1 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - faellesskabsbestemmelser - betingelser for anvendelse - udoevelse af retten til fri bevaegelighed
(EF-traktaten, art. 48; Raadets forordning nr. 1612/68, art. 7)
2 Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende - medlemsstaternes kompetence til selv at udforme deres sociale sikringsordninger - graenser - overholdelse af faellesskabsretten - traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevaegelighed
3 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - hoejere bidrag til sociale sikringsordninger for en arbejdstager, som i loebet af aaret har flyttet sin bopael fra en medlemsstat til en anden - ulovligt - begrundelse - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 48)
4 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - en arbejdstager, som har flyttet sin bopael fra en medlemsstat til en anden - bidrag til sociale sikringsordninger - beregning
5 Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - national lovgivning, der foreskriver hoejere bidrag til sociale sikringsordninger for en arbejdstager, der i loebet af aaret har flyttet sin bopael fra en medlemsstat til en anden - uforenelighed med faellesskabsretten - virkninger
(EF-traktaten, art. 48)
1 Traktatens artikel 48 og artikel 7 i forordning nr. 1612/68 kan paaberaabes af en arbejdstager over for den medlemsstat, i hvilken han er statsborger, saafremt han har boet og udoevet loennet beskaeftigelse i en anden medlemsstat.
Enhver statsborger i en medlemsstat, som har gjort brug af sin ret i henhold til arbejdskraftens frie bevaegelighed, og som har haft beskaeftigelse i en anden medlemsstat, er nemlig omfattet af de naevnte bestemmelsers anvendelsesomraade uanset sin bopael og sit statsborgerskab.
2 Den omstaendighed, at en national ordning vedroerer finansieringen af den sociale sikring, kan ikke udelukke anvendelsen af traktatens bestemmelser, herunder bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevaegelighed.
I mangel af en harmonisering paa faellesskabsplan tilkommer det hver medlemsstat i lovgivningen at fastsaette vilkaarene for retten eller forpligtelsen til at blive tilsluttet en social sikringsordning, men medlemsstaterne skal imidlertid overholde faellesskabsretten ved udoevelsen af denne kompetence.
3 Traktatens artikel 48 er til hinder for, at en medlemsstat afkraever en arbejdstager, der i loebet af et aar har flyttet sin bopael fra en medlemsstat til en anden for at udoeve loennet beskaeftigelse dér, hoejere bidrag til sociale sikringsordninger end dem, som under tilsvarende omstaendigheder skulle betales af en arbejdstager, som i hele aaret har opretholdt sin bopael i den paagaeldende medlemsstat, uden at den foerstnaevnte arbejdstager i oevrigt oppebaerer ekstra sociale ydelser. En saadan ordning med opkraevning af sociale bidrag vil nemlig kunne afholde en statsborger i en medlemsstat fra at forlade den medlemsstat, hvor han er bosiddende, for at udoeve loennet beskaeftigelse i en anden medlemsstat, og udgoer derfor en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed.
En saadan hindring kan hverken begrundes med den omstaendighed, at den foelger af en lovgivning, som har til formaal at forenkle og samordne opkraevningen af indkomstskat og bidrag til sociale sikringsordninger eller med, at der til andre opkraevningsmetoder er knyttet gennemfoerelsestekniske vanskeligheder, eller at der i visse situationer er andre fordele i forbindelse med indkomstbeskatningen, som kan medfoere kompensation eller endog overkompensation af skaden vedroerende bidrag til sociale sikringsordninger.
4 Ved bedoemmelsen af, om udgiften til bidrag til sociale sikringsordninger for en arbejdstager, der har flyttet sin bopael fra en medlemsstat til en anden for at udoeve loennet beskaeftigelse dér, er stoerre end for en arbejdstager, der har opretholdt sin bopael i samme medlemsstat, skal der tages hensyn til alle de indtaegter, der ifoelge den nationale lovgivning er relevante for fastsaettelsen af bidragsbeloebet, i givet fald ogsaa indtaegter af fast ejendom.
5 Saafremt den nationale lovgivning - der paalaegger en arbejdstager, der i loebet af et aar har flyttet sin bopael fra en medlemsstat til en anden for at udoeve loennet beskaeftigelse dér, hoejere bidrag til sociale sikringsordninger end dem, som under tilsvarende omstaendigheder skulle betales af en arbejdstager, som i hele aaret har opretholdt sin bopael i den paagaeldende medlemsstat, uden at den foerstnaevnte arbejdstager i oevrigt oppebaerer ekstra sociale ydelser - er i strid med traktatens artikel 48, har en arbejdstager, der flytter sin bopael fra en medlemsstat til en anden for at udoeve loennet beskaeftigelse dér, ret til, at hans bidrag til sociale sikringsordninger fastsaettes til samme niveau som de bidrag, der skal betales af en arbejdstager, der har opretholdt sin bopael i samme medlemsstat.