61994J0271

++++

1. Institutionernes retsakter ° valg af hjemmel ° kriterier ° praksis i en institution ° uden betydning i forhold til traktatens bestemmelser

2. Transeuropaeiske net ° aktioner, der er noedvendige for at sikre nettenes interoperabilitet ° Raadets beslutning om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater ° hjemmel ° traktatens artikel 129 D ° virkninger af sekundaer betydning for det indre markeds funktion ° ingen betydning ° annullation paa grund af anvendelsen af traktatens artikel 235 som hjemmel ° tidsmaessige virkninger

(EF-traktaten, art. 100 A, 129 C, 129 D, 174 og 235; Raadets beslutning 94/445/EF)

1. Efter kompetencefordelingen i Faellesskabet skal valget af hjemmel for en retsakt ske paa grundlag af objektive forhold, som goer det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formaal og indhold.

En praksis i Raadet kan ikke aendre retsvirkningerne af traktatens bestemmelser og kan derfor ikke kan have en praecedensvirkning, der binder institutionerne, naar de foer vedtagelsen af en foranstaltning skal finde frem til den rette hjemmel for foranstaltningen.

2. Hovedformaalet med beslutning 94/445 om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater er at sikre de nationale datanets interoperabilitet gennem operationelle aktioner af teknisk karakter. Disse aktioner er foranstaltninger, der som saadanne, og uanset om Faellesskabet har fastsat retningslinjer paa omraadet i henhold til traktatens artikel 129 C, stk. 1, foerste led, er af den i artikel 129 C, stk. 1, andet led, omhandlede art og skal vedtages efter artikel 129 D, stk. 3.

Traktatens artikel 100 A kan ikke anvendes i stedet for traktatens artikel 129 D, stk. 3, under henvisning til, at beslutningen ogsaa tjener det indre markeds formaal, da forfoelgelsen af disse er af sekundaer betydning, og da den blotte omstaendighed, at det indre markeds oprettelse og funktion beroeres, ikke er tilstraekkelig til, at traktatens artikel 100 A finder anvendelse. Da beslutning 94/445 med urette er vedtaget under henvisning til traktatens artikel 235, som kun kan vaere hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver faellesskabsinstitutionerne den fornoedne kompetence til at udstede den paagaeldende retsakt, boer den annulleres.

For at undgaa en afbrydelse i de allerede ivaerksatte aktioner og af retssikkerhedshensyn, som kan sammenlignes med dem, som goer sig gaeldende i tilfaelde af annullation af visse forordninger, er der grund til, at Domstolen udoever den befoejelse, traktatens artikel 174, stk. 2, udtrykkeligt tillaegger den i tilfaelde af annullation af en forordning, og bestemmer, at virkningerne af de beslutninger, Kommissionen allerede har vedtaget paa grundlag af den annullerede beslutning, skal opretholdes, indtil en beslutning med den rette hjemmel er traadt i kraft.

I sag C-271/94,

Europa-Parlamentet ved juridisk konsulent Gregorio Garzón Clariana, kontorchef Johann Schoo og José Luis Rufas Quintana, Den Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

sagsoeger,

stoettet af

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

intervenient,

mod

Raadet for Den Europaeiske Union ved direktoer Antonio Sacchettini, Raadets Juridiske Tjeneste, og konsulent i Raadets Juridiske Tjeneste Amadeu Lopes Sabino, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktoer Bruno Eynard, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,

sagsoegt,

angaaende en paastand om annullation af Raadets beslutning 94/445/EF af 11. juli 1994 om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (EDICOM) (EFT L 183, s. 42),

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C.N. Kakouris og G. Hirsch samt dommerne G.F. Mancini, F.A. Schockweiler, J.C. Moitinho de Almeida, C. Gulmann, J.L. Murray, P. Jann, H. Ragnemalm og L. Sevón,

generaladvokat: A. La Pergola

justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 10. oktober 1995,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 22. november 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 27. september 1994 har Europa-Parlamentet i medfoer af EF-traktatens artikel 173 nedlagt paastand om annullation af Raadets beslutning 94/445/EF af 11. juli 1994 om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (EDICOM) (EFT L 183, s. 42, herefter "beslutningen").

2 Beslutningens artikel 1 bestemmer foelgende:

"Der indfoeres en raekke aktioner med det formaal i en foerste fase at lette tilpasningen af regionale og nationale systemer samt EF-systemer til interoperable systemer paa europaeisk plan med henblik paa indsamling af oplysninger hos virksomhederne om udveksling af goder mellem medlemsstater samt kontrol og forbehandling af disse oplysninger og spredning af de udarbejdede statistikker, i det foelgende benaevnt 'EDICOM' (Electronic Data Interchange on Commerce).

Disse systemer centreres omkring informationssystemer paa regionalt og nationalt plan samt paa EF-plan, hvis interoperabilitet sikres gennem udvikling og anvendelse af harmoniserede standarder og kommunikationsprocedurer.

Systemerne skal bl.a. bygge paa anvendelse af elektronisk dataudveksling (EDI) for saa vidt angaar fremsendelse af de statistiske indberetninger. Automatiserede procedurer kan stilles til raadighed for de kompetente nationale administrationer og faellesskabsadministrationer samt for de oplysningspligtige efter aftale med de kompetente nationale myndigheder.

Systemerne udvikles under hensyntagen til behovene i forbindelse med udarbejdelse af statistikker over samhandelen mellem medlemsstaterne."

3 De i artikel 1 naevnte aktioner beskrives i beslutningens artikel 3. Der er navnlig tale om design, udvikling og formidling af programmel og formater for informationsudveksling samt design, beskrivelse og formidling af de metoder, procedurer og aftaler, der anvendes i forbindelse med informationsudvekslingen. Aktionerne omfatter ogsaa bistand.

4 Beslutningens artikel 4 angiver, hvad der skal stiles mod ved gennemfoerelsen af aktioner. I beslutningens artikel 5, stk. 1, bestemmes det, at Kommissionen er ansvarlig for EDICOM' s gennemfoerelse, som i henhold til beslutningens artikel 8 skal finansieres af Faellesskabet.

5 I betragtningerne til beslutningen henvises der navnlig til

° at der som foelge af gennemfoerelsen af det indre marked maa tilvejebringes oplysninger om udvekslingen af goder mellem medlemsstaterne paa et tilfredsstillende niveau ved hjaelp af fremgangsmaader, som ikke indebaerer kontrol ved de indre graenser, og at de noedvendige oplysninger derfor boer indsamles direkte hos afsendere og modtagere, idet der goeres brug af metoder og teknikker, der sikrer, at oplysningerne er udtoemmende, paalidelige og aktuelle (foerste og anden betragtning)

° at der ifoelge Raadets forordning (EOEF) nr. 3330/91 af 7. november 1991 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (EFT L 316, s. 1) boer skabes forudsaetninger for oeget brug af automatisk databehandling og af elektronisk fremsendelse af oplysninger med det formaal at lette de oplysningspligtiges arbejde (tredje betragtning)

° at den arbejdsbyrde, der paalaegges virksomhederne i forbindelse med oplysningspligten, boer goeres saa overkommelig som muligt, samtidig med at udvekslingen af statistiske oplysninger forbedres med henblik paa skabelse af det europaeiske informationsmarked (fjerde betragtning)

° Raadets fremtidige beslutning om et fleraarigt EF-program for transeuropaeiske datanet mellem administrationerne (IDA), som boer udbygges med operationelle aktioner, navnlig for saa vidt angaar statistik (femte betragtning)

° udarbejdelse af harmoniserede statistikker, tilskyndelse til anvendelse af standarder og harmoniserede begreber paa europaeisk plan og standardiseringsarbejde, der udfoeres paa internationalt plan inden for elektronisk dataudveksling (sjette, syvende og ottende betragtning)

° at faelles statistiske standarder, der goer det muligt at frembringe harmoniserede oplysninger, kun effektivt kan etableres paa faellesskabsplan i samarbejde med medlemsstaterne, hvor anvendelsen sker (niende betragtning).

6 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at Kommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat den 15. marts 1993 (EFT C 87, s. 10), var baseret paa EOEF-traktatens artikel 100 A. I overensstemmelse med denne artikel hoerte Raadet Parlamentet om forslaget. Dette godkendte forslaget den 27. oktober 1993 med en aendring, som ikke vedroerte hjemmelen (EFT C 315, s. 133).

7 Ved skrivelse af 10. marts 1994 hoerte Raadet paa ny Parlamentet med henblik paa at faa erstattet hjemmelen i forslaget med EF-traktatens artikel 235. Raadet anfoerte i skrivelsen, at det, efter forhandlingerne vedroerende forslaget til beslutning under samlingen den 16. december 1993, var "af den opfattelse, at beslutningen burde stoettes paa traktatens artikel 235", "navnlig i betragtning af, at der ° da der var tale om en raekke aktioner, og beslutningen ikke indeholdt reelle harmoniseringsforanstaltninger ° ikke fandtes anden hjemmel end artikel 235". Raadet havde medsendt teksten til det forslag til beslutning, der var resultatet af dets arbejde. Efter denne nye hoering vedtog Parlamentet den 5. maj 1994 en resolution, hvori det anfaegtede retsgyldigheden af den af Raadet foreslaaede hjemmel og udtalte, at Kommissionens forslag burde baseres paa EF-traktatens artikel 129 D, stk. 3.

8 Da Raadet har vedtaget beslutningen under henvisning til traktatens artikel 235, har Parlamentet anlagt naervaerende annullationssoegsmaal.

9 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 11. januar 1995 har Kommissionen faaet tilladelse til at intervenere til stoette for Parlamentets paastande.

10 Til stoette for sin paastand har Parlamentet principalt gjort gaeldende, at beslutningen burde baseres paa traktatens artikel 129 D, stk. 3, subsidiaert paa artikel 100 A. Det har anfoert, at disse bestemmelser foreskriver henholdsvis en samarbejdsprocedure og en faelles beslutningsprocedure, medens artikel 235, som var den hjemmel, der blev valgt ved vedtagelsen af beslutningen, blot foreskriver, at der skal indhentes udtalelse fra Parlamentet.

11 Kommissionen stoetter Parlamentets paastand om annullation af beslutningen. Den finder imidlertid, at artikel 100 A burde gaa forud for artikel 129 D, stk. 3, som den rette hjemmel for beslutningen.

12 Raadet er derimod af den opfattelse, at hverken artikel 129 D, stk. 3, eller artikel 100 A kunne danne grundlag for beslutningen, og at artikel 235 var den eneste rette hjemmel, naar der ikke forelaa en saerlig hjemmel.

Boer der gives Parlamentet medhold?

13 Indledningsvis bemaerkes, at i henhold til Domstolens faste praksis kan traktatens artikel 235 kun vaere hjemmel for en retsakt, hvis ingen anden traktatbestemmelse giver faellesskabsinstitutionerne den fornoedne kompetence til at udstede den paagaeldende retsakt (jf. bl.a. dom af 26.3.1987, sag 45/86, Kommissionen mod Raadet, Sml. s. 1493, praemis 13, og af 13.7.1995, sag C-350/92, Spanien mod Raadet, Sml. I, s. 1985, praemis 26).

14 Desuden bemaerkes, at valget af hjemmel for en retsakt efter kompetencefordelingen i Faellesskabet skal ske paa grundlag af objektive forhold, som goer det muligt at foretage en domstolskontrol. Disse forhold omfatter navnlig retsaktens formaal og indhold (jf. bl.a. dom af 11.6.1991, sag C-300/89, Kommissionen mod Raadet, Sml. I, s. 2867, praemis 10, og af 9.11.1995, sag C-426/93, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 3723, praemis 29).

15 Det maa derfor undersoeges, om den anfaegtede beslutning kunne have vaeret baseret paa artikel 129 D, stk. 3, eller paa artikel 100 A.

16 Parlamentet har gjort gaeldende, at beslutningen er omfattet af befoejelserne i artikel 129 C, stk. 1, andet led, hvori det hedder: "Med henblik paa virkeliggoerelsen af maalene i artikel 129 B ... skal Faellesskabet ivaerksaette enhver form for aktion, som maatte vaere noedvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder". Artikel 129 D, stk. 3, fastsaetter den procedure, der skal foelges ved vedtagelsen af disse foranstaltninger.

17 Raadet har for det foerste anfoert, at beslutningen ikke har til formaal at oprette et net, men at gennemfoere operationelle punktaktioner, og at den saaledes kun indirekte vedroerer nettene. Efter Raadets opfattelse er kernen i artikel 129 B imidlertid oprettelsen af net.

18 Dernaest har det anfoert, at beslutningen ligger i forlaengelse af de tidligere programmer Caddia, INSIS og TEDIS, som blev indfoert henholdsvis ved Raadets afgoerelse 85/214/EOEF af 26. marts 1985 om koordination af medlemsstaternes og Kommissionens aktioner i forbindelse med gennemfoerelsen af et langtidsprogram for anvendelsen af telematik til faellesskabsinformationssystemer vedroerende indfoersel og udfoersel samt forvaltning af og den finansielle kontrol med markedsordningerne for landbrugsvarer (EFT L 96, s. 35), Raadets afgoerelse 82/869/EOEF af 13. december 1982 om samordning af medlemsstaternes og faellesskabsinstitutionernes aktiviteter med henblik paa at vurdere behovene for samt udarbejde forslag til et tvaerinstitutionelt informationssystem for Faellesskabet (EFT L 368, s. 40) og Raadets afgoerelse 87/499/EOEF af 5. oktober 1987 om et faellesskabsprogram for elektronisk overfoersel af handelsdata via kommunikationsnet (TEDIS) (EFT L 285, s. 35). Da disse afgoerelser er truffet under henvisning til traktatens artikel 235, har Raadet gjort gaeldende, at denne artikel ogsaa maa vaere den rette hjemmel for den anfaegtede beslutning.

19 Raadet har endelig gjort gaeldende, at det fremgaar af artikel 129 C, stk. 1' s udformning og opbygning, at den faellesskabsaktion, der er omhandlet i denne bestemmelse, bestaar af flere paa hinanden foelgende etaper. I foerste omgang skal der opstilles retningslinjer og fastlaegges projekter af faelles interesse (artikel 129 C, stk. 1, foerste led). I anden omgang skal faellesskabslovgiver om noedvendigt traeffe foranstaltninger med hensyn til nettenes interoperabilitet (stk. 1, andet led). Endelig kan Faellesskabet finansiere projekter af faelles interesse (stk. 1, tredje led). Foelgelig er de aktioner, der skal sikre nettenes interoperabilitet, af underordnet betydning i forhold til fastlaeggelsen af de paataenkte aktioner i retningslinjerne. Eftersom retningslinjerne i det foreliggende tilfaelde ikke var blevet fastlagt forinden, kunne beslutningen ikke udstedes under henvisning til artikel 129 D.

20 Raadets argumentation kan ikke tiltraedes.

21 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 7 i sit forslag til afgoerelse, har en raekke faellesskabsforanstaltninger i forbindelse med det indre markeds funktion og forvaltningen af den faelles politik til formaal at sikre, at der tilvejebringes oplysninger om udvekslingen af goder mellem medlemsstaterne paa et tilfredsstillende niveau ved hjaelp af fremgangsmaader, der ikke indebaerer kontrol ved de indre graenser. Saaledes indsamles oplysningerne direkte hos afsendere og modtagere. OEget brug af automatisk databehandling og af elektronisk fremsendelse af oplysninger samt kravet om kompatible systemer er tekniske metoder, der bidrager til, at indsamlingen af oplysninger fungerer, samtidig med, at de letter de oplysningspligtiges arbejde, navnlig virksomhedernes.

22 Beslutningen tilgodeser faktisk dette formaal. Det fremgaar nemlig af foerste, anden og fjerde betragtning, at den har til formaal at udvikle den direkte indsamling af de noedvendige oplysninger om udvekslingen af goder mellem medlemsstaterne hos afsenderne og modtagerne, idet der goeres brug af metoder og teknikker, der sikrer, at oplysningerne er udtoemmende, paalidelige og aktuelle. Desuden henvises der i tredje betragtning til forordning nr. 3330/91, hvorefter der boer skabes forudsaetninger for oeget brug af automatisk databehandling og af elektronisk fremsendelse af oplysninger med det formaal at lette de oplysningspligtiges arbejde. Endelig praeciserer femte betragtning, at Raadets fremtidige beslutning om et fleraarigt EF-program for transeuropaeiske datanet mellem administrationerne (IDA) "boer udbygges med operationelle aktioner, navnlig for saa vidt angaar statistik".

23 Selve beslutningens indhold bekraefter, at den skal sikre de nationale datanets interoperabilitet og saaledes medvirke til, at de tilsammen kommer til at udgoere et transeuropaeisk datanet med henblik paa indsamling og fremsendelse af oplysninger mellem administrationerne. Artikel 1, stk. 1, bestemmer nemlig, at der skal indfoeres "en raekke aktioner med det formaal ... at lette tilpasningen af regionale og nationale systemer samt EF-systemer til interoperable systemer paa europaeisk plan". I artiklens stk. 2 hedder det, at "disse systemer centreres omkring informationssystemer paa regionalt og nationalt plan samt paa EF-plan, hvis interoperabilitet sikres gennem udvikling og anvendelse af harmoniserede standarder og kommunikationsprocedurer". EDICOM-aktionerne, som er beskrevet i beslutningens artikel 3, er bl.a. foranstaltninger af teknisk karakter, som skal skabe betingelserne for, at de nationale net kan komme til at udgoere et transeuropaeisk datanet.

24 Med hensyn til argumentet om tidligere praksis skal det blot bemaerkes, at en praksis i Raadet ikke kan aendre retsvirkningerne af traktatens bestemmelser og saaledes ikke kan have en praecedensvirkning, der binder Faellesskabets institutioner med hensyn til spoergsmaalet om, hvad der er den rette hjemmel (jf. bl.a. dom af 23.2.1988, sag 68/86, Det Forenede Kongerige mod Raadet, Sml. s. 855, praemis 24). I oevrigt er programmerne Caddia, INSIS og TEDIS, som Raadet paaberaaber sig, blevet oprettet, inden afsnit XII om transeuropaeiske net blev indfoert ved traktaten om Den Europaeiske Union, og dermed foer artikel 129 D traadte i kraft.

25 Med hensyn til spoergsmaalet om sammenhaengen mellem de forskellige led i artikel 129 C, stk. 1, bemaerkes, at artikel 129 B, hvori der goeres rede for de maal, de i artikel 129 C omhandlede faellesskabsforanstaltninger forfoelger, i stk. 1 bestemmer, at "Faellesskabet [bidrager] til oprettelse og udvikling af transeuropaeiske net", og i stk. 2, at "Faellesskabets indsats [tager] sigte paa at fremme de nationale nets indbyrdes sammenkobling og interoperabilitet samt adgangen til disse net". Dernaest bestemmer artikel 129 C, stk. 1, foerste led, at der skal opstilles et saet retningslinjer omfattende maal og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der paataenkes gennemfoert for transeuropaeiske net, og at der i retningslinjerne skal fastlaegges projekter af faelles interesse, og tredje led indeholder en bestemmelse om Faellesskabets stoette til medlemsstaternes finansielle indsats til fordel for projekter af faelles interesse, der finansieres af medlemsstaterne, og som fastlaegges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i foerste led. Desuden bestemmes det i stk. 1, andet led, at Faellesskabet skal ivaerksaette enhver form for aktion, som maatte vaere noedvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder.

26 Selv om det er ubestrideligt, at oprettelse og udvikling af transeuropaeiske net paa telekommunikationsomraadet forudsaetter en sammenkobling af de nationale net og disses interoperabilitet samt adgang til nettene, og at opstillingen af de i artikel 129 C, stk. 1, foerste led, omhandlede retningslinjer tilgodeser disse maal, fremgaar det ikke desto mindre af dette stykkes opbygning og ordlyd, at der ikke noedvendigvis skal opstilles retningslinjer i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 129 C, stk. 1, foerste led, forud for enhver faellesskabsaktion, der har til formaal at sikre de nationale nets interoperabilitet. Dette gaelder navnlig i tilfaelde, hvor der ° som i den foreliggende sag ° kun er tale om at vedtage operationelle aktioner, der skal sikre de eksisterende nationale nets interoperabilitet for at goere dem teknisk kompatible, saa de kan integreres i et transeuropaeisk net. Desuden var de retningslinjer, beslutningen indgaar i ° som generaladvokaten har bemaerket i punkt 11 i sit forslag til afgoerelse ° allerede fastlagt i en raekke faellesskabsforanstaltninger, som var truffet, foer traktaten om Den Europaeiske Union traadte i kraft.

27 Heraf foelger, at EDICOM-aktionerne er foranstaltninger af den i artikel 129 C, stk. 1, andet led, omhandlede art, og at det under omstaendigheder som i den foreliggende sag ikke er noedvendigt, at der forinden opstilles retningslinjer som omhandlet i stk. 1, foerste led.

28 Der maa endvidere tages stilling til Kommissionens principale anbringende om, at artikel 100 A ville vaere den rette hjemmel for beslutningen.

29 Kommissionen har gjort gaeldende, at hovedformaalet med EDICOM-aktionerne er at sikre, at det indre marked fungerer. De benytter blot datanettet som en hjaelp, der skal tjene dette formaal. Beslutningen tager derfor sigte paa at harmonisere indsamlingssystemerne samt de statistiske oplysninger, der skal indsamles om udvekslingen af varer i det indre marked. I den forbindelse har Kommissionen navnlig henvist til betragtningerne til beslutningen og til de to foerste stykker i dennes artikel 1. Kommissionen naevner ligeledes den taette forbindelse mellem EDICOM-beslutningen og forordning nr. 3330/91, som er baseret paa artikel 100 A. Endelig har Kommissionen anfoert, at alle de aktioner, der er indfoert ved EDICOM, kunne have vaeret inkorporeret i den naevnte forordning eller udspringe heraf som de oevrige gennemfoerelsesforordninger, og at det i saa fald ville vaere noedvendigt at benytte artikel 100 A.

30 Parlamentet finder ogsaa, at beslutningen frembyder visse karakteristiske traek, som vedroerer det indre markeds oprettelse og funktion. Det er imidlertid af den opfattelse, at artikel 129 D er en mere specifik bestemmelse end artikel 100 A, for saa vidt angaar de spoergsmaal, der falder ind under dens anvendelsesomraade. Ifoelge Parlamentet boer man vaelge den mest praecise hjemmel.

31 Kommissionens argumentation kan ikke tiltraedes.

32 Som anfoert i praemis 22 og 23 i naervaerende dom er hovedformaalet med beslutningen at sikre de nationale datanets interoperabilitet gennem operationelle aktioner af teknisk karakter. Selv om beslutningen ogsaa tjener det indre markeds formaal, er disse af sekundaer betydning i forhold til hovedformaalet, saaledes at artikel 100 A ikke kan vaere en fyldestgoerende hjemmel for beslutningen. I den forbindelse bemaerkes, at Domstolen allerede har fastslaaet, at den blotte omstaendighed, at det indre markeds oprettelse og funktion beroeres, ikke er tilstraekkelig til, at traktatens artikel 100 A finder anvendelse (jf. navnlig dom af 4.10.1991, sag C-70/88, Parlamentet mod Raadet, Sml. I, s. 4529, praemis 17).

33 Endvidere bemaerkes, at de transeuropaeiske net efter selve ordlyden af artikel 129 B, som artikel 129 C henviser til, bl.a. skal bidrage til virkeliggoerelsen af maalene i artikel 7 A, dvs. oprettelsen af det indre marked. Navnlig med hensyn til nettenes interoperabilitet inden for oprettelsen af det indre marked er artikel 129 C, stk. 1, andet led, en mere specifik bestemmelse end artikel 100 A. Selv om bestemmelsen ogsaa sigter mod de maal, artikel 100 A forfoelger, kan sidstnaevnte bestemmelses eksistens derfor ikke bruges som argument for at begraense anvendelsesomraadet for artikel 129 C, stk. 1, andet led.

34 Med hensyn til Kommissionens henvisning til forordning nr. 3330/91 skal der ogsaa henvises til den i praemis 24 naevnte retspraksis, hvorefter en praksis i en institution ikke kan aendre retsvirkningerne af traktatens bestemmelser og saaledes ikke kan have en praecedensvirkning, der binder institutionerne.

35 Heraf foelger, at beslutningen burde have vaeret vedtaget i medfoer af artikel 129 D, stk. 3, og at den derfor boer annulleres.

Opretholdelse af beslutningens virkninger

36 Raadet har i sit svarskrift anmodet Domstolen om, saafremt beslutningen annulleres, at opretholde dens virkninger under hensyntagen til de forstyrrelser, en annullation med tilbagevirkende gyldighed ville medfoere, og til noedvendigheden af at sikre kontinuiteten i tjenesten. Kommissionen har tilsluttet sig denne anmodning. I deres besvarelse af et spoergsmaal stillet af Domstolen har de anfoert, at de to handlingsprogrammer for aarene 1994 og 1995, efter at beslutningen traadte i kraft, har givet anledning til ivaerksaettelse eller gennemfoerelse af 128 aktioner, som har vaeret genstand for Kommissionens beslutning 94/765/EOEF af 18. november 1994 (EFT L 304, s. 41), 95/126/EF af 6. april 1995 (EFT L 84, s. 10) og 95/234/EF af 22. juni 1995 (EFT L 156, s. 80). De to institutioner goer saaledes gaeldende, at et brud paa kontinuiteten i EDICOM-aktionerne som foelge af en afbrydelse i indsamlingen fra virksomhederne ville resultere i, at det ville vaere umuligt for medlemsstaterne at udarbejde statistikkerne over udveksling af goder inden for Faellesskabet datamatisk. Kommissionen anfoerer, at det i saa fald ville vaere noedvendigt igen at indsamle oplysningerne ved hjaelp af formularer.

37 Under retsmoedet har Parlamentet anfoert, at det ikke har indvendinger mod en saadan anmodning, for saa vidt angaar virkningerne foer det tidspunkt, hvor Domstolen annullerer beslutningen. Imidlertid har det modsat sig, at beslutningen anvendes i tiden efter Domstolens dom, og indtil der vedtages en ny beslutning, idet det finder, at en opretholdelse af beslutningens fremtidige virkninger vil bevirke, at dommen ikke faar den tilsigtede virkning.

38 Over for denne indvending har Kommissionen gjort gaeldende, at en opretholdelse af beslutningens virkninger alene for tiden foer Domstolens dom ikke desto mindre ville vaere til alvorlig skade for de allerede paabegyndte aktioner, som saa ikke ville kunne fortsaette.

39 Det fremgaar af de oplysninger, Raadet og Kommissionen har givet, at det er noedvendigt, at virkningerne af de beslutninger, Kommissionen allerede har vedtaget paa grundlag af den annullerede beslutning, opretholdes for at undgaa en afbrydelse i de allerede ivaerksatte EDICOM-aktioner og af hensyn til retssikkerheden. Med hensyn til de oevrige virkninger af den annullerede beslutning har hverken Raadet eller Kommissionen derimod naermere angivet, hvilke vanskeligheder en annullation af beslutningen ville medfoere i den henseende. Da der ikke foreligger saadanne naermere angivelser, er Domstolen ikke i stand til at vurdere, hvad disse vanskeligheder bestaar i, eller deres omfang, og kan derfor ikke imoedekomme de to institutioners anmodning paa dette punkt.

40 Paa grundlag af de saerlige omstaendigheder i den foreliggende sag og paa grundlag af retssikkerhedshensyn, som kan sammenlignes med dem, som goer sig gaeldende i tilfaelde af annullation af visse forordninger, er der grund til, at Domstolen udoever den befoejelse, traktatens artikel 174, stk. 2, udtrykkeligt tillaegger den, og angiver, hvilke af den annullerede beslutnings virkninger der skal opretholdes. I overensstemmelse hermed boer virkningerne af de beslutninger, Kommissionen allerede har vedtaget paa grundlag af den annullerede beslutning, opretholdes, indtil en beslutning med den rette hjemmel er traadt i kraft.

Sagens omkostninger

41 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Parlamentet har nedlagt paastand om, at Raadet tilpligtes at betale sagens omkostninger. Da Raadet har tabt sagen, paalaegges det dette at betale sagens omkostninger. I medfoer af samme artikel, stk. 4, foerste afsnit, baerer intervenienten, Kommissionen, sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Raadets beslutning 94/445/EF af 11. juli 1994 om datanet mellem administrationer til brug i forbindelse med statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (EDICOM) annulleres.

2) Virkningerne af de beslutninger, Kommissionen allerede har vedtaget paa grundlag af den annullerede beslutning, opretholdes, indtil en beslutning med den rette hjemmel er traadt i kraft.

3) Raadet betaler sagens omkostninger.

4) Kommissionen baerer sine egne omkostninger.