61994J0333

1. Konkurrence ° dominerende stilling ° relevant marked ° afgraensning ° kriterier

(EF-traktaten, art. 86)

2. Konkurrence ° dominerende stilling ° adfaerd paa et tilgraensende marked til det, virksomheden dominerer ° anvendelse af artikel 86, selv om virksomheden ikke indtager en dominerende stilling paa det tilgraensende marked ° betingelser

(EF-traktaten, art. 86)

3. Konkurrence ° dominerende stilling ° misbrug ° koblingssalg

(EF-traktaten, art. 86)

4. Konkurrence ° dominerende stilling ° misbrug ° anvendelse af priser, der er lavere end omkostningerne, for at udelukke en konkurrent

(EF-traktaten, art. 86)

1. Ved afgraensningen af det relevante marked med henblik paa anvendelse af traktatens artikel 86 er konkurrencevilkaarene og efterspoergsels- og udbudsstrukturen paa det paagaeldende marked relevante kriterier ved afgoerelsen af, om visse produkter kan erstattes af andre.

2. Det er en forudsaetning for at anvende artikel 86, at der er en sammenhaeng mellem den dominerende stilling og det paastaaede misbrug, som normalt ikke foreligger, naar adfaerd paa et andet marked end det dominerede har virkninger paa det ikke-dominerede marked. Naar det drejer sig om saerskilte markeder, der er indbyrdes forbundne, er det kun berettiget at anvende artikel 86 paa en adfaerd, der er paavist paa det ikke-dominerede, forbundne marked, og som har virkninger paa dette marked, naar der foreligger saerlige omstaendigheder.

En virksomhed, der har en monopollignende stilling paa visse markeder og en foerende stilling paa saerskilte markeder, der er naert forbundne, er saaledes i en situation, der kan sammenlignes med en dominerende stilling paa alle de beroerte markeder. En saadan virksomheds paastaaede misbrug paa disse saerskilte markeder kan derfor vaere omfattet af traktatens artikel 86, uden at det er noedvendigt at paavise, at virksomheden har en dominerende stilling paa disse markeder.

3. Opregningen af former for misbrug i traktatens artikel 86, stk. 2, er ikke udtoemmende. Selv naar koblingssalg af to produkter er i overensstemmelse med handelssaedvane, eller naar der er en naturlig forbindelse mellem de paagaeldende to produkter, kan det derfor alligevel udgoere misbrug i artikel 86' s forstand, hvis det ikke er objektivt begrundet.

4. Ved efterproevelsen af, om en virksomhed har anvendt underbudspriser, med henblik paa anvendelse af traktatens artikel 86 skal der sondres mellem priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger ° som altid betragtes som misbrug ° og priser, der er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, men hoejere end de gennemsnitlige variable omkostninger, der kun anses for misbrug, naar det kan godtgoeres, at der er en plan om at eliminere en konkurrent.

For at anse de af den paagaeldende virksomhed anvendte priser for at have til formaal at eliminere en konkurrent er det ikke paakraevet endvidere at kraeve som yderligere bevis, at det paavises, at Tetra Pak havde en reel chance for at genindvinde sine tab. Udbud til underbudspriser skal kunne sanktioneres, saa snart der er risiko for eliminering af konkurrenterne.

I sag C-333/94 P,

Tetra Pak International SA, Pully (Schweiz), ved advokaterne Michel Waelbroeck og Alexandre Vandencasteele, Bruxelles, samt Barrister Vivien Rose, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Ernest Arendt, 8-10, rue Mathias Hardt,

appellant,

angaaende appel af dom afsagt den 6. oktober 1994 af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (Anden Afdeling) i sag T-83/91, Tetra Pak mod Kommissionen (Sml. II, s. 755), hvori der er nedlagt paastand om ophaevelse af denne dom,

den anden part i appelsagen er:

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Julian Currall, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, bistaaet af Nicholas Forwood, QC, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af formanden for Foerste Afdeling L. Sevón, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og P. Jann (refererende dommer),

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 21. maj 1996,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 27. juni 1996,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 20. december 1994 har Tetra Pak International SA (herefter "Tetra Pak") i medfoer af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen ivaerksat appel af dom af 6. oktober 1994 (sag T-83/91, Tetra Pak mod Kommissionen, Sml. II, s. 755, herefter "den anfaegtede dom"), hvori Retten i Foerste Instans frifandt Kommissionen for paastanden om annullation af Kommissionens beslutning 92/163/EOEF af 24. juli 1991 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 86 (IV/31.043 ° Tetra Pak II, EFT 1992 L 72, s. 1, herefter "beslutningen").

2 Foelgende fremgaar af Rettens gennemgang af sagen i den anfaegtede dom (praemis 1-21):

° Tetra Pak, der har hjemsted i Schweiz, koordinerer den oprindeligt svenske, nu verdensomspaendende koncerns politik. Tetra Pak-koncernen er specialiseret i udstyr til kartonemballering af flydende og halvflydende levnedsmidler. Den opererer saavel inden for aseptisk som ikke-aseptisk emballering. Dens virksomhed bestaar i fremstilling af kartonemballage og paafyldningsmaskiner.

° I 1983 blev ca. 90% af kartonerne anvendt til emballering af maelk og andre flydende mejeriprodukter. I 1987 var andelen omtrent 79%. Omkring 16% af kartonerne anvendtes da til emballering af frugtsaft. De resterende 5% blev anvendt til emballering af andre produkter (vin, mineralvand, tomatbaserede produkter, supper, saucer og babymad).

° Inden for den aseptiske sektor producerer Tetra Pak det saakaldte "Tetra Brik"-system, der er beregnet til emballering af UHT-maelk. Inden for denne sektor har Tetra Pak kun én konkurrent, selskabet PKL, der producerer lignende aseptiske kartoner. Kendskab til en aseptisk paafyldningsteknik er adgangstegnet til saavel markedet for maskiner som for aseptiske kartoner.

° Ikke-aseptisk emballering kraever et mindre avanceret udstyr. "Tetra Rex"-kartonen, som Tetra Pak har anvendt paa det ikke-aseptiske marked, er en direkte konkurrent til "Pure-Pak"-kartonen, som produceres af den norske koncern Elopak.

° I referenceperioden gjaldt forskellige standardkontrakter for salg og udlejning af maskiner samt for levering af kartoner mellem Tetra Pak og selskabets kunder i de forskellige EF-medlemsstater. De bestemmelser, der paavirker konkurrencen, er gengivet saaledes i beslutningens punkt 24-45:

"2.1. Vilkaarene ved salg af Tetra Pak-udstyr (bilag 2.1)

(24) Der findes standardsalgskontrakter i foelgende fem lande: Graekenland, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige. For hver af de gennemgaaede kontraktbestemmelser er det eller de beroerte lande angivet i parentes.

2.1.1. Udstyrets konfiguration

(25) Tetra Pak forbeholder sig i Italien en ubegraenset ret til indsigt i det solgte udstyrs konfiguration, og det er forbudt koeberen:

(i) at forsyne maskinen med accessorisk udstyr (Italien)

(ii) at foretage aendringer ved maskinen, at paasaette eller fjerne dele (Italien)

(iii) at flytte maskinen (Italien).

2.1.2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(26) Fem kontraktbestemmelser vedroerende udstyrets drift og vedligeholdelse tager sigte paa at sikre Tetra Pak eneret og kontrolret paa foelgende omraader:

(iv) eneret paa vedligeholdelse og reparationer (samtlige lande undtagen Spanien)

(v) eneret paa levering af reservedele (samtlige lande undtagen Spanien)

(vi) ret til uden vederlag og uopfordret at tilbyde assistance, efteruddannelse, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering (Italien)

(vii) degressiv betaling (indtil minus 40% af et maanedligt grundgebyr) af en del af omkostningerne til assistance, vedligeholdelse og teknisk ajourfoering i forhold til antallet af anvendte kartoner paa samtlige Tetra Pak-maskiner af samme type (Italien)

(viii) en forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af udstyret og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil (Italien).

2.1.3. Kartonerne

(27) Fire andre bestemmelser i kontrakterne tager ligeledes sigte paa at sikre Tetra Pak eneret og kontrolret over dette produkt:

(ix) en forpligtelse til udelukkende at anvende Tetra Pak-kartoner paa maskinerne (alle lande)

(x) en forpligtelse til udelukkende at koebe papir hos Tetra Pak eller hos en af Tetra Pak udpeget leverandoer (alle lande)

(xi) en forpligtelse til at underrette Tetra Pak om enhver teknisk forbedring eller aendring af kartonerne og til at overgive Tetra Pak ejendomsretten hertil (Italien)

(xii) ret til indsigt i den tekst, der paafoeres kartonerne (Italien).

2.1.4. Kontrol

(28) To bestemmelser vedroerer mere specielt kontrollen med, at koeberen overholder de kontraktmaessige forpligtelser:

(xiii) en forpligtelse for koeberen til at indgive maanedlige rapporter (Italien)

(xiv) ret for Tetra Pak til uden varsel at foretage inspektioner (Italien).

2.1.5. Overdragelse af ejendomsretten til udstyret eller af brugsretten

(29) To kontraktbestemmelser begraenser retten til videresalg eller overdragelse:

(xv) pligt til at indhente Tetra Pak' s accept af videresalg af udstyret eller af overdragelse af brugsretten hertil (Italien), videresalg med ejendomsforbehold (Spanien), tilbagekoebsret til en forud fastsat pris forbeholdt Tetra Pak (alle lande). Overtraedelse af denne bestemmelse kan medfoere en saerlig boede (Graekenland, Irland, Det Forenede Kongerige)

(xvi) pligt til at sikre, at den efterfoelgende koeber overtager de forpligtelser, der paahvilede den foerste koeber (Italien, Spanien).

2.1.6. Garanti

(30) (xvii) garantien paa det solgte udstyr gaelder kun, for saa vidt som samtlige bestemmelser i kontrakten overholdes (Italien), eller i det mindste, at der udelukkende anvendes Tetra Pak-kartoner (andre lande).

2.2. Vilkaarene for leje af Tetra Pak-udstyr (bilag 2.2)

(31) Der findes standardlejekontrakter i samtlige EF-lande undtagen Graekenland og Spanien.

Med de noedvendige aendringer genfindes de fleste bestemmelser fra salgskontrakterne i lejekontrakterne. Der findes dog ogsaa betingelser, som saerligt gaelder ved leje, men de gaar altid i samme retning, nemlig en maksimal styrkelse af baandene mellem Tetra Pak og kunden.

2.2.1. Udstyrets konfiguration

(32) Her genfindes bestemmelserne (i), (ii) og (iii) (Italien: bestemmelse (i); alle lande: bestemmelse (ii); Frankrig, Irland, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige: bestemmelse (iii)).

(xviii) en supplerende bestemmelse forpligter i oevrigt lejeren til udelukkende at anvende Tetra Pak' s kasser, yderemballage og/eller transportbeholdere (Tyskland, Belgien, Italien, Luxembourg, Nederlandene) eller til at give Tetra Pak fortrinsret til levering paa samme vilkaar som andre (Danmark, Frankrig).

2.2.2. Udstyrets drift og vedligeholdelse

(33) Her genfindes bestemmelse (iv) og (v) om eneret (alle lande).

Ligeledes genfindes bestemmelse (viii), der forbeholder Tetra Pak ejendomsretten til de af lejeren gennemfoerte forbedringer (Belgien, Tyskland, Italien, Luxembourg, Nederlandene), eller som i det mindste forpligter lejeren til at give Tetra Pak licens paa udnyttelsen af forbedringen (Danmark, Frankrig, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige).

2.2.3. Kartonerne

(34) Her genfindes samme bestemmelser (ix) (alle lande) og (x) (Italien) vedroerende leveringseneret og bestemmelse (xi), som giver Tetra Pak ejendomsretten til forbedringer (Danmark, Italien) eller i det mindste licens paa udnyttelsen deraf (Frankrig, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige), samt bestemmelse (xii), der forbeholder Tetra Pak ret til indsigt i den tekst eller de varemaerker, som kunden oensker at placere paa kartonerne (Tyskland, Spanien, Graekenland, Italien, Nederlandene, Portugal, Det Forenede Kongerige).

2.2.4. Kontrol

(35) Ligesom det er tilfaeldet ved salg, skal lejeren indgive maanedlige rapporter (bestemmelse (xiii) ° alle lande), og der faktureres et fast beloeb, hvis de udebliver (Belgien, Luxembourg, Nederlandene). Lejeren skal endvidere tillade inspektion af de lokaler, hvor udstyret er installeret (bestemmelse (xiv) ° alle lande) ° en inspektion, som kan ske uden varsel (alle lande undtagen Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige).

(xix) en anden bestemmelse giver Tetra Pak ret til naar som helst (Danmark, Frankrig) at gennemgaa lejerens regnskaber (alle lande) og (afhaengigt af landet) lejerens fakturaer, korrespondance eller ethvert andet dokument, der er noedvendigt for at kontrollere antallet af anvendte kartoner.

2.2.5. Overdragelse af lejekontrakten, fremleje, overdragelse af brugsretten eller benyttelse for tredjemands regning

(36) I forbindelse med salg gaelder der meget restriktive vilkaar for senere overdragelse af ejendomsretten.

(xx) bestemmelserne i lejekontrakterne udelukker paa tilsvarende vis overdragelse af lejekontrakten, fremleje (alle lande) eller endda arbejde for tredjemands regning (Italien).

2.2.6. Garanti

(37) Her er ordlyden mindre praecis end i salgskontrakterne: Garantien gaelder kun, hvis Tetra Pak' s 'forskrifter' med hensyn til maskinens 'pasning' og 'betjening' (alle lande) foelges. Termerne 'forskrifter' , 'pasning' og 'betjening' er imidlertid tilstraekkelig brede til, at de maa fortolkes saaledes, at de mindst omfatter kravet om udelukkende at anvende Tetra Pak' s reservedele, reparations- og vedligeholdelsestjeneste samt emballagemateriale. Denne fortolkning bekraeftes af Tetra Pak' s skriftlige og mundtlige svar paa meddelelsen af klagepunkterne.

2.2.7. Lejefastsaettelse og betalingsvilkaar

(38) Lejen omfatter foelgende elementer (alle lande):

(a) (xxi) en 'grundleje' , som erlaegges, naar maskinen stilles til lejerens raadighed. Denne grundleje er ikke noedvendigvis lavere end salgsprisen paa de samme maskiner og andrager faktisk naesten hele den oejeblikkelige og fremtidige leje (over 98% i visse tilfaelde)

(b) en 'kvartalsleje' , som erlaegges forud for hvert kalenderkvartal

(c) (xxii) en maanedlig 'produktionsleje' , som nedsaettes i forhold til antallet af kartoner fremstillet i samtlige Tetra Pak-maskiner af samme type. Denne leje erstatter den degressive betaling ° af tilsvarende vaerdi ° for en del af vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med salg (jf. bestemmelse (vii)). I visse lande (Tyskland, Frankrig, Portugal) skal der betales en saerlig boede, hvis produktionslejen ikke betales inden for den fastsatte frist.

2.2.8. Lejekontraktens varighed

(39) Lejekontraktens varighed og opsigelsesreglerne varierer fra medlemsstat til medlemsstat:

(xxiii) lejekontrakternes varighed varierer fra tre aar (Danmark, Irland, Portugal, Det Forenede Kongerige) til ni aar (Italien).

2.2.9. Boedebestemmelsen

(40) (xxiv) foruden den saedvanlige skadeserstatning forbeholder Tetra Pak sig ret til at idoemme en lejer, der overtraeder en hvilken som helst bestemmelse i kontrakten, en boede, som inden for en oevre graense fastsaettes diskretionaert af Tetra Pak i forhold til sagens alvor (Italien).

2.3. Vilkaarene for levering af kartoner (bilag 2.3)

(41) Der findes standardleveringskontrakter i Graekenland, Irland, Italien, Spanien og Det Forenede Kongerige; de er obligatoriske, saa snart kunden ikke lejer, men koeber en maskine.

2.3.1. Eneleveringsret

(42) (xxv) koeberen forpligter sig til udelukkende hos Tetra Pak at indkoebe det emballagemateriale, der anvendes paa den eller de paagaeldende Tetra Pak-maskiner (alle lande) og paa enhver anden Tetra Pak-maskine, koeberen senere maatte anskaffe sig (Italien).

2.3.2. Kontraktens varighed

(43) (xxvi) kontrakten indgaas indledningsvis for en periode paa ni aar og kan forlaenges for en ny periode paa fem aar (Italien) eller for hele den periode, hvor koeberen er i besiddelse af maskinen (Graekenland, Irland, Spanien, Det Forenede Kongerige).

2.3.3. Prisfastsaettelse

(44) (xxvii) kartonerne leveres til den paa bestillingstidspunktet gaeldende pris. Der findes ikke nogen regulerings- eller indekseringsordning (alle lande).

2.3.4. Maerkning

(45) Her genfindes Tetra Pak' s ret til indsigt (bestemmelse (xii)) i den tekst eller de varemaerker, som kunden oensker at placere paa kartonerne."

° Udbudsstrukturen inden for den aseptiske sektor var ifoelge beslutningen naermest monopolagtig, idet Tetra Pak sad paa 90-95% af dette marked. Selskabets eneste reelle konkurrent, PKL, besad naesten samtlige resterende markedsandele, dvs. 5-10%.

° Den ikke-aseptiske sektor var oligopolistisk. Da beslutningen blev vedtaget, sad Tetra Pak paa 50-55% af denne sektor inden for Faellesskabet. Elopak havde i 1985 ca. 27% af det ikke-aseptiske marked for maskiner og kartoner, mens PKL fulgte efter med omtrent 11% af markedet. Resten af kartonmarkedet var fordelt paa tre selskaber og resten af markedet for ikke-aseptiske maskiner paa en halv snes smaa producenter.

° Den 27. september 1983 indgav Elopak Italia en klage til Kommissionen over Tetra Pak Italiana og de dertil knyttede selskaber i Italien, hvori Elopak beskyldte Tetra Pak for at have anvendt forretningsmetoder, der maatte anses for misbrug af en dominerende stilling i den i EOEF-traktatens artikel 86 anvendte betydning. Disse metoder bestod efter Elopak' s opfattelse isaer i salg af kartoner til underbudspriser, anvendelse af illoyale vilkaar ved levering af maskiner til paafyldning af disse kartoner og ° i visse tilfaelde ° salg af dette udstyr til tilsvarende underbudspriser.

° Den 16. december 1988 besluttede Kommissionen at indlede en procedure i denne sag. Overtraedelserne blev i beslutningen sammenfattet saaledes:

"1) forfoelgelse af en afsaetningspolitik, der tager sigte paa i vidt omfang at begraense udbuddet og afskaerme de nationale markeder i Faellesskabet

2) brugerne af Tetra Pak-produkter i samtlige medlemsstater paatvinges en raekke kontraktbestemmelser [...], der primaert har til formaal uretmaessigt at binde disse brugere til Tetra Pak og kunstigt udelukke enhver potentiel konkurrence

3) en prisfastsaettelsespraksis for kartoner, som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater, og som, i hvert fald i Italien udelukker konkurrenterne

4) en prisfastsaettelsespraksis for maskiner:

° som indebaerer forskelsbehandling af brugerne i de forskellige medlemsstater

° som ligeledes, i hvert fald i Italien, indebaerer forskelsbehandling af brugerne i samme land

° som, i hvert fald i Italien og Det Forenede Kongerige, udelukker konkurrenterne

5) diverse enkeltstaaende metoder, der har til formaal, i hvert fald i Italien, at udelukke konkurrenter og/eller deres teknologi paa bestemte markeder."

° Kommissionen paalagde Tetra Pak at bringe overtraedelserne til ophoer gennem visse foranstaltninger og paalagde selskabet en boede paa 75 mio. ECU.

3 I foersteinstansen nedlagde Tetra Pak paastand om annullation af beslutningen og om, at Kommissionen tilpligtedes at betale sagens omkostninger.

4 Retten frifandt Kommissionen og paalagde sagsoegeren at betale sagens omkostninger.

5 Tetra Pak har nedlagt foelgende paastande for Domstolen:

° Den anfaegtede dom ophaeves helt eller delvis.

° Beslutningen annulleres helt eller delvis.

° Subsidiaert annulleres den boede, der er paalagt Tetra Pak, eller boeden nedsaettes betydeligt.

° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger saavel i forbindelse med appelsagen som i forbindelse med sagen for Retten.

Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° Appellen forkastes, idet sagen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, og sagsoegte under alle omstaendigheder maa frifindes.

° Tetra Pak tilpligtes at betale sagens omkostninger.

6 Til stoette for appellen har Tetra Pak fremfoert fem anbringender.

Det foerste anbringende

7 Som sit foerste anbringende har Tetra Pak gjort gaeldende, at dommens afgraensning af de paagaeldende produktmarkeder er selvmodsigende. Endvidere er afgraensningen foretaget ud fra et forkert retligt kriterium.

8 Det foerste led af dette anbringende vedroerer dommens praemis 64 og 73, hvori Retten udtalte foelgende:

"64 'Indbyrdes substituerbarhed' mellem systemer til aseptisk og ikke-aseptisk emballering paa den ene side og systemer til kartonemballering og emballering ved hjaelp af andre materialer paa den anden side, skal saaledes bedoemmes under hensyn til de samlede konkurrencevilkaar paa det almindelige marked for emballering af flydende levnedsmidler. En vurdering af de konkrete forhold i sagen foerer herefter til det resultat, at man maa afvise sagsoegerens antagelse, nemlig at det generelle marked skal opdeles i saerskilte delmarkeder under hensyn til, om de paagaeldende emballeringsmetoder anvendes til emballering af maelk, til andre mejeriprodukter end maelk, eller til andre produkter end mejeriprodukter, som foelge af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende ved emballering af de forskellige produktkategorier, og som manifesterer sig ved, at der eventuelt skal anvendes forskelligt substitutionsudstyr, idet disse indebaerer en opsplitning af markedet, der ikke er i overensstemmelse med de faktiske oekonomiske forhold. Saavel de aseptiske som de ikke-aseptiske maskiner og kartoner er kendetegnet ved en ensartet udbuds- og efterspoergselsstruktur, uanset anvendelse, i og med at de tilhoerer en og samme sektor, nemlig emballering af flydende levnedsmidler.

...

73 Undersoegelsen af markederne inden for maelkeemballeringssektoren viser saaledes, at de fire relevante markeder, som er afgraenset i beslutningen, faktisk udgoer saerskilte markeder."

9 Ifoelge Tetra Pak er disse to udtalelser indbyrdes uforenelige. Enten maa man gaa ud fra det almindelige marked for emballering af flydende levnedsmidler, eller ogsaa er der fire saerskilte markeder. Hvis det relevante marked havde vaeret det almindelige marked for emballering af flydende levnedsmidler, skulle Retten have tiltraadt Tetra Pak' s argument om, at Kommissionen med urette havde sondret mellem det aseptiske marked og det ikke-aseptiske marked. Hvis derimod det aseptiske og det ikke-aseptiske marked skulle anses for saerskilte markeder, skulle Retten ikke have forkastet Tetra Pak' s argument om, at Kommissionen med urette havde inddraget emballering af andre produkter end mejeriprodukter under det relevante produktmarked.

10 Retten udtalte i praemis 60 i den anfaegtede dom, at den skulle tage stilling til, om definitionen af de fire markeder, aseptiske og ikke-aseptiske, i beslutningen var korrekt. Retten bemaerkede dernaest i praemis 63, at de relevante produktmarkeder ifoelge fast praksis skulle defineres under hensyn til de oekonomiske forhold under ét, saaledes at den paagaeldende virksomheds faktiske oekonomiske styrke kunne vurderes, og at det var af betydning foerst at afgraense de produkter, der, uden at kunne erstattes af andre, dog var tilstraekkeligt substituerbare i forhold til de produkter, virksomheden tilboed, ikke alene ud fra saerlige karakteristika ved de omhandlede varer, men ligeledes under hensyn til konkurrencevilkaarene og efterspoergsels- og udbudsstrukturen paa det paagaeldende marked.

11 I den anfaegtede doms praemis 64 havde Retten endnu ikke taget stilling til det relevante marked. Paa dette stadium af sagens behandling fastslog Retten blot, at den indbyrdes substituerbarhed mellem systemer til aseptisk og ikke-aseptisk emballering skulle bedoemmes paa baggrund af det almindelige marked for emballering af flydende levnedsmidler. Retten forkastede saaledes Tetra Pak' s anbringende om, at markederne skulle afgraenses i forhold til hinanden paa grundlag af, hvilke produkter der emballeredes. Foerst efter en detaljeret gennemgang af situationen paa det almindelige marked naaede Retten i praemis 73 i den anfaegtede dom frem til, at de fire relevante markeder, som var afgraenset i beslutningen, faktisk udgjorde saerskilte markeder.

12 Andet led af det foerste anbringende, hvorved det goeres gaeldende, at Retten har anvendt et forkert retligt kriterium, har tre aspekter. For det foerste har Tetra Pak gjort gaeldende, at markedet for maskiner og kartoner til emballering af andre produkter end maelkeprodukter ikke skulle have vaeret inddraget under det relevante marked. Retten skulle have undersoegt ° ligesom Domstolen gjorde i dom af 9. november 1983 (sag 322/81, Michelin mod Kommissionen, Sml. s. 3461, praemis 37) ° om de paagaeldende produkter var saerligt egnede til at opfylde vedvarende behov, og kun i ringe omfang kunne erstattes af andre produkter. Ifoelge Tetra Pak burde Retten ikke ° som den gjorde i dommens praemis 65, 74 og 75 ° have noejedes med foerst at fastslaa, at emballering af maelk udgjorde en langt mere omfattende virksomhed end emballering af andre produkter end mejeriprodukter, og dernaest, at ikke-aseptiske kartoner til emballering af frugtsaft kun udgjorde en "marginal andel" af markedet.

13 Som Domstolen imidlertid netop fastslog i praemis 37 i ovennaevnte dom i sagen Michelin mod Kommissionen, er konkurrencevilkaarene og efterspoergsels- og udbudsstrukturen paa det paagaeldende marked relevante kriterier ved afgoerelsen af, om visse produkter kan erstattes af andre. Det er saaledes med rette, at Retten i den foreliggende sag har taget hensyn til efterspoergselsstrukturen. Foerst konstaterede Retten i dommens praemis 65, at hovedparten af baade aseptiske og ikke-aseptiske kartoner benyttedes til emballering af maelk, og at Kommissionen ikke var forpligtet til at foretage en saerskilt analyse af sektoren for emballering af andre produkter end maelk. Endelig lagde Retten i praemis 75 vaegt paa den stort set uaendrede efterspoergsel efter aseptiske og ikke-aseptiske kartoner, der anvendtes til emballering af frugtsaft, for at vise, at der ogsaa paa dette omraade var ringe muligheder for substitution.

14 For det andet har Tetra Pak gjort gaeldende, at Retten har anlagt en urigtig retlig vurdering, da den i praemis 71 i den anfaegtede dom fandt, at det var tilstraekkeligt at konstatere, at andre aseptiske emballagematerialer end karton besad en marginal markedsandel, som begrundelse for at udelukke, at der kunne vaere substituerbarhed med aseptiske systemer, der anvendte karton.

15 Det bemaerkes, at Retten i praemis 71 i den anfaegtede dom fastslog, at andre emballagematerialer end karton i perioden fra 1976 til 1991 kun havde kunnet tilkaempe sig en marginal andel af markedet for emballering af UHT-maelk. Som allerede anfoert er denne stort set uaendrede efterspoergsel et relevant kriterium ved afgoerelsen af, om karton kan substitueres med andre materialer.

16 For det tredje har Tetra Pak anfaegtet Rettens argumentation i praemis 66, 67 og 68 i den anfaegtede dom. Retten udtalte, at "kriteriet om, at produkterne er tilstraekkeligt substituerbare", skulle anvendes paa "emballeringssystemer som saadanne, hvilket er markedet for de hjaelpevarer, hvor Tetra Pak' s stilling skal vurderes, og ikke det endelige marked, der i naervaerende sag er markedet for emballerede, flydende levnedsmidler". Retten tilfoejede imidlertid i praemis 67, at Kommissionen noedvendigvis maatte tage hensyn til, hvilken betydning efterspoergslen hos de endelige forbrugere havde for efterspoergslen i mellemleddet, emballeringsvirksomhederne, og at Kommissionen havde konstateret, at aendring af forbrugernes valg af produktemballage ville vaere en langvarig og kostbar proces, som kunne straekke sig over adskillige aar. Retten gav i praemis 68 Kommissionen medhold i dens argumentation om, at smaa, men vaesentlige aendringer i den relative pris paa de forskellige emballagetyper ikke ville vaere tilstraekkelige til at faa forbrugerne til at skifte til en anden type maelk, idet de forskellige maelketyper ikke er fuldstaendigt substituerbare.

17 Ifoelge Tetra Pak har Retten anlagt en urigtig retlig vurdering, da den ved afgraensningen af det relevante marked kun tog hensyn til muligheden for substitution paa kort sigt, idet Retten burde have undersoegt, om systemer til aseptisk emballering kun i lidet maerkbart omfang var udsat for konkurrence fra systemer til ikke-aseptisk emballering. Ifoelge Tetra Pak godtgoer Rettens bemaerkninger i praemis 69 og 70 i den anfaegtede dom ikke, at der ikke skulle vaere nogen maerkbar konkurrence mellem de to emballeringssystemer.

18 Det er ubestridt, at Retten i den paagaeldende del af den anfaegtede dom undersoegte, om de aseptiske systemer var tilstraekkeligt substituerbare med de ikke-aseptiske systemer. Paa grundlag af en raekke kriterier fastslog Retten, at dette ikke var tilfaeldet.

19 Selv om Retten i denne forbindelse tog hensyn til, at der ville vaere tale om en langvarig og kostbar proces, var det kun for saaledes at beskrive muligheden for at paavirke forbrugsvanerne. Ud fra de oevrige faktorer, som Retten fandt relevante, saasom ekstraudgifterne i forbindelse med overgang fra ét emballeringssystem til et andet paa grund af forskellene paa distributionssystemerne, noedvendigheden af en kompliceret teknologi til fremstilling af maskiner til aseptisk emballering af UHT-maelk i kartoner og vanskelighederne for producenterne af ikke-aseptiske maskiner ved at komme ind paa markedet for aseptiske systemer, fandtes det godtgjort, at der ikke var tilstraekkelig substituerbarhed, selv paa mellemlang og lang sigt. I modsaetning til, hvad der er gjort gaeldende af Tetra Pak, undersoegte Retten saaledes ikke kun substituerbarheden paa kort sigt.

20 Det foerste anbringende skal herefter forkastes.

Det andet anbringende

21 Med sit andet anbringende har Tetra Pak i det vaesentlige anfaegtet det resultat, som Retten naaede frem til i praemis 122 i den anfaegtede dom, der har foelgende ordlyd:

"Af det saaledes anfoerte fremgaar, at det af sammenhaengen foelger, at Tetra Pak' s adfaerd paa de ikke-aseptiske markeder maa antages at vaere omfattet af traktatens artikel 86, uden at det er noedvendigt at foere bevis for en dominerende stilling paa disse markeder isoleret set, for saa vidt som virksomhedens ledende position paa de ikke-aseptiske markeder, sammenholdt med den naere forbindelse, der bestaar mellem disse to markeder og de aseptiske markeder, sikrede Tetra Pak en uafhaengig adfaerd i forhold til andre erhvervsdrivende paa de ikke-aseptiske markeder, hvilket i henhold til artikel 86 kan begrunde, at virksomheden har en saerlig forpligtelse til at opretholde en effektiv, ufordrejet konkurrence paa disse markeder."

22 Ifoelge Tetra Pak er det ikke muligt at udlede af den retspraksis, som Retten henviser til i praemis 114 og 115 i den anfaegtede dom, at en adfaerd paa et andet marked end det dominerede marked er omfattet af traktatens artikel 86, naar adfaerden ikke har til formaal at styrke stillingen paa det dominerede marked. Tetra Pak goer gaeldende, at en saadan konklusion end ikke kan begrundes i sammenhaengen mellem de forskellige markeder, som Kommissionen har paavist og Retten fastslaaet.

23 I sin argumentation har Tetra Pak saerligt henvist til, at Domstolen i tidligere praksis altid har undersoegt enten misbrug, der fandt sted paa det dominerede marked, og hvis virkninger slog igennem paa et andet marked, eller misbrug paa et marked, hvor virksomheden ikke havde en dominerende stilling, men som styrkede virksomhedens stilling paa det dominerede marked.

24 Det bemaerkes for det foerste, at Rettens antagelse i dommens praemis 113 af, at artikel 86 ikke indeholder nogen angivelse af de kriterier, hvorefter misbruget paa produktmarkedet skal fastslaas, er uomtvisteligt. Retten kunne derfor med rette i praemis 115 i den anfaegtede dom fastslaa, at det materielle anvendelsesomraade for de saerlige forpligtelser, der paahviler en virksomhed i en dominerende stilling, skal vurderes under hensyn til de saerlige omstaendigheder i den enkelte sag, der kunne vise en svaekkelse af konkurrencen.

25 Den retspraksis, hvortil Retten henviser, er relevant. Dommen af 6. marts 1974 (forenede sager 6/73 og 7/73, Istituto Chemioterapico Italiano og Commercial Solvents mod Kommissionen, Sml. s. 223) og af 3. oktober 1985 (sag 311/84, CBEM, Sml. s. 3261) er eksempler paa misbrug, der har virkninger paa andre markeder end de dominerede markeder. I dommen af 3. juli 1991 (sag C-62/86, AKZO mod Kommissionen, Sml. I, s. 3359) og af 1. april 1993 (sag T-65/89, BPB Industries og British Gypsum mod Kommissionen, Sml. II, s. 389) fandt Faellesskabets retsinstanser, at visse former for adfaerd paa andre markeder end det dominerede marked, som havde virkninger paa dette, udgjorde misbrug. Det er derfor med rette, at Retten i dommens praemis 116 paa grundlag af denne retspraksis konkluderede, at sagsoegerens anbringender om, at Faellesskabets retsinstanser havde udelukket enhver mulighed for at anvende artikel 86 paa en handling, der er begaaet af en virksomhed, der indtager en dominerende stilling paa et saerskilt marked i forhold til det, virksomheden dominerer, maatte forkastes.

26 Af de af generaladvokaten i punkt 61 i forslaget til afgoerelse naevnte grunde kan Tetra Pak heller ikke stoette sit anbringende paa dommen af 13. februar 1979 (sag 85/76, Hoffmann-La Roche mod Kommissionen, Sml. s. 461) eller ovennaevnte dom i sagen Michelin mod Kommissionen.

27 Det er korrekt, at det er en forudsaetning for at anvende artikel 86, at der er en sammenhaeng mellem den dominerende stilling og det paastaaede misbrug, som normalt ikke foreligger, naar adfaerd paa et andet marked end det dominerede har virkninger paa det ikke-dominerede marked. Naar det drejer sig om saerskilte markeder, der er indbyrdes forbundne, som i den foreliggende sag, er det kun berettiget at anvende artikel 86 paa en adfaerd, som er paavist paa det ikke-dominerede, forbundne marked, og som har virkninger paa dette marked, naar der foreligger saerlige omstaendigheder.

28 Som anfoert i den anfaegtede doms praemis 118 fandt Retten det i denne forbindelse relevant, at Tetra Pak besad 78% af det samlede marked for emballering i baade aseptiske og ikke-aseptiske kartoner, eller syv gange mere end virksomhedens stoerste konkurrent. I praemis 119 i den anfaegtede dom fremhaevede Retten Tetra Pak' s foerende stilling inden for den ikke-aseptiske sektor. Retten fastslog derefter i praemis 121 i den anfaegtede dom, at Tetra Pak havde en monopollignende stilling paa de aseptiske markeder, hvor selskabet havde markedsandele paa naerved 90%. Retten udtalte, at denne situation ligeledes sikrede Tetra Pak en privilegeret stilling som leverandoer af ikke-aseptiske systemer. Endelig konkluderede Retten i praemis 122, at det af sammenhaengen fulgte, at det var berettiget at anvende artikel 86 paa baggrund af situationen paa de forskellige markeder og den naere forbindelse mellem markederne.

29 Det kan ikke bestrides, at sammenhaengen mellem markederne, som Retten tillagde vaegt, har relevans. Det forhold, at de omhandlede forskellige materialer anvendes til emballering af de samme flydende raavarer, viser, at Tetra Pak' s kunder inden for én sektor ogsaa er potentielle kunder inden for en anden. Denne mulighed understoettes af statistiske oplysninger, hvoraf det fremgaar, at ca. 35% af Tetra Pak' s kunder i 1987 koebte saavel aseptiske som ikke-aseptiske systemer. I denne forbindelse er det tillige relevant at bemaerke, at Tetra Pak og selskabets stoerste konkurrent, PKL, opererede paa alle fire markeder. Eftersom Tetra Pak naesten fuldstaendig dominerede de aseptiske markeder, kunne selskabet ligeledes vaere sikker paa en privilegeret stilling paa de ikke-aseptiske markeder. Takket vaere Tetra Pak' s stilling paa de aseptiske markeder kunne selskabet koncentrere sin indsats om de ikke-aseptiske markeder og handle uafhaengigt af de oevrige erhvervsdrivende.

30 Det er paa baggrund af de ovenfor beskrevne omstaendigheder betragtet ikke hver for sig, men under ét, at Retten ° uden, at det var noedvendigt at paavise, at Tetra Pak havde en dominerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder ° kunne antage, at Tetra Pak havde udvist en uafhaengig adfaerd i forhold til andre erhvervsdrivende paa disse markeder.

31 Retten findes herefter med rette at have fastslaaet, at traktatens artikel 86 fandt anvendelse i den foreliggende sag, under hensyn til, at Tetra Pak' s monopollignende stilling paa de aseptiske markeder og dets foerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder, der selv om de er saerskilte markeder, er naert forbundne, satte virksomheden i en situation, der kunne sammenlignes med en dominerende stilling paa alle de beroerte markeder.

32 En virksomhed, der befinder sig i en saadan situation, maa noedvendigvis kunne forudse, at dens adfaerd vil kunne henfoeres under traktatens artikel 86. De krav, der foelger af retssikkerhedshensyn, maa herefter ° i modsaetning til, hvad sagsoegeren har gjort gaeldende ° anses for at vaere opfyldt.

33 Det andet anbringende maa herefter forkastes.

Det tredje anbringende

34 Som sit tredje anbringende goer Tetra Pak gaeldende, at Retten har anlagt en urigtig retlig vurdering, da den fastslog, at koblingssalg af kartoner og emballeringsmaskiner var i strid med artikel 86, naar der var en naturlig forbindelse mellem disse produkter, og koblingssalgene var i overensstemmelse med handelssaedvane.

35 Tetra Pak fortolker traktatens artikel 86, stk. 2, litra d), saaledes, at den kun indeholder et forbud mod, at det stilles som vilkaar for indgaaelse af en aftale, at medkontrahenten accepterer tillaegsydelser, som efter deres natur eller ifoelge handelssaedvane ikke har forbindelse med aftalens genstand.

36 Det bemaerkes for det foerste, at Retten udtrykkeligt forkastede Tetra Pak' s argument om, at der skule vaere en naturlig forbindelse mellem maskinerne og kartonerne. I praemis 82 i den anfaegtede dom konstaterede Retten, at "en undersoegelse af handelssaedvaner ikke godtgoer, at maskiner til emballering af et bestemt produkt er uloeseligt forbundne med kartonerne hertil [...]. Uafhaengige producenter, der ikke selv fremstiller maskiner, men som er specialiserede i fremstilling af ikke-aseptiske kartoner til anvendelse i maskiner, fremstillet af andre virksomheder, har faktisk eksisteret laenge". Under henvisning til handelssaedvane afvises det, at der skulle vaere den af Tetra Pak paaberaabte naturlige forbindelse, idet det paapeges, at andre virksomheder kan fremstille kartoner til anvendelse i Tetra Pak' s maskiner. Med hensyn til de aseptiske kartoner konstaterede Retten i praemis 83 i den anfaegtede dom, at "det i relation til faellesskabsrettens konkurrenceregler staar enhver uafhaengig fabrikant frit for at fremstille forbrugsgods bestemt til anvendelse i produkter, der er fremstillet af andre, medmindre han herved kraenker en patentrettighed eller andre industrielle eller intellektuelle ejendomsrettigheder". Retten anfoerte endvidere i praemis 138 som begrundelse for at forkaste argumentet om en naturlig forbindelse, at det ikke tilkom Tetra Pak paa eget initiativ at traeffe foranstaltninger paa baggrund af betragtninger angaaende teknik, produktansvar, hensynet til den offentlige sundhed og beskyttelse af koncernens omdoemme. Alle disse betragtninger viser, at Retten var af den opfattelse, at Tetra Pak ikke var den eneste virksomhed, der kunne fremstille kartoner til anvendelse i Tetra Pak' s maskiner.

37 Det skal dernaest fremhaeves, at opregningen af former for misbrug i traktatens artikel 86, stk. 2, ikke er udtoemmende. Selv naar koblingssalg af to produkter er i overensstemmelse med handelssaedvane, eller naar der er en naturlig forbindelse mellem de paagaeldende to produkter, kan det derfor alligevel udgoere misbrug i artikel 86' s forstand, hvis det ikke er objektivt begrundet. Rettens argumentation i den anfaegtede doms praemis 137 er saaledes ikke behaeftet med nogen mangler.

38 Af disse grunde maa det tredje anbringende ligeledes forkastes.

Det fjerde anbringende

39 Med dette anbringende har Tetra Pak gjort gaeldende, at Retten har anlagt en urigtig retlig vurdering, da den i den anfaegtede doms praemis 150 fandt, at de priser, Tetra Pak anvendte i den ikke-aseptiske sektor, var grove underbudspriser, uden at finde det noedvendigt foerst at paavise, at Tetra Pak med rimelighed kunne forvente at faa genoprettet de tab, selskabet havde lidt.

40 Tetra Pak er af den opfattelse, at muligheden for at daekke de tab, der skyldes grove underbudspriser, er en del af begrebet udelukkelsesprispolitik. Dette fremgaar klart af ovennaevnte dom i sagen AKZO mod Kommissionen, praemis 71. Men eftersom Kommissionen og Retten anerkendte, at der kun var sket salg til priser under kostprisen paa de ikke-aseptiske markeder, hvor det ikke var konstateret, at Tetra Pak havde en dominerende stilling, havde Tetra Pak saaledes ingen reel mulighed for senere at faa daekket sit tab.

41 Det bemaerkes, at Domstolen netop i ovennaevnte dom i AKZO-sagen anerkendte, at der findes to forskellige metoder til at efterproeve, om en virksomhed har anvendt underbudspriser. For det foerste maa priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger, altid betragtes som misbrug. I dette tilfaelde et det utaenkeligt, at der kan vaere et andet oekonomisk formaal end at eliminere en konkurrent, idet hver enhed, der fremstilles og saelges, paafoerer virksomheden et tab. For det andet maa priser, der er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, men hoejere end de gennemsnitlig variable omkostninger, anses for misbrug, naar det kan godtgoeres, at der er en plan om at eliminere en konkurrent.

42 I praemis 150 i den anfaegtede dom foretog Retten den samme undersoegelse som Domstolen i ovennaevnte dom i AKZO-sagen. For saa vidt angik ikke-aseptiske kartoner, der blev solgt i Italien mellem 1976 og 1981, konstaterede Retten, at priserne var langt lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger. Det var derfor ikke noedvendigt at foere bevis for, at Tetra Pak havde til hensigt at eliminere sine konkurrenter. I 1982 laa priserne paa disse kartoner mellem gennemsnittet af de variable omkostninger og gennemsnittet af de samlede omkostninger. Dette er grunden til, at Retten i praemis 151 i den anfaegtede dom forsoegte ° hvilket ikke i oevrigt er blevet kritiseret af sagsoegeren ° at paavise, at Tetra Pak havde til hensigt at eliminere en konkurrent.

43 Det er tillige med rette, at Retten i praemis 189, 190 og 191 i den anfaegtede dom fulgte noejagtig den samme metode med hensyn til salg af ikke-aseptiske maskiner i Det Forenede Kongerige mellem 1981 og 1984.

44 Det bemaerkes, at under de i sagen foreliggende omstaendigheder findes det ikke paakraevet endvidere at kraeve som yderligere bevis, at det paavises, at Tetra Pak havde en reel chance for at genindvinde sine tab. Udbud til underbudspriser skal kunne sanktioneres, saa snart der er risiko for eliminering af konkurrenterne. I den foreliggende sag konstaterede Retten i praemis 151 og 191 i den anfaegtede dom, at der forelaa en saadan risiko. Af hensyn til formaalet, som er at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes, kan man ikke vente paa, at en saadan strategi foerer til, at konkurrenterne faktiske elimineres.

45 Af disse grunde maa det fjerde anbringende forkastes.

Det femte anbringende

46 Tetra Pak har endelig gjort gaeldende, at Retten ikke har taget stilling til Tetra Pak' s argumenter for, at Kommissionen skulle have taget visse formildende omstaendigheder i betragtning, da den fastsatte boedens stoerrelse. Tetra Pak er af den opfattelse, at Retten i praemis 239 i den anfaegtede dom kun undersoegte, om overtraedelserne var begaaet forsaetligt eller uagtsomt. Ifoelge Tetra Pak burde Retten endvidere have taget hensyn til de saerlige omstaendigheder i den foreliggende sag, herunder til, at sagen angik spoergsmaal uden fortilfaelde. Under hensyn til, at Retten blandede spoergsmaalet, om overtraedelsen var forsaetlig eller utilsigtet, sammen med spoergsmaalet, om det forhold, at der ikke har vaeret fortilfaelde, udgoer en formildende omstaendighed, mener Tetra Pak, at boeden boer ophaeves eller i det mindste nedsaettes betydeligt.

47 Det bemaerkes for det foerste, at Retten i praemis 228 i den anfaegtede dom faktisk har taget stilling til Tetra Pak' s argument om, at saavel metoden til afgraensning af produktmarkederne som begrundelsen for at anvende traktatens artikel 86 i den aseptiske sektor var ny.

48 Retten foretog derefter i praemis 239 en afvejning af overtraedelsens grovhed og de af sagsoegeren paaberaabte omstaendigheder. Retten fandt, at selv om afgraensningen af de relevante produktmarkeder og af anvendelsesomraadet for artikel 86 i visse henseender ikke var helt ligetil, maatte Tetra Pak i betragtning af selskabets monopollignende stilling paa de aseptiske markeder og dets foerende stilling paa de ikke-aseptiske markeder vaere vidende om, at den paagaeldende adfaerd var i strid med traktatens regler. Retten konkluderede derfor, at naar det hensaas til, at de konkurrencebegraensende virkninger af misbruget havde vaeret saa aabenbare og usaedvanligt grove, maatte det anses for berettiget at opretholde boeden til trods for, at visse retlige vurderinger i beslutningen angiveligt var nye.

49 Med denne begrundelse tog Retten i tilstraekkeligt omfang stilling til sagsoegerens argument vedroerende de formildende omstaendigheder, som sagsoegeren kunne paaberaabe sig.

50 Det femte anbringende maa derfor ligeledes forkastes.

51 Appellen maa herefter forkastes i sin helhed.

Sagens omkostninger

52 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, som i medfoer af artikel 118 finder anvendelse i appelsager, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der nedlaegges paastand herom. Da sagsoegeren har tabt sagen, maa det paalaegges sagsoegeren at betale appelsagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Appellen forkastes.

2) Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.