61995J0351

1 Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - associeringsraad oprettet i henhold til associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - afgoerelse vedroerende arbejdskraftens frie bevaegelighed - familiesammenfoering - opholdsret for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat - krav om faktisk samliv med den vandrende arbejdstager - lovlighed

(Afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 7, stk. 1)

2 Internationale aftaler - associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - associeringsraad oprettet i henhold til associeringsaftalen EOEF-Tyrkiet - afgoerelse vedroerende arbejdskraftens frie bevaegelighed - familiesammenfoering - ret for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse i denne medlemsstat - betingelse - faktisk faelles bopael med den vandrende arbejdstager uafbrudt i tre aar - perioder, der skal tages i betragtning ved beregningen af denne periode - fravaer af begraenset varighed, der ikke rejser tvivl om samlivet - perioder uden opholdstilladelse, som ikke er anset for ulovligt ophold af de nationale myndigheder - omfattet

(Afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet, art. 7, stk. 1)

3 Artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet er i princippet ikke til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder kraever, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, i den forstand hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, skal bo sammen med arbejdstageren i den treaarsperiode, der er foreskrevet i artiklens foerste led, for at opnaa opholdsret i denne medlemsstat.

Selv om bestemmelsen er affattet saaledes, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der selv har opholdsret i en medlemsstat, efter de anfoerte perioder tillaegges en opholdsret, som disse umiddelbart kan paaberaabe sig, naar de har opnaaet tilladelse til at flytte dertil, beroerer dette ikke medlemsstaternes kompetence til at traeffe afgoerelse om, hvorvidt de vil tillade familiemedlemmer at indrejse paa deres omraade, og til at fastsaette betingelser for opholdsretten for at sikre, at opholdet er i overensstemmelse med bestemmelsens aand og formaal, dvs. at formaalet med familiesammenfoeringen er at styrke en varig tilknytning i vaertsmedlemsstaten for familien til den tyrkiske vandrende arbejdstager.

Af denne grund samt for at undgaa, at tyrkiske statsborgere under paaberaabelse af et proformaaegteskab ville kunne omgaa de strengere krav i afgoerelsens artikel 6, naar immigration finder sted paa grundlag af arbejdstagerens status, kan en medlemsstat goere familiemedlemmernes udoevelse af deres rettigheder ifoelge artikel 7, stk. 1, betinget af, at den familiesammenfoering, der har begrundet deres indrejse paa statens omraade, indebaerer et faktisk familiemaessigt samliv med arbejdstageren.

Saglige hensyn, f.eks. afstanden mellem arbejdstagerens bopael og familiemedlemmets arbejds- eller uddannelsessted, kan imidlertid begrunde, at familiemedlemmet bor adskilt fra den vandrende tyrkiske arbejdstager.

4 Artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet skal fortolkes saaledes, at en tyrkisk arbejdstager og dennes familiemedlem, der er indrejst i en medlemsstat med henblik paa familiesammenfoering med arbejdstageren, i princippet skal have haft faelles bopael uafbrudt i tre aar, for at familiemedlemmet har ret til frit at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse i denne medlemsstat.

Kortvarige afbrydelser af det familiemaessige samliv, der ikke rejser tvivl om, at parterne har faelles bopael i vaertsmedlemsstaten, skal sidestilles med perioder, i hvilke familiemedlemmet faktisk har samlevet med den tyrkiske arbejdstager. Dette er tilfaeldet for saa vidt angaar ferier eller besoeg hos familien i den paagaeldendes hjemland eller i tilfaelde af et ufrivilligt ophold i dette land af mindre end seks maaneders varighed.

Da de paagaeldendes rettigheder ifoelge artikel 7, stk. 1, skal respekteres uden hensyn til et saerligt administrativt dokument fra vaertsmedlemsstaten, skal den periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde gyldig opholdstilladelse, tages i betragtning ved beregningen af den omhandlede treaarsperiode, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod har meddelt en ny opholdstilladelse.

I sag C-351/95,

angaaende en anmodning, som Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen (Tyskland) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,

Selma Kadiman

mod

Freistaat Bayern,

at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den 19. september 1980 om udvikling af associeringen,

har

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, G.F. Mancini, og dommerne J.L. Murray, P.J.G. Kapteyn, H. Ragnemalm og R. Schintgen (refererende dommer),

generaladvokat: M.B. Elmer

justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,

efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:

- Selma Kadiman ved advokat R. Gutmann, Stuttgart

- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og ekspeditionssekretaer C. Chavance, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede

- den nederlandske regering ved kommitteret A. Bos, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget

- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent J. Sack, som befuldmaegtiget,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at der i retsmoedet den 14. november 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af Selma Kadiman ved R. Gutmann, af den tyske regering ved afdelingschef E. Roeder, Forbundsoekonomiministeriet, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved C. Chavance og af Kommissionen ved J. Sack,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 16. januar 1997,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved kendelse af 14. juni 1995, indgaaet til Domstolen den 13. november 1995, har Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 7, stk. 1, i associeringsraadets afgoerelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen (herefter »afgoerelse nr. 1/80«). Associeringsraadet blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EOEF's medlemsstater og Faellesskabet, og som blev indgaaet, godkendt og bekraeftet paa Faellesskabets vegne ved Raadets afgoerelse 64/732/EOEF af 23. december 1963 (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 541).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem en tyrkisk statsborger, Selma Kadiman, og Freistaat Bayern i anledning af afslag paa at forlaenge hendes opholdstilladelse i Tyskland.

3 Artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 har foelgende ordlyd:

»1. Med forbehold af artikel 7 vedroerende familiemedlemmers fri adgang til beskaeftigelse har tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en bestemt medlemsstat:

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i et aar, ret til fornyelse af deres arbejdstilladelser i denne medlemsstat hos samme arbejdsgiver, saafremt der er beskaeftigelse

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i tre aar, ret til i denne medlemsstat med forbehold af den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater har, at modtage tilbud om anden beskaeftigelse hos en arbejdsgiver efter eget valg, saafremt dette tilbud er afgivet under normale vilkaar og er registreret ved den paagaeldende medlemsstats arbejdsmarkedsmyndigheder

- efter at have haft lovlig beskaeftigelse i fire aar i den paagaeldende medlemsstat fri adgang til enhver form for loennet arbejde efter eget valg.«

4 Artikel 7 i afgoerelse nr. 1/80 bestemmer foelgende:

»Naar tyrkiske arbejdstagere har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, har deres familiemedlemmer, saafremt de har faaet tilladelse til at flytte til den paagaeldende medlemsstat,

- efter at have haft lovlig bopael dér i mindst tre aar, og under forbehold af den fortrinsret, som gives arbejdstagere fra Faellesskabets medlemsstater, ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse

- efter at have haft lovlig bopael dér i mindst fem aar, fri adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse.

Tyrkiske arbejdstageres boern, der har gennemfoert en erhvervsuddannelse i vaertslandet, kan uafhaengigt af varigheden af deres ophold i medlemsstaten, modtage ethvert tilbud om beskaeftigelse i den paagaeldende medlemsstat, forudsat at en af foraeldrene har vaeret lovligt beskaeftiget i denne stat i mindst tre aar.«

5 Begge bestemmelser er indeholdt i kapitel II (»Bestemmelser paa det sociale omraade«), afsnit 1 (»Beskaeftigelsesforhold og arbejdskraftens frie bevaegelighed«), i afgoerelse nr. 1/80.

6 Det fremgaar af sagen, at Selma Kadiman i 1985, da hun var femten aar gammel, indgik aegteskab med en tyrkisk statsborger, der boede i Tyskland, og som siden 1977 havde haft lovlig beskaeftigelse dér. I 1988 blev Selma Kadiman's aegtefaelle meddelt opholdstilladelse med henblik paa varigt ophold i denne medlemsstat.

7 Den 17. marts 1990 fik Selma Kadiman af de tyske myndigheder tilladelse til at flytte dertil med henblik paa familiesammenfoering med aegtefaellen; hun tog herefter bopael hos sin aegtefaelle i Ruhpolding (Tyskland).

8 I juli 1990 meddelte de tyske myndigheder Selma Kadiman opholdstilladelse, der udloeb den 14. maj 1991, og som efterfoelgende blev forlaenget til den 14. maj 1993.

9 Selma Kadiman fik endvidere arbejdstilladelse til beskaeftigelse i Ruhpolding for perioden 6. februar 1991 - 1. februar 1992.

10 I september 1991 oplyste hendes aegtefaelle, Hakki Kadiman, myndighederne i Ruhpolding om, at han ikke havde samlevet med sin hustru i omkring fem maaneder, at han havde indledt skilsmissesag i Tyrkiet, og at hans hustru var vendt tilbage til sit hjemland den 7. september 1991.

11 Den 4. februar 1992 meddelte Selma Kadiman myndighederne i Ruhpolding, at hun havde bopael paa en anden adresse end aegtefaellen. Pr. 1. april 1992 flyttede hun til Bad Reichenhall (Tyskland), hvor hun paa ny blev meddelt arbejdstilladelse, oprindelig for perioden 6. april 1992 - 5. april 1995, hvis gyldighed imidlertid blev aendret to gange, fordi hun skiftede arbejdsgiver, foerste gang gaeldende for perioden 30. oktober 1992 - 29. oktober 1995, anden gang for perioden 1. juli 1993 - 30. juni 1994.

12 Ved afgoerelse af 4. maj 1992 inddrog Landratsamt Traunstein Selma Kadiman's opholdstilladelse og paalagde hende at udrejse af Tyskland under henvisning til, at hun ikke samlevede med sin mand. Den 21. maj 1992 blev afgoerelsen imidlertid ophaevet, idet Selma Kadiman efter at vaere flyttet til Bad Reichenhall henhoerte under Landratsamt Berchtesgadener Land's kompetence.

13 I juli 1992 oplyste Selma Kadiman Landratsamt Berchtesgadener Land om, at hun ikke samlevede med sin mand, fordi han mishandlede hende og var hende utro. Alle forsoeg paa at genoptage samlivet var mislykkedes, fordi manden havde slaaet hende og sat hende paa gaden. Selma Kadiman havde i oevrigt opholdt sig i Tyrkiet fra den 7. september 1991 for at holde ferie dér sammen med sin mand, men hendes ophold var ufrivilligt blevet forlaenget indtil den 1. februar 1992, fordi manden havde stjaalet hendes pas fra hende, hvorefter han var rejst tilbage til Tyskland alene; hun havde foerst kunnet vende tilbage til Tyskland, efter at hun havde faaet visum den 22. januar 1992.

14 Ved afgoerelse af 5. januar 1993 begraensede Landratsamt Berchtesgadener Land gyldigheden af hendes opholdstilladelse til den 26. januar 1993 og truede hende med udvisning, saafremt hun ikke udrejste af Tyskland inden to maaneder under henvisning til, at aegtefaellerne ikke laengere boede sammen.

15 Efter at Hakki Kadiman havde erklaeret, at han ville genoptage samlivet med hustruen, blev afgoerelsen ophaevet, og Selma Kadiman fik den 13. maj 1993 paa ny meddelt opholdstilladelse, der var gyldig indtil den 14. maj 1994.

16 Da aegtefaellerne imidlertid fortsat boede hver for sig, inddrog Landratsamt Berchtesgadener Land den 13. oktober 1993 Selma Kadiman's opholdstilladelse med virkning fra den 19. oktober 1993 og paalagde hende at udrejse af Tyskland inden en maaned fra det tidspunkt, hvor afgoerelsen var endelig. Landratsamt begrundede sin afgoerelse med, at Selma Kadiman ikke havde boet sammen med sin mand siden september 1991, og at hun derfor ikke laengere var berettiget til opholdstilladelse, som var meddelt hende med henblik paa familiesammenfoering.

17 Selma Kadiman har til proevelse af denne afgoerelse anlagt naervaerende sag, der nu verserer for Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen. Selma Kadiman har aendret sin oprindelige paastand, saaledes at hun endeligt har nedlagt paastand om, at Landratsamt Berchtesgadener Land tilpligtes at forlaenge hendes opholdstilladelse.

18 Til stoette for sin paastand har Selma Kadiman gjort gaeldende, at hun har boet lovligt i Tyskland siden den 17. marts 1990, at hun uafbrudt har haft lovlig beskaeftigelse der, og at de anfaegtede afgoerelser er i strid med artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

19 Ifoelge Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen kan Selma Kadiman ikke med stoette i tysk ret faa sin opholdstilladelse forlaenget. Artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, der tillaegger tyrkiske arbejdstagere med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat visse selvstaendige rettigheder med hensyn til beskaeftigelse, finder endvidere ikke anvendelse i naervaerende sag, da Selma Kadiman ikke opfylder denne artikels betingelse om lovlig beskaeftigelse hos samme arbejdsgiver i mindst et aar. Selma Kadiman ville derfor kun kunne faa medhold paa grundlag af artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

20 Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen er af den opfattelse, at det for det foerste skal undersoeges, om bestemmelsen kraever, at der fortsat bestaar et familiemaessigt samliv mellem en tyrkisk arbejdstager med beskaeftigelse i en medlemsstat og et familiemedlem, der har faaet tilladelse til at flytte dertil, henset til, at Hakki og Selma Kadiman ikke har haft faelles bopael siden september 1991.

21 Den forelaeggende ret naerer for det andet tvivl om, hvorvidt afbrydelsen af Selma Kadiman's ophold i Tyskland har betydning for beregningen af det tidsrum paa tre aars lovlig bopael i vaertsmedlemsstaten, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80. For at beregne treaarsfristen i den foreliggende sag maa man dels sammenlaegge de perioder, hvor Selma Kadiman havde lovligt ophold i Tyskland foer og efter inddragelsen af hendes opholdstilladelse i perioden 26. januar - 13. maj 1993, dels afklare, om der ved denne beregning kan tages hensyn til de fire maaneder, hvor Selma Kadiman ufrivilligt opholdt sig i Tyrkiet, fordi hendes mand havde stjaalet hendes pas.

22 Da Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen fandt, at en fortolkning af artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 var paakraevet, for at retten kunne traeffe afgoerelse i sagen, har den forelagt Domstolen foelgende tre praejudicielle spoergsmaal:

»1) Er det efter artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 fra Associeringsraadet EOEF-Tyrkiet om udvikling af associeringen et krav, at der fortsat bestaar et familiemaessigt samliv paa det tidspunkt, hvor de oevrige betingelser er opfyldt?

2) Kraeves der efter artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80, lovlig bopael i en af Faellesskabets medlemsstater uafbrudt gennem tre aar?

3) Skal et frivilligt eller paatvunget midlertidigt ophold af fem maaneders varighed i Tyrkiet medregnes i det tidsrum paa tre aar, i hvilket der stilles krav om lovlig bopael ifoelge artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80?«

23 Indledningsvis bemaerkes, at de tre praejudicielle spoergsmaal angaar det tilfaelde, hvor en tyrkisk statsborger, der som aegtefaelle - og derfor som familiemedlem til en vandrende tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat - har faaet tilladelse til at flytte sammen med sin aegtefaelle i den paagaeldende medlemsstat og ansoeger om forlaengelse af sin opholdstilladelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80. Ifoelge den forelaeggende ret kan den paagaeldende, selv om hun havde haft lovlig beskaeftigelse igennem et vist tidsrum i den paagaeldende medlemsstat, ikke goere de rettigheder gaeldende, som afgoerelsens artikel 6 tillaegger en tyrkisk arbejdstager, der er integreret paa arbejdsmarkedet i en medlemsstat, da hun ikke opfylder betingelserne ifoelge denne bestemmelse.

Foerste spoergsmaal

24 For saa vidt angaar det foerste spoergsmaal fremgaar det af forelaeggelseskendelsen, at samlivet mellem aegtefaellerne Kadiman, der har vaeret gift siden 1985 og har haft faelles bopael i Tyskland siden den 17. marts 1990, ophoerte senest den 4. februar 1992, paa hvilket tidspunkt Selma Kadiman tilmeldte sig en anden adresse end sin mand.

25 For at besvare den forelaeggende rets spoergsmaal er det noedvendigt foerst at tage stilling til, om begrebet lovlig bopael i mindst tre aar i artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 forudsaetter et familiemaessigt samliv mellem arbejdstageren og dennes aegtefaelle i hele den anfoerte periode, og om de nationale myndigheder lovligt kan inddrage aegtefaellens opholdstilladelse, saafremt samlivet ophoerer.

26 Henset hertil skal det foerste praejudicielle spoergsmaal forstaas saaledes, at det hermed reelt oenskes oplyst, om artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 er til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder kraever, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, i den forstand hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, skal bo sammen med arbejdstageren i den treaarsperiode, der er foreskrevet i artiklens foerste led, for at opnaa opholdsret i denne medlemsstat.

27 Med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes for det foerste, at artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, i lighed med afgoerelsens artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 2, i klare, praecise og ubetingede vendinger knaesaetter den ret, som familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i vaertsmedlemsstaten, har til dér at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse efter at have haft lovlig bopael dér i mindst tre aar, under forbehold af den fortrinsret, som gives arbejdstagere fra EF-medlemsstater, saavel som deres ret til fri adgang til enhver form for loennet beskaeftigelse i den medlemsstat, hvor de har haft lovlig bopael i mindst fem aar.

28 Artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 har i lighed med artikel 6, stk. 1 (jf. dom af 20.9.1990, sag C-192/89, Sevince, Sml. I, s. 3461, praemis 26), og artikel 7, stk. 2 (jf. dom af 5.10.1994, sag C-355/93, Eroglu, Sml. I, s. 5113, praemis 17), direkte virkning i medlemsstaterne, saaledes at tyrkiske statsborgere, der opfylder betingelserne, umiddelbart kan paaberaabe sig de rettigheder, der foelger af denne bestemmelse.

29 Det bemaerkes dernaest, at de perioder med lovlig bopael af en bestemt varighed, som er foreskrevet i artikel 7, stk. 1, uundgaaeligt indebaerer en opholdsret i samme perioder for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har faaet tilladelse til at flytte til vaertsmedlemsstaten, idet naegtelse af denne ret ville svare til at naegte de paagaeldende mulighed for at tage bopael paa medlemsstatens omraade. Uden opholdsret ville en tilladelse til de paagaeldende familiemedlemmer til at flytte sammen med den tyrkiske arbejdstager paa vaertsmedlemsstatens omraade vaere helt illusorisk.

30 Det bemaerkes endelig, at selv om bestemmelserne paa det sociale omraade i afgoerelse nr. 1/80, som artikel 7, stk. 1, er en del af, udgoer en yderligere etape af gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed paa grundlag af traktatens artikel 48, 49 og 50, og selv om Domstolen under hensyn hertil har udtalt, at det derfor forekommer uomgaengeligt noedvendigt i videst muligt omfang at overfoere principperne fra disse artikler i traktaten paa tyrkiske arbejdstagere, der har opnaaet de i afgoerelsen anfoerte rettigheder (jf. dom af 6.6.1995, sag C-434/93, Bozkurt, Sml. I, s. 1475, praemis 14, 19 og 20, og af 23.1.1997, sag C-171/95, Tetik, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 20), forholder det sig ikke desto mindre saaledes, at tyrkiske arbejdstagere, som retsstillingen er i dag, ikke har ret til fri bevaegelighed inden for Faellesskabet, men kun har bestemte rettigheder i den vaertsmedlemsstat, paa hvis omraade de er lovligt indrejst, og hvor de i et bestemt tidsrum har haft lovlig beskaeftigelse (jf. Tetik-dommen, praemis 29), ligesom det er tilfaeldet for en tyrkisk arbejdstagers familiemedlemmer, som har faaet tilladelse til at flytte sammen med denne, og som lovligt har haft bopael i den i artikel 7, stk. 1, foerste og andet led, anfoerte periode.

31 Det fremgaar saaledes af Domstolens faste praksis (jf. bl.a. dom af 16.12.1992, sag C-237/91, Kus, Sml. I, s. 6781, praemis 25), at afgoerelse nr. 1/80 ikke beroerer medlemsstaternes kompetence til at udstede forskrifter saavel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for deres foerste beskaeftigelse; afgoerelsen regulerer alene - i artikel 6 - situationen for tyrkiske arbejdstagere, der allerede er lovligt tilknyttet vaertsmedlemsstatens arbejdsmarked.

32 I lighed hermed giver afgoerelsens artikel 7, stk. 1, familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, ret til at tage beskaeftigelse dér efter at have haft lovlig bopael dér i en vis periode, hvilket dog ikke paavirker den paagaeldende medlemsstats kompetence til at tillade de paagaeldende at flytte sammen med en tyrkisk arbejdstager med lovlig beskaeftigelse i denne stat, at regulere deres ophold frem til det tidspunkt, hvor de har ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse og til i givet fald - paa de betingelser som den fastsaetter - at tillade dem at tage beskaeftigelse, inden den foerste treaarsperiode som naevnt i artiklens foerste led er udloebet.

33 Hvad naermere angaar spoergsmaalet om opholdsret for et familiemedlem i denne foerste treaarsperiode, som hovedsagen angaar, bemaerkes, som det fremgaar af praemis 29, at selv om en medlemsstat, der har meddelt tilladelse til indrejse paa dens omraade, for at den paagaeldende kan flytte sammen med den tyrkiske arbejdstager, ikke efterfoelgende kan naegte den paagaeldende ret til at opholde sig dér med henblik paa familiesammenfoering, har medlemsstaten imidlertid fortsat kompetence til at fastsaette betingelser for denne opholdsret for at sikre, at familiemedlemmets ophold paa statens omraade er i overensstemmelse med aanden og formaalet i artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80.

34 Herved bemaerkes, at bestemmelsen har til formaal at lette adgangen til beskaeftigelse og ophold for en tyrkisk arbejdstager, der er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, samtidig med at den skal tilgodese opretholdelsen af hans familiemaessige tilknytning.

35 Under denne synsvinkel giver bestemmelsen mulighed for, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der allerede er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, indledningsvis kan faa tilladelse til at flytte sammen med denne og tage bopael dér med henblik paa familiesammenfoering. For at styrke en varig tilknytning i vaertsmedlemsstaten for familien til den tyrkiske vandrende arbejdstager, giver den yderligere efter en vis tid familiemedlemmerne ret til at tage beskaeftigelse i denne stat.

36 Den ordning, der er indfoert ved artikel 7, stk. 1, skal saaledes skabe gunstige betingelser for familiesammenfoering i vaertsmedlemsstaten, idet familiemedlemmerne for det foerste har lov til at opholde sig hos den vandrende arbejdstager, og idet deres stilling efterfoelgende befaestes af den ret, der indroemmes dem, til at tage beskaeftigelse i denne stat.

37 Henset til bestemmelsens aand og formaal kan den derfor ikke fortolkes saaledes, at den alene kraever, at vaertsmedlemsstaten skal give familiemedlemmet tilladelse til at indrejse paa statens omraade for at bo sammen med den tyrkiske arbejdstager, uden at kraeve, at den paagaeldende i realiteten fortsat skal bo sammen med den vandrende arbejdstager, saa laenge vedkommende ikke selv har ret til adgang til arbejdsmarkedet.

38 En saadan fortolkning ville ikke blot rejse alvorlig tvivl om formaalet med familiesammenfoering, som bestemmelsen skal tilgodese, men indebaerer desuden risiko for, at tyrkiske statsborgere ville kunne omgaa de strengere krav i artikel 6 gennem proformaaegteskaber, hvilket ville vaere et misbrug af de begunstigelser, der foelger af artikel 7, stk. 1.

39 Mens en udvidelse af de rettigheder med hensyn til beskaeftigelse, der tilkommer en vandrende tyrkisk arbejdstager i medfoer af artikel 6, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, forudsaetter, at den paagaeldende allerede er tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i medlemsstaten, afhaenger rettighederne med hensyn til beskaeftigelse for den tyrkiske arbejdstagers familiemedlemmer ifoelge artikel 7, stk. 1, udelukkende af det tidsrum, i hvilket de har haft bopael i vaertsmedlemsstaten. Til gengaeld er det i artikel 7, stk. 1, udtrykkeligt praeciseret, at familiemedlemmet skal have faaet tilladelse fra den paagaeldende medlemsstat til at »flytte til« den medlemsstat, til hvis lovlige arbejdsmarked, den tyrkiske arbejdstager har tilknytning, hvorimod anerkendelsen af de rettigheder, som artikel 6 tillaegger arbejdstageren, ikke er afhaengig af de betingelser, hvorunder han har opnaaet indrejse- og opholdsret (jf. bl.a. Kus-dommen, praemis 21).

40 I et tilfaelde som det i hovedsagen omhandlede, hvor den tyrkiske statsborger kun kan stoette ret paa sin stilling som familiemedlem til en vandrende arbejdstager i artikel 7, stk. 1's forstand, idet den paagaeldende ikke selv opfylder betingelserne for at kunne goere de i artikel 6, stk. 1, omhandlede rettigheder gaeldende, faar artikel 7 kun effektiv virkning, som det er understreget i praemis 37, saafremt den familiesammenfoering, som begrundede den paagaeldendes indrejse paa medlemsstatens omraade, har en vis varighed, hvor den paagaeldende har et familiemaessigt samliv med arbejdstageren.

41 Det fremgaar heraf, at afgoerelse nr. 1/80 i princippet ikke er til hinder for, at en medlemsstats myndigheder som betingelse for at forlaenge en opholdstilladelse til et familiemedlem, der har faaet tilladelse til at flytte sammen med en tyrkisk arbejdstager i denne medlemsstat med henblik paa familiesammenfoering, kraever, at den paagaeldende faktisk samlever med arbejdstageren gennem de i afgoerelsens artikel 7, stk. 1, foerste led, naevnte tre aar.

42 Som Kommissionen overbevisende har anfoert, ville resultatet kun blive et andet, saafremt den omstaendighed, at den vandrende arbejdstager og familiemedlemmet ikke havde faelles bopael i vaertsmedlemsstaten, var sagligt begrundet. Dette ville bl.a. vaere tilfaeldet, saafremt afstanden mellem arbejdstagerens bopael og familiemedlemmets arbejdsplads eller uddannelsesinstitution noedvendiggjorde, at familiemedlemmet havde egen bolig.

43 I et tilfaelde som det i hovedsagen foreliggende tilkommer det udelukkende den nationale ret, der har kompetence til at fastslaa og vurdere de faktiske omstaendigheder i den tvist, den har faaet forelagt, at traeffe afgoerelse om, hvorvidt der maa antages at foreligge saadanne saglige hensyn, der kan begrunde, at den vandrende tyrkiske arbejdstager og hans familiemedlem bor hver for sig.

44 Paa grundlag af samtlige disse betragtninger skal det foerste spoergsmaal besvares med, at artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80 i princippet ikke er til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder kraever, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, i den forstand hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, skal bo sammen med arbejdstageren i den treaarsperiode, der er foreskrevet i artiklens foerste led, for at opnaa opholdsret i denne medlemsstat. Saglige hensyn kan imidlertid begrunde, at familiemedlemmet og den vandrende tyrkiske arbejdstager bor hver for sig.

Andet og tredje spoergsmaal

45 Med andet og tredje spoergsmaal, som skal behandles under ét, oensker den forelaeggende ret reelt at faa oplyst, om artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at det paagaeldende familiemedlem skal vaere bosiddende i vaertsmedlemsstaten uafbrudt i tre aar. Retten oensker herunder oplyst, om der ved beregningen af perioden med tre aars lovlig bopael i bestemmelsens forstand skal tages hensyn dels til et ufrivilligt ophold af ca. fire maaneders varighed i den paagaeldendes hjemland, dels til den periode, i hvilken hendes opholdstilladelse i vaertsmedlemsstaten var inddraget.

46 Det bemaerkes, at artikel 7, stk. 1, foerste led, har til formaal at begunstige en faktisk familiesammenfoering mellem en tyrkisk arbejdstager og hans familiemedlemmer i vaertsmedlemsstaten, hvorfor de nationale myndigheder i princippet kan kraeve, at familiemedlemmerne og den vandrende arbejdstager skal have faelles bopael i den foerste treaarsperiode (jf. ovenfor, navnlig praemis 37, 38, 41 og 44).

47 Det fremgaar saaledes af bestemmelsens aand og formaal, at familiemedlemmet i princippet uafbrudt skal bo hos den tyrkiske arbejdstager i disse tre aar.

48 Denne fortolkning er imidlertid ikke til hinder for, at den paagaeldende er vaek fra den faelles bopael i en rimelig periode og af lovlige grunde, f.eks. for at holde ferie eller besoege sin familie i hjemlandet. Saadanne kortvarige afbrydelser af det familiemaessige samliv, der ikke rejser tvivl om, at parterne har faelles bopael i vaertsmedlemsstaten, skal sidestilles med perioder, i hvilke familiemedlemmet faktisk har samlevet med den tyrkiske arbejdstager.

49 Det samme er saa meget desto mere tilfaeldet for saa vidt angaar et ufrivilligt ophold af mindre end seks maaneders varighed i den paagaeldendes hjemland.

50 Under disse betingelser skal der ikke tages hensyn til et midlertidigt ophold af denne art ved beregningen af den treaarsperiode, i hvilken der ifoelge artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 kraeves lovlig bopael.

51 For saa vidt angaar spoergsmaalet om inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt et familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager i vaertsmedlemsstaten, bemaerkes, at selv om medlemsstaterne har bevaret deres kompetence til at regulere, paa hvilke betingelser familiemedlemmer kan indrejse paa statens omraade og tage ophold der, indtil det tidspunkt, hvor de har opnaaet ret til at modtage enhver form for tilbud om beskaeftigelse (jf. ovenfor, praemis 32 og 33), gaelder det imidlertid, at de rettigheder, der ifoelge artikel 7, stk. 1, er tillagt en tyrkisk arbejdstagers familiemedlemmer, ifoelge denne bestemmelse skal respekteres uden hensyn til et saerligt administrativt dokument fra vaertsmedlemsstaten, som f.eks. en opholdstilladelse (jf. tilsvarende for saa vidt angaar artikel 6 i afgoerelse nr. 1/80, Bozkurt-dommen, praemis 29 og 30).

52 Det bemaerkes endvidere, at der i hovedsagen var tale om, at familiemedlemmets opholdstilladelse kun var inddraget i en kortere periode, og at begraensningen ophoerte i og med, der blev udstedt en ny opholdstilladelse, uden at vaertsmedlemsstatens kompetente myndigheder af denne grund har bestridt lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade.

53 Henset hertil er den periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde opholdstilladelse, uden betydning for beregningen af den treaarsperiode, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80.

54 Paa grundlag af det saaledes anfoerte bemaerkes, at det andet og det tredje praejudicielle spoergsmaal skal besvares med, at artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at det paagaeldende familiemedlem i princippet skal vaere bosiddende i vaertsmedlemsstaten uafbrudt i tre aar. Ved beregningen af perioden med tre aars lovlig bopael i bestemmelsens forstand skal der imidlertid tages hensyn til et ufrivilligt ophold af mindre end seks maaneders varighed i den paagaeldendes hjemland. Det samme er tilfaeldet med hensyn til den periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde gyldig opholdstilladelse, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod har meddelt en ny opholdstilladelse.

Sagens omkostninger

55 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering, den franske regering, den nederlandske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bayerisches Verwaltungsgericht Muenchen ved kendelse af 14. juni 1995, for ret:

1) Artikel 7, stk. 1, i afgoerelse nr. 1/80, som det associeringsraad, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet, traf den af 19. september 1980 om udvikling af associeringen, er i princippet ikke til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder kraever, at familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, i den forstand hvori udtrykket er anvendt i denne bestemmelse, skal bo sammen med arbejdstageren i den treaarsperiode, der er foreskrevet i artiklens foerste led, for at opnaa opholdsret i denne medlemsstat. Saglige hensyn kan imidlertid begrunde, at familiemedlemmet og den vandrende tyrkiske arbejdstager bor hver for sig.

2) Artikel 7, stk. 1, foerste led, i afgoerelse nr. 1/80 skal fortolkes saaledes, at det paagaeldende familiemedlem i princippet skal vaere bosiddende i vaertsmedlemsstaten uafbrudt i tre aar. Ved beregningen af perioden med tre aars lovlig bopael i bestemmelsens forstand skal der imidlertid tages hensyn til et ufrivilligt ophold af mindre end seks maaneders varighed i den paagaeldendes hjemland. Det samme er tilfaeldet med hensyn til den periode, i hvilken den paagaeldende ikke havde gyldig opholdstilladelse, naar de kompetente myndigheder i vaertsmedlemsstaten ikke af denne grund har anfaegtet lovligheden af den paagaeldendes ophold paa statens omraade, men derimod har meddelt en ny opholdstilladelse.