1 Appel - anbringender - fejlagtig bedoemmelse af faktiske omstaendigheder - afvisning
(EF-traktaten, art. 168 A; statutten for EF-Domstolen, art. 51, stk. 1)
2 Appel - anbringender - anbringende mod en doms praemis, der ikke er noedvendig som begrundelse for domskonklusionen - uvirksomt
(Statutten for EF-Domstolen, art. 51, stk. 1)
3 Appel - anbringender - fejlagtig bedoemmelse af lovligt fremlagte beviser - formalitetsmangel - afvisning
(Statutten for EF-Domstolen, art. 51, stk. 1)
4 Ansvar uden for kontraktforhold - betingelser - tab - aarsagsforbindelse - bevisbyrde
(EF-traktaten, art. 178 og 215)
5 Ifoelge traktatens artikel 168 A og artikel 51 i statutten for Domstolen kan appel kun stoettes paa, at Retten har overtraadt visse retsregler, idet enhver bedoemmelse af faktisk karakter er udelukket.
6 Under en appel kan et anbringende, der er rettet mod en praemis, som ex tuto er anfoert i en dom afsagt af Retten, hvis konklusion retligt er tilstraekkeligt begrundet af andre praemisser, ikke laegges til grund.
7 Det tilkommer alene Retten at afgoere, hvilken bevisvaerdi der skal tillaegges de oplysninger, den har faaet forelagt. Denne vurdering udgoer foelgelig ikke - medmindre beviserne er gengivet forkert - et retsspoergsmaal, som dermed er undergivet Domstolens proevelsesret.
8 Det paahviler i foerste raekke den part, som goer gaeldende, at Faellesskabet har paadraget sig ansvar, at fremlaegge afgoerende beviser for det paaberaabte tabs eksistens og omfang, og at godtgoere, at der er en aarsagsforbindelse mellem dette tab og faellesskabsinstitutionernes paaklagede adfaerd.