61995C0015

1 I denne sag har Tribunal de grande instance de Morlaix i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen og gyldigheden af visse bestemmelser i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (1).

2 Spoergsmaalene blev rejst under en sag, som EARL de Kerlast, en landbrugsbedrift med begraenset ansvar, havde anlagt mod Union régionale de coopératives agricoles (herefter »Unicopa«) og mejeriet Coopérative du Trieux vedroerende henfoerelsen af en bestemt maelkemaengde til naevnte landbrugsbedrifts referencemaengde, hvilket resulterede i en tillaegsafgift paa grund af overskridelse af denne referencemaengde.

3 EARL de Kerlast beskaeftiger sig hovedsagelig med maelkeproduktion og disponerer over en individuel referencemaengde paa 365 045 liter maelk. Kergus, som baade er landmand og lastbilchauffoer, raader over en maelkebedrift, i forbindelse med hvilken han er tildelt en individuel referencemaengde paa 144 245 liter maelk. Ifoelge de franske myndigheder, som er kompetente med hensyn til anvendelsen af den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter, er Kergus ikke en SLOM-producent (2). SLOM-producenterne er de, som ikke har leveret maelk i loebet af den referenceperiode, som er valgt for tildeling af individuelle referencemaengder, fordi de har underskrevet en ikke-markedsfoeringsforpligtelse i medfoer af forordning (EOEF) nr. 1078/77 (3), og som i medfoer af forordning (EOEF) nr. 764/89 (4) opnaaede saerlige referencemaengder.

4 Den 11. september 1992 oprettede EARL de Kerlast og Kergus ved privat dokument et interessentskab, ifoelge hvilket EARL de Kerlast udnyttede Kergus' referencemaengde (144 245 liter) og denne som modydelse modtog 20% af den af interessentskabet solgte maelk.

5 Fra oktober 1992 til september 1993 henfoerte mejeriet Coopérative du Trieux, som er tilknyttet Unicopa og opkoeber af den af EARL de Kerlast producerede maelk, maelken til EARL de Kerlast's og Kergus' referencemaengde paa grundlag af oplysninger fra de to parter. Fra oktober maaned besluttede opkoebsmejeriet derimod at henfoere den samlede maelkemaengde, det havde koebt hos EARL de Kerlast, til dennes referencemaengde. Som foelge heraf overskred denne virksomhed sin individuelle referencemaengde, og i december 1993 og januar 1994 fradrog mejeriet Coopérative du Trieux de beloeb, som var betalt til EARL de Kerlast med tillaegsafgifter paa henholdsvis 26 022 FF og 83 134 FF.

6 Den 1. april 1994 anlagde EARL de Kerlast sag mod Coopérative du Trieux og Unicopa ved Tribunal de grande instance de Morlaix med paastand om, at den foretagne henfoerelse annulleredes, samt at landbrugsbedriften tilkendtes ret til betaling for sin samlede maelkeproduktion. Med henblik paa sagens afgoerelse fandt den nationale ret det noedvendigt at forelaegge Domstolen foelgende tre spoergsmaal:

»1) Kan artikel 7 i Raadets forordning nr. 857/84 fortolkes saaledes, at den indebaerer et forbud mod, at producenter opretter interessentskaber (som ifoelge deres natur ikke har nogen retsevne, ikke kan goeres gaeldende over for tredjemand og er af hemmelig karakter), idet dette betragtes som skjult bortforpagtning af kvoter, eller er saadanne interessentskaber tilladt som noedvendige strukturelle tilpasninger, jf. artikel 1 i forordning nr. 856/84?

2) Skal artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 og artikel 3a i forordning nr. 764/89 fortolkes saaledes, at de indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af producenten personligt?

3) Er EOEF-traktatens artikel 40, stk. 3, til hinder for, at en medlemsstat i medfoer af forordning nr. 857/84 af 31. marts 1984 (som aendret ved forordning nr. 764/89 af 20.3.1989) beslutter af forbyde interessentskaber og tillade saerlige sammenslutninger med henblik paa faelles drift (Groupements Agricoles d'Exploitation en Commun, GAEC) for saa vidt angaar maelkeproduktionen? (cirkulaere nr. 4019 af 20.11.1989 DPE/SPM/C 89); cirkulaere nr. 7051 af 14.11.1991 DEPSE/SDSA C 91)«

Inden jeg behandler disse spoergsmaal, skal jeg kort gennemgaa de for denne sag relevante faellesskabsbestemmelser.

De relevante lovbestemmelser

7 For at mindske uligevaegten mellem udbud og efterspoergsel paa maelk og mejeriprodukter samt de strukturelle overskud, der foelger heraf, blev der ved forordning (EOEF) nr. 856/84 (5) indfoert en aendring af den faelles markedsordning i denne sektor ved at indfoere en tillaegsafgiftsordning, der anvendtes fra den 2. april 1984. Systemet i denne kontrolordning for maelkeproduktion var foelgende:

- Der blev fastsat en samlet maengde for hele Faellesskabet, som udgjorde garantimaengden for maelkeproduktionen.

- Denne maengde blev fordelt mellem medlemsstaterne i forhold til de maengder, der var leveret paa deres omraade i kalenderaaret 1981 foroeget med 1% med undtagelse af den maengde, der blev henfoert til faellesskabsreserven, som blev oprettet med henblik paa at imoedekomme visse medlemsstaters og visse producenters saerlige behov.

- Hver medlemsstat fordelte sin garantimaengde mellem sine producenter ved at tildele disse en individuel referencemaengde, benaevnt »maelkekvoten«.

- En overskridelse af referencemaengden medfoerte, at producenterne forpligtes til at erlaegge en afgift, som skal daekke omkostningerne forbundet med salget af dette overskud. Det paahvilede enten producenten at erlaegge denne afgift (formel A) eller opkoeberen af maelk, som har ret til at vaelte afgiften over paa producenten (formel B), afhaengig af medlemsstatens valg. Den Franske Republik har valgt formel B.

8 De almindelige regler for gennemfoerelsen af denne tillaegsafgiftsordning blev vedtaget af Raadet i forordning nr. 857/84. I henhold hertil kunne medlemsstaterne vaelge 1981, 1982 eller 1983 som referenceperiode for beregningen af producenternes individuelle kvoter. De kunne endvidere oprette nationale reserver inden for garantimaengderne med henblik paa at tage hoejde for visse af deres producenters saerlige situation.

9 Artikel 7 i forordning nr. 857/84 regulerer det vanskelige spoergsmaal vedroerende overfoersel af referencemaengder. Der fastlaegges heri et grundprincip om referencemaengdens tilknytning til bedriften. Dette princip udtrykkes i den oprindelige udformning af artikel 7, stk. 1, som lyder saaledes:

»I tilfaelde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift overfoeres den tilsvarende referencemaengde helt eller delvis til koeberen, forpagteren eller arvingen ifoelge betingelser, der skal fastsaettes.«

Denne bestemmelses stk. 3, andet afsnit, goer det muligt for medlemsstaterne at bestemme, at en del af de overdragne referencemaengder kan tilfoejes den nationale reserve af referencemaengder.

10 I artikel 5 i forordning (EOEF) nr. 1371/84 (6) bestemtes, i forbindelse med anvendelsen af artikel 7 i forordning nr. 857/84, at erhververen modtager hele referencemaengden i tilfaelde af overdragelse af bedriften som helhed, og i tilfaelde af overdragelse af en eller flere dele heraf fordeles referencemaengden i forhold til de arealer, der anvendes til maelkeproduktionen eller paa grundlag af andre objektive kriterier, som fastsaettes af medlemsstaterne. Andre tilfaelde af overdragelse af kvoter, som har tilsvarende retsvirkninger for producenterne, ligestilledes med salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv.

11 Denne ordning om overfoersel af referencemaengder har efterfoelgende vaeret genstand for yderligere udvikling paa samme maade som tillaegsafgiftsordningen i dens helhed af hensyn til de aendringer, der skete i maelke- og mejeriproduktsektoren. Denne udvikling er karakteriseret ved opretholdelsen af grundprincippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften ved dennes overdragelse samt ved et stigende antal undtagelser til dette princip med henblik paa at fremme en vis omstrukturering af maelkeproduktionen.

12 Den foerste aendring i ordningen med overfoersel af referencemaengder blev indfoert ved forordning (EOEF) nr. 590/85 (7), som opretholder princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften, men som indfoerer to undtagelser med henblik paa at ophaeve vanskelige oekonomiske og sociale situationer. Forordningen bemyndiger medlemsstaterne til at tildele en forpagter, hvis kontrakt udloeber, og som har til hensigt at fortsaette maelkeproduktionen andetsteds, referencemaengder svarende til den bedrift, han forlader. Det samme gaelder for en producent, som ophoerer, i tilfaelde af overdragelse af jorden til offentlige myndigheder og/eller af hensyn til almenvellet.

13 Ved forordning (EOEF) nr. 2998/87 (8) blev der indfoert en ny aendring af princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften, idet midlertidige overdragelser af den del af den individuelle referencemaengde, som ikke ville blive udnyttet i loebet af et aar, blev tilladt. Medlemsstaterne kunne begraense disse overdragelsesforanstaltninger til visse kategorier af producenter og under hensyntagen til produktionsstrukturerne inden for maelkeproduktionen i de paagaeldende regioner eller indsamlingsomraader.

14 Ved forordning (EOEF) nr. 1546/88 (9) blev der indfoert visse nye regler for anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen, og forordning nr. 1371/84 blev ophaevet. I artikel 8 i forordning nr. 1546/88 opretholdes tilladelsen til midlertidige overdragelser af referencemaengder og i artikel 7 reguleres overfoerslen ved en fastholdelse og en praecisering af den forudgaaende ordning. Denne bestemmelse lyder saaledes:

»I forbindelse med anvendelsen af artikel 7 i forordning (EOEF) nr. 857/84 ... overfoeres referencemaengderne for producenter og opkoebere ... paa foelgende betingelser:

1) Ved salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift som helhed overfoeres den tilsvarende referencemaengde til den producent, som overtager bedriften.

2) Ved salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en eller flere dele af en bedrift fordeles den tilsvarende referencemaengde mellem de producenter, som overtager bedriften, i forhold til de arealer, der anvendes til maelkeproduktionen eller paa grundlag af andre objektive kriterier, som fastsaettes af medlemsstaterne ...

3) Nr. 1 og nr. 2, stk. 4, anvendes efter de forskellige nationale regler analogt med de oevrige tilfaelde af overdragelse, der har lignende virkninger for producenterne.

4) Naar der goeres brug af bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, og artikel 7, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 857/84 henholdsvis vedroerende overdragelse af jorder til offentlige myndigheder og/eller af hensyn til almenvellet og vedroerende en forpagtningskontrakts udloeb uden mulighed for at viderefoere forpagtningen paa tilsvarende betingelser, stilles den referencemaengde, der svarer til bedriften eller den del af bedriften, som overdrages, eller for hvilken forpagtningen ikke forlaenges, helt eller delvis til raadighed for den paagaeldende producent, saafremt denne har til hensigt at fortsaette med maelkeproduktion, og paa betingelse af, at den referencemaengde, der saaledes stilles til hans raadighed, og den maengde, der svarer til den bedrift, som han viderefoerer, eller paa hvilken han fortsaetter produktionen, ikke sammenlagt er stoerre end den referencemaengde, som han raadede over inden overdragelsen eller forpagtningskontraktens udloeb.

...«.

15 Muligheden for midlertidige overdragelser af referencemaengder blev opretholdt ved forordning (EOEF) nr. 3879/89 og nr. 1630/91 (10). Desuden blev princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften genstand for en ny undtagelse som foelge af den tyske genforening, eftersom forordning (EOEF) nr. 3577/90 (11) giver Forbundsrepublikken Tyskland mulighed for at tillade overfoersel af referencemaengder uden noedvendigvis at overdrage de tilsvarende bedrifter. Dette er imidlertid kun muligt i en begraenset periode og inden for rammeordningen.

16 Tillaegsafgiftsordningen er blevet forenklet og praeciseret ved udstedelsen af forordning (EOEF) nr. 3950/92 (12), som i et vist omfang har kodificeret de tidligere bestemmelser og forlaenget anvendelsen af ordningen for en syvaarig periode med virkning fra den 1. april 1993. Forordning nr. 3950/92 ophaever forordning nr. 857/84 og indfoerer derfor nye bestemmelser vedroerende ordningen om overfoersel af referencemaengder. Som det fremgaar af betragtningerne til forordning nr. 3950/92, skal referencemaengdernes mobilitet stadig reguleres af princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften; men »med henblik paa at fortsaette omstruktureringen af maelkeproduktionen og forbedre miljoeet boer visse undtagelser fra princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften udvides, og medlemsstaterne boer bemyndiges til at bevare muligheden for at gennemfoere nationale omstruktureringsprogrammer og indfoere en vis mobilitet for referencemaengder inden for et bestemt geografisk omraade og paa grundlag af objektive kriterier«.

17 Disse muligheder reguleres i artikel 6, 7 og 8 i forordning nr. 3950/92. Ifoelge artikel 6 har medlemsstaterne ret til at tillade midlertidige afstaaelser af kvoter og til at fastsaette betingelserne herfor. I artikel 7, stk. 1, udtrykkes princippet om referencemaengdens tilknytning til bedriften saaledes:

»Den referencemaengde, der er til raadighed paa en bedrift, overdrages sammen med bedriften ved salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv til de producenter, som overtager den, efter regler, som medlemsstaterne fastsaetter under hensyn til de arealer, der anvendes til maelkeproduktionen, eller under hensyn til andre objektive kriterier og eventuelt til en aftale mellem parterne. Den del af referencemaengden, der eventuelt ikke overdrages sammen med bedriften, overgaar til den nationale reserve.

De samme bestemmelser gaelder for andre overdragelser, der har lignende juridiske foelger for producenterne.

...«

18 Artikel 7, stk. 1, indeholder tillige en fravigelse af denne generelle regel i forbindelse med overdragelse af jorden til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, og stk. 2 indeholder en saadan undtagelse i tilfaelde af forpagtningskontrakternes udloeb. Ud over disse undtagelser fra princippet om kvotens tilknytning til bedriften, som allerede er tilladt i den tidligere lovgivning, fastsaettes der i artikel 8 i forordning nr. 3950/92, med henblik paa at gennemfoere omstruktureringen af maelkeproduktionen og forbedringen af miljoeet, tre yderligere undtagelser fra grundprincippet, som regulerer overfoerslen af referencemaengder. Medlemsstaterne, som vaelger at anvende disse, kan:

»...

- ved overdragelse af jord med henblik paa miljoeforbedring ... bestemme, at den referencemaengde, der er til raadighed paa den paagaeldende bedrift, stilles til raadighed for den hidtidige producent, hvis denne agter at fortsaette med maelkeproduktion

- paa grundlag af objektive kriterier fastsaette, i hvilke regioner og indsamlingsomraader overdragelser af referencemaengder mellem producenter fra bestemte kategorier uden overdragelser af den tilsvarende jord er tilladt med henblik paa at forbedre maelkeproduktionens struktur

- efter anmodning fra producenten til den kompetente myndighed eller til den organisation, som myndigheden har udpeget, tillade overdragelse af referencemaengder uden tilsvarende overdragelse af jord eller omvendt med henblik paa at forbedre maelkeproduktionens struktur paa bedriftsniveau eller at muliggoere ekstensivering af produktionen«.

19 Overdragelsen af referencemaengder skal altid finde sted mellem producenterne og skal vedroere en maelkebedrift. Saavel artikel 12 i forordning nr. 857/84 som artikel 9 i forordning nr. 3950/93 (13) definerer disse to udtryk enslydende. Saaledes forstaas ved producent »landmand, fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift ligger paa en medlemsstats geografiske omraade, og

- som saelger maelk eller andre mejeriprodukter direkte til forbrugeren

- og/eller leverer til opkoeberen«.

Bedriften defineres som »samling af produktionsenheder, hvis drift ledes af producenten, og som ligger paa en medlemsstats geografiske omraade«.

20 For saa vidt angaar ordningen med overfoersel af referencemaengder har artikel 7 i forordning nr. 857/84 og de bestemmelser, der supplerer den, samt - i endnu hoejere grad - artikel 6, 7 og 8 i forordning nr. 3950/92 givet medlemsstaterne en relativ vid befoejelse til i stoerre eller mindre grad at anvende undtagelserne fra princippet om kvotens tilknytning til bedriften. I Frankrig blev de nationale bestemmelser for anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen vedtaget ved dekret nr. 84-661 af 17. juli 1984 (14), der blev ophaevet ved dekret nr. 91-157 af 11. februar 1991 (15) og, hvad der er saerligt relevant for den foreliggende sag ved dekret nr. 87-608 af 31. juli 1987 om overdragelse af referencemaengder for maelk (16).

21 De vigtigste foranstaltninger i den franske lovgivning vedroerende overfoersel af maelkereferencemaengder er foelgende:

- Tillaegsafgiftsordningen administreres af Office national interprofessionnel du lait et des produits laitiers (Onilait).

- Overfoerslen af kvoter er betinget af en administrativ godkendelse fra praefekten i det departement, hvor bedriften er beliggende.

- Naar der som foelge af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv eller gave opstaar en sammenslutning af maelkebedrifter, som medfoerer en omfordeling af referencemaengder, foreskrives der fradrag af en vis procentdel af de overfoerte kvoter til fordel for den nationale reserve af referencemaengder, paa betingelse af, at den samlede kvote overstiger graensen paa 200 000 liter. Den del, der tilbageholdes til den nationale reserve, udgoer 50% af den overfoerte referencemaengde, naar erhververens kvote forud for omfordelingen oversteg 200 000 liter og 50% af den maengde, der overstiger graensen paa 200 000 liter, hvis erhververens referencemaengde var under denne graense foer overfoerslen.

- I tilfaelde af, at en maelkebedrift opdeles i en eller flere dele som foelge af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv eller gave, finder de samme kriterier anvendelse som i tilfaeldet med en sammenslutning af bedrifter for saa vidt angaar overfoerslen af referencemaengder og de fratrukne procentdele til fordel for den nationale reserve. Naar den overdragne del af bedriften er under 20 ha overfoeres den tilknyttede referencemaengde imidlertid automatisk til den nationale reserve.

- Naar erhververen af en bedrift ikke fortsaetter maelkeproduktionen, overgaar de til bedriften tildelte referencemaengder til den nationale reserve.

- Midlertidige afstaaelser eller »leasing« af kvoter er ikke tilladt.

22 Som det fremgaar, har Den Franske Republik, inden for rammerne af den befoejelse faellesskabslovgivningen giver den, begraenset den »private« mobilitet af kvoter mest muligt og indfoert en ordning med omfordeling af kvoter, som kontrolleres af myndighederne ved hjaelp af den nationale reserve af referencemaengder.

23 Eftersom de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, for saa vidt angaar de praejudicielle spoergsmaal, der er forelagt Domstolen, fandt sted i loebet af aarene 1992/93 og 1993/94, er de gaeldende faellesskabsregler vedroerende overfoersel af kvoter saavel artikel 7 i forordning nr. 857/84 og de bestemmelser, der har aendret denne, som den nye ordning, indfoert ved artikel 6, 7 og 8 i forordning nr. 3950/92; disse to forordninger ligner imidlertid i hoej grad hinanden.

Foerste spoergsmaal

24 Med det foerste spoergsmaal oensker Tribunal de grande instance de Morlaix oplyst, om maelkeproducenters stiftelse af interessentskaber udgoer en skjult bortforpagtning af kvoter, som er uforenelig med faellesskabsretten, eller om saadanne derimod skal anses for noedvendige strukturelle tilpasninger af maelkeproduktionen i artikel 1 i forordning nr. 856/84's forstand.

25 Interessentskabet er ifoelge fransk ret, jf. den nationale rets oplysninger, en selskabsform, som ifoelge dens natur ikke har nogen retsevne, ikke kan goeres gaeldende over for tredjemand og er af hemmelig karakter. Siden lov nr. 78-7 af 4. januar 1978 reguleres interessentskaber af artikel 1871 til 1872-2 i den franske code civil, hvori et interessentskab anses for en selskabskontrakt med vigtige saeregenskaber (17).

Interessentskabets vaesentligste saertraek bestaar i, at det ikke har nogen retsevne som foelge af, at det i medfoer af artikel 1871, stk. 1, ikke er indskrevet i handelsregisteret, selv om det er offentliggjort; en offentliggoerelse er ikke noedvendig, skoent dette sker i de fleste tilfaelde. Konsekvenserne af denne selskabstypes manglende retsevne er bl.a. foelgende: Det har ingen firmanavn eller hovedsaede, det kan ikke optraede som part i retssager, det har ingen selskabskapital eller sociale forpligtelser. Eftersom interessentselskabet ikke har egne aktiver, forbliver selskabsdeltagerne ejere af deres respektive indskud, medmindre der foreligger en bestemmelse om sameje, eller om, at en af selskabsdeltagerne, normalt direktoeren, skal administrere de i interessentskabet indskudte midler i forhold til tredjemand.

26 Anvendelsen af en kontrakttype som interessentskaber inden for maelkesektoren medfoerer nogle vanskeligheder som foelge af den hoeje grad af statsintervention. At stifte et interessentskab er fordelagtigt for producenterne, eftersom det ikke indebaerer, at bedriften overdrages til selskabet, og foelgelig heller ikke medfoerer nogen overfoersel af referencemaengder tilknyttet den paagaeldende bedrift - en overfoersel, som ville vaere underlagt forpligtelsen til at overfoere en vis procentdel af disse maengder til den nationale reserve. Det foerste af de af den nationale ret forelagte spoergsmaal kraever en undersoegelse af, hvorvidt anvendelsen af interessentskabsmodellen er forenelig med faellesskabsreglerne om overfoersel af maelkekvoter.

27 Som jeg allerede har naevnt reguleres overdragelsen af referencemaengder af princippet om kvotens tilknytning til bedriften i artikel 7 i forordning nr. 857/84, som aendret, suppleret og opretholdt ved artikel 7 i forordning nr. 3950/92. I disse bestemmelser betinges overfoerslen af kvoter af overdragelse af maelkebedriften ved salg, bortforpagtning eller arv. Denne opremsning er ikke udtoemmende, og overfoersel af kvoter er tilladt, hvor producenten overdrager bedriften paa en maade, hvis retsvirkninger svarer til de netop naevnte, f.eks. overdragelse ved gave, som fastsat i dekret nr. 87-608.

28 En overfoersel af referencemaengder paa en af disse, udtrykkeligt tilladte, maader kraever ifoelge fransk ret en administrativ godkendelse fra praefekten i det departement, hvor bedriften er beliggende. Endvidere medfoerer overfoersler af kvoter normalt fradrag af en vis procentdel af referencemaengderne med henblik paa at foroege den nationale reserve, som Frankrig anvender for at omfordele kvoter mellem producenterne for saaledes at omstrukturere og forbedre maelkeproduktionen. I oevrigt tilfalder de referencemaengder, som er tildelt en bedrift automatisk den nationale reserve, saafremt producenten ophoerer med at producere maelk.

29 Opregningen af de maader, hvorpaa bedrifter kan overdrages, som er indeholdt i faellesskabsbestemmelserne og i fransk ret, er ikke udtoemmende, og disse bestemmelser indeholder, som den franske regering har anfoert, ingen forpligtelse med hensyn til landbrugsbedriftens juridiske form. Foelgelig forhindrer hverken faellesskabslovgivningen eller den franske lovgivning om maelkekvoter i princippet stiftelsen af interessentskaber med henblik paa drift af maelkebedrifter, eftersom det drejer sig om en juridisk konstruktion, som er tilladt ifoelge fransk ret, hvor den reguleres af artikel 1871 til 1872-2 i code civil. Ikke desto mindre skal interessentskabet overholde de af faellesskabsretten og fransk ret paalagte krav om overfoersel af referencemaengder, og formaalet med interessentskabet maa ikke vaere at omgaa grundreglen om kvotens tilknytning til bedriften, medmindre en af undtagelserne finder anvendelse.

30 I denne forbindelse skal jeg foerst og fremmest bemaerke, at stiftelsen af et interessentskab ikke medfoerer nogen overdragelse af selskabsdeltagernes maelkebedrifter til fordel for interessentskabet, eftersom dette ikke har nogen retsevne og saaledes ingen selskabskapital. Jeg mener derfor, at selskabsdeltagernes kvoter i princippet ikke kan overfoeres til interessentskabet, da dette ville vaere i strid med princippet om kvotens tilknytning til bedriften, som i faellesskabslovgivningen er det afgoerende kriterium for overfoerslen af maelkekvoter. Et selskab af denne type udgoer »et kunstgreb« til omgaaelse af dette princip, naar en af selskabsdeltagerne producerer de andres referencemaengder, hvilket medfoerer en skjult »leasing« af kvoter. Som den franske regering anfoerer, medfoerer stiftelsen af denne selskabsform, at en producent kan overdrage sin kvote paa skjult vis og samtidig nominelt opretholde denne og opnaa en oekonomisk fordel, mens interessentskabets ledende deltager de facto kan omfordele referencemaengderne uden at faa overdraget de tilsvarende jorder og uden at skulle fradrage en vis procentdel af kvoterne til fordel for den nationale reserve.

31 Princippet om kvotens tilknytning til bedriften er blevet understreget af Domstolen, som i Herbrink-dommen (18) ved en aendring af tidligere praksis (19) fastslog, at »der for hele referencemaengdeordningen maa gaelde den hovedregel, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, i Raadets forordning nr. 857/84 og i artikel 5 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1371/84 ... som siden er erstattet af artikel 7 i Kommissionens forordning nr. 1546/88, hvorefter referencemaengden overfoeres med de arealer, der har givet anledning til dens tildeling«.

Som Kommissionen har anfoert i sit indlaeg, udtrykker kvotens tilknytning til jorden faellesskabslovgivers oenske om at udelukke, at enkeltpersoner kan forhandle om referencemaengder for saaledes at undgaa, at der, til fordel for visse producenter, sker en koncentration af kvoter, som fremmer intensive bedrifter. Efter min opfattelse har lovgiver med dette valg oensket at undgaa en koncentration af produktionen og at fremme udnyttelsen af jorder med henblik paa maelkeproduktion. Naar foerst der inden for maelkesektoren er indfoert en total kvotefordeling af produktionen ved hjaelp af et system med referencemaengder, kan disse to maal kun realiseres ved at forbyde den »private« kvotemobilitet og indfoere et »offentligt« overfoersels- eller mobilitetssystem, som i Frankrig fungerer saaledes, at Onilait kontrollerer samtlige kvoteoverfoersler, og ved, at kvoterne omfordeles mellem producenterne ved hjaelp af den nationale reserve.

I praksis er anvendelsen af dette administrative system med kontrol af produktionen og af overfoerslen af referencemaengder stoedt paa alvorlige problemer, eftersom producenterne for enhver pris oensker at faa flere referencemaengder for at knytte dem til deres produktion, uden samtidigt at faa overdraget de tilsvarende jorder. Derfor er der opstaaet et slags »sort marked« for kvoter ved anvendelsen af forskellige juridiske foranstaltninger, navnlig visse selskabsformer, hvorved producenterne soeger at profitere af referencemaengder, uden at deres bedrift foroeges (20). Hensigten med denne praksis er at omgaa anvendelsen af princippet om kvotens tilknytning til bedriften; blandt de foranstaltninger, som skal bekaempe saadanne forsoeg, skal naevnes det franske Landbrugsministeriums cirkulaere nr. 7051 af 14. november 1991, hvortil den nationale ret har henvist i den foreliggende sag.

32 Eftersom stiftelsen af interessentskaber, som har til formaal at skjule overdragelsen af maelkekvoter, er i strid med princippet om kvotens tilknytning til bedriften, opstaar der tvivl om, hvorvidt denne selskabsform er omfattet af en af undtagelserne fra dette princip, som gradvis er blevet indroemmet i faellesskabsretten. Disse undtagelser er baseret paa behovet for at tage hoejde for vanskelige oekonomiske og sociale situationer samt paa kravene om en strukturel tilpasning af maelkeproduktionen. I artikel 1 i forordning nr. 856/84 naevnes som tillaegsafgiftsordningens generelle maalsaetning styring af vaeksten i maelkeproduktionen og noedvendigheden af dens strukturelle udvikling og tilpasning, men de undtagelser, som er baseret paa denne anden maalsaetning, findes hovedsagelig i den aendrede version af artikel 7 i forordning nr. 857/84, som er suppleret af artikel 7 i forordning nr. 1546/88, samt i artikel 7 i forordning nr. 3950/92.

33 Jeg mener, at interessentskaber, som er stiftet med det formaal, at en selskabsdeltager udnytter en eller flere af de oevrige selskabsdeltageres referencemaengder, udgoer en skjult bortforpagtning af kvoter, som ikke er begrundet i nogen af de i faellesskabsretten indroemmede undtagelser, der goer det muligt at overfoere referencemaengder uden at overdrage bedriften.

34 I artikel 7 i forordning nr. 857/84 samt i de bestemmelser, der supplerer denne naevnes fire undtagelser, nemlig: midlertidige afstaaelse af kvoter, en ophoerende forpagters fortsaettelse af maelkeproduktionen andetsteds, en producents overdragelse af jord til de offentlige myndigheder og/eller til offentlig brug, og endelig overfoersel af kvoter i den tidligere Tyske Demokratiske Republik. Stiftelsen af et interessentskab, som medfoerer en afstaaelse af kvoter, kan kun omfattes af tilfaeldet med midlertidig afstaaelse af referencemaengder. Faellesskabslovgivningen gav imidlertid medlemsstaterne mulighed for at tillade »leasing« af maelkekvoter, og Den Franske Republik valgte, i dennes nationale lovgivning, ikke at tillade dem. Ydermere tillod faellesskabsreglerne afstaaelse af kvoter paa meget strenge betingelser: Afstaaelsen skal vaere delvis og begraenset til tolv maaneder, og overdrageren skal vaere i stand til at udnytte den samlede kvote i det efterfoelgende aar.

35 I artikel 8 i forordning nr. 3950/92 fastholdes de tidligere undtagelser fra princippet om kvotens tilknytning til bedriften, og der gives medlemsstaterne tre andre muligheder for at afvige herfra: I tilfaelde af en afgaaende producent, hvis jord overdrages med henblik paa miljoeforbedring, fastsaettelsen af regioner og omraader, hvor princippet ikke finder anvendelse paa bestemte kategorier af producenter og endelig undtagelser fra princippet efter anmodning fra producenten til den kompetente myndighed. I princippet kan et interessentskab, der har til formaal at skjule overfoersel af referencemaengder, heller ikke vaere begrundet i nogen af disse undtagelser.

36 Endelig skal jeg goere opmaerksom paa, at det forhold, at interessentskaberne, som har til hensigt at skjule overfoersel af kvoter, er uforenelige med de faellesskabsretlige regler om overfoersel af referencemaengder, er i overensstemmelse med Domstolens praksis paa omraadet, som knytter retten til referencemaengden til den direkte og faktiske maelkeproduktion og forhindrer salg af kvoter.

I Von Deetzen II- og Bostock-dommene (21) har Domstolen udtrykkeligt fastslaaet, at »ejendomsretten, saaledes som den er sikret i Faellesskabets retsorden, ikke indebaerer en ret til oekonomisk at udnytte en fordel - som f.eks. referencemaengder, der er tildelt i henhold til en faelles markedsordning - som ikke stammer fra den paagaeldendes ejendom eller erhvervsmaessige virksomhed«. Derfor fandt Domstolen i Von Deetzen II-dommen, at en tilbagefoersel til faellesskabsreserven, i forbindelse med overdragelse, af de referencemaengder, der saerligt var tildelt SLOM-producenter ved forordning nr. 764/89, var begrundet i noedvendigheden af at forhindre disse producenter i at anmode om tildeling af disse saerlige kvoter, ikke med henblik paa varigt at genoptage markedsfoeringen af maelk, men med henblik paa at opnaa en oekonomisk fordel ved at udnytte den markedsvaerdi, som referencemaengderne i mellemtiden havde opnaaet.

37 I lyset af ovenstaaende betragtninger mener jeg, at foerste spoergsmaal boer besvares saaledes: Stiftelsen af et interessentskab henhoerer ikke under de noedvendige strukturelle tilpasninger i den i artikel 1 i forordning nr. 856/84 omhandlede forstand, og oprettelsen af denne selskabsform er, for saa vidt den skjuler en afstaaelse af referencemaengder, uforenelig med artikel 7 i forordning nr. 857/84 i dennes aendrede version og med artikel 7 i forordning nr. 1546/88, som supplerer den, samt med artikel 7 i forordning nr. 3950/92.

Andet spoergsmaal

38 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 og artikel 3a i forordning nr. 764/89 indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen af den paagaeldende producent personligt.

39 Besvarelsen af dette spoergsmaal er kun noedvendig, saafremt de paagaeldende producenter, Kergus og EARL de Kerlast, er SLOM-producenter. Forordning nr. 764/89 blev udstedt af Raadet som foelge af Von Deetzen I- og Mulder-dommene (22) med henblik paa at tildele saerlige referencemaengder til SLOM-producenterne og vedroerer derfor udelukkende denne type producenter. Ifoelge de af den franske regering tilvejebragte oplysninger er Kergus, som afstaar de omtvistede referencemaengder, ikke en SLOM-producent, og EARL de Kerlast er det tilsyneladende heller ikke. Det er derfor i princippet unoedvendigt at besvare det andet spoergsmaal for at kunne loese tvisten i hovedsagen.

Tredje spoergsmaal

40 Med dette sidste spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om den forskellige behandling af interessentskaber og Groupements Agricoles d'Exploitation en Commun (herefter »GAEC«), for saa vidt angaar maelkeproduktion, som praktiseres af en medlemsstat med hensyn til anvendelsen af disse to selskabstyper i forbindelse med overfoersel af maelkekvoter, er forenelig med EF-traktatens artikel 40, stk. 3. Denne forskellige behandling foelger af to cirkulaerer fra Landbrugsministeriet, som omhandler anvendelsen af faellesskabslovgivningen om overfoersel af referencemaengder i Frankrig.

41 Den nationale ret henviser til to cirkulaerer, det ene fra 1989 og det andet fra 1991. Cirkulaeret fra 1989 vedroerer udelukkende SLOM-producenternes situation og har ingen relevans for besvarelsen af det stillede spoergsmaal. Derimod er Landbrugsministeriets cirkulaere nr. 7051 af 14. november 1991, DEPSE/SDSA C 91 (herefter »cirkulaeret af 1991«) relevant i denne henseende, ligesom cirkulaere nr. 7008 af 25. marts 1993, DEPSE/SDSA C 93 (herefter »cirkulaeret af 1993«), som den nationale ret ikke har naevnt i forbindelse med sit spoergsmaal.

42 I cirkulaeret af 1991 henledes de kompetente nationale myndigheders opmaerksomhed paa visse retlige foranstaltninger, benaevnt »kunstgreb«, som er opstaaet i Frankrig med henblik paa at omgaa faellesskabslovgivningen, der knytter overfoerslen af kvoter til overdragelsen af tilsvarende jorder. Blandt saadanne svigagtige fremgangsmaader naevner cirkulaeret stiftelsen af privatretlige sammenslutninger, navnlig interessentskaber, hvortil selskabsdeltagerne indskyder kvoter uden at overdrage jorder, to producenters indgaaelse af samtidige forpagtningskontrakter vedroerende kvaeg og tjenesteydelser vedroerende indsamling og forpagtning af referencemaengder, hvilket ikke er tilladt i Frankrig. I cirkulaeret anfoeres, at overfoerslen af kvoter mellem producenter ved hjaelp af et selskab, som er oprettet uden indskud af jorden, er ulovlig, idet det er i strid med princippet om kvotens tilknytning til jorden. Stiftelsen af et saadant selskab er ugyldig, eftersom dets formaal er ulovligt. Endelig naevner cirkulaeret af 1991 de retsmidler, der kan anvendes for at forhindre disse ulovlige fremgangsmaader. For saa vidt angaar interessentskaberne anmodes de myndigheder i departementerne, der er ansvarlige for udstedelsen af tilladelser til overfoersler af kvoter, ifoelge cirkulaeret, om at naegte tilladelse hertil, ogsaa selv om selskabsdeltagerne indskyder jorder, eftersom denne virksomhedstype ikke har nogen retsevne, ikke kan paaberaabes over for tredjemand, og selskabsdeltagerne forbliver indehavere af deres respektive maelkekvoter. De opkoebende mejerier skal kraeve, at producenterne fremlaegger en administrativ godkendelse af overfoersel af kvoter, og saafremt en saadan ikke foreligger, skal de afvise omfordelingen af referencemaengder, saaledes at de maelkemaengder, som hver producent har koebt, skal tillaegges dennes individuelle kvote.

43 I oevrigt foreslaar cirkulaeret af 1993 producenterne en selskabsform, delvis GAEC med henblik paa maelkeproduktion, som kan anvendes af dem, der varigt oensker at slutte sig sammen om maelkeproduktionen med henblik paa at rationalisere produktionen og forbedre arbejdsvilkaarene. En selskabsform som GAEC med henblik paa maelkeproduktion goer det muligt for selskabsdeltagerne at sammenlaegge deres kvoter uden noedvendigvis at overdrage tilsvarende jorder, og udgoer derfor en undtagelse fra princippet om kvotens tilknytning til bedriften, som er tilladt ved cirkulaeret af 1993, der dog paalaegger selskabsdeltagerne at opfylde en raekke betingelser for at undgaa, at denne mulighed bliver et middel til skjult bortforpagtning eller afstaaelse af referencemaengder.

44 GAEC er en privatretlig sammenslutning af landmaend, som samarbejder under betingelser, der kan sammenlignes med dem, der gaelder for en familieejet bedrift. GAEC er underlagt en betydelig kontrol fra de offentlige myndigheders side (selskabernes stiftelse betinges af en administrativ godkendelse), og de har form af faglige sammenslutninger, hvor deltagernes arbejde er en noedvendighed, og som udgoer selskabslignende enheder, som myndighederne indroemmer visse rettigheder (23). Der kan vaere tale om fuldstaendige GAEC-typer, saafremt selskabsdeltagerne er faelles om samtlige deres bedrifter og arbejde, eller delvise typer, saafremt selskabsdeltagerne kun indskyder en del af deres bedrifter og kun samarbejder om en af deres landbrugsaktiviteter.

45 Selskabsformen GAEC med henblik paa maelkeproduktionen er beskrevet i cirkulaeret af 1993 som en selskabsform, der goer det muligt for producenterne at have faelles kvaegbesaetning, maskiner, bygninger og foder, samtidig med at de bevarer deres jorder og de hermed tilknyttede maelkekvoter. GAEC kumulerer deltagernes referencemaengder og kan producere en maengde maelk, der svarer til deltagernes samlede individuelle maelkekvoter. Alene aktive maelkeproducenter, der raader over kvoter, og som personligt udoever en anden form for landbrug, kan vaere deltager i et GAEC. Selskabsdeltagerne deltager personligt og faktisk i maelkeproduktionen i et GAEC. Endelig fremgaar referencemaengdernes status i forbindelse med en delvis GAEC klart af cirkulaeret af 1993.

46 Efter at jeg har beskrevet den forskellige behandling af interessentskaber og delvise GAEC med henblik paa maelkeproduktion, som foelger af cirkulaererne af 1991 og 1993, skal jeg tage stilling til, om traktatens artikel 40, stk. 3, finder anvendelse i denne situation.

47 I denne henseende skal jeg understrege, at ifoelge artikel 40, stk. 3, skal den faelles ordning af markederne for landbrugsvarer, som er fastlagt i forbindelse med den faelles landbrugspolitik, »udelukke enhver form for forskelsbehandling af Faellesskabets producenter eller forbrugere«. Det foelger af Domstolens faste praksis, at »forbuddet mod forskelsbehandling blot [er] en konkretisering af det almindelige lighedsprincip, der udgoer en del af faellesskabsrettens grundlaeggende principper ... og hvorefter ensartede situationer ikke maa behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet ...« (24).

48 Dette forbud mod forskelsbehandling finder anvendelse paa faellesskabsbestemmelserne om den faelles markedsordning inden for sektoren for maelk og mejeriprodukter samt paa de af medlemsstaterne vedtagne bestemmelser om denne faelles markedsordning. Dette foelger af Domstolens praksis, hvorefter »principperne for beskyttelse af de grundlaeggende rettigheder ogsaa [er] bindende for medlemsstaterne, naar disse gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, og det paahviler foelgelig medlemsstaterne i videst muligt omfang at anvende disse bestemmelser saaledes, at de naevnte principper ikke tilsidesaettes« (25).

Dette almindelige princip er genstand for en saerlig og udtrykkeligt accepteret anvendelse med hensyn til anvendelsen af det i EOEF-traktatens artikel 40, stk. 3, indeholdte princip om forbud mod forskelsbehandling, eftersom »det [navnlig] fremgaar af Domstolens praksis, at EOEF-traktatens artikel 40, stk. 3, omfatter alle foranstaltninger vedroerende de faelles markedsordninger, uanset hvilken myndighed der traeffer dem. Bestemmelsen er foelgelig bindende for medlemsstaterne, naar de gennemfoerer markedsordningen« (26). Graff-dommen har saaledes anvendt denne bestemmelse paa reglerne vedroerende beregningen af referencemaengden, som Forbundsrepublikken Tyskland havde vedtaget i forbindelse med gennemfoerelsen af faellesskabslovgivningen vedroerende tillaegsafgiftsordningen.

49 I denne sag foelger den mulige tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, som den nationale ret har anfoert, af den forskellige behandling i cirkulaererne af 1991 og 1993 af producenterne i et delvis GAEC med hensyn til maelkeproduktion og af producenterne i et interessentskab. Mens overfoersel af kvoter til et saadant GAEC med hensyn til maelkeproduktion uden overdragelse af tilsvarende jorder er tilladt, betragtes interessentskaber som retlige foranstaltninger, der ikke kan finde anvendelse til sammenslutning af maelkebedrifter med den begrundelse, at de udgoer en kilde til eventuel svig i forhold til princippet om kvotens tilknytning til bedriften.

50 Jeg mener ikke, at de franske cirkulaerer er i strid med EF-traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, eftersom den forskellige behandling af GAEC med hensyn til maelkeproduktion og af interessentskaber beror paa det forhold, at der ikke er tale om sammenlignelige situationer. Som anfoert af Kommissionen beror anerkendelsen af en selskabsform og forbuddet mod en anden paa den forskel, der er mellem disse to selskabsformers retlige status, hvilket klart fremgaar af national ret. Der er ingen tvivl om, at GAEC-selskabsformen udgoer et retligt instrument, som er bedre egent til driften af maelkebedrifter og de hermed tilknyttede referencemaengder end interessentskaberne, navnlig af foelgende grunde:

- GAEC har i modsaetning til interessentskaberne retsevne.

- Stiftelsen af et GAEC er betinget af en administrativ godkendelse og selskabet er underlagt hyppig kontrol fra myndighedernes side, hvorimod interessentskaber normalt har en hemmelig karakter, som bevirker, at hverken myndighederne eller tredjemand har kendskab hertil.

- Et GAEC kraever, at samtlige producenter fortsaetter deres faelles maelkeproduktion og udfoerer deres arbejde inden for GAEC-selskabet. Derimod medfoerer interessentskaberne oftest, at maelkeproduktionen varetages af den administrerende selskabsdeltager uden medvirken fra de oevrige deltagere.

51 Endvidere har artikel 8 i forordning nr. 3950/92 indfoert nye undtagelser fra princippet om kvotens tilknytning til bedriften. En af disse goer det muligt for medlemsstaterne, efter anmodning fra producenten til den kompetente nationale myndighed, at tillade overdragelse af referencemaengder uden tilsvarende overdragelse af jord eller omvendt med henblik paa at forbedre maelkeproduktionens struktur eller at muliggoere ekstensivering af produktionen. Tilladelsen til et GAEC med henblik paa maelkeproduktion, som indeholdt i cirkulaeret af 1993, er efter min mening begrundet i denne undtagelse.

52 Foelgelig er det i EF-traktatens artikel 40, stk. 3, indeholdte forbud mod forskelsbehandling ikke til hinder for, at en medlemsstat tillader, at maelkebedrifter drives ved hjaelp af et GAEC, og forbyder stiftelsen af interessentskaber med samme formaal.

Forslag til afgoerelse

53 Paa grundlag af det anfoerte foreslaar jeg Domstolen at besvare de af Tribunal de grande instance de Morlaix forelagte spoergsmaal saaledes:

»1) Stiftelsen af interessentskaber henhoerer ikke under de noedvendige strukturelle tilpasninger, som omhandlet i artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1994 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter, og stiftelsen af denne selskabsform er, i det omfang den skjuler en overfoersel af referencemaengder, uforenelig med artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter i dens aendrede version, og med artikel 7 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1546/88 af 3. juni 1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68, som supplerer den, samt med artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillaegsafgift paa maelk og mejeriprodukter.

2) EF-traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, er ikke til hinder for, at en medlemsstat forbyder stiftelsen af interessentskaber, men tillader stiftelse af GAEC med henblik paa driften af maelkebedrifter.«

(1) - EFT L 90, s. 13.

(2) - Denne forkortelse staar for: Staking van de Levering van melk en zuivelprodukten en Omschakeling van het Melkveebestand (ophoer med levering af maelk og mejeriprodukter og omlaegning af kvaegbestanden).

(3) - Raadets forordning af 17.5.1977 om indfoerelse af en praemieordning for ikke-markedsfoering af maelk og mejeriprodukter og for omstilling af malkekvaegsbesaetninger (EFT L 131, s. 1).

(4) - Raadets forordning af 20.3.1989 om aendring af forordning (EOEF) nr. 857/84 (EFT L 84, s. 2).

(5) - Raadets forordning af 31.3.1984 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 10).

(6) - Kommissionens forordning af 16.5.1984 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 132, s. 11).

(7) - Raadets forordning af 26.2.1985 om aendring af forordning (EOEF) nr. 857/84 (EFT L 68, s. 1).

(8) - Raadets forordning af 5.10.1987 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 285, s. 1).

(9) - Kommissionens forordning af 3.6.1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 139, s. 12).

(10) - Raadets forordning af 11.12.1989 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 378, s. 1) og Raadets forordning af 13.6.1991 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 150, s. 19).

(11) - Raadets forordning af 4.12.1990 om overgangsforanstaltninger inden for landbrugssektoren og om de noedvendige tilpasninger som foelge af Tysklands forening (EFT L 353, s. 23).

(12) - Raadets forordning af 28.12.1992 om en tillaegsafgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 405, s. 1).

(13) - I artikel 9 i forordning nr. 3950/92 er udtrykket »paa Faellesskabets geografiske omraade« i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 1560/93 af 14.6.1993 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3950/92 blevet erstattet af »paa en medlemsstats geografiske omraade« (EFT L 154, s. 30).

(14) - JORF af 21.7.1984, s. 2373.

(15) - JORF af 13.2.1991, s. 2199.

(16) - JORF af 8.8.1987, s. 8727.

(17) - Jf. J. Deruppé: »Sociétés en participation«, Juris-classeurs, Traité des sociétés, bind 3, haefte 44-10, 44-20, 44 C og 44 D, og J. Hamel, G. Lagarde og A. Jauffre: Traité de droit commercial, del I, bind 2, Dalloz, Paris 1980, s. 196-205.

(18) - Dom af 27.1.1994, sag C-98/91, Sml. I, s. 223, praemis 13.

(19) - Dom af 13.7.1989, sag 5/88, Wachauf, Sml. s. 2609, praemis 15, af 10.1.1992, sag C-177/90, Kuehn, Sml. I, s. 35, og af 19.5.1993, sag C-81/91, Twijnstra, Sml. I, s. 2455, praemis 25.

(20) - Jf. i denne henseende A. Boon-Falleur: »Le point sur les quotas laitiers«, Revue de droit rural, nr. 1984, juni/juli 1990, s. 297, E. Lemonier: »Dix ans de quotas laitiers«, Revue de droit rural, nr. 226, oktober 1994, s. 393, og Y. Petit: »Organisation communes de marchés«, Répertoire de droit communautaire, Dalloz, 1995, s. 14-15.

(21) - Dom af 22.10.1991, sag C-44/89, Sml. I, s. 5119, praemis 27, og af 24.3.1994, sag C-2/92, Sml. I, s. 955, praemis 19.

(22) - Domme af 28.4.1988, sag 170/86, Sml. s. 2355, og sag 120/86, Sml. s. 2321.

(23) - Jf. herom C. Dypeyron: »GAEC (Groupement Agricole d'Exploitation en Commun)«, Juris-classeurs, Traité des sociétés, bind 8, haefte 179-7-A og 179-7-B.

(24) - Dom af 14.7.1994, sag C-351/92, Graff, Sml. I, s. 3361, praemis 15. Jf. ligeledes dom af 21.2.1990, forenede sager C-267/88 - C-285/88, Wuidart m.fl., Sml. I, s. 435, og de naevnte Kuehn- og Herbrink-domme.

(25) - De naevnte Wachauf- og Bostock-domme, henholdsvis praemis 19 og 16.

(26) - Naevnte Graff-dom, praemis 18, jf. ligeledes dom af 25.11.1986, forenede sager 201/85 og 202/85, Klensch m.fl., Sml. s. 3477, praemis 8.