61995J0360

1 Traktatbrudssoegsmaal - Domstolens proevelse af soegsmaalsgrundlaget - relevante forhold - forholdene ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(EF-traktaten, art. 169)

2 Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemfoerelse - gennemfoerelse af et direktiv uden lovgivningsvirksomhed - ikke tilladt i tilfaelde af en udtrykkelig bestemmelse om henvisning til direktivet

(EF-traktaten, art. 189, stk. 3)

3 Under en sag anlagt i henhold til traktatens artikel 169 skal spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, efter fast retspraksis vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og aendringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen.

4 Naar direktivet udtrykkeligt paalaegger medlemsstaterne at sikre, at bestemmelserne til gennemfoerelse af direktivet indeholder en henvisning til direktivet, eller at bestemmelserne ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning, er det noedvendigt at vedtage en positiv gennemfoerelsesforanstaltning.

I sag C-360/95,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis og Blanca Vilá Costa, national tjenestemand, som midlertidigt er udstationeret ved Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Kongeriget Spanien ved direktoer Alberto José Navarro González, Direktoratet for EF-spoergsmaal, og statens advokat, Rosario Silva de Lapuerta, Sekretariatet for EF-ret, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Spaniens Ambassade, 4-6, boulevard E. Servais,

sagsoegt,

hvori der er nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktaten, principalt da det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget og sat de love og administrative bestemmelser i kraft, som er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 91/371/EOEF af 20. juni 1991 om gennemfoerelse af aftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Schweiz om direkte forsikring bortset fra livsforsikring (EFT L 205, s. 48), subsidiaert da det ikke har meddelt Kommissionen disse bestemmelser,

har

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne M. Wathelet, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), P. Jann og L. Sevón,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: L. Hewlett, fuldmaegtig,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 15. maj 1997,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 17. juni 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. november 1995, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber anlagt sag i medfoer af EF-traktatens artikel 169 med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktaten, principalt da det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget og sat de love og administrative bestemmelser i kraft, som er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 91/371/EOEF af 20. juni 1991 om gennemfoerelse af aftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Schweiz om direkte forsikring bortset fra livsforsikring (EFT L 205, s. 48, herefter »direktivet«), subsidiaert da det ikke har meddelt Kommissionen disse bestemmelser.

2 Direktivets artikel 1, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne inden for en frist paa fireogtyve maaneder fra meddelelsen af direktivet skal aendre deres nationale retsforskrifter i overensstemmelse med aftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Schweiz (herefter »aftalen«) og straks underrette Kommissionen herom.

3 Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen meddelelse om de bestemmelser, Kongeriget Spanien havde vedtaget for at efterkomme direktivet, tilsendte Kommissionen Kongeriget Spanien en aabningsskrivelse af 5. oktober 1993, hvori den opfordrede Spanien til at fremsaette sine bemaerkninger inden en frist paa to maaneder.

4 Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen meddelelse, som gav den grundlag for at antage, at Kongeriget Spanien havde efterkommet sine forpligtelser efter direktivet, fremsatte den en begrundet udtalelse den 31. oktober 1994, hvori den opfordrede Spanien til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme direktivet inden to maaneder.

5 Ved skrivelse af 18. januar 1995 oplyste de spanske myndigheder, at de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme direktivet var under forberedelse.

6 Da Kommissionen ikke modtog nogen meddelelse, som gav den grundlag for at antage, at Kongeriget Spanien havde efterkommet eller var i faerd med at efterkomme sine forpligtelser efter direktivet, anlagde den naervaerende sag.

7 Det skal foerst bemaerkes, som det fremgaar af staevningen og af Kommissionens mundtlige indlaeg, at der er nedlagt paastand om, at det fastslaas principalt, at direktivet ikke er blevet gennemfoert inden for de fastsatte frister, subsidiaert, at Kommissionen ikke har modtaget meddelelse om, at der er truffet gennemfoerelsesbestemmelser.

8 Endvidere skal det bemaerkes, at Kongeriget Spanien bestrider, at det har begaaet det traktatbrud, som det foreholdes, idet det goer gaeldende, at der ved afgoerelsen af, om direktivet er blevet gennemfoert, boer foretages en gennemgang ikke blot af lov nr. 30/1995 af 8. november 1995 om Ordenación y Supervision de los Seguros Privados (lov om organisationen af og tilsyn med privat forsikringsvirksomhed, BOE nr. 268 af 9.11.1995, s. 32480, herefter »lov nr. 30/1995«), som gennemfoerer direktivet i spansk ret, og navnlig den sekstende tillaegsbestemmelse til denne lov, som fastlaegger ordningen for de schweiziske forsikringsvirksomheder, men ogsaa artikel 87 i lov nr. 30/1995, artikel 9 i Reglamento de Ordenación del Seguro Privado (bekendtgoerelse om organisationen af privat forsikringsvirksomhed), som blev godkendt ved kongeligt dekret nr. 1348/85 af 1. august 1985 (BOE nr. 185 af 3.8.1985), hvori de bestemmelser, som er forenelige med lov nr. 30/1995, er forblevet i kraft, og protokollen om samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs medlemsstater og Schweiz.

9 Kommissionen har heroverfor anfoert, at Spaniens lovgiver i den sekstende tillaegsbestemmelse til lov nr. 30/1995 har begraenset sig til at foreskrive, at lovens artikel 87, 88 og 89 - som vedroerer virksomhed, der udoeves i Spanien af forsikringsselskaber, som har hjemsted i tredjelande - ikke finder anvendelse paa schweiziske selskaber. Spaniens gennemfoerelse af direktivet, som ikke blot er sket for sent, men ogsaa er meget ufuldstaendig, er hermed foretaget under anvendelse af et usikkert lovgrundlag og er utilstraekkelig, da den ikke tager hensyn til selve det system, som aftalen er baseret paa.

10 I saa henseende har Kommissionen anfoert, at den omstaendighed, at den almindelige ordning, som er indfoert ved artikel 87, 88 og 89 i lov nr. 30/1995 for virksomheder, som har hjemsted i et tredjeland, fortsat finder anvendelse, bortset fra de tilfaelde, som er reguleret i den sekstende tillaegsbestemmelse (hvorefter disse artikler ikke gaelder for schweiziske virksomheder), viser, at de vedtagne overgangsforanstaltninger har en begraenset virkning, idet de ikke omfatter alle de forhold, som er reguleret i aftalens artikel 11, 12, 13 og 14, der fastsaetter de noedvendige betingelser for at meddele tilladelse samt den fremgangsmaade, der skal foelges for, at forsikringsselskaber kan udoeve virksomhed i Spanien.

11 Herom bemaerkes, hvad angaar for det foerste de direktivbestemmelser, som ifoelge Kongeriget Spanien er blevet gennemfoert ved lov nr. 30/1995, at spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, efter fast retspraksis skal vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og at aendringer af forholdene i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen (se herom bl.a. dom af 17.9.1996, sag C-289/94, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 4405, praemis 20).

12 I den foreliggende sag blev lov nr. 30/1995 vedtaget efter udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, hvorfor Domstolen ikke kan tage den i betragtning. Foelgelig maa det fastslaas, at gennemfoerelsen af de direktivbestemmelser, som efter det af Kongeriget Spanien anfoerte skete ved lov nr. 30/1995, ikke er foretaget inden for den fastsatte frist.

13 Hvad for det andet angaar de direktivbestemmelser, som Kongeriget Spanien haevder er gennemfoert ved forskrifter, som var i kraft inden det tidspunkt, da den af Kommissionen fastsatte frist udloeb, maa det fastslaas, at det i den foreliggende sag, hvilket Kommissionen med rette har anfoert, er noedvendigt at vedtage en positiv gennemfoerelsesforanstaltning, da direktivets artikel 1, stk. 2, udtrykkeligt paalaegger medlemsstaterne at sikre, at bestemmelserne til gennemfoerelse af direktivet indeholder en henvisning til direktivet, eller at bestemmelserne ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning (se herom dom af 27.11.1997, sag C-137/96, Kommissionen mod Tyskland, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 8). De bestemmelser, som Kongeriget Spanien har paaberaabt sig, og som er naevnt ovenfor i praemis 8, opfylder ikke denne betingelse.

14 Det maa herefter fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine bestemmelser efter direktivet, da det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er noedvendige for at efterkomme det.

Sagens omkostninger

15 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Kommissionen har nedlagt paastand om, at Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger, og da Kongeriget Spanien i det vaesentlige har tabt sagen, paalaegges dette at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Femte Afdeling)

1) Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser efter Raadets direktiv 91/371/EOEF af 20. juni 1991 om gennemfoerelse af aftalen mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Schweiz om direkte forsikring bortset fra livsforsikring, da det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2) Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.