61994B0295

++++

Saerlige rettergangsformer ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning om paalaeggelse af boede ° betingelser ° sikkerhedsstillelse ° lovlighed ° graenser ° saerlige omstaendigheder

(EOEF-traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

Det tilkommer kun den ret, der traeffer afgoerelse vedroerende en begaering om foreloebige forholdsregler, at anordne en udsaettelse af forpligtelsen for den sagsoegende virksomhed til at stille banksikkerhed for betaling af en boede, der er paalagt virksomheden, saafremt der foreligger saerlige omstaendigheder, herunder bl.a., at tilvejebringelsen af en bankgaranti vil kunne bringe virksomhedens levedygtighed i fare, eller at de klagepunkter, der er fremsat under hovedsagen for at opnaa proevelse af den beslutning, som paalaegger boeden, umiddelbart ses at afsloere forhold, som vil kunne rejse alvorlig tvivl om beslutningens lovlighed.

Med hensyn til de vanskeligheder, som sagsoegeren som foelge af sin oekonomiske situation maa forvente, saafremt der til en bank indgives anmodning om tilvejebringelse af den af Kommissionen kraevede garanti, kan der hermed ikke antages at foreligge uovervindelige vanskeligheder med den ene begrundelse, at bankens medvirken betinges af, at selskabsdeltagerne erklaerer at ville overtage en haeftelse med deres personlige formueaktiver. I betragtning dels af den offentlige interesse, som knytter sig til gennemfoerelsen af Kommissionens beslutninger og til varetagelsen af Faellesskabets oekonomiske interesser, og dels af de fordele, som for selskabsdeltagerne kan flyde af selskabets konkurrencebegraensende adfaerd, maa det saaledes anses for passende at tage hensyn til deltagernes eventuelle muligheder for at bistaa selskabet med henblik paa at fremskaffe en bankgaranti.

I sag T-295/94 R,

Buchmann GmbH, Rinnthal (Tyskland), ved advokat Helmut Braun, Dresden,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Bernd Langeheine og Richard Lyal, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

angaaende en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning 94/601/EF af 13. juli 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/C/33.833 ° Karton, EFT L 243, s. 1) i det omfang, sagsoegeren ved beslutningen paalaegges at betale en boede, idet sagsoegeren dog samtidig skal fritages for at skulle fremskaffe en bankgaranti,

har

PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

afsagt foelgende

Kendelse

Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger

1 Den 13. juli 1994 vedtog Kommissionen beslutning 94/601/EF om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (IV/C/33.833 ° Karton, EFT L 243, s. 1, herefter benaevnt "beslutningen"). Ifoelge beslutningens artikel 1 har de deri naevnte 19 kartonleverandoerer, herunder sagsoegeren, overtraadt traktatens artikel 85, stk. 1, ved at deltage i en aftale og samordnet praksis, i medfoer af hvilken de foretog forskellige handlinger i strid med konkurrencereglerne i faellesmarkedet. De paagaeldende handlinger redegoeres der for i artikel 1.

2 I beslutningen anfoeres det, at den paagaeldende praksis blev ivaerksat inden for rammerne af "arbejdsgruppen karton" (herefter benaevnt "AG karton"), hvoraf et betydeligt antal europaeiske kartonproducenter var medlemmer. Det fremgaar tillige af beslutningen, at AG karton i referenceperioden, dvs. fra 1986 til 1991, havde forskellige udvalg til raadighed, herunder bl.a. "Presidents Working Group" (herefter benaevnt "PWG"), "President Conference" og "Joint Marketing Committee" (herefter benaevnt "JMC"). Det anfoeres fremdeles i beslutningen, at PWG bestod af de otte foerende kartonproducenter og traf beslutninger om baade tidspunkterne for og stoerrelsen af de prisforhoejelser, som kartonproducenterne skulle gennemfoere. Der opnaaedes ogsaa enighed om visse arrangementer mellem deltagerne med hensyn til deres respektive markedsandele med det formaal at sikre, at gennemfoerelsen af de samordnede prisinitiativer ikke blev truet af en situation, hvor udbuddet oversteg efterspoergslen. PWG' s arbejdsresultater blev regelmaessigt indberettet til "President Conference", i hvilken samtlige de virksomheder, beslutningen er rettet til, ifoelge beslutningens 42. betragtning er repraesenteret. JMC, som samtlige europaeiske kartonproducenter var repraesenteret i, havde til hovedformaal at gennemfoere de i PWG aftalte prisforhoejelser.

3 Ved beslutningens artikel 3 paalaegges der sagsoegeren en boede paa 2,2 mio. ECU for de overtraedelser, som er fastslaaet i artikel 1. Artikel 4 bestemmer, at de boeder, der paalaegges ved artikel 3, senest tre maaneder efter datoen for meddelelsen af beslutningen indbetales i ecu.

4 Ved skrivelse af 1. august 1994 forkyndte Kommissionen beslutningen for sagsoegeren. I skrivelsen praeciseredes det, at Kommissionen, saafremt sagsoegeren anlagde sag ved Retten, ikke ville tage skridt til at inddrive boeden, saa laenge sagen verserede. Det maatte dog vaere en betingelse, at fordringen var rentebaerende med virkning fra dagen for betalingsfristens udloeb, og at der senest paa dette tidspunkt fremskaffedes en bankgaranti, som skulle godkendes af Kommissionen og vaere stor nok til at daekke skyldens hovedstol samt renter og paaloebne forhoejelser.

5 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 28. september 1994 har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af beslutningen.

6 Ved saerskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den 14. oktober 1994 har sagsoegeren i medfoer af EF-traktatens artikel 185 indgivet naervaerende begaering om udsaettelse af beslutningens gennemfoerelse i det omfang, hvori der ved denne paalaegges sagsoegeren at betale en boede, idet sagsoegeren dog samtidig skal fritages for at skulle fremskaffe en bankgaranti.

7 Kommissionen har fremsat bemaerkninger til denne begaering om foreloebige forholdsregler den 2. november 1994. Parterne har afgivet mundtlige indlaeg den 25. november 1994.

Retlige bemaerkninger

8 I henhold til EF-traktatens artikel 185 og 186, sammenholdt med artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1), som aendret ved Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21) kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.

9 Ifoelge artikel 104, stk. 2, i Rettens procesreglement skal de begaeringer om foreloebige forholdsregler, som er omhandlet i traktatens artikel 185 og 186, angive de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal have en foreloebig karakter i den forstand, at de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 26.10.1994, forenede sager T-231/94 R, T-232/94 R og T-234/94 R, Transacciones Marítimas m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 0000, praemis 20).

Parternes argumenter

10 For at paavise, at sagsoegerens krav umiddelbart maa bedoemmes som berettiget, paaberaabes fire af de klagepunkter, der er rejst i hovedsagen, og som angaar henholdsvis en fejl vedroerende varigheden af sagsoegerens deltagelse i den af Kommissionen antagne overtraedelse, en vildfarelse vedroerende sagsoegerens deltagelse dels i en udveksling af brancheoplysninger ° hvis formaal angiveligt har vaeret at gennemfoere de omtvistede konkurrencebegraensninger ° og dels i AG kartons "President Conferences", ligesom det sagsoegende selskab protesterer mod, at visse beviser er blevet fremskaffet paa retsstridig vis.

11 Til stoette for det foerste klagepunkt har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen i anden betragtning samt i beslutningens konklusion beskylder selskabet for at have deltaget i den paatalte aftale fra midten af 1986. Men som det fremgaar af tabel 4, der er bilagt beslutningen, og som indeholder oplysning om JMC' s moeder samt den korrespondance, som gik forud for beslutningen og meddelelsen af den individuelle paatale af 21. december 1992, kan sagsoegerens deltagelse i den paastaaede overtraedelse tidligst anses for paabegyndt i 1988.

12 Det andet klagepunkt hviler paa, at Kommissionen med sin udtalelse i beslutningen om, at samtlige de involverede virksomheder, herunder de smaa producenter, via informationsudveksling har deltaget i overvaagningen af ordrebeholdningerne, og hvad sagsoegeren angaar, har gjort sig skyldig i en urigtig bedoemmelse af faktum, saaledes som det fremgaar baade af en skrivelse, som sagsoegeren tilstillede Kommissionen den 13. august 1991, og af de statistikker, som Kommissionen raadede over.

13 Med det tredje klagepunkt har sagsoegeren gjort gaeldende, at man i modsaetning til, hvad der fremgaar af beslutningens 42. betragtning, aldrig har deltaget i en "President Conference", hvilket Kommissionen selv har erkendt i tabel 3 og 7, der er bilagt beslutningen, samt i en skrivelse af 1. marts 1994 til sagsoegeren.

14 I forbindelse med sit fjerde klagepunkt har sagsoegeren henholdt sig til hoering af 20. december 1993 tilrettelagt af Kommissionen, hvorunder sagsoegeren ikke havde ladet sig repraesentere. Sagsoegeren goer gaeldende, at Kommissionens repraesentant ifoelge ordlyden af det referat, sagsoegeren fik tilstillet af en tredjemand under hoeringen, udtalte foelgende: "De producenter, som i praksis mere eller mindre har erkendt hele paatalen (og jeg skal i oevrigt gerne berigtige, hvis jeg har taget fejl), er efter min mening Buchmann ... De har i det vaesentlige erkendt klagepunkterne mod dem." Hvad angaar sagsoegeren foreligger der hermed en fejlagtig udtalelse, som foerst kunne dementeres ved skrivelse af 2. februar 1994. Heraf foelger efter sagsoegerens opfattelse, at samtlige de beviser, Kommissionen var i stand til at indsamle under hoeringen og senere, er fremskaffet paa retsstridig vis, for Kommissionen vildledte forsaetligt de i sagen involverede virksomheder.

15 Hvad angaar spoergsmaalet om uopsaettelighed har sagsoegeren gjort gaeldende, at fremskaffelsen af en bankgaranti som kraevet af Kommissionen, saa laenge boeden ikke er betalt, bringer virksomhedens levedygtighed alvorligt i fare og udgoer en betydelig risiko for tab af 450 arbejdspladser. Da selskabets egenkapital allerede er utilstraekkelig henset til saavel de af selskabet akkumulerede tab som den noedvendige kapitalforsyning med henblik paa muligheden for en senere betaling af boeden, afskaerer fremskaffelsen af en garanti af en stoerrelse som forudset selskabet fra muligheden for ny kapitaltilfoersel. Forholdet er nu det, at sagsoegeren i de kommende maaneder har behov for yderligere laanoptagning for at kunne varetage sine virksomhedsbehov. Efter et varsel ved skrivelse af 11. august 1994, der er bilagt begaeringen om foreloebige forholdsregler, har sagsoegerens bankforbindelse i mellemtiden givet selskabet meddelelse om, at man lukker sagsoegerens hidtil aftalte vekselkredit. Sagsoegeren tilfoejer, at selv en senere tilbagebetaling eller tilkendelse af skadeserstatning og renter efter en eventuel annullation af beslutningen ikke kan genoprette de overordentligt haarde konsekvenser af, en garanti fremskaffes.

16 Kommissionen har indledningsvis fremhaevet, at Retten i denne sag alene under ganske saerlige omstaendigheder kan imoedekomme en begaering som den, sagsoegeren har fremsat, og som tager sigte paa udsaettelse af gennemfoerelsen af en beslutning i det omfang, beslutningen forpligter sagsoegeren til at fremskaffe en bankgaranti svarende til stoerrelsen af den boede, der er blevet paalagt af sagsoegeren. Saadanne saerlige omstaendigheder foreligger imidlertid ikke i sagen, da sagsoegeren ikke har paavist uopsaettelighed eller angivet de faktiske eller retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel er berettiget.

17 Som svar paa klagepunktet om en fejltagelse vedroerende varigheden af sagsoegerens deltagelse i den overtraedelse, Kommissionen har antaget, henviser Kommissionen til 161. betragtning og artikel 1 i beslutningen, hvori det praeciseres, at "i Buchmann' s og Rena' s tilfaelde [har overtraedelsen varet] fra omkring marts 1988 og i hvert fald til slutningen af 1990 ...". Beslutningen hviler saaledes ikke paa en urigtig bedoemmelse af faktum hvad angaar overtraedelsens varighed.

18 De bemaerkninger, sagsoegeren har fremsat vedroerende udvekslingen af brancheoplysninger til fremme af gennemfoerelsen af konkurrencebegraensningerne, finder Kommissionen irrelevante. Henset til udformningen af den fastslaaede overtraedelse, saaledes som det er forklaret i betragtningerne til beslutningen, har det i det konkrete tilfaelde ikke vaeret noedvendigt meget detaljeret at redegoere for, hvorledes den enkelte virksomhed deltog i den enkelte handling.

19 Hvad angaar sagsoegerens deltagelse i "President Conference" anfoerer Kommissionen, at den, saaledes som det fremgaar af tabel 3, som er bilagt beslutningen, ikke har antaget den a priori. Kommissionens betragtninger til imoedegaaelse af det andet klagepunkt gaelder i oevrigt for det tredje. Under alle omstaendigheder blev sagsoegeren informeret af andre virksomheder i sektoren vedroerende de resultater, som blev opnaaet paa PWG' s moeder, og sagsoegeren kunne herefter tilrettelaegge sin konkurrencemaessige adfaerd.

20 Vedroerende klagepunktet om, at visse beviser er blevet fremskaffet retsstridigt, har Kommissionen indledningsvis bemaerket, at det efter dens opfattelse ikke fremgaar af staevningen i hovedsagen, at sagsoegeren anfaegter antagelsen om, at selskabet deltager i aftalen, men at det ganske enkelt goer gaeldende, at visse af selskabets handlinger ikke er blevet bedoemt korrekt, da det ikke deltog i visse moeder. Det er saaledes ikke helt uholdbart at anfoere, at sagsoegeren erkender de handlinger, som er blevet paatalt over for selskabet. I oevrigt forbeholdt Kommissionens rapportoer sig muligheden for at aendre sine udtalelser. Sagsoegeren forklarer ej heller, hvorfor selve dette at naevne, at selskabet har erkendt de over for det paatalte forhold, boer antages i hoej grad at have haft indflydelse paa de andre virksomheder, hvilket i oevrigt ville vaere i strid mellem det indtryk, som sagsoegeren vil vaekke, nemlig at man i aftalen kun spillede en underordnet rolle. I oevrigt ses det ikke, hvorledes en mulig indflydelse paa andre virksomheder kan paavirke lovligheden af beslutningen i forhold til sagsoegeren.

21 Med hensyn til spoergsmaalet om uopsaettelighed er det Kommissionens opfattelse, at uopsaettelighed ikke er godtgjort. Skrivelsen af 11. august 1994 er intet grundlag for at antage, at sagsoegerens eksistens og dermed 450 arbejdspladser er truet, for skrivelsen indeholder ikke afslag uden videre paa en eventuel anmodning om tilvejebringelse af en bankgaranti, ligesom der endda stilles forslag vedroerende fortsaettelsen af samarbejdet mellem sagsoegeren og dennes bankforbindelse. Sagsoegeren har ikke engang gjort gaeldende, at man har soegt, men ikke opnaaet en sikkerhed i et andet pengeinstitut. Bortset fra sagsoegerens udtalelser vedroerende den angiveligt skete lukning af vekselkreditten, hvilket sagsoegeren i oevrigt ikke har underbygget i tilstraekkelig grad, indeholder sagsoegerens begaering ingen anden opgivelse vedroerende selskabets reelle oekonomi og likviditet.

Rettens bemaerkninger

22 Indledningsvis bemaerkes, at sagsoegeren under naervaerende sag om foreloebige forholdsregler har begaeret sig fritaget for den pligt, som blev paalagt selskabet i den i naervaerende kendelses praemis 4 omtalte skrivelse, til at fremskaffe en bankgaranti paa et beloeb svarende til stoerrelsen af den sagsoegeren paalagte boede som betingelse for, at sagsoegeren ikke udsaettes for umiddelbar inddrivelse af boeden.

23 Ifoelge fast retspraksis kan en saadan begaering kun tages til foelge, saafremt der foreligger ganske saerlige omstaendigheder (jf. isaer de af Domstolens praesident afsagte kendelser henholdsvis af 6.5.1982, sag 107/82 R, AEG mod Kommissionen, Sml. s. 1549, praemis 6, og af 15.3.1983, sag 234/82 R, Ferriere di Roè Volciano mod Kommissionen, Sml. s. 725, praemis 2 og 8). Sagsoegeren har imidlertid ikke fremlagt oplysninger, paa grundlag af hvilke det umiddelbart kan fastslaas, at denne betingelse konkret er opfyldt. Det gaelder saavel sagsoegerens bemaerkninger vedroerende den uopsaettelige karakter af den begaerede udsaettelse ° hvorefter tilvejebringelse af bankgarantien bringer selskabets levedygtighed i fare ° som spoergsmaalet om, hvorvidt det umiddelbart forekommer berettiget at antage, at sagsoegeren vil faa medhold i hovedsagen.

24 Hvad angaar sagsoegerens udtalelse om, at det er umuligt at tilvejebringe bankgarantien ° som vil udsaette selskabets levedygtighed for fare ° maa det bemaerkes, at det eneste dokument, sagsoegeren har fremlagt til stoette for sin argumentation, er den ovennaevnte skrivelse af 11. august fra sagsoegerens bankforbindelse. Denne skrivelse omtaler vel, at sagsoegeren er i vanskeligheder, men den tillader dog ikke umiddelbart at antage, at virksomheden risikerer at maatte ophoere, saafremt man gennemfoerer pligten til at fremskaffe en bankgaranti for at undgaa umiddelbar inddrivelse af boeden, mens man afventer afsigelsen af dommen i hovedsagen. Herom maa det fastlaas, dels at analysen af sagsoegerens oekonomiske situation, som den paagaeldende skrivelse hviler paa, allerede tager hensyn til ulemperne ved at skulle tilvejebringe midler af en stoerrelsesorden svarende til den paalagte boede, og dels at naevnte skrivelse ikke negativt foregriber en senere anmodning om tilvejebringelse af den paagaeldende garanti. Forholdet er det, at hverken bankens skrivelse eller sagsoegerens egne forklaringer giver et praecist grundlag for at kunne tage stilling til, om og i hvilket omfang sagsoegerens situation kan forvaerres, saafremt selskabet, i stedet for blot at fremskaffe eller opretholde den naevnte daekning, maa tilvejebringe en bankgaranti for det tilsvarende beloeb. Mere generelt fremgaar det af bankens skrivelse, at den stadig betragter sig som "den paalidelige partner" for det sagsoegende selskab, som banken er villig til at vaere i "foelgeskab med i en kriseperiode" og bistaa med at "genfinde sin tidligere styrke" paa visse betingelser, herunder navnlig, at selskabsdeltagerne stoetter det uden forbehold. Intet i sagens akter tillader umiddelbart at antage, at disse betingelser er umulige at opfylde.

25 Isaer naar der henses til sagsoegerens argument om, at selskabet i de kommende maaneder vil faa brug for yderligere laan for at daekke virksomhedens kommende behov ° laan, som tilvejebringelsen af garantien vil afskaere selskabet fra at opnaa ° udtales, at intet af det i sagen oplyste giver Retten mulighed for at undersoege, om dette er holdbart. Det tilfoejes, at sagsoegeren i retsmoedet indroemmede, at et andet lokalt pengeinstitut har erklaeret sig villigt til at yde sagsoegeren en bankgaranti paa den betingelse, at selskabsdeltagerne erklaerer at ville overtage en personlig haeftelse.

26 Herom bemaerkes, at det i betragtning dels af den offentlige interesse, som knytter sig til gennemfoerelsen af Kommissionens beslutninger og til varetagelsen af Faellesskabets oekonomiske interesser, og dels af de fordele, som for selskabsdeltagere kan flyde af selskabets konkurrencebegraensende adfaerd, maa anses for passende, saaledes som det anerkendes i retspraksis, at tage hensyn til deltagernes eventuelle muligheder for at bistaa selskabet med henblik paa at fremskaffe en bankgaranti som den, der i naervaerende sag kraeves af Kommissionen (jf. kendelse afsagt den 7.5.1982 af Domstolens praesident, sag 86/82 R, Hasselblad mod Kommissionen, Sml. s. 1555, praemis 4, samt kendelserne afsagt af Rettens praesident henholdsvis i sag T-156/94 R, Aristrain mod Kommissionen (25.8.1994), Sml. II, s. 0000, praemis 33, og i sagen Transacciones Marítimas m.fl., der er naevnt ovenfor).

27 Endelig maa det under alle omstaendigheder bemaerkes, at naar henses til bedoemmelsen af, om der eventuelt foreligger ganske saerlige omstaendigheder, som kan begrunde den begaerede forholdsregel, har intet af de af sagsoegeren fremlagte klagepunkter for at godtgoere, at sagsoegeren boer faa medhold i hovedsagen, afsloeret forhold, som umiddelbart vil kunne rejse alvorlig tvivl om beslutningens lovlighed.

Af disse grunde

bestemmer

RETTENS PRAESIDENT

1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.

2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

Saaledes bestemt i Luxembourg, den 21. december 1994.