1 Retspleje - intervention - afvisningspaastand, der ikke er nedlagt af sagsoegte - kan ikke admitteres
(EF-statutten for Domstolen, art. 37, stk. 4; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 3)
2 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - Det Raadgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser - frist for indkaldelse
(Raadets forordning nr. 4064/89, art. 19, stk. 5)
3 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - Kommissionens forpligtelser over for udenforstaaende virksomheder, som har en retlig interesse - udenforstaaende virksomheder, som er konkurrenter til parterne i fusionen - ret til at blive hoert - raekkevidde
(Raadets forordning nr. 4064/89, art. 18; Kommissionens forordning nr. 2367/90, art. 15)
4 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - Kommissionens forpligtelser over for udenforstaaende virksomheder, som har en retlig interesse - ingen specifik forpligtelse med hensyn til laengden af fristen for indgivelse af bemaerkninger
(Raadets forordning nr. 4064/89, art. 18, stk. 4; Kommissionens forordning nr. 2367/90, art. 15, stk. 2)
5 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - Kommissionens forpligtelser over for udenforstaaende virksomheder, som har en retlig interesse - fremsendelse af den endelige version af de forpligtelser, som de deltagende virksomheder har paataget sig, til udtalelse - ingen forpligtelse
[Raadets forordning nr. 4064/89, art. 6, stk. 1, litra c), art. 8, stk. 2, og art. 18, stk. 4]
6 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - aendringer i den anmeldte fusionsplan - pligt til at anmode om en ny anmeldelse - foreligger ikke
[Raadets forordning nr. 4064/89, art. 6, stk. 1, litra c), og art. 8, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2367/90, afsnit I]
7 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - aendringer i den anmeldte fusionsplan - ingen bestemt frist - aendring, som angiveligt er indgivet for sent - forpligtelse for Kommissionen til at afbryde fristen for vedtagelse af en beslutning - foreligger ikke
(Raadets forordning nr. 4064/89, art. 10; Kommissionens forordning nr. 2367/90, art. 9)
8 Institutionernes retsakter - begrundelse - forpligtelse - raekkevidde - beslutning i henhold til reglerne om fusioner og virksomhedsovertagelser
(EF-traktaten, art. 190)
9 Konkurrence - fusioner - vurdering af, om en fusion er forenelig med det faelles marked - fusion, der ikke skaber eller styrker en dominerende stilling - hensyntagen til de deltagende virksomheders position paa markedet og deres adgang til afsaetningsmarkeder
(Raadets forordning nr. 4064/89, art. 2)
10 Konkurrence - fusioner - Kommissionens undersoegelse - hensyntagen til valget af en udenforstaaende virksomhed, som skal overtage en aktivitet, der skal udskilles fra en af de i fusionen deltagende virksomheder, naar denne er godkendt - manglende kompetence for Kommissionen - krav til erhververen af aktiviteten - Kommissionens kompetence i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 4064/89 - omfanget af den retslige proevelse
(Raadets forordning nr. 4064/89, art. 8, stk. 2)
11 Paastande, der fremsaettes i en begaering om intervention, kan i henhold til artikel 37, stk. 4, i EF-statutten for Domstolen, der i henhold til artikel 46, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse paa rettergangsmaaden ved Retten, kun gaa ud paa at understoette en af parternes paastande. Endvidere indtraeder intervenienten efter artikel 116, stk. 3, i Rettens procesreglement i sagen, som den foreligger ved interventionen. Intervenienten kan saaledes ikke nedlaegge en afvisningspaastand, som ikke er indeholdt i sagsoegtes paastande.
12 I forbindelse med kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser i henhold til forordning nr. 4064/89 kan en manglende overholdelse af fristen for indkaldelse af Det Raadgivende Udvalg for Kontrol med Fusioner og Virksomhedsovertagelser ikke i sig selv medfoere, at Kommissionens endelige beslutning er ulovlig, heller ikke selv om der ikke forelaa ekstraordinaere omstaendigheder, der kunne indebaere risiko for alvorlig skade som omhandlet i artikel 19, stk. 5. Fjortendagesfristen i denne bestemmelse udgoer en rent intern sagsbehandlingsforskrift svarende til den frist, som i henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 17 gaelder for indkaldelse af Det Raadgivende Udvalg for Monopol- og Kartelspoergsmaal. Manglende overholdelse af en saadan regel kan kun medfoere, at Kommissionens endelige beslutning bliver ulovlig, saafremt overtraedelsen er tilstraekkelig vaesentlig og har skadet den retlige og faktiske situation for den part, som goer gaeldende, at der foreligger en procedurefejl.
Dette er ikke tilfaeldet, hvis det raadgivende udvalg faktisk har haft tilstraekkelig tid til at saette sig ind i de vaesentligste forhold i sagen og har kunnet afgive sin udtalelse med fuldt kendskab hertil, dvs. at udvalget ikke er blevet vildledt paa et afgoerende punkt paa grund af unoejagtigheder eller undladelser. I saa fald har den manglende overholdelse af indkaldelsesfristen ikke nogen indflydelse paa hoeringens udfald og i givet fald paa den endelige beslutnings indhold.
13 Det fremgaar klart af bestemmelserne i artikel 18 i forordning nr. 4064/89 vedroerende »udtalelser fra de deltagende parter og tredjemand« i forbindelse med fusioner og virksomhedsovertagelser, at udenforstaaende virksomheder ikke har de samme proceduremaessige rettigheder som de deltagende personer, virksomheder og sammenslutninger af virksomheder. En i forhold til proceduren udenforstaaende virksomhed kan ikke paaberaabe sig de samme rettigheder som dem, der indroemmes de deltagende personer, navnlig ikke de rettigheder, de har i henhold til forordningens artikel 18, stk. 1 og 3, hvorefter Kommissionen, forinden der traeffes beslutning i henhold til artikel 8, stk. 2, andet afsnit, bl.a. skal give disse virksomheder »lejlighed til paa alle stadier af proceduren indtil hoeringen af det raadgivende udvalg at udtale sig om de punkter, der fremfoeres imod dem«, og hvorefter »Kommissionen [alene] bygger ... sine beslutninger paa punkter, med hensyn til hvilke de deltagende parter har haft lejlighed til at fremsaette deres bemaerkninger«.
Selv om udenforstaaende virksomheders proceduremaessige rettigheder ikke er saa vidtgaaende som de rettigheder, der indroemmes de deltagende personer med henblik paa at sikre deres ret til kontradiktion, gaelder imidlertid, at udenforstaaende virksomheder, der godtgoer at have en berettiget interesse deri, i henhold til artikel 18, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 har ret til at blive hoert, hvis de anmoder herom, og det er i artikel 15 i Kommissionens forordning nr. 2367/90 naermere fastlagt, hvorledes denne ret udnyttes.
Det foelger af disse bestemmelser, at udenforstaaende virksomheder, som er konkurrenter til parterne i fusionen, har ret til at blive hoert af Kommissionen, hvis de anmoder herom, med henblik paa, at de kan fremsaette deres bemaerkninger til de skadelige virkninger af den paataenkte fusion, som de er blevet orienteret om. Denne ret maa forvaltes i overensstemmelse med retten til kontradiktion og hovedformaalet med forordningen, der er at skabe grundlag for en effektiv kontrol og at fremme retssikkerheden for de virksomheder, der er omfattet af dens anvendelsesomraade.
14 Naar henses til, at der ikke i artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 2367/90 i forbindelse med kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser stilles specifikke krav til laengden af den frist, Kommissionen fastsaetter, for udenforstaaende virksomheders indgivelse af deres bemaerkninger, er den omstaendighed, at en udenforstaaende virksomhed kun maatte have haft to hverdage til at fremsaette sine bemaerkninger til de aendringer til den paataenkte fusion, der blev foreslaaet under sagens behandling, ikke i sig selv tilstraekkelig til, at Kommissionen har tilsidesat den ret til at blive hoert, der i henhold til artikel 18, stk. 4, tilkommer virksomheden. Denne fortolkning underbygges af, at selv om de udenforstaaende virksomheder, der har ret til at blive hoert, har en berettiget interesse i, at de indroemmes en tilstraekkelig frist hertil, maa dette ses i sammenhaeng med det krav om hurtighed, der generelt karakteriserer forordning nr. 4064/89, og som indebaerer, at Kommissionen har pligt til at overholde strenge tidsfrister for udstedelsen af den endelige beslutning, idet fusionen anses for at vaere erklaeret forenelig med faellesmarkedet i tilfaelde af, at fristerne ikke overholdes.
15 I forbindelse med kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser er der fuldt ud taget hensyn til den berettigede interesse for udenforstaaende virksomheder, der har en retlig interesse i at kunne fremfoere deres synspunkter vedroerende fusionens skadelige virkninger paa konkurrencen, naar de paa grundlag af de oplysninger, Kommissionen fremsendte til dem under den procedure, som var indledt i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89, navnlig oplysninger om de forpligtelser, de deltagende virksomheder havde tilbudt at paatage sig, kunne fremsaette deres bemaerkninger til de aendringer, som agtedes foretaget i forslaget til fusion med henblik paa at fjerne den alvorlige tvivl, der var med hensyn til, om fusionen var forenelig med faellesmarkedet. Det er i saa fald i tilstraekkelig grad sikret, at Kommissionen kan tage hensyn til de bemaerkninger, der fremsaettes af udenforstaaende konkurrerende virksomheder, ved vurderingen af, om fusionen er i overensstemmelse med faellesskabsretten, og navnlig, om de af de deltagende virksomheder foreslaaede forpligtelser i denne forbindelse er tilstraekkelige.
Kommissionen kan ikke herudover vaere forpligtet til i henhold til artikel 18, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 at anmode de udenforstaaende virksomheder, som har en retlige interesse, om en udtalelse vedroerende den endelige version af forpligtelserne, som de deltagende virksomheder har paataget sig for at tage hensyn til de indsigelser, Kommissionen har fremsat, bl.a. paa grundlag af de udenforstaaende virksomheders bemaerkninger til de af de paagaeldende virksomheder foreslaaede forpligtelser. Saaledes er det kun de deltagende personer, der efter forordningens artikel 18, stk. 1, skal have lejlighed til paa alle stadier af proceduren indtil hoeringen af det raadgivende udvalg at udtale sig om de punkter, der fremfoeres imod dem, navnlig naar Kommissionen agter at knytte betingelser og paabud til sin beslutning med henblik paa at sikre, at de paagaeldende virksomheder overholder de forpligtelser, som de har paataget sig, jf. forordningens artikel 8, stk. 2, andet afsnit. Heraf foelger, at kun de deltagende virksomheder og andre beroerte personer, der som udgangspunkt alene er adressat for den paalagte forpligtelse, skal have mulighed for paa hensigtsmaessig maade at fremsaette deres bemaerkninger til de indsigelser, der er fremsat over for de foreslaaede forpligtelser, saaledes at de i givet fald kan foretage de noedvendige aendringer, og saaledes at deres ret til kontradiktion sikres.
16 Naar der i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89 indledes en procedure, er det bl.a. en anledning for de deltagende parter til at aendre den oprindelige fusionsplan med henblik paa at fjerne den alvorlige tvivl, Kommissionen har med hensyn til, om fusionen er forenelig med faellesmarkedet. Det fremgaar udtrykkeligt af forordningens artikel 8, stk. 2, at de deltagende parter paa denne maade har mulighed for at aendre den anmeldte fusionsplan.
Heraf foelger, at artikel 6 i forordning nr. 4064/89, hvorefter Kommissionen »behandler anmeldelsen« med henblik paa bl.a. at fastslaa, om den anmeldte fusion rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med faellesmarkedet, ikke kan fortolkes derhen, at Kommissionen er forpligtet til at afvise aendringer, som de deltagende virksomheder foretager i den anmeldte fusionsplan, og henvise dem til at indgive en ny anmeldelse, heller ikke selv om der er tale om vaesentlige aendringer. Det er saaledes i sig selv uden betydning, om aendringerne i en anmeldelse maatte vaere vaesentlige, idet muligheden heraf udtrykkeligt er forudsat i bestemmelserne i afsnit I i forordning nr. 2367/90.
17 I forbindelse med kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser er det hverken ifoelge forordning nr. 4064/89 eller Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr. 2367/90 en betingelse for, at de deltagende virksomheder kan foreslaa forpligtelser med henblik paa at aendre den anmeldte fusionsplan, at de overholder en bestemt frist. Da der ikke findes specifikke bestemmelser herom, kan Kommissionen ikke afvise at undersoege forslag, der fremsaettes umiddelbart foer udloebet af den frist paa fire maaneder, der i forordning nr. 4064/89 er fastsat for vedtagelsen af beslutningen, naar forpligtelserne svarer til et vaesentligt krav, Kommissionen har stillet under proceduren, for at godkende den anmeldte fusion, det raadgivende udvalg har kunnet afgive sin udtalelse med fuldt kendskab til den aendrede fusionsplan, og de udenforstaaende virksomheder, som havde en retlig interesse, har haft mulighed for at fremsaette deres bemaerkninger til de foreslaaede forpligtelser. Kommissionen er ikke herved gaaet ud over, hvad der er noedvendigt og hensigtsmaessigt for at naa det forfulgte maal, der med hensyn til forordning nr. 4064/89 er at sikre kontrollens effektivitet og de deltagende virksomheders retssikkerhed og i denne forbindelse at overholde strenge tidsfrister.
Endvidere fremgaar det af artikel 10 i forordning nr. 4064/89 og artikel 9 i Kommissionens forordning nr. 2367/90, at fristen kun kan brydes, hvis Kommissionen ikke mener at have tilstraekkelige oplysninger til at vedtage beslutningen. Naar Kommissionen inden for rammerne af den skoensmaessige befoejelse, den har, finder, at den har disse oplysninger, kan den ikke uden at tilsidesaette artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 afbryde den firemaanedersfrist, den er undergivet, alene fordi forslag til forpligtelser skulle vaere fremsat for sent, men Kommissionen er derimod forpligtet til at vedtage beslutningen, naar den alvorlige tvivl med hensyn til fusionen efter dens opfattelse er fjernet.
18 Selv om Kommissionen i henhold til traktatens artikel 190 er forpligtet til at begrunde sine beslutninger og herved anfoere de faktiske og retlige omstaendigheder, som er afgoerende for foranstaltningens lovlighed, samt de betragtninger, der har foert til dens beslutning, kraeves det dog ikke, at den i forbindelse med en beslutning i henhold til reglerne om fusioner og virksomhedssammenslutninger imoedegaar samtlige faktiske og retlige indsigelser, der er rejst af hver enkelt af de beroerte parter under den administrative procedure. Endvidere skal spoergsmaalet, om en beslutnings begrundelse opfylder kravene efter traktatens artikel 190, ikke blot vurderes i forhold til ordlyden, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt under hensyn til alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade.
19 Det fremgaar af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 4064/89, at Kommissionen er forpligtet til at erklaere en fusion forenelig med faellesmarkedet, naar fusionen ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, og konkurrencen paa markedet ikke haemmes betydeligt paa grund af, at der skabes en saadan stilling, eller at den styrkes. Saafremt der ikke skabes en dominerende stilling, eller en saadan stilling ikke styrkes, skal fusionen derfor tillades, uden at det er noedvendigt at undersoege dens virkninger for den effektive konkurrence.
I sin vurdering skal Kommissionen i henhold til forordningens artikel 2, stk. 1, bl.a. tage hensyn til de deltagende virksomheders position paa markedet og deres adgang til afsaetningsmarkeder. I denne forbindelse kan markedsandelene for de produkter, som en i en fusion deltagende virksomhed fremstiller for forhandlernes regning, og som herefter af disse saelges under deres eget maerke, principielt ikke medregnes helt eller delvis i denne virksomheds markedsandele for saa vidt angaar tilsvarende produkter, den saelger under eget maerke. Da forhandlerne saelger produkterne under deres eget maerke med henblik paa at konkurrere med de produkter, der saelges under producentens maerke, skal den markedsandel, de har i kraft af dette salg, normalt henregnes til dem i forbindelse med vurderingen af den konkurrence, som producenterne af maerkevarer eller varer, der saelges under sekundaere maerker, udsaettes for.
20 Kommissionen har ikke i henhold til forordning nr. 4064/89 kompetence til at tage stilling til valget af den udenforstaaende virksomhed, som skulle overtage en del af en af de deltagende virksomheders aktiviteter, selv om valget efter den udenforstaaende virksomheds opfattelse kunne vanskeliggoere opretholdelsen af en effektiv konkurrence. Disse aktiviteter skulle saaledes udskilles fra den paagaeldende virksomhed og saelges, naar fusionen var godkendt, og var derfor ikke omfattet af den fusionsplan, som blev forelagt Kommissionen til vurdering. Der er i saa fald ikke tale om en fusion, som kan foere til, at der skabes en dominerende stilling, eller at en saadan stilling styrkes paa de relevante produktmarkeder.
Af samme grund kan Kommissionen heller ikke i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 4064/89 fastsaette krav til erhververen af disse aktiviteter. Det tilkommer ikke Faellesskabets retsinstanser i forbindelse med et annullationssoegsmaal at saette sin egen vurdering i stedet for Kommissionens og tage stilling til, om Kommissionen i henhold til den naevnte bestemmelse skulle have knyttet betingelser eller paabud til beslutningen, navnlig da bestemmelsen drejer sig om realitetsvurderingen af den planlagte fusions forenelighed med faellesmarkedet.