61994O0120(01)

++++

1. Retspleje ° sagsoegeren haevet sagen ° sagen slettet

(Domstolens procesreglement, art. 78)

2. Retspleje ° sagsomkostninger ° ikke berettiget at haeve sagen paa grund af den anden parts forhold

(Domstolens procesreglement, art. 69, stk. 5)

I sag C-120/94,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved vicegeneraldirektoer i Den Juridiske Tjeneste Christiaan Timmermans og Sean van Raepenbusch, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Hellenske Republik ved universitetsprofessorerne Krateros Ioannou, Vassileios Skouris og Stelios Perrakis og juridisk konsulent Spyros Zissimopoulos, Graekenlands Faste Repraesentation ved De Europaeiske Faellesskaber, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Graeske Ambassade, 117, Val Sainte-Croix,

sagsoegt,

angaaende en paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har misbrugt sine befoejelser i henhold til EF-traktatens artikel 224 ved at henvise til denne bestemmelse som begrundelse for de ensidige foranstaltninger, den traf den 16. februar 1994 med henblik paa at forbyde handel, naermere bestemt via Thessaloniki' s havn, med produkter med oprindelse i, hidroerende fra eller med bestemmelsessted i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien saavel som import til Graekenland af produkter med oprindelse i eller hidroerende fra dette land, hvorved Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 113 samt i henhold til den faelles udfoerselsordning, som fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2603/69 af 20. december 1969 (EFT 1969 II, s. 573), den faelles importordning, som fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 288/82 af 5. februar 1982 (EFT L 35, s. 1), ordningen for indfoersel til Faellesskabet af varer med oprindelse i republikkerne Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Slovenien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som fastlagt i Raadets forordning (EF) nr. 3698/93 af 22. december 1993 (EFT L 344, s. 1), og ordningen om faellesskabsforsendelse, som fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2726/90 af 17. september 1990 (EFT L 262, s. 1),

har

DOMSTOLENS PRAESIDENT

afsagt foelgende

Kendelse

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 22. april 1994 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 225, stk. 2, anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har misbrugt sine befoejelser i henhold til EF-traktatens artikel 224 ved at henvise til denne bestemmelse som begrundelse for de ensidige foranstaltninger, den traf den 16. februar 1994 med henblik paa at forbyde handel, naermere bestemt via Thessaloniki' s havn, med produkter med oprindelse i, hidroerende fra eller med bestemmelsessted i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien saavel som import til Graekenland af produkter med oprindelse i eller hidroerende fra dette land, hvorved Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 113 samt i henhold til den faelles udfoerselsordning, som fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2603/69 af 20. december 1969 (EFT 1969 II, s. 573), den faelles importordning, som fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 288/82 af 5. februar 1982 (EFT L 35, s. 1), ordningen for indfoersel til Faellesskabet af varer med oprindelse i republikkerne Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Slovenien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som fastlagt i Raadets forordning (EF) nr. 3698/93 af 22. december 1993 (EFT L 344, s. 1), og ordningen om faellesskabsforsendelse, som fastlagt i Raadets forordning (EOEF) nr. 2726/90 af 17. september 1990 (EFT L 262, s. 1).

2 Ved kendelse af 29. juni 1994, sag C-120/94 R, Kommissionen mod Graekenland (Sml. I, s. 3040), afslog Domstolen at efterkomme Kommissionens begaering om, at Domstolen som foreloebig forholdsregel skulle bestemme, at Den Hellenske Republik skulle udsaette de foranstaltninger, den traf den 16. februar 1994 mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, indtil der var afsagt dom i hovedsagen.

3 Parterne har afgivet mundtlige forklaringer i det retsmoede, der fandt sted for lukkede doere den 1. februar 1995.

4 Generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 6. april 1995.

5 Ved skrivelse af 23. oktober 1995 meddelte Kommissionen Domstolen, at den ikke laengere havde interesse i at fortsaette sagen, da der var indgaaet en midlertidig aftale mellem Den Hellenske Republik og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien paa en raekke omraader, saaledes at Den Hellenske Republik havde ophaevet de handelsforanstaltninger, som var truffet den 16. februar 1994. Foelgelig besluttede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 78 i Domstolens procesreglement at haeve sagen og nedlagde paastand om, at hver part skulle baere sine omkostninger.

6 Ved skrivelse af 22. november 1995 anmodede den graeske regering Domstolen om at traeffe afgoerelse i sagen. Medlemsstaten har for det foerste anfoert, at noedvendigheden af at afgoere, om der foreligger en tilsidesaettelse af faellesskabsretten under en traktatbrudssag i medfoer af EF-traktatens artikel 169, i sig selv godtgoer regeringens interesse i, at sagen gennemfoeres til doms, selv om den paastaaede overtraedelse synes at vaere ophoert. Den graeske regering har dernaest gjort gaeldende, at retssagen foerst og fremmest angaar et spoergsmaal af afgoerende betydning for Faellesskabets retsorden, og at Den Hellenske Republik paa grund af sit eventuelle erstatningsansvar over for dem, som maatte paaberaabe sig et tab som foelge af en paastaaet tilsidesaettelse af traktatens artikel 224, har en retmaessig interesse i, at Domstolen traeffer afgoerelse. Endelig har den graeske regering anfoert, at det fremgaar af de almindelige principper om kontradiktion og processuel ligestilling af parterne, at naar sagsoegeren haever sagen, efter at den mundtlige forhandling er afsluttet, har sagsoegte ret til at fremkomme med indvendinger og redegoere for, hvorfor det er noedvendigt, at Domstolen traeffer afgoerelse.

7 Den graeske regering har videre nedlagt paastand om, at Kommissionen doemmes til at betale sagens omkostninger. Den har i denne forbindelse gjort gaeldende, at den part, som haever sagen, skal betale sagens omkostninger paa samme maade som en tabende part, jf. procesreglementets artikel 69, stk. 2, og artikel 69, stk. 5, foerste punktum, medmindre den anden part ikke har nedlagt paastand herom, eller der er enighed mellem parterne om sagsomkostningernes fordeling. Endelig har den graeske regering anfoert ikke at have fremkaldt Kommissionens soegsmaal eller ved sin maade at forholde sig paa at have bevirket, at sagen har mistet sin genstand.

8 Kommissionen har i et indlaeg indgivet den 15. december 1995 gjort gaeldende, at den har haevet sagen paa baggrund af den vurdering af det hensigtsmaessige i at fortsaette retsforhandlingerne, som Kommissionen har anlagt under udoevelsen af sit ansvar som traktatens vogter. Kommissionen har anfoert, at institutionen ikke under et soegsmaal i henhold til traktatens artikel 169 eller 225 forsvarer sine egne interesser. Procesreglementets artikel 78 kraever desuden ikke, at sagsoegte er enig, for at Domstolen kan tage en begaering om, at sagen slettes, til foelge, og begraenser ikke sagsoegerens ret til naar som helst under retsforhandlingerne for Domstolen at haeve sagen. Kommissionen har anfoert, at borgernes retsbeskyttelse foerst og fremmest kommer til udtryk for de nationale retsinstanser, og at den praejudicielle procedure i medfoer af EF-traktatens artikel 177 goer det muligt for borgerne at faa tilstraekkelig klarhed over de paagaeldende faellesskabsbestemmelser til at kunne vurdere en national foranstaltnings lovlighed i forhold til faellesskabsretten. Kommissionen har gjort gaeldende, at den ikke har indvendinger mod, at der for saa vidt angaar sagsomkostningerne sondres mellem hovedsagen og begaeringen om foreloebige forholdsregler.

9 Den graeske regering har i et indlaeg indgivet den 12. januar 1996 anfoert, at det almindelige princip om kontradiktion ville vaere ganske uden virkning, saafremt sagsoegte ikke havde ret til at modsaette sig, at sagsoegeren haevede sagen, eller ikke med rette kunne forvente, at sagsoegtes bemaerkninger blev taget i alvorlig betragtning. Den graeske regering har dernaest gjort gaeldende, at udelukkende procesreglementets artikel 77 kan finde anvendelse i dette tilfaelde, navnlig i det omfang retsforhandlingerne om sagens realitet er afsluttede. Endelig har den graeske regering fremhaevet, at formaalet med en traktatbrudsprocedure ikke blot er at opnaa, at overtraedelserne ophoerer, men ligeledes at fastslaa en eventuel tilsidesaettelse af faellesskabsretten.

Ophaevelsen af sagen

10 Procesreglementets artikel 77 bestemmer, at hvis parterne indgaar forlig, inden Domstolen har truffet afgoerelse, og de meddeler Domstolen, at de frafalder ethvert krav, bestemmer praesidenten, at sagen skal slettes af registret. Procesreglementets artikel 78 bestemmer, at hvis sagsoegeren skriftligt meddeler Domstolen, at han haever sagen, bestemmer praesidenten, at sagen skal slettes af registret.

11 Det er ubestridt, at Kommissionen i denne sag ikke har haevet sagen, fordi der er indgaaet forlig mellem Kommissionen og Den Hellenske Republik, men at Kommissionen som sagsoeger haever sagen, fordi den ikke laengere har interesse i at fortsaette retsforhandlingerne henset til den udvikling, der er sket, efter at den mundtlige forhandling er afsluttet.

12 I medfoer af procesreglementets artikel 78 er det tilstraekkeligt til, at praesidenten bestemmer, at sagen skal slettes af registret, at sagsoegeren skriftligt meddeler Domstolen, at han haever sagen.

13 Heraf foelger, at Kommissionen har haevet denne sag i overensstemmelse med de betingelser, der stilles i procesreglementets artikel 78. Foelgelig bestemmer praesidenten, at sagen skal slettes af registeret, og traeffer afgoerelse om sagens omkostninger.

Sagens omkostninger

14 Procesreglementets artikel 78 bestemmer, at praesidenten traeffer afgoerelse om sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5. I medfoer af denne bestemmelse paalaegges det den part, som haever sagen, at betale sagens omkostninger, saafremt den anden part har nedlagt paastand herom. I medfoer af artikel 69, stk. 5, andet punktum, kan det dog paa begaering af den haevende part bestemmes, at den anden part skal betale sagens omkostninger, hvis dette findes berettiget som foelge af denne parts forhold.

15 Kommissionen har i medfoer af artikel 69, stk. 5, andet punktum, fremsat begaering om, at hver part baerer sine omkostninger. Kommissionen har i denne forbindelse blot henvist til det forhold, at Den Hellenske Republik har ophaevet de omtvistede foranstaltninger.

16 Dette forhold er ikke tilstraekkeligt til at berettige, at Den Hellenske Republik skal baere omkostningerne. Kun hvis man gik ud fra, at Kommissionens soegsmaal maatte tages til foelge, ville den nemlig heraf kunne drage den slutning, at Kommissionens soegsmaal og den efterfoelgende ophaevelse af sagen var resultatet af Den Hellenske Republiks forhold. Som foelge af sagens ophaevelse kan Kommissionens soegsmaal imidlertid ikke laengere underkastes en realitetsbehandling.

17 Kommissionen doemmes derfor til at baere sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begaeringen om foreloebige forholdsregler.

Af disse grunde

bestemmer

DOMSTOLENS PRAESIDENT

1) Sag C-120/94 slettes af registeret.

2) Kommissionen doemmes til at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begaeringen om foreloebige forholdsregler.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 19. marts 1996.