61994A0166

++++

1. Faelles handelspolitik ° beskyttelse mod dumping ° skade ° afgoerelse paa grundlag af yderringe, en komponent i koniske rullelejer, der saelges saerskilt ° aabenbart fejlagtigt skoen ° magtfordrejning ° ingen

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 1)

2. Faelles handelspolitik ° beskyttelse mod dumping ° skade ° virkningen af dumpingimport ° vurdering i forhold til en repraesentativ del af faellesmarkedet ° lovligt ° tilsidesaettelse af princippet om faellesmarkedets enhed ° ingen ° udelukkelse af markeder, der er omfattet af nationale beskyttelsesforanstaltninger udstedt i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne ° lovligt

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 4 og 5)

3. Faelles handelspolitik ° beskyttelse mod dumping ° skade ° godtgoerelse af aarsagsforbindelse ° institutionernes forpligtelser ° hensyntagen til faktorer, der er dumping uvedkommende ° import af varer fremstillet i andre tredjelande foretaget af producenter knyttet til faellesskabsproducenter ° indfoersler, der ikke har kunnet nedsaette faellesskabsindustriens fortjeneste

(Raadets forordning nr. 2423/88, art. 4, stk. 1)

4. Institutionernes retsakter ° begrundelse ° forpligtelse ° raekkevidde ° forordninger om indfoerelse af antidumpingtold ° ukorrekthed, som ikke hindrer forstaaelsen af den argumentation, der har foert til indfoerelse af tolden ° uden betydning

(EF-traktaten, art. 190)

1. Da Raadet udstedte forordning nr. 55/93 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af udvendige loeberinge (yderringe) til koniske rullelejer med oprindelse i Japan, som var forskellig fra den, der blev indfoert paa hele koniske rullelejer, og herved ikke tog udgangspunkt i prisen paa faerdige koniske rullelejer for at fastslaa eksistensen og omfanget af den skade, der blev paafoert faellesskabsproducenterne af yderringe, men i prisen paa yderringe, som er en af komponenterne i koniske rullelejer, foretog det ikke et aabenbart fejlagtigt skoen eller magtfordrejning.

Uafhaengigt af spoergsmaalet, om der er konkurrence mellem yderringe hidroerende fra forskellige producenter, og spoergsmaalet, om yderringe fra en producent kan samles med de oevrige komponenter i koniske rullelejer fra en anden producent, er yderringe saerskilte produkter, som saelges og faktureres saerskilt fra andre komponenter i koniske rullelejer, og som derfor kan vaere genstand for en antidumpingprocedure i henhold til artikel 2, stk. 1, i grundforordningen om antidumping.

I det omfang produktet i sin helhed er udskifteligt og kan erstattes af et helt konisk rulleleje hidroerende fra en hvilken som helst anden producent, kan enhver fordel, som er afledt af en af komponenterne i dette produkt, her yderringen, der saelges som saerskilt produkt, i oevrigt paavirke koeberens valg. Naar denne fordel kommer til udtryk i prisen, vil koeberen i princippet foretraekke den billigere komponent uden i oevrigt at bekymre sig om, at denne komponent kun kan bruges sammen med en enkelt type af de oevrige komponenter i det hele koniske rulleleje, saaledes at prisunderbud for denne komponent, nemlig yderringen, kan forvolde faellesskabsproducenterne af yderringe skade.

I det omfang valget af en af de komponenter, som udgoer det hele koniske rulleleje, indebaerer, at alle de oevrige komponenter hidroerer fra samme producent, faar virkningerne af den konkurrence, som bestaar mellem forskellige producenters yderringe, indflydelse med hensyn til hele koniske rullelejer, saaledes at den omstaendighed, at yderringe og konus fra forskellige producenter faktiske ikke samles, bevirker, at dumpingimporten af japanske yderringe foerst forvolder skade for yderringe fremstillet i Faellesskabet og dernaest skade for andre komponenter fremstillet i Faellesskabet til hele koniske rullelejer.

2. Faellesskabsinstitutionernes praksis, som bestaar i kun at laegge en repraesentativ del af faellesmarkedet til grund ved analysen af dumpingimport, er ikke i strid med princippet om faellesmarkedetse enhed, paa betingelse af, at det tilstraekkeligt godtgoeres, at den del af faellesmarkedet, der laegges til grund, er repraesentativ.

Faellesskabsinstitutionerne har herved med rette kun lagt en del af faellesmarkedet til grund, som baade er repraesentativ med hensyn til prisforskelle, salg og markedsandele, og ved vurderingen af den skade, som faellesskabsindustrien har lidt, udelukket markedet i visse medlemsstater, som er utilgaengeligt for dumpingindfoersler af produkter paa grund af nationale beskyttelsesforanstaltninger indfoert i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne. At inddrage disse markeder ville nemlig foere til en relativisering af omfanget af skaden og foelgelig til en forringelse paa den del af faellesmarkedet, der er tilgaengeligt for disse indfoersler, af den beskyttelse, som grundforordningen om antidumping skal give.

3. I henhold til artikel 4, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen nr. 2423/88 skal institutionerne undersoege, om den skade, som de vil laegge til grund, faktisk er forvoldt af dumpingindfoersler, og se bort fra enhver skade, der er forvoldt af andre faktorer.

I en situation, hvor indfoersler fra andre tredjelande end det, som de indfoersler, der er genstand for antidumpingproceduren, hidroerer fra, er af samme stoerrelsesorden som disse, og hvor institutionerne vurderer den skade, som faellesskabsindustrien har lidt, udtrykt i rentabilitet, maa det fastslaas, at indfoerslerne fra andre tredjelande ikke kan bryde aarsagsforbindelsen mellem dumpingen og skaden. Det maa herved antages, at disse indfoersler ikke kan forringe faellesskabsindustriens rentabilitet, naar de foretages af producenter knyttet til faellesskabsproducenterne og er blevet besluttet af de sidstnaevnte.

4. Den begrundelse, som kraeves i henhold til traktatens artikel 190, skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som er lagt til grund af den faellesskabsinstitution, der har udstedt den anfaegtede retsakt, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne afgoerelse, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen og Retten kan udoeve deres proevelsesret.

Den omstaendighed, at en forordning om indfoerelse af en antidumpingtold er behaeftet med en ukorrekthed, kan ikke anses for at paavirke forordningens gyldighed, naar dens begrundelse betragtet i sin helhed klart og utvetydigt angiver institutionernes argumentation, saaledes at sagsoegeren, som havde alle de oplysninger til raadighed, som faellesskabsinstitutionerne har lagt til grund for deres argumentation, og som i oevrigt aktivt har deltaget i de forskellige trin i den administrative procedure, der gik forud for fastsaettelsen af den endelige sats, ikke med rimelighed har kunnet misforstaa indholdet af denne argumentation.

I sag T-166/94,

Koyo Seiko Co. Ltd, Osaka (Japan), ved advokat Jacques Buhart, Paris, og ved Barrister Charles Kaplan, Bar of England and Wales, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Arendt & Medernach, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoeger,

mod

Raadet for Den Europaeiske Union ved de juridiske konsulenter Ramon Torrent og Jorge Monteiro som befuldmaegtigede, bistaaet af advokaterne Hans-Juergen Rabe og Georg M. Berrisch, Hamburg og Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktoer Bruno Eynard, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,

sagsoegt,

stoettet af

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Eric L. White, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, bistaaet af Claus-Michael Happe, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

og

Federation of European Bearing Manufacturers' Association, Frankfurt am Main (Tyskland), ved advokaterne Dietrich Ehle og Volker Schiller, Koeln, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Marc Lucius, 6, rue Michel Welter,

intervenienter,

angaaende en paastand om annullation af Raadets forordning (EOEF) nr. 55/93 af 8. januar 1993 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af udvendige loeberinge til koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT L 9, s. 7),

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Fjerde Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne R. Schintgen, R. García-Valdecasas, C.W. Bellamy og P. Lindh,

justitssekretaer: H. Jung,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 5. april 1995,

afsagt foelgende

Dom

Sagens faktiske omstaendigheder

1 Genstanden for naervaerende annullationssoegsmaal er Raadets forordning (EOEF) nr. 55/93 af 8. januar 1993 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af udvendige loeberinge til koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT L 9, s. 7, herefter "forordning nr. 55/93" eller "den omtvistede forordning". Denne forordning er udstedt i henhold til bestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 209, s. 1, herefter "forordning nr. 2423/88" eller "grundforordningen"). Den 14. juli 1992 havde Kommissionen udstedt forordning (EOEF) nr. 1994/92 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen til Faellesskabet af udvendige loeberinge til koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT L 199, s. 8, herefter "forordning nr. 1994/92" eller "den midlertidige forordning").

Produktet

2 Udvendige loeberinge til koniske rullelejer, som ogsaa kaldes yderringe (cups) (herefter "yderringe"), er en af komponenterne i koniske rullelejer.

Et faerdigt konisk rulleleje bestaar af foelgende stykker:

° en indvendig loebering af konisk form, fremstillet af samme materiale som yderringen

° koniske antifriktionsruller, som monteres paa den indvendige loebering og goer det muligt for denne at bevaege sig i forhold til yderringen

° en rulleholder, som holder rullerne paa plads i den indvendige loebering

° yderringen, som er den konkave del, der omslutter den konvekse del, konus (som bestaar af den indvendige loebering, rullerne og rulleholderen).

3 Disse forskellige komponenter i et faerdigt konisk rulleleje kan koebes separat. Det haender, at de endelige forbrugere af et faerdigt konisk rulleleje, f.eks. nogle bilkonstruktoerer, fastgoer de forskellige komponenter i et faerdigt konisk rulleleje paa forskellige dele af en bil, og at det hele koniske rulleleje foelgelig foerst samles paa tidspunktet for montagen af bilen.

Administrativ procedure

4 Den 26. september 1990 indgav Federation of European Bearing Manufacturers Associations (herefter "FEBMA") en klage over dumping til Kommissionen.

5 Paa det tidspunkt, da den klage blev indgivet, som ligger til grund for den omtvistede forordning, blev der ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1739/85 af 24. juni 1985 (EFT L 167, s. 3, herefter "forordning nr. 1739/85") paalagt en antidumpingtold paa 5,5% paa sagsoegerens hele koniske rullelejer og paa 4,3% paa konus, som begge henhoerer under samme KN-kode 8042 2000. Denne forordning blev ophaevet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2655/93 af 27. september 1993 om ophaevelse med tilbagevirkende gyldighed af antidumpingforanstaltningerne vedroerende importen til Faellesskabet af koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT L 244, s. 1).

6 Den 4. januar 1991 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende importen af udvendige loeberinge til koniske rullelejer med oprindelse i Japan (EFT C 2, s. 8).

7 Denne procedure foerte den 14. juli 1992 til, at Kommissionen udstedte den midlertidige forordning om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold.

8 Som svar paa en skrivelse fra sagsoegeren, modtaget den 24. juli 1992, redegjorde Kommissionen naermere for den maade, hvorpaa den havde beregnet dumpingmargenen og skaden.

9 Den 8. januar 1993 udstedte Raadet den omtvistede forordning, som blev offentliggjort den 15. januar 1993 i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Retsforhandlingerne

10 Paa denne baggrund har sagsoegeren anlagt naervaerende sag ved staevning indleveret paa Domstolens Justitskontor den 29. april 1993.

11 Ved kendelse af 15. september 1993 har Domstolens praesident tilladt Kommissionen at intervenere til stoette for Raadets paastande.

12 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 1. oktober 1993 har FEBMA faaet tilladelse til at intervenere til stoette for Raadets paastande. Ved samme kendelse har Domstolens praesident paa sagsoegerens begaering udelukket visse dokumenter, som indeholder forretningshemmeligheder, fra de sagsakter, som er meddelt intervenienten.

13 Ved kendelse af 18. april 1994 har Domstolen henvist sagen til Retten i Foerste Instans i henhold til artikel 4 i Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 om aendring af afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 144, s. 21) og Raadets afgoerelse 94/149/EKSF, EF af 7. marts 1994 (EFT L 66, s. 29).

14 Den 31. maj 1994 har sagsoegeren fremsat begaering om, at indlaegget vedroerende interventionsskriftet af 16. maj 1994 samt vedroerende bilagene hertil behandles fortroligt. Ved kendelse af 24. februar 1995 har formanden for Rettens Fjerde Udvidede Afdeling imoedekommet sagsoegerens begaering.

15 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Som led i foranstaltningerne med henblik paa sagens tilrettelaeggelse i henhold til procesreglementets artikel 64 er parterne blevet opfordret til skriftligt at besvare en raekke spoergsmaal senest den 16. marts 1995.

16 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens mundtlige spoergsmaal under det offentlige retsmoede, som blev afholdt den 5. april 1995.

Parternes paastande

17 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

° Forordning nr. 55/93 annulleres, for saa vidt den beroerer sagsoegeren.

° Raadet og FEBMA tilpligtes at betale sagens omkostninger.

18 Raadet har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

19 Kommissionen har nedlagt foelgende paastand:

° Sagsoegte frifindes.

20 FEBMA har nedlagt foelgende paastande:

° Sagsoegte frifindes.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder intervenientens omkostninger.

Realiteten

21 Sagsoegeren har paaberaabt sig fem anbringender til stoette for sine paastande. Det foerste anbringende er, at der er udoevet et aabenbart fejlagtigt skoen, og at grundforordningens artikel 2, stk. 1, er tilsidesat, da importen af yderringe med oprindelse i Japan ikke har kunnet forvolde skade. Det andet anbringende er magtfordrejning, idet den omtvistede forordning har til formaal at undgaa, at en antidumpingtold omgaas, skoent betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 10, ikke er opfyldt. Det tredje anbringende er tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 4, stk. 5, ved, at Raadet med henblik paa at maale virkningen af importen af udvendige loeberinge med oprindelse i Japan paa det samlede salg af EF-yderringe kun har taget hensyn til salget af EF-yderringe i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige. Det fjerde anbringende er tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 1, ved, at Raadet ikke har taget tilstraekkeligt hensyn til indfoersler af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan, da det vurderede deres virkning paa faellesskabsproduktionen af yderringe. Det femte anbringende er, at traktatens artikel 190 er tilsidesat.

Det foerste anbringende: aabenbart fejlagtigt skoen og tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 2, stk. 1

Parternes argumenter

22 Sagsoegeren har i det vaesentlige anfoert, at fordi forskellige fabrikanters yderringe ikke er indbyrdes udskiftelige, var faellesskabsinstitutionerne ikke berettiget til at antage, at der fandtes et faelles marked for yderringe, som var forskelligt fra markedet for hele koniske rullelejer, og at oplysningerne vedroerende prisen for yderringe alene af denne grund ikke var relevante for vurderingen af den skade, som faellesskabsproduktionen havde lidt. Sagsoegeren har desuden tilfoejet, at en nedsaettelse af prisen paa yderringe ikke kan medfoere en nedsaettelse af prisen paa hele koniske rullelejer, fordi prisen paa konus, som forhandles og saelges saerskilt, netop bevirker, at nedsaettelsen af prisen paa yderringe udlignes.

23 Sagsoegeren har herved henvist til, at grundforordningens artikel 2, stk. 1, stiller som betingelse for, at der kan opkraeves antidumpingtold, at der foeres bevis for, at dumpingvaren forvolder skade for en produktion etableret i Faellesskabet. I det foreliggende tilfaelde er det imidlertid umuligt paa det oekonomiske plan at godtgoere, at importen af yderringe hidroerende fra Japan har kunnet forvolde faellesskabsproduktionen skade, og at fastslaa omfanget af denne eventuelle skade, fordi forskellige fabrikanters yderringe ikke er substituerbare.

24 Sagsoegeren har heraf udledt, at der ikke er et marked for yderringe, da disse ikke konkurrerer indbyrdes. Koeberne af yderringe kan nemlig ikke med hensyn til maerket for den yderring, som de koeber, foretage et andet valg end det valg, som de har gjort med hensyn til konus.

25 Sagsoegeren har heraf ligeledes udledt med hensyn til skadens omfang, at koeberne af yderringe ikke vaelger et maerke frem for et andet alt efter yderringenes pris, men vaelger alt efter prisen paa hele koniske rullelejer, som ikke kun afhaenger af prisen paa yderringen, men ogsaa af prisen paa konus.

26 Sagsoegeren har konkluderet, at faellesskabsinstitutionerne har foretaget et aabenbart fejlagtigt skoen ved at anvende prisen paa yderringe og ikke prisen paa hele koniske rullelejer som grundlag for at fastslaa skadens eksistens og omfang, fordi det alene er prisen paa hele koniske rullelejer, der er afgoerende for koebernes valg. Sagsoegeren har endvidere anfoert, at berettigelsen af dennes oekonomiske analyse ikke modsiges af, at yderringe retligt set kan saelges og faktureres saerskilt i forhold til konus.

27 Raadet, Kommissionen og FEBMA er af den opfattelse, at import af yderringe, som er genstand for dumping, forvolder skade for faellesskabsproducenterne af yderringe. De mener, at yderringe er et produkt, der er forskelligt fra hele koniske rullelejer, uanset i hvilket omfang der er substituerbarhed.

28 Faellesskabsinstitutionerne har ligeledes henvist til, at spoergsmaalet om, hvorvidt forskellige producenters yderringe er indbyrdes udskiftelige, ikke er af betydning i denne sag, fordi yderringe dels teoretisk og teknisk er indbyrdes udskiftelige paa trods af koebernes oenske om at erhverve samtlige komponenter i et faerdigt konisk rulleleje hos samme fabrikant, dels at yderringe kan saelges og faktureres saerskilt.

29 Desuden goer de gaeldende, at dumpingimporten af yderringe forvolder faellesskabsproducenterne af yderringe skade, ikke blot paa markedet for yderringe, men ogsaa paa markedet for hele koniske rullelejer. Saadanne indfoersler forvolder nemlig producenterne af hele koniske rullelejer skade, for saa vidt prisen paa importerede yderringe giver de japanske producenter mulighed for at udligne den antidumpingtold, som opkraeves ved indfoersel af konus. Koeberne af hele koniske rullelejer er faktisk indstillet paa at betale en hoejere pris for konus med oprindelse i Japan, hvis den pris, til hvilken de kan erhverve yderringe med oprindelse i Japan, mere end udligner denne prisstigning paa konus med oprindelse i Japan. Foelgelig forvolder import af yderringe, som er genstand for dumping, skade for faellesskabsproducenter af yderringe og af hele koniske rullelejer.

30 Med hensyn til skadens omfang har Raadet erkendt, at det ganske vist er vanskeligt at anslaa denne, fordi producenterne af yderringe ogsaa er producenter af hele koniske rullelejer, men det mener, at det raadede over tilstraekkelige oplysninger til at foretage denne vurdering, nemlig salgsprisen for yderringe, stoerrelsen af produktionen og salget af yderringe i Faellesskabet, udviklingen af de japanske og Faellesskabets producenters andele samt udviklingen i rentabiliteten af faellesskabsproduktionen af yderringe. Raadet har foelgelig konkluderet, at selv om yderringe ikke faktisk er indbyrdes udskiftelige, har det med rette baseret sin analyse paa prisen paa yderringe og ikke paa prisen paa hele koniske rullelejer.

31 I oevrigt har Kommissionen anfoert, at sagsoegeren ikke har bestridt, at dumpingimporten af yderringe forvolder skade, men at sagsoegeren blot har anfaegtet den maade, hvorpaa Kommissionen har beregnet den paalagte told. Den vurdering, som i dette tilfaelde er foretaget af skadens omfang, er imidlertid rimelig, idet den er baseret paa prisen paa yderringe, som i mangel af mere praecise oplysninger fra sagsoegeren maa vaere det mest passende beregningsgrundlag.

Rettens bemaerkninger

32 Indledningsvis bemaerkes, at de oplysninger, paa grundlag af hvilke Kommissionen har udstedt den midlertidige forordning og Raadet den omtvistede forordning, vedroerer yderringe, der saelges og faktureres adskilt fra andre komponenter i hele koniske rullelejer, som Raadet og Kommissionen har praeciseret under retsmoedet uden at blive modsagt af sagsoegeren.

33 Dernaest bemaerkes, at der er enighed mellem parterne om, at yderringe er et saerskilt produkt, som kan vaere genstand for en saerskilt antidumpingprocedure ° sagsoegeren har udtrykkeligt erkendt dette i replikkens punkt 3.

34 Imidlertid har sagsoegeren anfoert, at trods denne tekniske sondring mellem yderringe og hele koniske rullelejer bestaar der i dette tilfaelde ingen konkurrence mellem forskellige producenters yderringe, fordi det faktisk er umuligt at samle en producents yderringe med en anden producents oevrige komponenter i koniske rullelejer. Dumpingimport af yderringe kan foelgelig heller ikke forvolde skade, som er forskellig fra den skade, der forvoldes af dumpingimport af hele koniske rullelejer.

35 I denne forbindelse bemaerkes, at grundforordningens artikel 2, stk. 1, bestemmer, at "en antidumpingtold kan opkraeves for enhver dumpingvare, naar en saadan vare ved overgang til fri omsaetning i Faellesskabet forvolder skade". Heraf foelger, at faellesskabsinstitutionerne med rette har koncentreret deres analyse om yderringe som saerskilt produkt, for saa vidt yderringe, ud over den tekniske sondring mellem yderringe og hele koniske rullelejer, saelges og faktureres adskilt fra andre komponenter i koniske rullelejer. Det skal i oevrigt tilfoejes, at spoergsmaalet, om der bestaar konkurrence mellem yderringe hidroerende fra forskellige producenter, ikke blot afhaenger af graden af disses indbyrdes udskiftelighed, defineret som det omfang, hvori en yderring fra en producent kan samles med de oevrige komponenter i hele koniske rullelejer fra en anden producent.

36 Det bemaerkes, at ud over spoergsmaalet om den saaledes definerede indbyrdes udskiftelighed mellem yderringe fra forskellige producenter, kan et helt konisk rulleleje fra en producent erstattes af et helt konisk rulleleje af samme type hidroerende fra en hvilken som helst anden producent uden paa nogen maade at paavirke den nytte, som koeberen har deraf. For saa vidt produktet i sin helhed kan erstattes af et andet, kan enhver fordel, som afledes af en af komponenterne i dette produkt ° en komponent, som saelges som saerskilt produkt ° saaledes paavirke koeberens valg. Naar denne fordel udtrykkes prismaessigt, vil koeberen i princippet foretraekke den billigere komponent uden i oevrigt at bekymre sig om, at denne komponent kun kan bruges sammen med en enkelt type af de oevrige komponenter i det hele koniske rulleleje. Fastsaettelsen af en underpris for denne komponent, her yderringen, kan foelgelig forvolde faellesskabsproducenterne af yderringe skade.

37 Ifoelge sagsoegeren er prisniveauet for yderringe imidlertid ikke paalideligt, fordi det bestemmes og udlignes af prisniveauet for andre komponenter i hele koniske rullelejer, saaledes at et fald i prisen for yderringe ikke indebaerer et fald i prisen paa hele koniske rullelejer.

38 I denne forbindelse skal Retten for det foerste fastslaa, at parterne er enige om, at prisen for yderringe udgoer fra 31,8% til 34,8% af prisen for samtlige komponenter i hele koniske rullelejer.

39 For det andet maa det fastslaas, at det ikke fremgaar af de taleksempler, som sagsoegeren har fremlagt som fortrolige i staevningens punkt 52, at enhver nedsaettelse af prisen paa yderringe indebaerer en forhoejelse af prisen paa de oevrige komponenter i hele koniske rullelejer, og endnu mindre, at denne forhoejelse skulle udligne virkningen af en nedsaettelse af yderringens pris paa hele koniske rullelejers samlede pris. De af sagsoegeren fremlagte eksempler viser tvaertimod, at den laveste pris paa yderringe indebaerer den laveste pris paa hele koniske rullelejer. Det maa foelgelig bemaerkes, at priserne paa andre komponenter i hele koniske rullelejer er relativt stabile faktorer, og at de ikke udligner de skadelige virkninger, som dumpingimport af japanske yderringe har for konkurrencen mellem yderringe fra forskellige producenter.

40 Ydermere bemaerkes, at da valget af en af komponenterne i det hele koniske rulleleje, som sagsoegeren i oevrigt har fremhaevet, indebaerer, at alle de oevrige komponenter hidroerer fra samme producent, saa faar virkningerne af den konkurrence, som bestaar mellem forskellige producenters yderringe, indflydelse med hensyn til hele koniske rullelejer. Foelgelig bevirker den omstaendighed, at yderringe og konus fra forskellige producenter faktisk ikke samles, at dumpingimporten af japanske yderringe foerst forvolder skade for yderringe fremstillet i Faellesskabet og dernaest skade for andre komponenter fremstillet i Faellesskabet til hele koniske rullelejer.

41 Det foelger heraf, at dumpingimport af yderringe ubestridt kan forvolde skade for faellesskabsproducenter af yderringe, og at faellesskabsinstitutionerne ikke har foretaget et aabenbart fejlagtigt skoen ved paa grundlag af prisen paa yderringe at fastslaa dels, at faellesskabsproducenterne af yderringe paafoeres skade, dels skadens omfang.

42 Det foerste anbringende maa derfor forkastes.

Det andet anbringende: magtfordrejning

Parternes argumenter

43 Sagsoegeren har anfoert, at den omtvistede forordning er behaeftet med magtfordrejning. Den har nemlig ikke til formaal at fastsaette sanktioner for import af en dumpingvare, men at undgaa, at den antidumpingtold, som er paalagt import af hele koniske rullelejer ved forordning nr. 1739/85, eller samlet import af yderringe og konus til koniske rullelejer, omgaas ved en delvis saerskilt import af yderringe. Den eneste bestemmelse i grundforordningen herom, nemlig artikel 13, stk. 10, omhandler imidlertid udelukkende samling paa Faellesskabets omraade af indfoerte komponenter, som ikke er paalagt antidumpingtold, til produkter, som rammes af en antidumpingtold, hvis de indfoeres i allerede samlet stand. Da betingelserne for at anvende denne bestemmelse ikke er opfyldt, har Raadet ikke kunnet anvende den.

44 Raadet, stoettet af intervenienterne, har heroverfor anfoert, at grundforordningens artikel 13, stk. 10, er denne sag helt uvedkommende. I det foreliggende tilfaelde har Raadet blot besvaret en klage gaaende ud paa, at en indfoert dumpingvare forvoldte skade for faellesskabsproduktionen. Saa snart det var fastslaaet, at der forelaa dumping og skade, havde Raadet hjemmel til at indfoere en anden told end den, der var paalagt hele koniske rullelejer ved forordning nr. 1739/85.

Rettens bemaerkninger

45 Det bemaerkes, at det foelger af den omstaendighed, at det foerste anbringende er forkastet, at faellesskabsinstitutionerne, ved at basere sig paa prisen paa yderringe, der anses for saerskilte produkter i forhold til andre komponenter i et faerdigt koniske rulleleje, ikke har foretaget et aabenbart fejlagtigt skoen ved at fastslaa, at der var forvoldt faellesskabsproducenterne skade ved de japanske dumpingindfoersler, samt skadens omfang. Det er derfor med rette, at de har behandlet yderringene selvstaendigt ved at paalaegge en anden antidumpingtold end den, der er paalagt hele koniske rullelejer ved forordning nr. 1739/85.

46 Heraf foelger, at grundforordningens artikel 13, stk. 10, ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfaelde, og at faellesskabsinstitutionerne ikke har begaaet magtfordrejning.

47 Sagsoegerens andet anbringende maa foelgelig forkastes.

Det tredje anbringende: tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 4, stk. 5

Parternes argumenter

48 Sagsoegeren har anfoert, at Raadet har tilsidesat grundforordningens artikel 4, stk. 5, ved at begraense sin undersoegelse af virkningen af indfoersler af yderringe med oprindelse i Japan paa faellesskabsproduktionen til alene at angaa salget af EF-yderringe i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige.

49 Raadet har heroverfor anfoert, at det var berettiget til at begraense sin undersoegelse af udviklingen af salget af EF-yderringe i disse medlemsstater alene, fordi stoerstedelen af salget sker dér. Foelgelig var disse markeder tilstraekkeligt repraesentative for hele faellesmarkedet. Markedets enhed er saaledes blevet respekteret. Raadet har ogsaa fremhaevet, at den del af salget af yderringe, der sker i Italien og Spanien, ikke har den betydning, som sagsoegeren tillaegger den. Italien (10%) og Spanien (8%) repraesenterer nemlig tilsammen kun 18% af faellesmarkedet, mens Frankrig (14%), Tyskland (45%) og Det Forenede Kongerige (18%) tilsammen repraesenterer en andel paa 77%.

50 Kommissionen er af den opfattelse, at en effektiv og hurtig afvikling af antidumpingproceduren kraever, at den kan begraense sin undersoegelse af virkningerne af importen af den paagaeldende vare til en del af faellesmarkedet. Derfor er det ifoelge Kommissionen berettiget i henhold til grundforordningen, at den kun inddrager nogle medlemsstater i sin undersoegelse, naar disse markeder er tilstraekkeligt repraesentative.

Rettens bemaerkninger

51 Indledningsvis bemaerkes, at grundforordningens artikel 4, stk. 4 og 5, tillader faellesskabsinstitutionerne at vurdere den skade, som forvoldes for Faellesskabets produktion af dumpingimport, ved at undersoege dennes virkning i forhold til de faellesskabsproducenter, "hvis samlede produktion af de paagaeldende varer udgoer en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion af saadanne varer".

52 Der er enighed mellem parterne om, at producenterne i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige repraesenterer en betydelig del af den samlede faellesskabsproduktion af yderringe som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 5, da de repraesenterer 80% af denne produktion (nittende betragtning til den omtvistede forordning og staevningens punkt 63 og 66). Sagsoegeren har imidlertid bestridt, at faellesskabsinstitutionerne har ret til at begraense deres analyse med henblik paa at fastslaa den skade, som er paafoert faellesskabsproduktionen, til prisunderbud og til salg og markedsandele, som kun angaar en del af faellesmarkedet, der betegnes som repraesentativt.

53 Retten finder, at faellesskabsinstitutionernes praksis, som bestaar i kun at laegge en repraesentativ del af faellesmarkedet til grund ved analysen af virkningen af dumpingimport, ikke er i strid med princippet om faellesmarkedets enhed, paa betingelse af, at det tilstraekkeligt godtgoeres, at den del af faellesmarkedet, der laegges til grund, er repraesentativ.

54 Sagsoegeren har i denne forbindelse anfoert, at udelukkelsen af Italien og Spanien paavirker den repraesentative karakter af den del af markedet, der er lagt til grund, for saa vidt det ville have gjort det muligt at nedsaette virkningen af dumpingimporten i det oevrige Faellesskab, hvis faellesskabsproducenterne i Italien og i Spanien var blevet taget i betragtning, fordi disse medlemsstater ikke var tilgaengelige for japanske indfoersler af yderringe i den periode, som undersoegelsen vedroerer (fra 1.1.1990 til 31.12.1990; se sjette betragtning til den midlertidige forordning) paa grund af de nationale foranstaltninger, som disse medlemsstater havde indfoert i henhold til artikel 1, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 288/82 af 5. februar 1982 om den faelles importordning (EFT L 35, s. 1).

55 Det maa foerst undersoeges, om institutionerne havde pligt til at inddrage det italienske og det spanske marked ved vurderingen af omfanget af den skade, der forvoldtes af dumpingindfoerslerne af japanske yderringe, eller om de kunne begraense deres undersoegelse alene til den del af faellesmarkedet, som var tilgaengeligt for disse indfoersler.

56 I denne forbindelse bemaerkes, at de nationale foranstaltninger til beskyttelse af det italienske og det spanske marked, som er truffet i henhold til en faellesskabsordning, har bevirket, at disse markeder afskaermes og beskyttes mod de skadelige virkninger af dumpingindfoersler af japanske yderringe. Det foelger heraf, at det italienske og det spanske marked maa anses for atypiske i forhold til faellesmarkedet for yderringe i sin helhed, idet sidstnaevnte i princippet er tilgaengeligt for disse indfoersler.

57 Hvis man fulgte sagsoegerens opfattelse, maatte det derfor erkendes, at der skulle fastsaettes forskellige sanktioner for samme dumpingpraksis, alt efter om dumpingvarerne har adgang til hele faellesmarkedet eller kun til en del af dette. I det sidstnaevnte tilfaelde skulle denne skade ifoelge sagsoegerens opfattelse, ved vurdering af skadens omfang, saettes i forhold til hele faellesmarkedet, herunder den del deraf, som de paagaeldende varer ikke har adgang til, og paa hvilken der ikke kan vaere lidt nogen skade. Retten finder, at denne opfattelse, der foerer til en relativisering af omfanget af den skade, der er lidt paa den del af faellesmarkedet, som de paagaeldende varer har adgang til, ved, at den sammenholdes med faellesmarkedet i sin helhed, maa forkastes, fordi den forringer den noedvendige beskyttelse paa den tilgaengelige del af faellesmarkedet, som grundforordningen giver.

58 Det maa dernaest undersoeges, om Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige udgoer en repraesentativ del af faellesmarkedet i sin helhed, for saa vidt angaar baade analysen af prisunderbud, salg og markedsandele, hvilket sagsoegeren bestrider.

59 Hvad angaar prisunderbud bemaerkes, at sagsoegeren har bestridt, at den del af faellesmarkedet, der er lagt til grund, er repraesentativ (staevningens punkt 63), men at sagsoegeren ikke har anfoert noget indicium for, at de priser, der praktiseres i Italien og i Spanien af de franske, de tyske og de britiske producenter, er forskellige fra de priser, som de samme producenter praktiserer i Frankrig, i Tyskland eller i Det Forenede Kongerige. Sagsoegeren har foelgelig ikke godtgjort, at faellesskabsinstitutionerne har begaaet en aabenbar fejl ved at begraense deres analyse af den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt udtrykt i prisunderbud, til Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige (33. betragtning til den midlertidige forordning).

60 Hvad angaar salg og markedsandele bemaerkes, at sagsoegeren ligeledes har bestridt, at Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige er repraesentative for faellesmarkedet, fordi salget i Italien og i Spanien er tilstraekkelig betydeligt til, at dets udelukkelse paavirker den repraesentative karakter af den del af markedet, der er lagt til grund.

61 Hertil bemaerkes, at Kommissionen i 30. betragtning til den midlertidige forordning har anfoert, at det franske, det tyske og det britiske marked tilsammen tegner sig for stoerstedelen af salget i Faellesskabet af yderringe fremstillet i Faellesskabet og ogsaa dem, der videresolgtes af japanske fabrikanter i Faellesskabet. Raadet har bekraeftet denne udtalelse i nittende betragtning til den omtvistede forordning. I svarskriftets punkt 33 har Raadet ligeledes praeciseret, at salget i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige udgjorde 77% af det samlede salg af yderringe i faellesmarkedet uanset varernes oprindelse, mens salget i Italien og i Spanien kun udgjorde 18% heraf, idet de oevrige medlemsstater delte de resterende 5%. Under retsmoedet har sagsoegeren ikke modsagt Raadet, da dette anfoerte, at disse tal ikke var blevet bestridt, endog selv om sagsoegeren i replikken rejste tvivl om de kilder, som Raadet har anvendt, og om deres paalidelighed. I oevrigt har sagsoegeren ikke anfoert omstaendigheder, som godtgoer, at disse tal var urigtige.

62 Endvidere maa det undersoeges, om den del af markedet, som institutionerne har lagt til grund, og som altsaa repraesenterer 77% af salget af yderringe i Faellesskabet, uanset oprindelse, ogsaa er repraesentativ, for saa vidt angaar salg i hele Faellesskabet af yderringe fremstillet i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige.

63 I denne forbindelse har Raadet, som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten, fremlagt en sammenlignende oversigt over udviklingen i salg af yderringe foretaget af producenter etableret i Faellesskabet (EF-fabrikation og fabrikation i andre tredjelande end Japan) og af producenter etableret i Japan, hvis oplysninger gengives nedenfor. Under retsmoedet har Raadet praeciseret, at oplysningerne i denne oversigt, som hverken er blevet bestridt eller modsagt af sagsoegeren, repraesenterer det samlede salg af yderringe i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige foretaget af franske, tyske og britiske producenter ("EF-producenters andele") samt salg af yderringe hidroerende fra Japan foretaget i disse tre medlemsstater. Det maa bemaerkes, at alle de oplysninger, som faellesskabsinstitutionerne har anvendt, saavel i den midlertidige og den omtvistede forordning som i naervaerende sags akter, med hensyn til produktionen alene refererer til producenter etableret i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige (som repraesenterer 80% af produktionen i EF), en fremgangsmaade, som ikke er blevet bestridt af sagsoegeren (se ovenfor, praemis 52).

Salg af yderringe 1988 1989 1990

EF-producenternes andele 78,3% 75,9% 70,8%

(fremstillet i EF)

EF-producenternes andele 10,5% 11,5% 14,9%

(fremstillet i tredjelande)

Hidroerende fra Japan 11,2% 12,6% 14,3%

100% 100% 100%

64 Det fremgaar saaledes af de ovenstaaende tal, at i 1990 (undersoegelsesperioden) vedroerte mellem 70,8% og 77% af det samlede salg i Faellesskabet yderringe fremstillet i Faellesskabet af franske, tyske og britiske producenter, som blev solgt af disse i Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, hvilket udgoer 54,5% af det samlede salg i Faellesskabet. Det drejede sig altsaa om stoerstedelen af det samlede salg af yderringe i Faellesskabet, uanset oprindelse.

65 Det maa endelig undersoeges, om de franske, tyske og britiske producenters salg af yderringe i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige ligeledes udgoer stoerstedelen af disse samme producenters samlede salg i hele Faellesskabet. Herved maa disse producenters forholdsmaessige andel af salget i de tre naevnte medlemsstater sammenlignes med den forholdsmaessige andel af deres salg i de oevrige medlemsstater, stadig i forhold til det samlede salg i Faellesskabet.

66 Det maa herved fastslaas, at selv hvis det antages, at de franske, de tyske og de britiske producenter har et monopol i de oevrige medlemsstater, kan den forholdsmaessige andel af deres salg ikke overskride 23% af det samlede salg af yderringe i Faellesskabet, eller 18% for Italien og Spanien og 5% for de oevrige medlemsstater.

67 Heraf foelger, at de franske, de tyske og de britiske producenters forholdsmaessige andel af salget i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige (54,5%) noedvendigvis er stoerre end de samme producenters forholdsmaessige andel af salget i de oevrige medlemsstater, herunder Italien og Spanien (23%). Efter den antagelse, som er mest til ugunst for institutionernes opfattelse, udgoer salget i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige stadig mere end det dobbelte af disse producenters salg i resten af Faellesskabet (54,5%/23%).

68 Foelgelig saelges stoerstedelen af de yderringe, som saelges i faellesmarkedet og fremstilles i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige, i disse tre medlemsstater.

69 Det foelger af det foregaaende, at faellesskabsinstitutionerne med rette har antaget, at de franske, de tyske og de britiske producenters salg i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige baade udgoer stoerstedelen af salget af yderringe i hele Faellesskabet uanset oprindelse og langt stoerstedelen af de franske, de tyske og de britiske producenters salg i hele faellesmarkedet.

70 Det foelger af det foregaaende, at faellesskabsinstitutionerne med rette har antaget, at den del af markedet, der blev lagt til grund, var repraesentativt for faellesmarkedet i sin helhed, saavel hvad angaar prisunderbud som salg og markedsandele.

71 Heraf foelger, at det tredje anbringende ligeledes maa forkastes.

Det fjerde anbringende: aabenbart fejlagtigt skoen og tilsidesaettelse af grundforordningens artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 1

Parternes argumenter

72 Sagsoegeren har anfoert, at det fremgaar af retspraksis, at grundforordningens artikel 4, stk. 1, forpligter Raadet og Kommissionen til at undersoege, om den skade, de oensker at goere gaeldende, rent faktisk skyldes dumpingimporten, og til at se bort fra enhver skade, der skyldes andre faktorer (Domstolens dom af 11.6.1992, sag C-358/89, Extramet Industrie mod Raadet, Sml. I, s. 3813, praemis 16).

73 I denne sag goer sagsoegeren gaeldende, at Raadet, uden at have forklaret sig herom, ikke tilstraekkeligt har undersoegt, om indfoerslerne af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan har kunnet bidrage til den skade, som er forvoldt for faellesskabsproduktionen. Ifoelge sagsoegeren har disse indfoersler kunnet bidrage til den skade, der er forvoldt faellesskabsproduktionen, fordi enhver yderring, der indfoeres i Faellesskabet, hvad enten den bringes i fri omsaetning i Faellesskabet som yderring eller indgaar i et helt konisk rulleleje, noedvendigvis erstatter en yderring fremstillet i Faellesskabet. Sagsoegeren har, stoettet til en raekke tal (se bilag 9 og 10 til staevningens bilag 3) anfoert, at der er blevet indfoert betydelige maengder af hele koniske rullelejer samt af yderringe fra andre tredjelande end Japan. Sagsoegeren finder det derfor overraskende, at faellesskabsinstitutionerne uden yderligere praeciseringer haevder, at der kun er blevet indfoert smaa maengder yderringe hidroerende fra disse tredjelande, og at de ikke har haft indvirkning paa faellesskabsproducenternes fortjeneste (47. betragtning til den midlertidige forordning).

74 Raadet og Kommissionen har heroverfor anfoert, at det ikke er rigtigt, at der ikke er foretaget nogen undersoegelse af indvirkningen af indfoerslerne af yderringe hidroerende fra tredjelande, saaledes som sagsoegeren kun har kunnet haevde. Raadet har fremhaevet, at Kommissionen under sin undersoegelse havde fastslaaet, at da indfoerslerne af yderringe med oprindelse i andre tredjelande end Japan var smaa og hovedsagelig hidroerte fra selskaber, der var forretningsmaessigt forbundet med faellesskabsproducenter, havde de kun en ubetydelig eller slet ingen indvirkning paa faellesskabsproducenternes fortjeneste (47. betragtning til den midlertidige forordning, som Raadet har henvist til i 26. betragtning til den omtvistede forordning). Foelgelig er forpligtelsen i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, blevet opfyldt.

75 Kommissionen har desuden tilfoejet, at den ved beregningen af andelene af faellesmarkedet for yderringe, uanset oprindelse, kunne udelukke yderringe fremstillet i Faellesskabet, som eksporteres, samt yderringe, der indfoeres fra andre tredjelande end Japan ° som oftest af selskaber, der er forretningsmaessigt forbundet med faellesskabsproducenterne ° fordi de kun er beregnet til fremstilling af hele koniske rullelejer og foelgelig ikke bliver bragt i fri omsaetning i Faellesskabet som "yderringe". Det er paa dette grundlag, at Kommissionen har fastslaaet, at markedsandelen for "yderringe" indfoert fra tredjelande var ringe.

76 Raadet og Kommissionen har imidlertid forklaret under retsmoedet, med stoette i den oversigt, som er gengivet i punkt 22 i Raadets svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal, og som ikke bestrides af sagsoegeren, at salget af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan, som et produkt, der saelges og faktureres separat, var blevet lagt til salget af yderringe hidroerende fra faellesskabsproducenter for bl.a. at fastslaa den skade, der blev forvoldt for faellesskabsproduktionen udtrykt i salg, markedsandele og fortjeneste (39.-42. betragtning til den midlertidige forordning).

Rettens bemaerkninger

77 Retten skal henvise til, at det i 47. betragtning til den midlertidige forordning, som bekraeftes af 26. betragtning til den omtvistede forordning, udtales, at "med hensyn til virkningerne af importen af yderringe med oprindelse i andre tredjelande fremgaar det af oplysninger indgivet til Kommissionen, at disse varer kun importeres i smaa maengder og hovedsagelig fra selskaber, der er forretningsmaessigt forbundet med faellesskabsproducenterne (f.eks. moderselskaber eller datterselskaber)". Ifoelge sagsoegeren er denne udtalelse imidlertid urigtig, fordi indfoerslerne fra andre tredjelande end Japan ikke udgoer "smaa maengder", men maengder, som for 1990 mindst svarer til eller endog er stoerre end de japanske indfoersler, saaledes som det fremgaar af oplysningerne i den oversigt, der gengives i punkt 22 i Raadets svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal (gengivet ovenfor i praemis 63). Faellesskabsinstitutionerne har paa denne maade tilsidesat deres forpligtelse i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, som fortolket i retspraksis i den naevnte dom i sagen Extramet Industrie mod Raadet (naevnt ovenfor, praemis 16), til at undersoege og tage hensyn til virkningen af alle de faktorer, der kan have forvoldt den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt.

78 Hertil bemaerkes, at Raadet, ligesom Kommissionen, under retsmoedet har erkendt, at udtrykket "smaa maengder" var ukorrekt, fordi de maengder, der sigtes til med dette udtryk, er af samme stoerrelsesorden som de maengder yderringe, der importeres fra Japan, hvilket i oevrigt illustreres af den oversigt, der gengives i punkt 22 i Raadets svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal (se ovenfor, praemis 63). Raadet har imidlertid fremhaevet, at det er noedvendigt at undersoege samtlige udtalelser i 47. betragtning til den midlertidige forordning og ikke adskille raekkevidden af udtrykket "smaa maengder" fra overvejelserne vedroerende disses oprindelse, nemlig selskaber, som er forretningsmaessigt knyttet til faellesskabsproducenter.

79 Retten finder, at skoent faellesskabsinstitutionerne har erkendt, at 47. betragtning til den midlertidige forordning er ukorrekt, maa dets indhold imidlertid undersoeges i forhold til de naevnte institutioners argumentation i dets helhed inden for rammerne af den omtvistede forordning med henblik paa at fastslaa dels, om de har undersoegt, om andre faktorer kunne have vaeret bestemmende for den konstaterede skade, og dels, om de har taget saadanne faktorer i betragtning.

80 Med hensyn til det foerste spoergsmaal skal Retten bemaerke, at i modsaetning til, hvad sagsoegeren har haevdet, fremgaar det af betragtningerne til den midlertidige og den omtvistede forordning, naermere bestemt de tal, som er gengivet i 41. betragtning til den midlertidige forordning, saaledes som Raadet har praeciseret dem i punkt 22 i sit svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal, at faellesskabsinstitutionerne i det mindste har undersoegt, om indfoerslerne af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan har kunnet bidrage til den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt, og navnlig til den formindskelse af den markedsandel, som faellesskabsproduktionen i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige havde.

81 For det andet maa det undersoeges, om faellesskabsinstitutionerne, efter at have vurderet den, har undladt at tage hensyn til den eventuelle virkning af indfoerslerne af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan paa bestemmelsen af den skade, der er lagt til grund, og naermere bestemt om disse indfoersler har vaeret af en saadan art, at de har brudt aarsagsforbindelsen mellem paa den ene side indfoerslerne af yderringe fra Japan til dumpingpriser og paa den anden side den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt.

82 Retten skal herved fastslaa dels, at faellesskabsinstitutionerne har bestemt tabet udtrykt i "fortjenesten paa alle typer af samme varer, som solgtes af faellesskabsproducenterne paa samme markeder" (42. betragtning til den midlertidige forordning), ved at basere sig paa oplysninger vedroerende prisunderbud (33. betragtning til den midlertidige forordning og 21. betragtning til den omtvistede forordning), salg/markedsandele (31., 32. og 39.-41. betragtning til den midlertidige forordning, 21. og 24. betragtning til den omtvistede forordning og punkt 20-22 i Raadets svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal) og vedroerende produktionen (34.-38. betragtning til den midlertidige forordning), og dels, at sagsoegeren aldrig har bestridt, at faellesskabsinstitutionerne med rette har bestemt skaden udtrykt i faellesskabsproduktionens fortjeneste, selv om sagsoegeren haevder, at den skade, der er lagt til grund, ikke er bestemt korrekt, og at der er foretaget aabenbart fejlagtige skoen.

83 Det maa derfor undersoeges, om denne aarsagssammenhaeng, vurderet ud fra faellesskabsproduktionens fortjeneste, saaledes som den opfattes af faellesskabsinstitutionerne udtrykt i prisunderbud, salg/markedsandele og produktion, er blevet korrekt paavist.

84 Hvad for det foerste angaar prisunderbuddene, maa det undersoeges, om den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt, saaledes som den er bestemt af faellesskabsinstitutionerne, helt eller delvis kan have sin oprindelse i forskelle, som var blevet registreret mellem priserne paa yderringe hidroerende fra faellesskabsproducenter og priserne paa yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan, alt efter om de saelges og faktureres saerskilt eller som en del af hele koniske rullelejer, der saelges af faellesskabsproducenterne.

85 Hertil bemaerkes foerst, at der er enighed mellem parterne om, at de yderringe, som indfoeres fra andre tredjelande end Japan, hovedsagelig hidroerer fra selskaber, som forretningsmaessigt er knyttet til faellesskabsproducenterne.

86 Endvidere har sagsoegeren aldrig haevdet eller godtgjort, at salgsprisen paa yderringe indfoert fra andre tredjelande end Japan, naar de saelges og faktureres saerskilt, skulle have vaeret forskellig fra faellesskabsproducenternes pris. Sammenfaldet mellem priserne forekommer desuden logisk, for saa vidt det ikke kan antages, at organisatorisk forbundne selskaber ivaerksaetter en konkurrence paa dette niveau mellem deres egne produkter.

87 Endelig bemaerkes med hensyn til de yderringe, der indfoeres fra andre tredjelande end Japan, og som indgaar i hele koniske rullelejer, der saelges af faellesskabsproducenterne, at faellesskabsinstitutionerne har begraenset deres undersoegelse af den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt, til alene at omfatte oplysninger vedroerende yderringe, der saelges og faktureres separat, som Raadet bl.a. har praeciseret til stoette for punkt 22 i sit svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal uden at blive modsagt af sagsoegeren.

88 Det foelger af det foregaaende, at den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt, saaledes som den er bestemt af faellesskabsinstitutionerne, ikke, hverken helt eller delvis, har kunnet skyldes forskellene mellem priserne paa yderringe hidroerende fra faellesskabsproducenter og priserne paa yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan.

89 Hvad for det andet angaar salg og markedsandele, maa det undersoeges, om den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt, saaledes som bestemt af faellesskabsinstitutionerne, eventuelt har kunnet vaere helt eller delvis forvoldt af stoerrelsen af salget og markedsandelene for yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan.

90 I denne forbindelse bemaerkes foerst, at Kommissionen i 41. betragtning til den midlertidige forordning erklaerer, at "faellesskabsproducenternes markedsandel formindskedes ogsaa mellem 1988 og undersoegelsesperioden:

1988 88,8%

1989 87,4%

1990 85,7%".

I sin skrivelse af 25. november 1992 (i punkt 22 i staevningens bilag 13) har Kommissionen desuden over for sagsoegeren praeciseret, at salget af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan er inkluderet i beregningen af de procentsatser, som naevnes i 41. betragtning til den midlertidige forordning. Raadet har endelig i detaljer praeciseret disse tal i den oversigt, som findes i punkt 22 i dets svar paa Rettens skriftlige spoergsmaal, saaledes som den er gengivet i ovenfor i praemis 63.

91 Det fremgaar af denne oversigt, hvis oplysninger ikke er blevet bestridt af sagsoegeren, at de procentsatser, der er gengivet i 41. betragtning til den midlertidige forordning, fremkommer ved sammenlaegning af oversigtens foerste og anden linje. Det betyder altsaa, at der med det salg og de markedsandele, som faellesskabsinstitutionerne har lagt til grund ved analysen af, hvilken betydning indfoerslerne af japanske yderringe har for bestemmelsen af det tab, som er forvoldt faellesskabsproduktionen, ligeledes er taget hensyn til indfoersler af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan.

92 Retten fastslaar i oevrigt, at salget og markedsandelene for yderringe fremstillet i Faellesskabet og hidroerende fra faellesskabsproducenter, saaledes som de er anfoert i oversigtens foerste linje, er faldet mere, end Kommissionen har lagt til grund i 41. betragtning til den midlertidige forordning. Tabet andrager nemlig 7,5% i det foerste tilfaelde (fra 78,3% til 70,8%), mens det kun er 3,1% i det andet tilfaelde (fra 88,8% til 85,7%), naar salget og markedsandelene for yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan laegges til. Heraf foelger, at faellesskabsinstitutionerne har taget den eventuelle virkning af indfoersler af yderringe fra andre tredjelande end Japan i betragtning.

93 Sagsoegeren kan derfor ikke haevde, at den blotte vaekst i salget og markedsandelene for yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan (som voksede fra 10,5% til 14,9%) betyder, at disse indfoersler har haft en virkning paa bestemmelsen af den skade, som faellesskabsinstitutionerne har anfoert. Selv hvis det antages, at indfoerslerne af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan var blevet opretholdt paa deres niveau fra 1988 i 1989 og i 1990, altsaa paa 10,5% af det samlede salg i Faellesskabet af yderringe i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige, skulle niveauet for salget af yderringe med oprindelse i Faellesskabet daekke denne forskel, altsaa 4,4%, for at naa 75,2% af det samlede faellesskabssalg af yderringe i de tre naevnte medlemsstater. Det tab, der indtraadte i salget af faellesskabsyderringe mellem 1988 og 1990, androg foelgelig 3,1% (fra 78,3% til 75,2%), hvilket noejagtigt svarer til det tab af markedsandel, som konstateres i 41. betragtning til den midlertidige forordning (se ovenfor, praemis 92), samt til foroegelsen af salget af yderringe hidroerende fra Japan (som steg fra 11,2% til 14,3%).

94 Heraf foelger, at selv vaeksten i salget og markedsandelene for yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan hverken helt eller delvis kan forklare det tab udtrykt i fortjeneste, som faellesskabsproduktionen har lidt som foelge af japanske dumpingindfoersler.

95 Retten finder foelgelig, at faellesskabsinstitutionerne har taget den eventuelle virkning af salg og markedsandele for yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan i betragtning ved bestemmelsen af den skade, som faellesskabsproduktionen har lidt udtrykt i fortjeneste, ved at integrere dette salg og disse markedsandele i faellesskabsproducenternes salg og markedsandele.

96 Hvad for det tredje angaar den skade, som har ramt faellesskabsproduktionen som saadan, maa det undersoeges, om den helt eller delvis kan tilskrives importen af yderringe hidroerende fra selskaber, som har hjemsted i andre tredjelande end Japan og er organisatorisk forbundet med faellesskabsproducenter.

97 Retten finder herved, at da skaden er blevet bestemt som udtrykt i faellesskabsproducenternes fortjeneste, var det ikke urimeligt, at faellesskabsinstitutionerne antog, at importen af yderringe hidroerende fra tilknyttede virksomheder ikke kunne have indflydelse paa faellesskabsproducenternes fortjeneste. Disse indfoersler er nemlig blevet besluttet af faellesskabsproducenterne selv. Men en producents endelige maal, uanset hvem han er, naar han traeffer beslutninger vedroerende fabrikationen af sine produkter, er og bliver, indtil det modsatte bevises, at foroege sin virksomheds fortjeneste. En faellesskabsproducent kan saaledes vaelge at producere yderringe i Faellesskabet eller at indfoere yderringe fra tilknyttede virksomheder, enten for at saelge dem direkte og separat paa faellesmarkedet eller for at lade dem indgaa i hele koniske rullelejer med det formaal at formindske sin kostpris og saaledes foroege sin fortjeneste. En beslutning af denne art kan ikke give sig udslag i et tab af fortjeneste og kan foelgelig ikke vaere selv en underordnet aarsag til den skade, som er bestemt af faellesskabsinstitutionerne, saa meget desto mere som sagsoegeren intet har fremfoert, som goer det muligt at godtgoere, at faellesskabsproducenterne ikke havde til formaal at foroege deres fortjeneste ved at importere yderringe fra tilknyttede virksomheder.

98 Det er foelgelig med rette, at faellesskabsinstitutionerne har antaget, at indfoerslerne af yderringe hidroerende fra andre tredjelande end Japan ikke kunne have indflydelse paa faellesskabsproduktionens fortjeneste, og at de derfor ikke skulle tages i betragtning ved bestemmelsen af den skade, som de japanske dumpingindfoersler forvoldte.

99 Det foelger af det foregaaende i sin helhed, at skoent 47. betragtning til den midlertidige forordning ganske vist er behaeftet med en ukorrekthed, idet det heri udtales, at importen af yderringe med oprindelse i andre tredjelande end Japan udgjorde "smaa maengder", og idet den foelgelig har kunnet vaere vildledende, har faellesskabsinstitutionernes underliggende argumentation inden for den omtvistede forordnings rammer vist sig at vaere korrekt.

100 Heraf foelger, at det fjerde anbringende maa forkastes.

Det femte anbringende: tilsidesaettelse af traktatens artikel 190

Parternes argumenter

101 Sagsoegeren er af den opfattelse, at den anfaegtede retsakts begrundelse paa tre punkter ikke opfylder kravene i traktatens artikel 190. For det foerste angiver den ikke grundene til, at det kunne fastslaas, at der findes et saerskilt marked for yderringe, hvor japanske yderringe og faellesskabsyderringe konkurrerer, med henblik paa at bestemme den skade, som er forvoldt faellesskabsproduktionen. Endvidere praeciseres det ikke tilstraekkeligt, hvorfor undersoegelsen af, om der forelaa en skade, blev begraenset til salg af yderringe i Frankrig, i Tyskland og i Det Forenede Kongerige. Endelig fremgaar det ikke, at institutionerne har foretaget en undersoegelse af virkningen af indfoersler fra tredjelande paa omfanget af den skade, som er lagt til grund.

102 Efter Raadets opfattelse er kravene i traktatens artikel 190 opfyldt.

Rettens bemaerkninger

103 Det bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis (se bl.a. Domstolens dom af 7.5.1987, sag 258/84, Nippon Seiko mod Raadet, Sml. s. 1923, praemis 27, 28 og 29) skal den begrundelse, som kraeves i henhold til traktatens artikel 190, klart og utvetydigt angive de betragtninger, som er lagt til grund af den faellesskabsinstitution, der har udstedt den anfaegtede retsakt dels saaledes, at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen og Retten kan udoeve deres proevelsesret.

104 I det foreliggende tilfaelde finder Retten, at det foelger af dens gennemgang af det foerste og det tredje anbringende, at begrundelsen til de paagaeldende forordninger klart og utvetydigt angiver faellesskabsinstitutionernes argumentation, og at de beroerte personer har kunnet faa kendskab til begrundelsen for den midlertidige og den omtvistede forordning, saaledes at de har kunnet forsvare deres rettigheder, og saaledes at Retten har kunnet udoeve sin proevelsesret, saavel med hensyn til spoergsmaalet, om der er konkurrence mellem yderringene, som med hensyn til den omstaendighed, at undersoegelsen af de japanske dumpingindfoerslers virkning har vaeret begraenset til Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige.

105 Hvad angaar undersoegelsen af virkningen af indfoerslerne fra andre tredjelande end Japan, som er behandlet under det fjerde anbringende, bemaerkes, at Retten har fastslaaet, at formuleringen af 47. betragtning til den midlertidige forordning kan vaere vildledende med hensyn til omfanget af indfoerslerne af yderringe hidroerende fra selskaber, der er forretningsmaessigt forbundet med faellesskabsproducenterne og har hjemsted i andre tredjelande end Japan, men at denne ukorrekthed paa ingen maade har rejst tvivl om hverken den omtvistede forordnings gyldighed eller den argumentation, der er lagt til grund for denne. Betragtningerne til den midlertidige forordning og til den omtvistede forordning angiver nemlig klart og utvetydigt faellesskabsinstitutionernes argumentation, saaledes at sagsoegeren, som havde alle de oplysninger til raadighed, som faellesskabsinstitutionerne har lagt til grund for deres argumentation, og som i oevrigt aktivt har deltaget i de forskellige trin i den administrative procedure, der gik forud for fastsaettelsen af den endelige antidumpingtoldsats, ikke med rimelighed har kunnet misforstaa indholdet af dette argumentation.

106 Det femte anbringende maa foelgelig forkastes.

107 Det foelger af det foregaaende, at sagsoegte vil vaere at frifinde.

Sagens omkostninger

108 Ifoelge artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da sagsoegeren har tabt sagen og da Raadet samt intervenienten FEBMA har nedlagt paastand om, at sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, doemmes sagsoegeren til, ud over sine egne omkostninger, at betale Raadets og FEBMA' s omkostninger. I henhold til artikel 87, stk. 4, i Rettens procesreglement betaler Kommissionen sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Udvidede Afdeling)

1) Raadet frifindes.

2) Sagsoegeren betaler sine egne samt Raadets og FEBMA' s omkostninger.

3) Kommissionen betaler sine egne omkostninger.