundlag af de gennemsnitlige maengder bananer, som han har solgt i de seneste tre aar, for hvilke der foreligger oplysninger.

8 Artikel 20 i forordning nr. 404/93 paalaegger Kommissionen at vedtage gennemfoerelsesbestemmelser for afsnit IV, som navnlig kan omfatte udstedelse af importlicenser.

9 Kommissionen har saaledes udstedt forordning (EOEF) nr. 1442/93 af 10. juni 1993 om gennemfoerelsesbestemmelser for EF's importordning for bananer (EFT L 142, s. 6). I denne forordning gengives fordelingen af toldkontingentet mellem de tre kategorier af erhvervsdrivende, der benaevnes »kategori A, B og C«.

10 Den 19. februar 1993 anmodede Republikken Columbia, Republikken Costa Rica, Republikken Guatemala, Republikken Nicaragua og Republikken Venezuela Kommissionen om at indlede raadslagninger i henhold til artikel XXII, stk. 1, i GATT vedroerende forordning nr. 404/93. Da raadslagningerne ikke foerte til en tilfredsstillende loesning, indledte de paagaeldende latinamerikanske stater i april 1993 den procedure for bilaeggelse af tvister, der er fastsat i GATT, artikel XXIII, stk. 2.

11 Den 18. januar 1994 fremlagde det panel, som blev nedsat som led i denne procedure, en rapport, hvori det konkluderede, at den ved forordning nr. 404/93 indfoerte importordning var uforenelig med bestemmelserne i GATT.

12 Denne rapport blev ikke vedtaget af GATT's kontraherende parter.

13 Den 28. og 29. marts 1994 naaede Faellesskabet til en ordning med Republikken Columbia, Republikken Costa Rica, Republikken Nicaragua og Republikken Venezuela, der benaevnes rammeaftalen om bananer (herefter »rammeaftalen«).

14 Rammeaftalen bestaar af to dokumenter: det foerste, benaevnt »Resultat af forhandlingerne mellem Columbia, Costa Rica, Nicaragua, Venezuela og Det Europaeiske Faellesskab om indfoerselsordningen for bananer«, er en slags praeambel til selve aftalen; det andet dokument, benaevnt »Rammeaftale om bananer«, indeholder de tekniske bestemmelser i ordningen med de latinamerikanske lande.

15 I det foerste dokument bestemmes:

»Vedlagte forslag til afgoerelse om bananer er et tilfredsstillende resultat af forhandlingerne om bananer inden for rammerne af Uruguay-runden.

Aftalen er ogsaa resultatet af raadslagningerne og forhandlingerne om bananer i henhold til artikel XXVIII mellem EF og ovennaevnte lande.

Desuden er aftalen udtryk for en bilaeggelse af de meningsforskelle om bananer, som er omhandlet i en GATT-panelrapport. Det er derfor blevet aftalt, at Columbia, Costa Rica, Nicaragua, Venezuela og EF undlader at soege panelrapporten vedtaget.

Columbia, Costa Rica, Nicaragua og Venezuela er enige om ikke at indlede GATT-tvistbilaeggelsesproceduren til proevelse af indfoerselsordningen for bananer til EF, saa laenge vedlagte aftale er i kraft.«

16 I det andet dokument, som udgoer selve rammeaftalen, fastsaettes i punkt 1 det samlede basistoldkontingent til 2 100 000 tons for 1994 og til 2 200 000 tons for 1995 og foelgende aar, idet denne maengde dog vil kunne forhoejes som foelge af udvidelsen af Faellesskabet.

17 I punkt 2 fastsaetter rammeaftalen de procentdele af dette kontingent, der tildeles henholdsvis Columbia, Costa Rica, Nicaragua og Venezuela. Disse stater faar 49,4% af det samlede kontingent, mens Den Dominikanske Republik og de oevrige AVS-stater tildeles 90 000 tons for ikke-traditionelle indfoersler, mens resten tilkommer de oevrige tredjelande.

18 Punkt 3, 4 og 5 vedroerer fordeling af eller aendring i landenes kontingenter, naar et land ikke kan udnytte sit kontingent, eller saafremt det samlede kontingent forhoejes.

19 I punkt 6 bestemmes, at forvaltningen af kontingenterne, herunder enhver foroegelse, sker paa grundlag af principperne i forordning nr. 404/93. Det hedder desuden, at:

»leverandoerlande, for hvilke der er fastsat et kontingent, kan udstede saerlige eksportlicenser paa indtil 70% af deres kontingent. Saadanne licenser er en betingelse for, at Faellesskabet kan udstede licenser til 'kategori A'- og 'kategori C'-erhvervsdrivende med henblik paa indfoersel af bananer fra de paagaeldende lande.

Tilladelsen til at udstede saerlige eksportlicenser gives af Kommissionen paa en saadan maade, at det bliver muligt at forbedre regelmaessigheden og stabiliteten i handelsforbindelserne mellem producenter og importoerer, og paa betingelse af, at eksportlicenserne udstedes uden nogen forskelsbehandling af de erhvervsdrivende.«

20 I punkt 7 fastsaettes toldsatsen inden for kontingentet til 75 ECU pr. ton.

21 Ifoelge punkt 8 og 9 skal den aftalte ordning anvendes senest fra den 1. oktober 1994, og aftalen udloeber den 31. december 2002.

22 Punkt 10 og 11 lyder saaledes:

»Aftalen indfoejes i Faellesskabets 'schedule' for forhandlingerne inden for Uruguay-runden.

Aftalen er udtryk for en bilaeggelse af meningsforskellene vedroerende EF's bananordning mellem Columbia, Costa Rica, Venezuela, Nicaragua og Faellesskabet. Parterne i aftalen undlader at soege GATT-panelrapporten herom vedtaget.«

23 Rammeaftalens punkt 1 og 7 er indsat i bilag LXXX til GATT 1994, som indeholder en liste over Faellesskabets toldindroemmelser. GATT 1994 udgoer igen bilag 1 A til overenskomsten om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (herefter »WTO«). Et bilag til dette bilag LXXX indeholder rammeaftalen.

24 Den 25. juli 1994 indgav Forbundsrepublikken Tyskland en begaering til Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt bestemmelserne i rammeaftalen er forenelige med traktaten.

25 Ved dom af 5. oktober 1994 (sag C-280/93, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 4973) frifandt Domstolen Raadet i det annullationssoegsmaal, som Forbundsrepublikken Tyskland havde anlagt til proevelse af forordning nr. 404/93.

26 Den 21. december 1994 udstedte Kommissionen forordning (EF) nr. 3224/94 om overgangsforanstaltninger for anvendelsen af den rammeaftale om bananer, der er indgaaet som led i de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (EFT L 337, s. 72).

27 Den 22. december 1994 vedtog Raadet enstemmigt afgoerelse 94/800/EF om indgaaelse paa Det Europaeiske Faellesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for saa vidt angaar de omraader, der hoerer under Faellesskabets kompetence (EFT L 336, s. 1).

28 Ifoelge denne afgoerelses artikel 1, stk. 1, godkendes bl.a. overenskomsten om oprettelse af WTO samt de aftaler, som er indeholdt i bilag 1, 2 og 3 til denne overenskomst, herunder GATT 1994, paa Faellesskabets vegne, for saa vidt angaar den del, der hoerer under Faellesskabets kompetence.

29 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 10. april 1995 har Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 1, anlagt sag med paastand om annullation af afgoerelse 94/800, for saa vidt den vedroerer indgaaelsen af rammeaftalen (sag C-122/95).

30 Raadets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er noedvendige i landbrugssektoren for gennemfoerelsen af de aftaler, som er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (EFT L 349, s. 105), indeholder et bilag XV om bananer. I dette bilag bestemmes, at artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 404/93 aendres saaledes, at toldkontingentets stoerrelse for 1994 fastsaettes til 2,1 mio. tons og for de foelgende aar til 2,2 mio. tons. Inden for rammerne af dette toldkontingent opkraeves der en told paa 75 ECU pr. ton for indfoersel af tredjelandsbananer.

31 Forordning nr. 478/95, som bl.a. er udstedt i henhold til artikel 20 i forordning nr. 404/93, har til formaal at traeffe de fornoedne foranstaltninger til gennemfoerelsen af rammeaftalen paa et grundlag, der ikke laengere er midlertidigt.

32 Forordning nr. 478/95 bestemmer i artikel 1, stk. 1, at:

»Toldkontingentet for indfoersel af bananer fra tredjelande og for ikke-traditionelle AVS-bananer, jf. artikel 18 og 19 i forordning (EOEF) nr. 404/93, opdeltes i saerkvoter, som tildeles de i bilag I til naervaerende forordning anfoerte lande eller grupper af lande ...«

33 Bilag I indeholder tre skemaer: Det foerste angiver de procentdele af toldkontingentet, der er forbeholdt de latinamerikanske stater i rammeaftalen, det andet indeholder en fordeling af kontingentet paa 90 000 tons ikke-traditionelle AVS-bananer, og det tredje bestemmer, at alle andre tredjelande faar 50,6% af det samlede kontingent.

34 Artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 478/95 bestemmer foelgende:

»For varer med oprindelse i Columbia, Costa Rica eller Nicaragua gaelder det desuden, at ansoegningen om importlicens vedroerende kategori A og C, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 1442/93 kun tages i betragtning, hvis den ledsages af et gyldigt eksportcertifikat ...«

35 I udtalelse 3/94 af 13. december 1995 (Sml. I, s. 4577) har Domstolen fastslaaet, at det var ufornoedent at efterkomme Forbundsrepublikken Tysklands begaering om udtalelse, da denne var blevet uden genstand, fordi rammeaftalen, som var indfoejet i de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi, er blevet indgaaet sammen hermed, efter at Domstolen var blevet anmodet om en udtalelse.

De faktiske omstaendigheder i hovedsagerne

36 T. Port GmbH & Co. (herefter »T. Port«), som er traditionel importoer af tredjelandsbananer, opnaaede fra Bundesanstalt fuer Landwirtschaft und Ernaehrung (Forbundskontoret for landbrug og foedevarer, herefter »Bundesanstalt«) licenser til indfoersel af tredjelandsbananer mod betaling af en told paa 100 ECU pr. ton for andet halvaar af 1993 og for 1994 og paa 75 ECU pr. ton for 1995. Maengderne blev fastsat paa grundlag af de maengder, der blev solgt i loebet af referenceaarene 1989, 1990 og 1991.

37 Allerede i 1994 ansoegte T. Port Bundesanstalt om yderligere licenser under henvisning til, at der forelaa et saerligt vanskeligt tilfaelde.

38 I den naevnte sag har Hessischer Verwaltungsgerichtshof ved kendelse af 9. februar 1995 paalagt Bundesanstalt at udstede supplerende importlicenser til T. Port for 1995 og har forelagt Domstolen praejudicielle spoergsmaal om, hvordan saerligt vanskelige tilfaelde skal afgoeres (dom af 26.11.1996, sag C-68/95, T. Port, Sml. I, s. 6065).

39 Efter at have anvendt disse licenser anmodede T. Port i marts 1995 Hauptzollamt Hamburg-Jonas om at fortolde et parti bananer hidroerende fra Ecuador uden at paalaegge selskabet at fremlaegge importlicenser eller at betale den skyldige told.

40 T. Port anlagde forfatningssager til proevelse af Hauptzollamt Hamburg-Jonas' afslag, som var blevet opretholdt ved Forbundsfinansministeriets afgoerelse, samt til proevelse af forordning nr. 478/95.

41 I en kendelse af 26. april 1995 afslog Bundesverfassungsgericht at traeffe afgoerelse i disse sager med den begrundelse, at T. Port foerst skulle soege sine rettigheder beskyttet under en sag om foreloebige retsmidler. Forfatningsdomstolen paapegede, at det ikke var udelukket, at retten under sagen om foreloebige retsmidler, naar den skulle tage stilling til konflikten mellem forordning nr. 404/93 og de forpligtelser, der paahviler Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til GATT, kunne traeffe afgoerelse om en foreloebig suspension af forordningen. Den henviste ligeledes til, at de saerlige domstole endnu ikke have behandlet spoergsmaalet om lovligheden af forordning nr. 478/95.

42 Under henvisning til Bundesverfassungsgericht's afgoerelse anmodede T. Port paa ny Hauptzollamt Hamburg-Jonas om at foretage fortoldningen af det paagaeldende parti bananer under anvendelse af en nedsat toldsats.

43 Efter et nyt afslag fra Hauptzollamt Hamburg-Jonas fremsatte T. Port begaering over for Finanzgericht Hamburg om, at der i form af foreloebige retsmidler blev truffet foreloebige forholdsregler til beskyttelse af selskabets rettigheder. T. Port gjorde gaeldende, at forordning nr. 404/93 og nr. 478/95, som ganske vist var gyldige i henhold til faellesskabsretten, maatte anses for faellesskabsretsakter, der gjorde indgreb i rettigheder i den betydning, der anfoeres i Bundesverfassungsgericht's »Maastricht-dom« af 12. oktober 1993, fordi de er uforenelige med GATT. Det samme gjaldt ifoelge T. Port den naevnte dom i sagen Tyskland mod Raadet, i hvilken Domstolen fastslog, at forordning nr. 404/93 er lovlig. Disse retsakter, som goer indgreb i T. Port's grundrettigheders kerne, kan foelgelig ikke finde anvendelse i Tyskland.

44 Ved kendelse af 19. maj 1995 tog Finanzgericht Hamburg T. Port's begaering til foelge og paalagde i form af foreloebige retsmidler Hauptzollamt Hamburg-Jonas at lade det parti bananer, som T. Port havde koebt i Ecuador, overgaa til fri omsaetning uden fremlaeggelse af en importlicens og til den nedsatte told paa 75 ECU pr. ton. I denne kendelse udtalte Finanzgericht Hamburg, at forordning nr. 404/93 og nr. 478/95 var i strid med GATT's regler, og at Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til traktatens artikel 234, stk. 1, var bemyndiget til foreloebig ikke at anvende faellesskabsretlige bestemmelser, der er i strid med GATT. I samme kendelse forelagde Finanzgericht Hamburg Domstolen fire praejudicielle spoergsmaal (sag C-182/95, T. Port).

45 Den 8., 21. og 28. juni 1995 afsagde Finanzgericht Hamburg tre andre kendelser om yderligere partier bananer, som T. Port havde indfoert fra Ecuador.

46 Ved dom af 22. august 1995 annullerede Bundesfinanzhof Finanzgericht Hamburg's fire kendelser, for saa vidt der ikke var blevet truffet afgoerelse om sagens realitet ved bananernes overgang til fri omsaetning.

47 T. Port har appelleret denne dom til den tyske forfatningsdomstol.

48 I henhold til artikel 82a, stk. 1, litra b), i Domstolens procesreglement har Domstolens praesident ved afgoerelse af 8. september 1995 udsat behandlingen af sag C-182/95, T. Port, indtil Bundesverfassungsgericht har truffet afgoerelse.

49 Ved afgoerelser af 29. august og 1. september 1995 har Hauptzollamt Hamburg-Jonas kraevet efterbetaling af told for de bananer, som T. Port havde indfoert fra Ecuador uden at fremlaegge de kraevede importlicenser.

50 Ved afgoerelser af 5. og 12. september 1995 har Hauptzollamt Hamburg-Jonas afslaaet T. Port's begaeringer om udsaettelsen af gennemfoerelsen.

51 Paa begaering af T. Port har Finanzgericht Hamburg ved kendelser af 22. og 27. september 1995 besluttet, at Hauptzollamt Hamburg-Jonas' afgoerelser af 29. august og 1. september 1995 om aendring af tolden udsaettes, uden at der skal stilles sikkerhed.

52 I oevrigt har Finanzgericht Hamburg anerkendt, at forordning nr. 404/93, bortset fra de bestemmelser, der anfaegtes i den sag, der har givet anledning til dommen i sag C-68/95, T. Port, efter den naevnte dom i sagen Tyskland mod Raadet maa anses for gyldig i henhold til faellesskabsretten. Den finder dog, at denne forordnings bestemmelser samt bestemmelserne i forordning nr. 478/95 er i strid med visse grundlaeggende regler i GATT, som Forbundsrepublikken som kontraherende part er forpligtet til at overholde. Under disse omstaendigheder finder den, at der opstaar det spoergsmaal, om anvendelse i Tyskland af de relevante regler i GATT efter traktatens artikel 234, stk. 1, skal have forrang for anvendelsen af bestemmelserne i forordning nr. 404/93 og nr. 478/95.

53 Den nationale domstol har ligeledes fremhaevet, at den ret, som Bundesverfassungsgericht i den naevnte kendelse af 26. april 1995 har anerkendt, at de saerlige domstole har til under sager om foreloebige retsmidler at traeffe afgoerelse om konflikten mellem anvendelsen af forordning nr. 404/93 og de forpligtelser, der paahviler Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til GATT, noedvendigvis indebaerer, at EF-borgere for domstolene maa kunne paaberaabe sig visse bestemmelser i GATT. Den har saaledes fundet det hensigtsmaessigt paa ny at forelaegge Domstolen spoergsmaalet om den direkte virkning af GATT's bestemmelser, skoent Domstolen i sin tidligere praksis, navnlig senest i den naevnte dom i sagen Tyskland mod Raadet, har fastslaaet, at GATT's regler ikke har den ubetingede karakter, der er noedvendig for, at de kan anerkendes som regler i international ret, der er umiddelbart anvendelige i de kontraherende parters retsordener.

54 Den nationale domstol finder det endeligt tvivlsomt, om forordning nr. 478/95 er forenelig med det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling, saaledes som det bl.a. findes i EF-traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit.

55 Finanzgericht Hamburg har derfor antaget, at den endelige afgoerelse af hver af de tvister, som blev indbragt for den, kraevede et svar paa de tre foerste spoergsmaal, som den allerede havde forelagt Domstolen i sag C-182/95, T. Port. Den har foelgelig besluttet at udsaette sin afgoerelse, indtil Domstolen i de to sager har udtalt sig om foelgende praejudicielle spoergsmaal:

»1) Skal EF-traktatens artikel 234, stk. 1, fortolkes saaledes, at GATT-overenskomstens artikel I, II og III ved anvendelsen i Forbundsrepublikken Tyskland har forrang for artikel 18, jf. artikel 19 og 17, i forordning (EOEF) nr. 404/93?

2) a) Er forordning (EF) nr. 478/95, som er vedtaget paa grundlag af forordning (EOEF) nr. 404/93, gyldig?

b) I bekraeftende fald, skal EF-traktatens artikel 234, stk. 1, fortolkes saaledes, at GATT's artikel XIII ved anvendelsen har forrang i forhold til denne forordning?

3) Saafremt spoergsmaal 1 og spoergsmaal 2 b) besvares bekraeftende, kan en EF-borger under en sag ved en ret i en af Faellesskabets medlemsstater paaberaabe sig, at de naevnte bestemmelser i GATT har forrang?«

56 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 15. december 1995 er de to sager blevet forenet med henblik paa den skriftlige og mundtlige forhandling samt domsafsigelsen.

57 Paa baggrund af de betragtninger, som den nationale ret har fremsat i sine forelaeggelseskendelser, skal hele det foerste spoergsmaal og anden del af det andet spoergsmaal behandles under ét; disse vedroerer begge fortolkningen af traktatens artikel 234, stk. 1, i forbindelse med forskellige bestemmelser i GATT. Dernaest skal det tredje spoergsmaal behandles, som er stillet for det tilfaelde, at det foerste spoergsmaal og anden del af det andet spoergsmaal besvares bekraeftende, og som vedroerer den direkte virkning af GATT's bestemmelser. Endelig skal foerste del af det andet spoergsmaal om gyldigheden af forordning nr. 478/95 behandles.

Fortolkningen af traktatens artikel 234, stk. 1

58 Den nationale rets foerste spoergsmaal og anden del af dens andet spoergsmaal gaar reelt ud paa, om traktatens artikel 234, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den giver mulighed for at undlade at anvende artikel 17, 18 og 19 i forordning nr. 404/93 samt forordning nr. 478/95, fordi disse retsakter er i strid med GATT's artikel I, II, III og XIII.

59 Ifoelge traktatens artikel 234, stk. 1, beroeres de rettigheder og forpligtelser, der foelger af konventioner, som foer denne traktats ikrafttraeden er indgaaet mellem paa den ene side en eller flere medlemsstater og paa den anden side et eller flere tredjelande, ikke af bestemmelserne i denne traktat.

60 Ifoelge fast retspraksis (jf. bl.a. dom af 14.1.1997, sag C-124/95, Centro-Com, Sml. I, s. 81, praemis 56 og 57) har denne bestemmelse til formaal i overensstemmelse med folkerettens principper at fastslaa, at anvendelsen af traktaten ikke beroerer den paagaeldende medlemsstats forpligtelse til at respektere tredjestaters rettigheder, som foelger af aeldre konventioner, og til at overholde sine tilsvarende forpligtelser. Ved afgoerelsen af, om en faellesskabsregel skal vige for en aeldre international konvention, maa det derfor undersoeges, om konventionen paalaegger den paagaeldende medlemsstat forpligtelser, som de tredjelande, der har indgaaet konventionen, stadig kan kraeve opfyldt.

61 Hvis en faellesskabsbestemmelse derfor skal vige for en international konvention, er det paa den dobbelte betingelse, at der er tale om en konvention, der er indgaaet, foer traktaten traadte i kraft, og at den tillaegger det paagaeldende tredjeland rettigheder, som det kan kraeve overholdt af den paagaeldende medlemsstat.

62 Det fremgaar for det foerste af sagen, at tvisterne i hovedsagerne vedroerer efteropkraevning af told, som kraeves for indfoersler af bananer fra Ecuador, der fandt sted i loebet af 1995.

63 For det andet var Ecuador ikke kontraherende part i GATT af 1947, og landet er foerst blevet medlem af WTO og dermed af GATT af 1994 i 1996.

64 Det foelger af det foregaaende, at hverken GATT af 1947, der blev indgaaet foer traktatens ikrafttraeden, eller GATT af 1994 kan paaberaabes under omstaendigheder som dem, der er tale om i hovedsagerne, som en hindring i henhold til traktatens artikel 234, stk. 1, for, at bestemmelserne i forordning nr. 404/93 og nr. 478/95 kan finde anvendelse.

65 Det foerste spoergsmaal og anden del af det andet spoergsmaal skal derfor besvares med, at traktatens artikel 234, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse i sager om indfoersel af bananer fra et tredjeland, som ikke er deltager i en international konvention, der er indgaaet af medlemsstater foer traktatens ikrafttraeden.

Den direkte virkning af GATT's bestemmelser

66 Det tredje spoergsmaal om den direkte virkning af GATT's bestemmelser er stillet for det tilfaelde, at det foerste spoergsmaal og anden del af det andet spoergsmaal besvares bekraeftende.

67 I betragtning af det benaegtende svar, der er givet paa disse spoergsmaal i naervaerende doms praemis 65, er det ikke fornoedent at besvare det tredje spoergsmaal.

Gyldigheden af forordning nr. 478/95

68 Foerste del af den nationale rets andet spoergsmaal vedroerer gyldigheden af forordning nr. 478/95. Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at retten finder, at denne forordning er i strid med GATT's artikel XIII, fordi der i den almindelige ordning for fordeling af kvoter ikke tages hensyn til tidligere indfoersler.

69 Af de grunde, der er angivet i forbindelse med behandlingen af det foerste spoergsmaal og anden del af det andet spoergsmaal, er det ikke noedvendigt, at Domstolen tager stilling til dette spoergsmaal.

70 Den nationale ret spoerger ligeledes, om forordning nr. 478/95 ikke maa erklaeres ugyldig, fordi den ordning for tildeling af toldkontingentet, som den indfoerer, er i strid med det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling, saaledes som det figurerer i traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit.

71 T. Port og den tyske regering har herom anfoert, at tildelingen af nationale kontingenter til nogle tredjelande i henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 478/95 begraenser indfoerselsmulighederne for erhvervsdrivende, der traditionelt indfoerer bananer fra andre tredjelande. De har ligeledes fremhaevet, at med hensyn til indfoersler fra de tredjelande, som har faaet tildelt nationale kontingenter, forskelsbehandler forordning nr. 478/95 de erhvervsdrivende i kategori A og C i forhold til de erhvervsdrivende i kategori B, da det i henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, kun er de foerstnaevnte, der har pligt til at indhente eksportlicenser hos de kompetente myndigheder i de paagaeldende tredjelande med henblik paa indfoersel af bananer fra disse lande.

72 Den franske regering har henvist til, at Faellesskabet ikke er forpligtet til at behandle de forskellige tredjelande lige, og at en forskellig behandling af de erhvervsdrivende maa accepteres, hvis den er en foelge af den forskellige behandling, der gives disse lande. Den har desuden ligesom Kommissionen anfoert, at de nationale kontingenter, der er tildelt de tredjelande, som er kontraherende parter i rammeaftalen, i det vaesentlige er afhaengige af de gennemsnitlige indfoersler, der tidligere er foretaget fra de samme lande.

73 Under retsmoedet anfoerte den franske og den spanske regering samt Raadet og Kommissionen, at den forskellige behandling, der foelger af, at erhvervsdrivende i kategori B er fritaget for forpligtelsen til at skaffe sig bekostelige eksportlicenser, er sagligt begrundet i hensynet til at genskabe den konkurrencemaessige ligevaegt mellem disse erhvervsdrivende og erhvervsdrivende i kategori A og C, som forordning nr. 404/93 havde til formaal at skabe. De har i denne forbindelse henvist til, at Domstolen i den tidligere naevnte dom i sagen Tyskland mod Raadet har anerkendt lovligheden af visse fordele, som blev givet de erhvervsdrivende i kategori B, fordi det var noedvendigt at skabe en saadan ligevaegt. Den forhoejelse af toldkontingentet og den nedsaettelse af tolden, der blev aftalt i rammeaftalen, og som blev indfoert i forordning nr. 404/93 ved forordning nr. 3290/94, har imidlertid bevirket, at denne ligevaegt er blevet forrykket til skade for erhvervsdrivende i kategori B.

74 Ved vurderingen af, om forordning nr. 478/95 er i strid med det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling, saaledes som det figurerer i traktatens artikel 40, stk. 3, maa der sondres mellem paa den ene side indfoerelsen af nationale kontingenter og paa den anden side fritagelsen af erhvervsdrivende i kategori B for ordningen med eksportlicenser.

75 Hvad angaar det foerste punkt skal det fremhaeves, at Domstolen i dommen i sagen Tyskland mod Raadet har anerkendt, at det var lovligt at indfoere det samlede toldkontingent for indfoerslerne af tredjelandsbananer og ikke-traditionelle AVS-bananer i modsaetning til de traditionelle indfoersler fra AVS-stater, der i henhold til Lomé-konventionen var omfattet af en praeferenceordning.

76 Det bemaerkes ligeledes, at der ikke i faellesskabsretten findes noget almindeligt princip, som paalaegger Faellesskabet i dets forbindelser udadtil i enhver henseende at behandle forskellige tredjelande ens. Som Domstolen har udtalt i dommen af 28. oktober 1982 (sag 52/81, Faust mod Kommissionen, Sml. s. 3745, praemis 25), kan det derfor, naar en forskellig behandling af tredjelande ikke strider mod faellesskabsretten, heller ikke anses for stridende mod denne retsorden, at Faellesskabets erhvervsdrivende behandles indbyrdes forskelligt, for saa vidt der ikke er tale om andet end en automatisk foelge af forskelsbehandlingen af de tredjelande, som disse erhvervsdrivende har forretningsforbindelser med.

77 Det maa imidlertid noedvendigvis fastslaas, at de begraensninger i importmulighederne, som indfoerelsen af nationale kontingenter kan medfoere for erhvervsdrivende i kategori A og C, er en automatisk foelge af forskellig behandling af tredjelande, alt efter om de er kontraherende parter i rammeaftalen, og alt efter stoerrelsen af det kontingent, som er blevet tildelt dem i denne aftale.

78 Hvad angaar den forskellige behandling, der bestaar i fritagelse af de erhvervsdrivende i kategori B for ordningen med eksportlicenser, kan det uden videre fastslaas, at den ikke er den automatiske foelge af en forskellig behandling af nogle tredjelande i forhold til behandlingen af andre.

79 Denne forskellige behandling skyldes nemlig ikke, at ordningen med eksportlicenser, saaledes som den er fastsat i rammeaftalen og gennemfoert ved forordning nr. 478/95, gaelder for indfoersler fra nogle tredjelande, uanset om de er kontraherende parter i rammeaftalen, men foelger af, at der blandt de faellesskabserhvervsdrivende, der har knyttet handelsforbindelse med tredjelandene, som er omfattet af ordningen med eksportlicenser for indfoersler fra disse lande, er nogle, der har pligt til at skaffe sig eksportlicenser, mens andre er fritaget herfor.

80 Det skal dernaest fremhaeves, at denne forskellige behandling af de erhvervsdrivende i kategori A og C i forhold til de erhvervsdrivende i kategori B er aabenbar, da den omstaendighed, at de er omfattet af ordningen med eksportlicenser, som den tyske regering har anfoert uden at blive modsagt, for de foerstes vedkommende indebaerer en forhoejelse af indkoebsprisen paa bananer med oprindelse i de paagaeldende tredjelande paa 33% i forhold til den pris, som betales af de sidstnaevnte.

81 Det skal dernaest undersoeges, om denne forskellige behandling er uforenelig med forbuddet i traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, som blot er et konkret udtryk for det generelle lighedsprincip, som er et af de grundlaeggende principper inden for faellesskabsretten (jf. bl.a. domme af 19.10.1977, forenede sager 117/76 og 16/77, Ruckdeschel og Stroeh, Sml. s. 1753, praemis 7, og forenede sager 124/76 og 20/77, Moulins et Huileries de Pont-à-Mousson og Providence agricole de la Champagne, Sml. s. 1795, praemis 16, og af 25.10.1978, sag 125/77, Koninklijke Scholten-Honig og De Bijenkorf, Sml. s. 1991, praemis 26, og forenede sager 103/77 og 145/77, Royal Scholten-Honig og Tunnel Refineries, Sml. s. 2037, praemis 26), eller om den tvaertimod, som den spanske og den franske regering samt Raadet og Kommissionen haevder, kan vaere sagligt begrundet i hensynet til at genskabe den konkurrencemaessige ligevaegt mellem disse kategorier erhvervsdrivende.

82 I denne forbindelse skal det fremhaeves, at Domstolen i den foernaevnte dom i sagen Tyskland mod Raadet har anerkendt, at den faelles markedsordning for bananer, som den er indfoert ved forordning nr. 404/93, navnlig dens fordelingsordning for toldkontingentet, omfatter visse restriktioner eller former for forskelsbehandling til skade for de erhvervsdrivende i kategori A og C, hvis muligheder for at indfoere bananer fra tredjelande begraenses, mens de erhvervsdrivende i kategori B, som indtil da var henvist til hovedsagelig at forhandle faellesskabsbananer og AVS-bananer, faar mulighed for at indfoere bestemte maengder tredjelandsbananer.

83 Domstolen har fastslaaet, at en saadan differentieret behandling ikke er strid med det almindelige princip om forbud mod forskelsbehandling, da den staar i sammenhaeng med formaalet, nemlig en integration af hidtil opdelte markeder, naar det tages i betragtning, at disse forskellige kategorier af erhvervsdrivende befandt sig i en forskellig situation, foer den faelles markedsordning blev indfoert, og at forfoelgelsen af dennes formaal, som er at sikre afsaetningen af faellesskabsproduktionen og den traditionelle AVS-produktion, indebaerer, at der indfoeres en vis balance mellem de beroerte kategorier af erhvervsdrivende (praemis 74).

84 Naar den ligevaegt, der saaledes er tilvejebragt ved forordning nr. 404/93, forrykkes, fordi en eller flere af de parametre, som bidrager til at skabe den, som f.eks. toldkontingentets stoerrelse eller stoerrelsen af den told, der paalaegges indfoersler, aendres, selv hvis det er af grunde, der er den faelles markedsordning for bananer uvedkommende, kan det vise sig noedvendigt at genskabe den. Tilbage staar imidlertid spoergsmaalet, om denne ligevaegt i det foreliggende tilfaelde gyldigt har kunnet genskabes til skade for de erhvervsdrivende i kategori A og C ved hjaelp af en foranstaltning som fritagelse af de erhvervsdrivende i kategori B for ordningen med eksportlicenser, saaledes som den foelger af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 478/95.

85 Hertil bemaerkes, at ordningen for fordeling af toldkontingentet, saaledes som den er indfoert ved forordning nr. 404/93, der forbeholder 30% af dette kontingent for erhvervsdrivende i kategori B, ogsaa gaelder for den forhoejelse af det naevnte kontingent, der er aftalt i rammeaftalen.

86 Det foelger heraf for det foerste, at de erhvervsdrivende i kategori B, paa samme maade som de erhvervsdrivende i kategori A og C, har fordel af forhoejelsen af kontingentet og den samtidige nedsaettelse af tolden, som ifoelge den spanske og den franske regering samt Raadet og Kommissionen er aarsagen til forrykkelsen af ligevaegten mellem de forskellige beroerte kategorier erhvervsdrivende. For det andet bestaar de begraensninger og den forskellige behandling til skade for erhvervsdrivende i kategori A og C, som den ved forordning nr. 404/93 indfoerte importordning for bananer indebaerer, ogsaa med hensyn til den del af toldkontingentet, der svarer til denne forhoejelse.

87 Under disse omstaendigheder maa det erkendes, at anvendelsen af en foranstaltning som den, der foelger af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 478/95, kun kan vaere berettiget, hvis det godtgoeres, at den ligevaegt, der blev forrykket ved forhoejelsen af toldkontingentet og den samtidige nedsaettelse af tolden, som de erhvervsdrivende i kategori B ligeledes har fordel af, kun har kunnet genskabes ved at give denne samme kategori erhvervsdrivende en vaesentlig fordel, altsaa kun ved at indfoere en ny differentieret behandling til skade for andre kategorier erhvervsdrivende, som allerede ved indfoerelsen af toldkontingentet og fordelingsordningen for dette blev udsat for lignende begraensninger og differentieret behandling.

88 Som det imidlertid fremgaar af Domstolens dom af dags dato i sag C-122/95, Tyskland mod Raadet, er dette ikke tilfaeldet.

89 Paa baggrund af de foregaaende betragtninger i deres helhed vil det tredje spoergsmaal vaere at besvare saaledes, at forordning nr. 478/95 er ugyldig, for saa vidt den i artikel 3, stk. 2, kun paalaegger de erhvervsdrivende i kategori A og C pligt til at indhente eksportlicenser til indfoersel af bananer med oprindelse i Columbia, Costa Rica og Nicaragua.

Sagsomkostninger

90 De udgifter, der er afholdt af den tyske, den spanske og den franske regering og af Det Forenede Kongeriges regering samt af Raadet for Den Europaeiske Union og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagsomkostningerne.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Finanzgericht Hamburg ved kendelser af 22. og 27. september 1995, for ret:

1) EF-traktatens artikel 234, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at den ikke finder anvendelse i sager om indfoersel af bananer fra et tredjeland, som ikke er deltager i en international konvention, der er indgaaet af medlemsstater foer traktatens ikrafttraeden.

2) Kommissionens forordning (EF) nr. 478/95 af 1. marts 1995 om supplerende bestemmelser for anvendelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93, for saa vidt angaar ordningen vedroerende toldkontingentet for indfoersel af bananer til Faellesskabet og om aendring af forordning (EOEF) nr. 1442/93, er ugyldig, for saa vidt den i artikel 3, stk. 2, kun paalaegger de erhvervsdrivende i kategori A og C pligt til at indhente eksportlicenser til indfoersel af bananer med oprindelse i Columbia, Costa Rica og Nicaragua.