61994A0138

1 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - overtraedelsernes grovhed - formildende omstaendigheder - anden adfaerd end den, der blev aftalt inden for kartellet - bedoemmelse

(EKSF-traktaten, art. 65, stk. 5)

2 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - kriterier - virksomhedens adfaerd under den administrative procedure

(EKSF-traktaten, art. 65, stk. 5)

3 EKSF - karteller - boeder - stoerrelse - fastsaettelse - Faellesskabets retsinstansers fastsaettelse af boeden - fuld proevelsesret

(EKSF-traktaten, art. 36, stk. 2)

1 Det forhold, at en virksomhed, der bevisligt har deltaget i en samordning af priser med sine konkurrenter, ikke har udvist en adfaerd paa markedet, der svarer til den, der blev aftalt med konkurrenterne, skal ikke noedvendigvis tages i betragtning som en formildende omstaendighed ved boedeudmaalingen. En virksomhed, der paa trods af samordningen med sine konkurrenter foelger en mere eller mindre uafhaengig politik paa markedet, soeger eventuelt at udnytte kartellet til sin fordel.

2 En nedsaettelse af boedebeloebet som foelge af samarbejde under den administrative procedure er kun berettiget, saafremt den paagaeldende virksomheds adfaerd har bevirket, at Kommissionens vanskeligheder i forbindelse med at konstatere en overtraedelse af konkurrencereglerne og med i givet fald at bringe denne til ophoer mindskes.

3 Naar Retten fastsaetter en boede som led i udoevelsen af sin fulde proevelsesret, er der i sagens natur ikke tale om en praecis matematisk operation. I oevrigt er Retten ikke bundet af Kommissionens beregninger, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstaendigheder.

I sag T-138/94,

Cockerill-Sambre SA, Bruxelles, ved advokat Alexandre Vandencasteele, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Ernest Arendt, 8-10, rue Mathias Hardt,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, foerst ved Julian Currall, Kommissionens Juridiske Tjeneste, og Géraud Sajust de Bergues, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, derefter ved generaldirektoer Jean-Louis Dewost, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Julian Currall og Guy Charrier, der er udstationeret som national ekspert ved Kommissionen, som befuldmaegtigede, bistaaet af advokat Jean-Yves Art, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,

sagsoegt,

vedroerende en hovedpaastand om annullation af Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker (EFT L 116, s. 1),

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Anden Udvidede Afdeling)

sammensat af den fungerende afdelingsformand, C.W. Bellamy, og dommerne A. Potocki og J. Pirrung,

justitssekretaer: fuldmaegtig J. Palacio González,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 23., 24., 25., 26. og 27. marts 1998,

afsagt foelgende

Dom (1)

Sagens faktiske omstaendigheder

A - Indledende bemaerkninger

1 Naervaerende sag vedroerer en paastand om annullation af Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker (EFT L 116, s. 1, herefter »beslutningen«), hvorved den fastslog, at 17 europaeiske staalvirksomheder og en af deres faglige organisationer i strid med EKSF-traktatens artikel 65, stk. 1, havde deltaget i en raekke aftaler, vedtagelser og former for samordnet praksis vedroerende fastsaettelse af priser, opdeling af markeder og udveksling af fortrolige oplysninger om Faellesskabets marked for staalbjaelker, og paalagde 14 virksomheder inden for denne sektor boeder for de mellem den 1. juli 1988 og 31. december 1990 begaaede overtraedelser.

2 Ifoelge beslutningen (13. betragtning) er Cockerill-Sambre SA (herefter »Cockerill-Sambre«) Belgiens stoerste staalproducent. Under den i beslutningen omhandlede periode var SA Steelinter (herefter »Steelinter«) hoveddistributoer for Cockerill-Sambre, der direkte eller indirekte havde alle aktierne i Steelinter. Steelinter blev overtaget af Cockerill-Sambre den 30. december 1989. I 1990 havde Cockerill-Sambre-koncernen en omsaetning paa 203 mia. BEF. I 1989, som var det sidste aar, hvor Cockerill-Sambre fremstillede staalbjaelker, tegnede disse sig for et beloeb paa 5,74 mia. BEF, svarende til 132 mio. ECU, af selskabets omsaetning inden for Faellesskabet.

...

D - Beslutningen

3 Beslutningen, som blev modtaget af sagsoegeren den 3. marts 1994, ledsaget af en skrivelse fra Van Miert af 28. februar 1994 (herefter »skrivelsen«), indeholder foelgende konklusion:

»Artikel 1

Foelgende virksomheder har, i den udstraekning, der er beskrevet i denne beslutning, deltaget i de under deres respektive navne anfoerte former for praksis, der har hindret, begraenset eller fordrejet den normale konkurrence paa det faelles marked. Hvor der idoemmes boeder, er overtraedelsens varighed angivet i maaneder, dog ikke for saa vidt angaar harmoniseringen af tillaeg, hvor virksomhedernes deltagelse er angivet med et 'x'.

...

Cockerill-Sambre

a) Udveksling af fortrolige oplysninger gennem Poutrelles-udvalget (18)

b) Prisfastsaettelse i Poutrelles-udvalget(18)

c) Fastsaettelse af priser paa det danske marked(12)

d) Markedsdeling, 'Traverso-systemet'(3)

e) Markedsdeling, Frankrig(3)

f) Markedsdeling, Italien(3)

g) Harmonisering af tillaeg(x)

h) Fastsaettelse af priser paa det franske marked

i) Fastsaettelse af priser paa det italienske marked

...

Artikel 4

For de i artikel 1 angivne overtraedelser, som fandt sted efter den 30. juni 1988 (efter den 31.12.1989 (2) for Aristrain's og Ensidesa's vedkommende), paalaegges foelgende boeder:

...

Cockerill-Sambre SA 4 000 000 ECU

...

Artikel 6

Denne beslutning er rettet til:

...

- Cockerill-Sambre SA

...«

Den subsidiaere paastand om annullation af beslutningens artikel 4 eller i det mindste nedsaettelse af boedens beloeb

... Bedoemmelsen af overtraedelsernes grovhed

...

4 For saa vidt angaar sagsoegerens anbringende om, at selskabet har udvist en angiveligt konkurrencepraeget eller ligefrem aggressiv adfaerd paa markedet, skal der mindes om, at det forhold, at en virksomhed, der bevisligt har deltaget i en samordning af priser med sine konkurrenter, ikke har udvist en adfaerd paa markedet, der svarer til den, der blev aftalt med konkurrenterne, ikke noedvendigvis skal tages i betragtning som en formildende omstaendighed ved boedeudmaalingen (jf. Rettens dom i sagen Petrofina mod Kommissionen, praemis 173, og dom af 14.5.1998, sag T-308/94, Cascades mod Kommissionen, Sml. II, s. 925, praemis 230). En virksomhed, der paa trods af samordningen med sine konkurrenter foelger en mere eller mindre uafhaengig politik paa markedet, soeger eventuelt at udnytte kartellet til sin fordel. I naervaerende sag giver de oplysninger, som sagsoegeren har fremlagt, ikke grundlag for at antage, at selskabets reelle adfaerd paa markedet kunne modvirke overtraedelsernes konkurrencebegraensende virkninger.

...

Anbringendet om, at sagsoegeren samarbejdede med Kommissionen under den administrative procedure

5 For saa vidt angaar paastanden om det »fuldstaendige og saerlige samarbejde«, som sagsoegeren skulle have udvist under den af Kommissionen gennemfoerte undersoegelse, skal det foerst bemaerkes, at i virksomhedernes svar af 7. november 1991 paa en anmodning om oplysninger, som var blevet sendt til dem med hjemmel i traktatens artikel 47, erklaerede baade sagsoegeren og Steelinter, at de ikke raadede over nogen liste over deltagerne i moederne i Poutrelles-udvalget og i Eurofer/Skandinavien-gruppen, og at de heller ikke havde nogen af de referater, protokollater eller rapporter vedroerende en raekke af disse moeder, som Kommissionens anmodning henviste til, uanset at det fremgaar af oplysningerne i sagen, at de regelmaessigt modtog saadanne dokumenter.

6 Det maa endvidere bemaerkes, at sagsoegeren ikke har anerkendt rigtigheden af nogen af de faktiske forhold, som er gjort gaeldende mod selskabet, bortset fra dets deltagelse i nogle af de omhandlede moeder.

7 Kommissionen har med rette antaget, at dette svar ikke kunne berettige til, at der indroemmedes sagsoegeren en nedsaettelse af boeden som foelge af samarbejde under den administrative procedure. En boedenedsaettelse, der ydes med denne begrundelse, er kun berettiget, saafremt adfaerden har bevirket, at Kommissionens vanskeligheder i forbindelse med at konstatere en overtraedelse og med i givet fald at bringe denne til ophoer mindskes (jf. dommen i sagen Cascades mod Kommissionen, praemis 255 ff.).

...

Rettens udoevelse af sin fulde proevelsesret

8 Det bemaerkes, at Retten allerede har annulleret beslutningens artikel 1, for saa vidt som denne fastslaar, at sagsoegeren deltog i en aftale om opdeling af det italienske marked (jf. praemis 364 ovenfor). Boeden, som Kommissionen har paalagt for denne overtraedelse, er blevet opgjort til 59 400 ECU.

9 Af de grunde, der er anfoert ovenfor i praemis 402 og 411 (3), skal perioden mellem den 1. juli og den 31. december 1988 i oevrigt ikke medregnes ved beregningen af boeden vedroerende overtraedelsen ved fastsaettelse af priser paa det danske marked, hvilket for sagsoegerens vedkommende indebaerer en nedsaettelse af boeden med 13 200 ECU efter den af Kommissionen fulgte metode.

10 Endelig finder Retten af de ovenfor i praemis 561 ff. (4) anfoerte grunde, at det samlede beloeb af den boede, der er paalagt for aftalerne og den samordnede praksis vedroerende fastsaettelse af priser, skal nedsaettes med 15%, fordi Kommissionen i et vist omfang har overvurderet de konkurrencebegraensende virkninger af de konstaterede overtraedelser. Under hensyn til de allerede naevnte nedsaettelser for saa vidt angaar aftalerne om priser paa det danske marked udgoer denne nedsaettelse 338 600 ECU ifoelge den af Kommissionen anvendte beregningsmetode.

11 Saafremt Kommissionens metode anvendtes, maatte sagsoegerens boede saaledes nedsaettes med 411 200 ECU.

12 Naar Retten fastsaetter en boede som led i udoevelsen af sin fulde proevelsesret, er der i sagens natur ikke tale om en praecis matematisk operation. I oevrigt er Retten ikke bundet af Kommissionens beregninger, men skal foretage sin egen vurdering under hensyntagen til alle sagens omstaendigheder.

13 Retten finder, at Kommissionens generelle fremgangsmaade ved fastsaettelsen af boedernes niveau (praemis 522 ff. (5) ovenfor) er velbegrundet under hensyn til sagens omstaendigheder. De overtraedelser, der bestaar i fastsaettelse af priserne og opdeling af markeder, og som udtrykkeligt er forbudt efter traktatens artikel 65, stk. 1, maa nemlig betragtes som saerlig alvorlige, eftersom de indebaerer et direkte indgreb i de vaesentlige konkurrenceparametre paa det paagaeldende marked. Endvidere har systemerne for udveksling af fortrolige oplysninger, som er lagt sagsoegeren til last, haft et lignende formaal som en opdeling af markederne paa grundlag af de traditionelle handelsstroemme. Alle de overtraedelser, der er taget i betragtning med henblik paa boeden, blev begaaet efter kriseordningens ophoer, efter at virksomhederne havde modtaget behoerige advarsler. Som det er fastslaaet af Retten, var det generelle formaal med de i sagen omhandlede aftaler og former for praksis netop at hindre eller forstyrre den tilbagevenden til den normale konkurrence, som var foelgen af den aabenbare kriseperiodes ophoer. Virksomhederne var endvidere bekendt med foranstaltningernes ulovlige karakter og skjulte dem bevidst for Kommissionen.

14 Under hensyn til det anfoerte i det hele, samt henset til, at Raadets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedroerende indfoerelsen af euroen finder anvendelse fra den 1. januar 1999, skal boedens beloeb fastsaettes til 3 580 000 EUR.

...

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Anden Udvidede Afdeling)

1) Artikel 1 i Kommissionens beslutning 94/215/EKSF af 16. februar 1994 om en procedure i henhold til EKSF-traktatens artikel 65 vedroerende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europaeiske producenter af staalbjaelker annulleres, for saa vidt som sagsoegeren heri beskyldes for at have deltaget dels i en aftale om opdeling af det italienske marked i en periode paa tre maaneder, dels i en ulovlig fastsaettelse af priser paa det danske marked i perioden mellem den 1. juli og den 3. november 1988.

2) Den boede, der er paalagt sagsoegeren ved artikel 4 i beslutning 94/215/EKSF, fastsaettes til et beloeb paa 3 580 000 EUR.

3) I oevrigt frifindes Kommissionen.

4) Sagsoegeren baerer sine egne sagsomkostninger samt fire femtedele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen baerer en femtedel af sine egne omkostninger.

(1) - Kun de praemisser i naervaerende dom gengives, som Retten skoenner det relevant at offentliggoere. Bortset fra, at de overtraedelser, der foreholdes sagsoegeren i naervaerende sag, ophoerte den 31.12.1989, er de andre praemisser i det vaesentlige identiske med eller ligner praemisserne i Rettens dom af 11.3.1999, sag T-141/94, Thyssen mod Kommissionen, Sml. II, s. 347, med undtagelse af navnlig praemis 74-120, 413-422, 566-574 og 614-625 i den naevnte dom, der ikke har noget modstykke i naervaerende dom. De overtraedelser af traktatens artikel 65. stk. 1, som sagsoegeren kritiseres for paa en raekke nationale markeder, er heller ikke identiske med dem, som foreholdes sagsoegeren i sagen Thyssen mod Kommissionen. I naervaerende sag er den delvise annullation af beslutningens artikel 1 i det vaesentlige begrundet med, at der savnes bevis for, at sagsoegeren har deltaget i de overtraedelser, der er naevnt i punkt 1 i domskonklusionen i naervaerende dom.

(2) - Denne dato angives i den franske og spanske version af beslutningen. Den tyske og engelske version angiver datoen 31.12.1988.

(3) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 451.

(4) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 640 ff.

(5) - Jf. dommen i sagen Thyssen mod Kommissionen, praemis 577 ff.