61995J0238

Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 14. marts 1996. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik. - Traktatbrud - Direktiv 93/67/EØF - Vurdering af risikoen for mennesker og miljøet ved farlige stoffer. - Sag C-238/95.

Samling af Afgørelser 1996 side I-01451


Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

Medlemsstater ° forpligtelser ° gennemfoerelse af direktiver ° manglende gennemfoerelse ° begrundelse ° ulovlighed

(EF-traktaten, art. 169)

En medlemsstat kan ikke paaberaabe sig bestemmelser, praksis eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til et direktiv ikke overholdes.

Parter


I sag C-238/95,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Laura Pignataro og Maria Condou-Durande, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Italienske Republik ved professor Umberto Leanza, chef for Udenrigsministeriets Servizio del contenzioso diplomatico, som befuldmaegtiget, bistaaet af avvocato dello Stato Pier Giorgio Ferri, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Italienske Ambassade, 5, rue Marie-Adélaïde,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik ved ikke at have vedtaget og givet underretning om de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 93/67/EOEF af 20. juli 1993 om fastsaettelse af principperne for vurderingen af risikoen for mennesker og miljoeet ved stoffer, der anmeldes i overensstemmelse med Raadets direktiv 67/548/EOEF (EFT L 227, s. 9), har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til naevnte direktiv og EF-traktaten,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer), J.C. Moitinho de Almeida, L. Sevón og M. Wathelet,

generaladvokat: N. Fennelly

justitssekretaer: R. Grass,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 1. februar 1996,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser


1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 6. juli 1995 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik ved ikke at have vedtaget og givet underretning om de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 93/67/EOEF af 20. juli 1993 om fastsaettelse af principperne for vurderingen af risikoen for mennesker og miljoeet ved stoffer, der anmeldes i overensstemmelse med Raadets direktiv 67/548/EOEF (EFT L 227, s. 9, herefter "direktivet"), har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til naevnte direktiv og EF-traktaten.

2 Direktivet, der blev udstedt i henhold til Raadets direktiv 67/548/EOEF af 27. juni 1967 om tilnaermelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 1967, s. 211), senest aendret ved Kommissionens direktiv 93/21/EOEF af 27. april 1993 (EFT L 110, s. 20), fastlaegger de almindelige principper, som de nationale myndigheder skal anvende ved vurderingen af risikoen for mennesker og miljoeet ved de markedsfoerte stoffer.

3 I medfoer af direktivets artikel 8, stk. 1, skulle medlemsstaterne senest den 31. oktober 1993 vedtage de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet og straks underrette Kommissionen herom.

4 Da Kommissionen ikke modtog nogen underretning fra Den Italienske Republik om foranstaltninger truffet af denne til gennemfoerelse af direktivet i den nationale retsorden, fremsendte den en aabningsskrivelse den 3. december 1993. Da denne skrivelse ikke blev besvaret, fremsatte Kommissionen den 29. september 1994 fremsatte en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Den Italienske Republik til at efterkomme direktivets bestemmelser inden to maaneder. Den italienske regering reagerede heller ikke paa den begrundede udtalelse.

5 Herefter anlagde Kommissionen denne sag. Kommissionen har gjort gaeldende, at Den Italienske Republik i henhold til traktatens artikel 5 og 189 samt direktivets artikel 8 var forpligtet til at gennemfoere direktivet fuldt ud inden for den fastsatte frist og underrette Kommissionen herom.

6 Den italienske regering har ikke bestridt, at direktivet ikke er blevet gennemfoert inden for den fastsatte frist. Den har anfoert, at forsinkelsen skyldes vanskeligheder ved gennemfoerelsen af direktivet, og har gjort gaeldende, at det under alle omstaendigheder forventes gennemfoert i italiensk ret snarest.

7 Ifoelge fast retspraksis (jf. f.eks. dom af 6.7.1995, sag C-259/94, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 1947, praemis 5) kan en medlemsstat ikke paaberaabe sig bestemmelser, praksis eller forhold i sin nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister i henhold til et direktiv ikke overholdes.

8 Det skal herefter fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 8, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme direktivet.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

9 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Da Kommissionen har nedlagt paastand om, at Den Italienske Republik paalaegges at betale sagens omkostninger, og da denne har tabt sagen, paalaegges det den at betale sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i Kommissionens direktiv 93/67/EOEF af 20. juli 1993 om fastsaettelse af principperne for vurderingen af risikoen for mennesker og miljoeet ved stoffer, der anmeldes i overensstemmelse med Raadets direktiv 67/548/EOEF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme direktiv 93/67.

2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.