1. 

I denne traktatbrudssag har Kommissionen foreholdt Den Hellenske Republik, at den ikke inden for den fastsatte frist har gennemført Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler ( 1 ) i sin interne retsorden.

2. 

I henhold til direktivets artikel 44 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet inden den 1. juli 1993. Medlemsstaterne skulle desuden straks underrette Kommissionen om den skete gennemførelse.

3. 

Da Kommissionen ikke havde modtaget underretning herom fra Den Hellenske Republik, tilstillede Kommissionen den 9. august 1993 den græske regering en åbningsskrivelse, hvori den anmodede regeringen om at fremkomme med sine bemærkninger inden for en frist på to måneder. Skrivelsen blev ikke besvaret. Herefter fremsatte Kommissionen den 6. maj 1994 en begrundet udtalelse over for den græske regering, hvori regeringen blev anmodet om at efterkomme sin forpligtelse til at gennemføre direktivet inden for en frist på to måneder. Den begrundede udtalelse blev heller ikke besvaret, og Kommissionen anlagde derfor den 29. september 1995 sag ved Domstolen, jf. EF-traktatens artikel 169.

4. 

Den græske regering har ikke bestridt, at den ikke har gennemført direktivet i national ret inden for den fastsatte frist. Den har imidlertid nedlagt påstand om frifindelse. Regeringen har til støtte herfor gjort gældende, at der i november 1994 blev nedsat et udvalg, som skulle udføre det forberedende arbejde med henblik på gennemførelsen af direktivet. Endvidere havde et ministerium allerede udarbejdet og tilstillet det pågældende udvalg et forslag til dekret, udstedt af præsidenten, hvorved direktivets bestemmelser skulle gennemføres i national ret. Desuden havde det pågældende ministerium allerede den 27. august 1993 fremsendt direktivets ordlyd til alle de berørte organer i den offentlige sektor i form af et cirkulære. Cirkulæret indeholdt instrukser om en foreløbig anvendelse af direktivet.

5. 

Disse argumenter er ikke overbevisende. Når forholdet som anført af den græske regering er det, at de bestemmelser, der skal udstedes med henblik på direktivets gennemførelse i national ret, er under forberedelse, understreger det netop, at gennemførelsen ikke er sket inden for den fastsatte frist. Den græske regering kan heller ikke med held påberåbe sig det ovenfor nævnte ministerielle cirkulære. Domstolen har således allerede i flere domme fastslået, at »en rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke kan anses for at udgøre en gyldig opfyldelse af forpligtelserne i henhold til traktaten« ( 2 ).

6. 

Jeg skal derfor foreslå, at det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for fuldt ud at efterkomme Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler. Jeg skal endvidere foreslå, at Den Hellenske Republik dømmes til at betale sagens omkostninger.