1 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger - graenser - overholdelse af faellesskabsretten - traktatens bestemmelser om de frie varebevaegelser
(EF-traktaten, art. 30)
2 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - sygesikring - ydelser leveret i en anden medlemsstat - artikel 22 i forordning nr. 1408/71 - raekkevidde - godtgoerelse fra medlemsstaterne efter de gaeldende regler i den kompetente stat af laegeartikler, der er koebt i en anden medlemsstat - udelukket
(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 22)
3 Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - nationale bestemmelser om godtgoerelse af udgifter til laegebehandling, der er afholdt i en anden medlemsstat - koeb af laegeartikler - briller - krav om forhaandstilladelse fra den sociale sikringsinstitution i den stat, hvor den paagaeldende er forsikret - ulovligt - berettigelse - styring af udgifterne paa sundhedsomraadet - beskyttelse af den offentlige sundhed - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 30 og 36)
4 Den omstaendighed, at nationale bestemmelser vedroerer den sociale sikring, kan ikke udelukke anvendelsen af traktatens artikel 30.
Selv om faellesskabsretten ikke begraenser medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger, skal medlemsstaterne nemlig ikke desto mindre overholde faellesskabsretten ved udoevelsen af denne kompetence.
5 Artikel 22 i forordning nr. 1408/71 - som har til formaal at goere det muligt for den sikrede, som af den kompetente institution faar tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for dér at faa den efter hans tilstand fornoedne behandling, at modtage naturalydelser ved sygdom for den kompetente institutions regning, men efter lovgivningen i den stat, hvor ydelserne leveres, navnlig naar rejsen bliver noedvendig paa grund af den sikredes helbredstilstand, og uden at dette paafoerer ham yderligere udgifter - indeholder ikke regler om og er foelgelig paa ingen maade til hinder for, at medlemsstaterne efter de gaeldende regler i den kompetente stat godtgoer laegeartikler, der er koebt i en anden medlemsstat, selv om der ikke foreligger en forhaandstilladelse.
6 Traktatens artikel 30 og 36 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en social sikringsinstitution i en medlemsstat afslaar at yde en forsikret person godtgoerelse med det faste beloeb for et par briller med korrigerende brilleglas, der er koebt hos en optiker, som er etableret i en anden medlemsstat, med den begrundelse, at ethvert koeb af laegeartikler i udlandet skal godkendes paa forhaand.
Saadanne bestemmelser maa betegnes som en hindring for de frie varebevaegelser, fordi de tilskynder de socialt sikrede til at koebe de omhandlede produkter paa det nationale omraade frem for i andre medlemsstater, og de er derfor egnede til at haemme indfoerslen.
Bestemmelserne er hverken begrundet med, at der er en risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings oekonomiske ligevaegt, for den faste godtgoerelse af briller og korrigerende brilleglas, der er koebt i andre medlemsstater, har ingen indflydelse paa finansieringen af den sociale sikringsordning eller dennes stabilitet, eller med hensynet til den offentlige sundhed med henblik paa at sikre kvaliteten af de laegeartikler, der leveres til de sikrede i andre medlemsstater, for efter at betingelserne for adgang til og udoevelse af de lovregulerede erhverv er blevet omhandlet i faellesskabsdirektiver, foreligger der ved koeb af et par briller, der er ordineret af en oejenlaege, hos en optiker, der er etableret i en anden medlemsstat, garantier svarende til dem, der ydes, naar et par briller saelges af en optiker, der er etableret paa det nationale territorium.