Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 12. september 1996. - Fattoria autonoma tabacchi, Lino Bason m.fl. og Associazione Professionale Trasformatori Tabacchi Italiani (APTI) m.fl. mod Ministero dell'Agricoltura e delle Foreste, Azienda di Stato per gli interventi sul mercato agricolo (AIMA), Consorzio Nazionale Tabacchicoltori (CNT), Unione Nazionale Tabacchicoltori (Unata) og Ditta Mario Pittari. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunale amministrativo regionale del Lazio - Italien. - Fælles markedsordning - Råtobak - Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92 - Kommissionens forordning (EØF) nr. 3477/92. - Forenede sager C-254/94, C-255/94 og C-269/94.
Samling af Afgørelser 1996 side I-04235
Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1. Landbrug ° faelles markedsordning ° raatobak ° forarbejdningskvoteordning indfoert ved forordning nr. 2075/92 ° gennemfoerelsesbestemmelser ° tildeling af kvoter til virksomheder, der foretager den foerste forarbejdning ° forpligtelse for virksomhederne til at udstede dyrkningsattester til producenterne ° adgang for producenterne til at skifte forarbejdningsvirksomhed, der foerer til aendringer af de tildelte kvoter ° foreneligheden med forordning nr. 2075/92 ° proportionalitetsprincippet ° tilsidesaettelse ° foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 39; Raadets forordning nr. 2075/92, art. 9 og 10; Kommissionens forordning nr. 3477/92, art. 3, stk. 3, art. 9 og 10)
2. Landbrug ° faelles markedsordning ° raatobak ° forarbejdningskvoteordning ° gennemfoerelsesbestemmelser ° dyrkningsattester ° producenter, der har haft en unormal produktionsnedgang som foelge af usaedvanlige omstaendigheder ° fastlaeggelse af de maengder, der skal laegges til grund for udstedelse af attesterne ° oprettelsen af reservemaengder, der beregnes og fordeles mellem producenterne paa grundlag af en ordning med faste stoerrelser ° lovligt ° betingelse
(Kommissionens forordning nr. 3477/92, art. 9, stk. 3)
3. Landbrug ° faelles markedsordning ° raatobak ° forarbejdningskvoteordning ° gennemfoerelsesbestemmelser ° producentsammenslutninger, der selv har status som producent, og som staar for den foerste forarbejdning paa egne anlaeg ° nationale bestemmelser om, at disse ikke kan faa tildelt en enkelt dyrkningsattest eller en enkelt produktionskvote ° ulovligt
(Kommissionens forordning nr. 3477/92, art. 2, tredje led, og art. 21)
4. Landbrug ° faelles markedsordning ° raatobak ° forarbejdningskvoteordning ° regler for beregning af kvoterne ° fordeling af forarbejdningsvirksomhederne paa adskilte grupper ° lovligt ° betingelse ° fordeling af kvoterne mellem producenterne ° anvendelse af forskellige beregningsregler, alt efter hvilke virksomheder der leveres til ° lovligt
(Raadets forordning nr. 2075/92, art. 9, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 3477/92, art. 9, stk. 1)
1. Artikel 3, stk. 3, artikel 9 og 10 i forordning nr. 3477/92 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten, udgoer ikke en tilsidesaettelse af principperne for den faelles markedsordning i denne sektor, der blev indfoert ved forordning nr. 2075/92, idet forpligtelsen for forarbejdningsvirksomheden til at udstede dyrkningsattester, der saavel kvalitativt som kvantitativt giver oplysninger om producentens levering af raatobak til forarbejdningsvirksomheden i de foregaaende hoestaar, imoedekommer faellesskabslovgivers oenske om, at de nationale myndigheder og faellesskabsmyndighederne bliver i stand til at faa disse oplysninger ved hjaelp af en effektiv og gennemsigtig ordning, hvorigennem misligheder skal kunne forhindres, idet producenterne samtidig faar mulighed for at skifte forarbejdningsvirksomhed fra en hoest til den naeste og disse virksomheder mulighed for at henvende sig til forskellige producenter.
Denne adgang, som bestaar for producenterne i henhold til artikel 10 i forordning nr. 3477/92, til at indgaa dyrkningskontrakter med en anden forarbejdningsvirksomhed end den, der har udstedt dyrkningsattesten, skal bidrage til i overensstemmelse med traktatens artikel 39 at sikre producenterne en rimelig levestandard, idet de derigennem undgaar at komme i et afhaengighedsforhold til den forarbejdningsvirksomhed, der har udstedt attesten.
Naevnte artikel 3, stk. 3, artikel 9 og 10 er heller ikke i strid med artikel 10 i forordning nr. 2075/92, idet den kvote, hvortil der henvises i denne bestemmelse for at angive de stoerste maengder, for hvilke forarbejdningsvirksomhederne kan afslutte dyrkningskontrakter, er den kvote, som forarbejdningsvirksomheden har faaet tildelt paa grundlag af de maengder, der er forarbejdet i referenceperioden, under hensyntagen til de eventuelle aendringer heraf, som er resultatet af kvoteoverfoersler i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 3477/92, der er en foelge af det frie valg, som enhver producent boer have med hensyn til, hvilken virksomhed han oensker at levere tobak af en og samme sortsgruppe til.
Endelig respekteres med den ved forordning nr. 3477/92 indfoerte ordning med dyrkningsattester proportionalitetsprincippet, idet denne ordning goer det muligt at naa de af faellesskabslovgiver opstillede maal, uden at de hermed forbundne ulemper staar i klart misforhold til dem.
2. Det foelger af artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten, at naar en producent har haft en unormal produktionsnedgang paa grund af usaedvanlige omstaendigheder i et hoestaar, der kommer i betragtning ved fastlaeggelse af dyrkningsattesten, skal vedkommende medlemsstat foerst gennemfoere tildeling af en ekstra referencemaengde for dette hoestaar og dernaest beregne den saaledes korrigerede gennemsnitlige produktion i referenceperioden. Medlemsstaterne har med forbehold af bestemmelsen herom et meget vidt skoen ved ivaerksaettelsen af naevnte bestemmelse, saaledes at hverken oprettelsen paa forhaand af reservemaengder, der beregnes efter maengderne af de forskellige tobakssorter, der produceres, og under hensyntagen til det forhold, at visse sorter oftere rammes af naturkatastrofer end andre, eller en fordeling af disse kvoter mellem de beroerte producenter paa grundlag af en ordning, der ikke noedvendigvis foerer til en fordeling, der noejagtigt modsvarer det tab, producenten har vaeret ude for, principielt kan anses for at udgoere tilsidesaettelser af artikel 9, stk. 3, i ovennaevnte forordning, dog forudsat en saadan ordning virker paa grundlag af objektive kriterier.
3. Artikel 2, tredje led, og artikel 21 i forordning nr. 3477/92 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det ikke er muligt at udstede en enkelt dyrkningsattest eller enkelt produktionskvote til en producentsammenslutning, der er stiftet med det formaal at fremme og begunstige deltagernes tobaksproduktion, og som samtidig staar for den foerste forarbejdning paa egne anlaeg af deltagernes produktion.
4. Artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 2075/92, der fastlaegger reglerne for beregning af de forarbejdningskvoter, der fordeles mellem de virksomheder, der gennemfoerer en foerste forarbejdning, skal fortolkes saaledes, at disse virksomheder kan fordeles paa syv adskilte grupper, under forudsaetning af at fastlaeggelsen af forarbejdningskvoten sker efter de beregningsregler, der gaelder for den gruppe, som den omhandlede undergruppe tilfoerer. Artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 3477/92 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten skal fortolkes saaledes, at producenterne kan komme ud for, at de bestemmelser, der gaelder for beregningen af forarbejdningskvoten, varierer efter, til hvilken virksomhed de har leveret i referenceperioden.
I de forenede sager C-254/94, C-255/94 og C-269/94,
angaaende tre anmodninger, som Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio (Italien) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,
Fattoria autonoma tabacchi
mod
Ministero dell' Agricoltura e delle Foreste,
Azienda di Stato per gli interventi nel mercato agricolo (AIMA),
Consorzio Nazionale Tabacchicoltori (CNT),
Unione Nazionale Tabacchicoltori (Unata),
Ditta Mario Pittari,
og
Lino Bason m.fl.
mod
Ministero dell' Agricoltura e delle Foreste,
Azienda di Stato per gli interventi nel mercato agricolo (AIMA),
Unione Nazionale Tabacchicoltori (Unata),
samt
Associazione Professionale Trasformatori Tabacchi Italiani (APTI) m.fl.
mod
Ministero dell' Agricoltura e delle Foreste,
Consorzio Nazionale Tabacchicoltori (CNT),
Unione Nazionale Tabacchicoltori (Unata),
Ditta Mario Pittari,
at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den faelles markedsordning for raatobak (EFT L 215, s. 70) og vedroerende gyldigheden og fortolkningen af forskellige bestemmelser i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3477/92 af 1. december 1992 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten (EFT L 351, s. 11),
har
DOMSTOLEN (Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.-P. Puissochet, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), C. Gulmann og M. Wathelet,
generaladvokat: M.B. Elmer
justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,
efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:
° Fattoria autonoma tabacchi ved advokat Fabio Nisi, Perugia
° Bason m.fl. ved advokaterne Filippo Satta og Filippo Lattanzi, Rom
° Associazione Professionale Trasformatori Tabacchi Italiani (APTI) m.fl. ved advokaterne Emilio Cappelli og Paolo De Caterini, Rom
° den italienske regering paa vegne af Ministero dell' Agricoltura e delle Foreste samt Azienda di Stato per gli interventi nel mercato agricolo (AIMA) ved professor Umberto Leanza, chef for Udenrigsministeriets Servizio del contenzioso diplomatico,som befuldmaegtiget, bistaaet af avvocato dello Stato Maurizio Fiorilli
° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Eugenio de March, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Alberto Dal Ferro, Vicenza,
paa grundlag af retsmoederapporten,
efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 18. januar 1996 af Fattoria autonoma tabacchi ved advokat Fabio Nisi, af Bason m.fl. ved advokaterne Filippo Satta og Filippo Lattanzi, af Associazione Professionale Trasformatori Italiani (APTI) m.fl. ved advokaterne Emilio Cappelli og Paolo De Caterini, af den italienske regering ved Maurizio Fiorilli og af Kommissionen ved Eugenio de March og Alberto Dal Ferro,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 29. februar 1996,
afsagt foelgende
Dom
1 Ved tre kendelser af 27. januar 1994, indgaaet til Domstolens Justitskontor henholdsvis den 16. september 1994 (sag C-254/94 og sag C-255/94) og den 26. september 1994 (sag C-269/94), har Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen en raekke spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den faelles markedsordning for raatobak (EFT L 215, s. 70, herefter "forordning nr. 2075/92") og vedroerende gyldigheden og fortolkningen af forskellige bestemmelser i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3477/92 af 1. december 1992 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten (EFT L 351, s. 11, herefter "forordning nr. 3477/92").
2 Spoergsmaalene er blevet rejst i en raekke sager, som sagsoegerne har anlagt mod den italienske forvaltning, og som drejer sig om tildeling af forarbejdningskvoter for hoestaarene 1993 og 1994 i henhold til faellesskabsreglerne om den faelles markedsordning for raatobak.
De relevante retsregler
3 Ved forordning nr. 2075/92 er faellesskabsordningen for markedet for raatobak blevet aendret vaesentligt. I denne sammenhaeng hedder det i anden og tredje betragtning til denne forordning, at sigtet med de faelles regler er i en markedssituation for raatobak, der er kendetegnet ved, at udbuddet ikke svarer til efterspoergslen, at stabilisere markederne og sikre den beroerte landbrugsbefolkning en rimelig levestandard navnlig gennem en kvalitetspolitik, der, samtidig med at den traditionelle tobaksproduktion opretholdes, bestaar i, at mekanismerne til markedsforvaltning forenkles, at der sikres en produktionsstyring, hvorved der baade tages hensyn til markedsbehovene og budgetbetingelserne, og at kontrolmidlerne udbygges, saa der skabes sikkerhed for, at forvaltningsmekanismerne virker fuldt ud efter hensigten.
4 I artikel 1 i forordning nr. 2075/92 er det bestemt, at den faelles markedsordning, der indfoeres ved forordningen, navnlig omfatter regler om en praemieordning (afsnit I) og foranstaltninger til produktionsstyring (afsnit II).
5 Hvad angaar foerst praemieordningen hedder det i femte betragtning til forordning nr. 2075/92, at "paa grund af konkurrencen paa tobaksmarkedet er det noedvendigt at stoette tobaksproduktionen, og denne stoette boer baseres paa en praemieordning, som skaber mulighed for at afsaette tobakken i Faellesskabet".
6 I sammenhaeng hermed er der ved artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2075/92 fra 1993-hoesten og til 1997-hoesten indfoert en praemieordning omfattende praemiebeloeb, der fastsaettes i medfoer af bestemmelsen i artikel 4, stk. 1.
7 I sjette betragtning til forordningen hedder det, at der kan sikres en effektiv forvaltning af praemieordningen ved, at der indgaas dyrkningskontrakter mellem tobaksavlerne og de virksomheder, der foretager den foerste forarbejdning; herved skal der baade sikres avlerne en stabil afsaetning og forarbejdningsvirksomhederne en regelmaessig forsyning. Forarbejdningsvirksomhedens udbetaling af praemien til producenten paa tidspunktet for leveringen af den af kontrakten omfattede tobak skal, naar denne tobak opfylder kvalitetskravene, sikre avlerne en stoette, og samtidig goere det lettere at forvalte praemieordningen.
8 Efter artikel 5, litra c), i forordning nr. 2075/92 er ydelsen af praemien saaledes betinget af, at producenten leverer tobak i blade til den virksomhed, der foretager den foerste forarbejdning, i henhold til en dyrkningskontrakt, der efter samme forordnings artikel 6, stk. 1, foerste led, skal omfatte en forpligtelse for den virksomhed, der foretager den foerste forarbejdning, til ud over opkoebsprisen at udbetale tobaksavleren et beloeb svarende til praemien.
9 Hvad for det andet produktionsstyringsreglerne angaar udtales det i syvende betragtning til forordning nr. 2075/92, at "for at begraense tobaksproduktionen i Faellesskabet og samtidig goere produktionen af tobak med afsaetningsvanskeligheder mindre tiltraekkende, boer der fastsaettes en samlet maksimal garantitaerskel for Faellesskabet, og denne taerskel boer hvert aar opdeles i specifikke garantitaerskler for de enkelte sortsgrupper".
10 I forlaengelse heraf fastsaettes der ved artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2075/92 en samlet og maksimal garantitaerskel for Faellesskabet paa 350 000 tons raatobak i blade pr. hoest. For 1993 blev taersklen dog fastsat til 370 000 tons. Ifoelge artiklens stk. 2 skal Raadet aarligt fastsaette specifikke garantitaerskler for de enkelte sortsgrupper, idet der navnlig tages hensyn til markedsbetingelser og til de sociooekonomiske og agronomiske forhold i de beroerte produktionsomraader.
11 I ottende betragtning til forordning nr. 2075/92 anfoeres det, at der for at sikre, "at garantitaersklerne overholdes ... for en begraenset periode [maa] indfoeres en ordning med forarbejdningskvoter; det paahviler medlemsstaterne midlertidigt at fordele forarbejdningskvoterne mellem virksomhederne inden for de fastlagte garantitaerskler; der boer med henblik herpaa indfoeres EF-bestemmelser, som skal sikre en ligelig fordeling, og som laegger de tidligere forarbejdede maengder til grund, idet der dog ses bort fra anormal produktion; der vil blive truffet foranstaltninger med henblik paa en senere fordeling af kvoterne mellem producenterne paa tilfredsstillende vilkaar; medlemsstater, der raader over de fornoedne data, kan fordele kvoterne mellem producenterne paa grundlag af hidtidige ydelser".
12 Artikel 9 i forordning nr. 2075/92 indeholder saaledes foelgende bestemmelse:
"1. For at sikre, at garantitaersklerne overholdes, indfoeres der fra 1993-hoesten til 1997-hoesten en ordning med forarbejdningskvoter.
2. Raadet fordeler efter fremgangsmaaden i traktatens artikel 43, stk. 2, pr. hoest de maengder, der er til raadighed for hver sortsgruppe, mellem producentmedlemsstaterne.
3. Paa grundlag af de maengder, der er fastsat i medfoer af stk. 2, jf. dog stk. 5, fordeler medlemsstaterne som en overgangsordning for 1993- og 1994-hoesten forarbejdningskvoterne mellem de virksomheder, som foretager den foerste forarbejdning, i forhold til gennemsnittet af de maengder, der er leveret til forarbejdning i de tre aar, der gaar forud for aaret for den seneste hoest, opdelt efter sortsgruppe. Der tages dog ikke hensyn til produktion i 1992 og leverancer fra denne hoest. Proceduren for fordeling af forarbejdningskvoter for de foelgende hoestaar beroeres ikke af denne fordeling.
Hvis virksomheder, der foretager den foerste forarbejdning, har paabegyndt deres aktivitet efter referenceperiodens begyndelse, faar de tildelt en maengde, der staar i forhold til gennemsnittet af de maengder, som er leveret til forarbejdning i den periode, hvor de har udoevet deres aktivitet.
For de virksomheder, der har paabegyndt deres aktivitet i aaret for hoesten eller i det foregaaende aar, reserverer medlemsstaterne 2% af de samlede maengder, de raader over for hver sortsgruppe. Inden for denne procentdel tildeles der virksomhederne en maengde, som ikke kan overstige 70% af deres forarbejdningskapacitet, forudsat at de frembyder tilstraekkelig garanti med hensyn til effektiviteten og varigheden af deres aktivitet.
4. Medlemsstaterne kan dog tildele producenterne kvoterne direkte, hvis de raader over de fornoedne noejagtige data om alle producenters produktion i de tre hoestaar forud for den sidste hoest for de sorter og maengder, der er produceret og leveret til en forarbejdningsvirksomhed.
5. Ved fordelingen af forarbejdningskvoterne, som omhandlet i stk. 3 og 4, tages der ved beregning af referenceproduktionen ikke hensyn til raatobaksmaengder, der har oversteget de maksimale garantimaengder, der var gaeldende i henhold til forordning (EOEF) nr. 727/70.
Efter omstaendighederne tages der kun hensyn til produktionen inden for den produktionskvote, der blev tildelt for de paagaeldende aar."
13 Det skal naevnes, at Den Italienske Republik har valgt den i artikel 9, stk. 3, naevnte metode, hvorefter forarbejdningskvoterne fordeles mellem de virksomheder, som foretager den foerste forarbejdning, og ikke direkte tildeles producenterne.
14 Artikel 10 i forordning nr. 2075/92 har foelgende ordlyd: "En virksomhed, der foretager den foerste forarbejdning, kan ikke indgaa dyrkningskontrakter og faa refunderet praemiebeloeb for maengder, som ligger ud over den forarbejdningskvote, den har faaet tildelt."\
15 Endelig fastsaettes det i artikel 11 i forordning nr. 2075/92: "Gennemfoerelsesbestemmelserne til dette afsnit vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 23. De omfatter isaer den graduering af kvotefordelingen, der er fastsat i artikel 9, stk. 5, og betingelserne for fordeling af kvoterne blandt producenterne i forhold til den tidligere situation."
16 Disse bestemmelser vedroerende gennemfoerelsen af kvoteordningen er blevet fastlagt i forordning nr. 3477/92, hvis artikel 3 er saalydende:
"1. Medlemsstaterne fastsaetter forarbejdningskvoter for hver forarbejdningsvirksomhed og for hver af de sortsgrupper, der er fastlagt i bilaget til forordning (EOEF) nr. 2075/92, senest den 15. januar 1993 for 1993-hoesten og senest den 15. december 1993 for 1994-hoesten.
2. Medlemsstaterne fastlaegger de oplysninger, der skal anfoeres i ansoegninger om kvotetildeling, samt fristen for, hvornaar disse skal vaere den ansvarlige myndighed i haende.
3. Der tildeles ikke kvoter til forarbejdningsvirksomheder, som ikke forpligter sig til at udstede dyrkningsattester i overensstemmelse med artikel 9."
17 Det fremgaar af ottende betragtning til forordning nr. 3477/92, at de dyrkningsattester, som skal udstedes til producenterne, skal goere det muligt for producenterne gennem forelaeggelse af attest at skifte forarbejdningsvirksomhed fra hoestaar til hoestaar.
18 Artikel 9 i forordning nr. 3477/92, der handler om udstedelse af dyrkningsattester, indeholder bl.a. foelgende bestemmelser:
"1. For hver sortsgruppe udsteder forarbejdningsvirksomheden, i givet fald efter anmodning fra den paagaeldende, inden for sin forarbejdningskvote dyrkningsattester til producenter etableret i et produktionsomraade, der er anerkendt i henhold til artikel 5, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2075/92, i forhold til deres leveringer af tobak af samme gruppe fra 1989-, 1990- og 1991-hoesten. Ved beregningen af disse leveringer finder artikel 6 tilsvarende anvendelse, hvis de fastsatte maksimale garantimaengder for 1989-, 1990- og/eller 1991-hoesten er blevet overskredet. Dyrkningsattesterne skal indeholde angivelse af den berettigede, den sortsgruppe og den tobaksmaengde, de gaelder for.
2. Medlemsstaterne fastlaegger proceduren for dyrkningsattesternes udstedelse og foranstaltninger til forebyggelse af svig, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2075/92.
De kan fastsaette minimumsmaengder for attestudstedelsen. Disse kan udgoere indtil 500 kg.
3. Hvis en producent godtgoer, at hans produktion et aar har vaeret unormalt lav paa grund af usaedvanlige omstaendigheder, fastlaegger medlemsstaten efter ansoegning herom fra den paagaeldende den maengde, der dette aar skal laegges til grund for udstedelse af dyrkningsattesten. Den paagaeldende forarbejdningsvirksomheds referencemaengde tilpasses herefter. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de beslutninger, de paataenker at traeffe.
...
6. Dyrkningsattesterne udstedes senest den 1. marts i aaret for den paagaeldende hoest."
19 Endelig indeholder artikel 10 i forordning nr. 3477/92 foelgende bestemmelser:
"1. En producent maa kun levere tobak af en given sortsgruppe til en enkelt forarbejdningsvirksomhed. Hvis han modtager en dyrkningsattest fra flere forarbejdningsvirksomheder, til hvilke han har leveret tobak af samme sortsgruppe fra 1989-, 1990- og 1991-hoesten, samles hele maengden ved den forarbejdningsvirksomhed, til hvilken han har leveret tobak fra 1991-hoesten. Hvis producenten fra denne hoest har leveret tobak til flere forarbejdningsvirksomheder, udpeger han den virksomhed, som han oensker skal udstede dyrkningsattesten.
Producentsammenslutninger, der selv er producenter efter artikel 2, tredje led, kan levere deres produktion til flere forarbejdningsvirksomheder.
2. Producenten kan mod forelaeggelse af dyrkningsattesten indgaa en dyrkningskontrakt med en anden forarbejdningsvirksomhed end den, der har udstedt attesten.
3. Medlemsstaten foretager de kvoteoverfoersler mellem forarbejdningsvirksomhederne, der er noedvendige til gennemfoerelse af naervaerende artikel."
Tvisterne i hovedsagen
20 Af forelaeggelseskendelsen fremgaar, at Fattoria autonoma tabacchi (herefter "Fattoria"), der er sagsoeger i hovedsagen i sag C-254/94, er et interessentskab, hvis formaal er at fremme og begunstige medlemmernes produktion af tobak, som selskabet varetager forarbejdningen af. Selskabet har gjort gaeldende, at den italienske forvaltning har tildelt det en forarbejdningskvote for tobak med tillaeg af et kvantum for naturkatastrofe, der ligger klart under den kvote, selskabet mener at have ret til.
21 Fattoria har anfoert, at selskabet foerst og fremmest har lidt skade ved bestemmelserne i forordning nr. 3477/92, der er i strid med forordning nr. 2075/92, samt til dels ogsaa ved Land- og Skovbrugsministeriets cirkulaere nr. 368/G af 1. marts 1993 om gennemfoerelse af forordningerne nr. 2075/92 og nr. 3477/92 (herefter "cirkulaeret"), i henhold til hvilket beslutningen om tildeling af forarbejdningskvote blev truffet. Det skal oplyses, at der forud for cirkulaeret forelaa en stillingtagen fra Kommissionens side, som findes i notat VI/003136 af 20. januar 1993, der fremkom som svar paa en anmodning fra det italienske Land- og Skovbrugsministerium.
22 Sagsoegerne i hovedsagen i sag C-255/94, Bason m.fl., er tobaksproducenter og haevder at have lidt skade som foelge af tildeling til dem af kvoter, der er langt mindre end de kvoter, de mener at have ret til. De har desuden gjort gaeldende, at denne skade er en foelge af ugyldigheden af faellesskabsbestemmelserne og den fejlagtige anvendelse i henhold til cirkulaeret af disse bestemmelser paa nationalt plan.
23 Endelig er kritikken rejst af sagsoegerne i hovedsagen i sag C-269/94, Associazione Professionale Trasformatori Tabacchi Italiani (APTI) m.fl., der driver virksomhed inden for tobaksforarbejdningssektoren i Italien, ogsaa rettet mod forordning nr. 3477/92 og cirkulaeret.
24 Den forelaeggende ret anfoerer, at sagerne rejser spoergsmaal om gyldigheden af forordning nr. 3477/92, og at den komplicerede karakter af faellesskabsordningen om stoette i denne specielle sektor levner plads for begrundet tvivl med hensyn til, hvilken anvendelse af faellesskabsrettens bestemmelser der er den korrekte, hvilket maa faa betydning for afgoerelsen af de for retten verserende sager.
25 Den forelaeggende ret anser det derfor, for at fjerne enhver tvivl med hensyn til fortolkningen og gyldigheden af forordning nr. 3477/92, for noedvendigt at anmode Domstolen om en afgoerelse, idet afgoerelsen ikke hensigtsmaessigt kan bygges paa Kommissionens stillingtagen i naevnte notat af 20. januar 1993, som sagsoegerne i hovedsagen anser for stridende mod traktaten og bestemmelserne i forordning nr. 2075/92.
26 Paa baggrund heraf har den forelaeggende ret udsat sagen og anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal:
Sag C-254/94 og sag C-269/94 (faelles spoergsmaal):
"1) Kan artikel 3, stk. 3, artikel 9 og 10 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3477/92 og navnlig undladelsen af at tildele kvoter til de forarbejdningsvirksomheder, der ikke forpligter sig til i medfoer af artikel 9 at udstede dyrkningsattester, indfoerelsen af saadanne attester og den for forarbejdningsvirksomhederne bestaaende adgang til at afslutte dyrkningskontrakter og faa tilbagebetalt praemien for de maengder, der overstiger de forarbejdningskvoter, de har faaet tildelt, antages at vaere i overensstemmelse med de grundsaetninger, der har vaeret afgoerende for den ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2075/92 gennemfoerte aendring i sektoren ° og navnlig med det i artikel 10 i naevnte forordning fastsatte forbud ° eller kan der omvendt herved antages at vaere sket 'en fuldstaendig omvaeltning af de maal og den strategi' , som Raadet havde for oeje i forbindelse med den foerste fase af aendringen af den faelles markedsordning for tobak?
2) Uafhaengigt af spoergsmaalet herom spoerges det, om de forpligtelser af administrativ art, der i forbindelse med udstedelsen af de i forordning (EOEF) nr. 3477/92 paabudte dyrkningsattester skal opfyldes af forarbejdningsvirksomhederne, kan anses for at vaere i overensstemmelse med 'proportionalitetsprincippet' ° hvorved her forstaas kravet om et passende forhold mellem de byrder, der paalaegges den enkelte borger, og de foranstaltninger, der er fornoedne for at naa det tilsigtede maal ° eller om disse forpligtelser udgoer et 'unoedvendigt administrativt besvaer' , der bryder med naevnte faellesskabsretlige princip.
3) Saafremt det foregaaende spoergsmaal besvares bekraeftende, spoerges det, om artikel 3, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 3477/92 kan fortolkes saaledes, at medlemsstaten herefter har adgang til at oprette passende reserver, paa grundlag af en differentiering sortsgruppe for sortsgruppe, der procentvis fordeles paa de beroerte erhvervsdrivende i henhold til ordningen i Land- og Skovbrugsministeriets cirkulaere nr. 368/G af 1. marts 1993 (s. 9, punkt 8)?"
Sag C-254/94 (fjerde spoergsmaal):
"4) Kan bestemmelserne i naevnte ministerielle cirkulaere (nr. 368/G af 1.3.1993) anses for lovlige efter bestemmelserne i artikel 2, tredje led, og artikel 21 i forordning (EOEF) nr. 3477/92, naar det ikke efter naevnte cirkulaeres bestemmelser er muligt at udstede en enkelt dyrkningsattest og/eller fastsaette en enkelt produktionskvote for 'producentsammenslutninger' og specielt for et almindeligt interessentskab, der ikke har status som juridisk person, og er stiftet med det formaal at fremme og begunstige deltagernes tobaksproduktion og samtidig staa for den foerste forarbejdning heraf paa egne fabriksanlaeg, og inden for hvilket der hvert aar sker en fastlaeggelse af de arealer, der skal tilplantes med tobak og i forbindelse hermed en fordeling heraf mellem deltagerne med forpligtelse for disse til at levere hele hoesten til interessentskabet?"
Sag C-255/94:
"1) Kan indfoerelsen af 'dyrkningsattester' , jf. artikel 9 i forordning (EOEF) nr. 3477/92, hvormed der bliver tale om i det skjulte faktisk at foregribe anvendelsen af produktionskvoteordningen ° dette kan ifoelge artikel 9, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2075/92 i foerste fase kun ske som en undtagelse ° saaledes at det bliver langt vanskeligere ° for ikke at sige umuligt ° at gennemfoere en omlaegning af produktionen til kvaliteter, der er mere efterspurgte paa markedet, antages at vaere i overensstemmelse med de grundsaetninger, der har vaeret afgoerende for Raadets forordning (EOEF) nr. 2075/92 og med de maal og den strategi, som Raadet havde for oeje i forbindelse med den foerste fase af aendringen af den faelles markedsordning for tobak?
2) Skal artikel 10 i og ottende betragtning til Raadets forordning (EOEF)nr. 2075/92 fortolkes saaledes, at den forarbejdningskvote, der er tildelt den virksomhed, der foretager den foerste forarbejdning, eller producenten, herefter 'ligger fast' , og er i bekraeftende fald bestemmelsen i den i notat VI/003136 af 20. januar 1993 omhandlede kommissionsforordning om, at forarbejdningskvoterne paa grundlag af tobaksavlernes dispositioner kan forhoejes eller nedsaettes, i overensstemmelse hermed?
3) Uafhaengigt af det under 1) formulerede spoergsmaal spoerges det, om de i forordning (EOEF) nr. 3477/92 omhandlede dyrkningsattester udgoer et 'unoedvendigt administrativt besvaer' , der som saadan bryder med faellesskabsrettens 'proportionalitetsprincip' , hvorefter der kraeves et passende forhold mellem de administrative byrder, der paalaegges borgerne, og de maal, faellesskabsinstitutionerne forfoelger.
4) Er den faellesskabsretlige ordning ° jf. navnlig artikel 3, stk. 3, i forordning (EOEF) nr. 3477/92 ° paa vaesentlig maade fraveget med bestemmelsen om, at der skal skabes 'hertil bestemte reserver med en differentiering efter sortsgruppe' i punkt 8, s. 3, litra G), i naevnte ministerielle cirkulaere nr. 368/G af 1. marts 1993, der bygger paa procentvis 'faste' reserver paa nationalt plan, der ikke goer det muligt fuldt ud at tilpasse referencemaengden til den faktiske nedsaettelse af produktmaengden, som en producent har vaeret udsat for som foelge af en naturkatastrofe?
5) Foreligger der herudover en vaesentlig omgaaelse og fravigelse af faellesskabsordningen ifoelge artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3477/92 med bestemmelsen i det gentagne gange naevnte ministerielle cirkulaere (jf. bilag 4 hertil, s. 9) om, at forarbejdningsvirksomhederne skal fordeles paa syv adskilte grupper, der hver isaer omfattes af forskellige regler for beregningen af den gennemsnitlige treaarsreferencemaengde, og herunder forskellige regler om beregning af produktionskvoten for de producenter, der, selv om de har produceret den samme maengde tobak i samme sortsgruppe i treaarsperioden, har afhaendet denne til én og ikke til en anden forarbejdningsvirksomhed?"
27 Indledningsvis henvises der til, at det ikke tilkommer Domstolen inden for rammerne af traktatens artikel 177 at traeffe afgoerelse om nationale retsakters gyldighed efter traktaten. Domstolen kan imidlertid give den nationale ret alle de oplysninger vedroerende faellesskabsrettens fortolkning, som denne skal bruge for at kunne afgoere dette spoergsmaal i forbindelse med afgoerelsen i den sag, der verserer for den (jf. bl.a. dom af 15.7.1964, sag 6/64, Costa, Sml. 1954-1964, s. 531, org. ref.: Rec. s. 1141). I samklang hermed maa der gives en besvarelse af de forskellige spoergsmaal, der vedroerer cirkulaerets retmaessighed efter reglerne om den faelles markedsordning for raatobak i forordning nr. 2075/92 og nr. 3477/92.
28 I oevrigt maa foerst de spoergsmaal behandles, som vedroerer gyldigheden af reglerne i ordningen om dyrkningsattester, der blev indfoert ved forordning nr. 3477/92, saaledes at der foerst derefter tages stilling til spoergsmaalene om fortolkningen af de anvendelige faellesskabsbestemmelser.
Gyldigheden af reglerne om dyrkningsattester, naermere betegnet gyldigheden af artikel 3, 9 og 10 i forordning nr. 3477/92 (foerste spoergsmaal i sag C-254/94, sag C-255/94 og sag C-269/94, andet spoergsmaal i sag C-254/94, sag C-255/94 og sag C-269/94 samt tredje spoergsmaal i sag C-255/94)
29 Den forelaeggende ret oensker med disse spoergsmaal foerst og fremmest en afgoerelse af, om artikel 3, stk. 3, samt artikel 9 og 10 i forordning nr. 3477/92 er lovlige efter forordning nr. 2075/92, og navnlig om de er i overensstemmelse med de principper, som laa til grund for den reform af den faelles markedsordning for raatobak, der indfoeres ved forordningen, samt med bestemmelserne i forordningens artikel 10. For det andet oenskes der en afgoerelse af, om artikel 9 i forordning nr. 3477/92 er ugyldig som stridende mod proportionalitetsprincippet.
30 Sagsoegerne i hovedsagen har anfoert, at artikel 3, stk. 3, samt artikel 9 og 10 i forordning nr. 3477/92 er ugyldige, idet disse bestemmelser udgoer en tilsidesaettelse af artikel 10 i forordning nr. 2075/92 og ikke tager hensyn til aanden bag denne forordning. De har desuden gjort gaeldende, at artikel 9 i forordning nr. 3477/92 udgoer en overtraedelse af proportionalitetsprincippet.
A ° Den paastaaede tilsidesaettelse af forordning nr. 2075/92
° Den paastaaede tilsidesaettelse af principperne for den ved forordning nr. 2075/92 etablerede faelles markedsordning
31 Sagsoegerne i hovedsagen har anfoert, at forordning nr. 3477/92 i stedet for at uddybe de principper, Raadet havde udformet i forordning nr. 2075/92, har indfoert fornyelser, der gaar paa tvaers af den tankegang, som overgangsordningen er baseret paa, og som reelt foregriber etableringen af den endelige ordning, der karakteriseres ved den direkte tildeling af produktionskvoter til avlerne, der selv paa deres side kan tilbyde dem til en forarbejdningsvirksomhed efter eget valg.
32 Faktisk placeres ved forordning nr. 3477/92, i den dermed indfoerte ordning, i centrum et dokument, som ikke er omhandlet i forordning nr. 2075/92, nemlig "dyrkningsattesten", der er et egentligt adkomstdokument vedroerende bestemte maengder og sorter tobak, til hvis forarbejdning der kan ydes stoette, og som kan anvendes af de producenter, der er i besiddelse af dem over for enhver forarbejdningsvirksomhed, som har faaet tildelt en forarbejdningskvote, ogsaa selv om der er tale om en anden virksomhed end den, som har udstedt de omhandlede attester. I realiteten er der altsaa tale om produktionskvoter i en anden betydning.
33 I oevrigt ville overgangsfasen (1993-1997) have haft en mening, hvis den havde tjent ikke blot til at faa tobaksproduktionen under kontrol, men ogsaa til en reorganisering og omlaegning af den til mindre sundhedsfarlige sorter, som markedet hellere vil acceptere. Tildeling af dyrkningsattester paa grundlag af leveringerne i aarene 1989-1991 bevirker imidlertid faktisk, at de tidligere beslutninger vedroerende dyrkning fastfryses, idet den enkelte producent tilkendes ret til fortsat at producere de samme sorter som dem, han tidligere dyrkede; herved bliver enhver omlaegning af produktionen, saa den kommer til at omfatte sorter, der er bedre tilpasset markedsbehovene, langt vanskeligere for ikke at sige umulig.
34 Ifoelge sagsoegerne i hovedsagen har Kommissionen under disse omstaendigheder omgaaet den overgangsordning, Raadet havde indfoert, og som udelukkende er baseret paa forarbejdningskvoter. Tilsidesaettelsen af selve aanden i forordning nr. 2075/92 er klar.
35 Denne argumentation kan ikke laegges til grund.
36 Det fremgaar af artikel 9 i forordning nr. 2075/92 at for at sikre, at garantitaersklerne, der er omhandlet i forordningens artikel 8, overholdes, har faellesskabslovgiver bestemt, at der for en begraenset periode skal indfoeres en ordning med forarbejdningskvoter, som medlemsstaterne som en overgangsordning skal fordele for 1993- og 1994-hoesten mellem de virksomheder, der foretager den foerste forarbejdning, medmindre de raader over de fornoedne noejagtige data om produktionen, i hvilket fald de kan tildele producenterne kvoterne direkte.
37 Som Kommissionen med foeje har naevnt, har den kvoteordning, der er etableret ved artikel 9 i forordning nr. 2075/92, til formaal med noejagtighed at fastslaa stoerrelsen af produktionen i Faellesskabet af de forskellige typer tobak samt de enkelte producenters og forarbejdningsvirksomheders situation, for paa grundlag heraf at forberede udformningen af den endelige ordning baseret paa direkte tildeling af kvoterne til producenterne.
38 Kommissionen bemyndiges ved artikel 11 i forordning nr. 2075/92 til efter den saakaldte "forvaltningskomitéprocedure", jf. samme forordnings artikel 23, at udstede de gennemfoerelsesbestemmelser, der er noedvendige for at indfoere kvoteordningen, hvorved det i artikel 11 bl.a. praeciseres, at disse bestemmelser skal omfatte betingelserne for fordeling af kvoterne blandt producenterne.
39 Som Kommissionen med foeje har fremhaevet, imoedekommer forarbejdningsvirksomhedens pligt til at udstede dyrkningsattester, der saavel kvalitativt som kvantitativt giver oplysninger om producentens levering af raatobak til forarbejdningsvirksomheden i hoestaarene 1989, 1990 og 1991, imidlertid netop faellesskabslovgivers, i praemis 37 i naervaerende dom naevnte oenske om, at de nationale myndigheder og faellesskabsmyndighederne bliver i stand til at faa disse oplysninger ved hjaelp af en effektiv og gennemsigtig ordning, hvorigennem misligheder skal kunne forhindres, idet producenterne samtidig faar mulighed for at skifte forarbejdningsvirksomhed fra én hoest til den naeste og disse virksomheder faar mulighed for at henvende sig til forskellige producenter.
40 I sammenhaeng hermed skal adgangen for producenterne til at indgaa dyrkningskontrakter med en anden forarbejdningsvirksomhed end den, der har udstedt dyrkningsattesten, jf. bestemmelsen herom i artikel 10 i forordning nr. 3477/92, bidrage til virkeliggoerelsen af en af faellesskabsinterventionens afgoerende maalsaetninger, der bl.a. er naevnt i anden og femte betragtning til forordning nr. 2075/92, hvorefter de i sagen omhandlede bestemmelser i samklang med traktatens artikel 39 skal sikre tobaksproducenterne en rimelig levestandard.
41 For gennem reglen i artikel 10 i forordning nr. 3477/92 om, at producenten kan skifte forarbejdningsvirksomhed fra aar til aar, kan foerstnaevnte undgaa at komme i et afhaengighedsforhold til forarbejdningsvirksomheden, der har udstedt den omhandlede attest, og som, hvis producenten ikke havde denne adgang, kunne bestemme koebsprisen paa tobakken uden at tage hensyn til konkurrencen fra andre virksomheder.
42 Vedroerende artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 3477/92, der ogsaa naevnes af den forelaeggende ret, bemaerkes blot, at den sammenhaeng, som denne bestemmelse skaber mellem tildelingen af forarbejdningskvoten og forpligtelsen for forarbejdningsvirksomheden til at udstede dyrkningsattester til producenterne, er en absolut noedvendig betingelse for, at den gennemfoerelsesordning, der er fastlagt i forordningen, kan virke efter hensigten.
43 I oevrigt skal den argumentation, at udstedelsen af dyrkningsattesterne paa grundlag af leveringerne fra 1989-, 1990- og 1991-hoesten bevirker, at de dyrkningsvalg, avlerne tidligere har truffet, fastfryses, saaledes at den ved forordning nr. 2075/92 tilsigtede omlaegning af produktionen til mere efterspurgte og mindre sundhedsfarlige sorter hindres, forkastes, navnlig for saa vidt som forordning nr. 2075/92 netop i artikel 9 indeholder en bestemmelse om, at beregningen af kvoten sker paa grundlag af leveringerne i referenceperioden 1989-1991.
44 Vedroerende argumentet om, at den anfaegtede ordning uretmaessigt foregriber den endelige markedsordning, der kendetegnes af tildeling af kvoter direkte til producenterne, bemaerkes endelig, at dette argument bygger paa den fejlagtige forudsaetning, at overgangsordningen efter Raadets oenske foerst og fremmest skal vaere en ordning med kvoter, der alene skal tildeles forarbejdningsvirksomhederne. Forordning nr. 2075/92 indeholder jo selv i artikel 9, stk. 4, en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvis de raader over de fornoedne data, kan tildele producenterne kvoterne direkte allerede i overgangsfasen.
45 Af det anfoerte fremgaar, at den paastaaede tilsidesaettelse af principperne for den ved forordning nr. 2075/92 indfoerte faelles markedsordning ikke er bevist.
° Den paastaaede tilsidesaettelse af artikel 10 i forordning nr. 2075/92
46 Sagsoegerne i hovedsagen har anfoert, at den adgang, som er skabt ved forordning nr. 3477/92 til at goere den kvote, der er tildelt en virksomhed, som forarbejder raatobak, stoerre eller mindre alt efter, hvilke valg den enkelte producent, der besidder dyrkningsattester, traeffer fra hoest til hoest, er klart uforenelig med artikel 10 i forordning nr. 2075/92, hvorefter en virksomhed, der foretager den foerste forarbejdning, ikke kan indgaa dyrkningskontrakter og faa refunderet praemiebeloeb for "maengder, som ligger ud over den forarbejdningskvote, den har faaet tildelt".
47 Denne argumentation kan ikke laegges til grund.
48 Der foreligger saaledes ikke som haevdet af sagsoegerne i hovedsagen et grundlag for at fastslaa, at udtrykket "den forarbejdningskvote, den har faaet tildelt" i artikel 10 i forordning nr. 2075/92, kommer paa tvaers af ordningen med dyrkningsattester derved, at det kan foere til en aendring af den kvote, som forarbejdningsvirksomhederne har faaet tildelt paa grundlag af det valg, som de producenter, der er i besiddelse af saadanne attester, har truffet.
49 Som anfoert af generaladvokaten i punkt 49 i forslaget til afgoerelse gaelder dette udtryk den kvote, som forarbejdningsvirksomheden har faaet tildelt paa grundlag af de maengder, der er forarbejdet i referenceperioden under hensyntagen til de aendringer heraf, som er resultatet af kvoteoverfoersler i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 3477/92, der er en foelge af det frie valg, enhver producent boer have med hensyn til, hvilken virksomhed han oensker at levere tobak af én og samme sortsgruppe til.
50 Paa baggrund heraf er den omstaendighed, at forarbejdningskvoten kan aendres alt efter, hvilke valg producenten traeffer i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 3477/92, ikke i strid med artikel 10 i forordning nr. 2075/92, der som fremhaevet af Kommissionen i retsmoedet udelukkende har til formaal at praecisere, at der ikke kan afsluttes dyrkningskontrakter og saaledes ikke udbetales praemier for maengder, som ligger ud over den tildelte kvote.
51 Af samtlige naevnte forhold foelger, at der i intet tilfaelde som paastaaet kan antages at foreligge overtraedelser af forordning nr. 2075/92.
B ° Den paastaaede tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet
52 Sagsoegerne i hovedsagen har anfoert, at denne forordning med den konkrete fastsaettelse af gennemfoerelsesreglerne for overgangsordningen er gaaet videre end fornoedent for i overensstemmelse med sjette betragtning til forordning nr. 3477/92 at sikre, at forarbejdningsvirksomhederne fordeler deres kvoter rimeligt og uden forskelsbehandling mellem de producenter, der i de respektive referenceperioder har leveret tobak til dem.
53 For med indfoerelsen af ordningen med dyrkningsattester er producenterne blevet de virkelige aktoerer i forvaltningen af garantitaersklerne, mens forarbejdningsvirksomhederne, som der nu kun var administrative opgaver tilbage for, blev henvist til en underordnet rolle. Dyrkningsattesterne udgoer saaledes en administrativ komplikation, der har givet anledning til svaere byrder for forarbejdningsvirksomhederne, der blev tvunget til uden kompensation af nogen art at indfoere et indviklet regnskabssystem. Cirkulaeret vidner om, hvor unoedvendigt indviklet den i den italienske retsorden indfoerte procedure er. Forarbejdningsvirksomhederne er saaledes bl.a. forpligtet til at skabe en edb-base over relevante oplysninger og til at give Azienda di Stato per gli interventi nel mercato agricolo (AIMA) de oplysninger vedroerende ansoegningerne paa magnetbaand i den orden, der angives i de tekniske instrukser, en kopi af producenternes ansoegninger med tilhoerende bilag samt en summarisk indholdsoversigt over magnetbaandets indhold.
54 Denne argumentation skal forkastes.
55 Ifoelge Domstolens praksis indebaerer proportionalitetsprincippet, der hoerer til faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger, at faellesskabsinstitutionernes retsakter ikke maa gaa videre end noedvendigt og passende for gennemfoerelsen af det lovligt tilsigtede formaal, hvorved det forudsaettes, at saafremt det er muligt at vaelge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vaelges, og byrderne maa herved ikke vaere uforholdsmaessige i forhold til de tilsigtede maal (jf. f.eks. dom af 29.2.1996, forenede sager C-296/93 og C-307/93, Frankrig og Irland mod Kommissionen, Sml. I, s. 795, praemis 30).
56 For saa vidt angaar den domstolskontrol med, at de angivne betingelser er opfyldt, skal det imidlertid bemaerkes, at faellesskabslovgiver paa den faelles landbrugspolitiks omraade besidder en skoensfrihed, der modsvarer det politiske ansvar, som ved EF-traktatens artikel 40 og 43 er tillagt den (jf. bl.a. dom af 9.7.1985, sag 179/84, Bozzetti, Sml. s. 2301, praemis 30). Naar Domstolen gennemfoerer kontrollen med, om saadanne befoejelser er lovligt udoevet, maa den derfor begraense sig til en undersoegelse af, om skoennet bygger paa en aabenbar vildfarelse eller er udtryk for magtfordrejning, eller om den paagaeldende myndighed klart har overskredet graenserne for sit skoen.
57 Det bemaerkes, at som det fremgaar af praemis 39, 40 og 41 i naervaerende dom, er dyrkningsattesterne foruden at vaere et middel, ved hjaelp af hvilket producenterne fra hoest til hoest kan udskifte den virksomhed, som de leverer deres produktion af raatobak til, de kompetente myndigheders kilde for saa vidt angaar de oplysninger, der er noedvendige for i sektoren for raatobak at indfoere en politik, ved hjaelp af hvilken man kan komme igennem den markedssituation, der er kendetegnet af staerk uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel, samtidig med at misligheder modvirkes i kraft af den gennemsigtighed, som denne ordning er forbundet med.
58 Det er imidlertid ikke blevet gjort gaeldende, at disse maal kunne naas ved anvendelse af andre midler, hvis virkninger ville vaere klart mindre byrdefulde end virkningerne af indfoerelsen af dyrkningsattesterne. Det er heller ikke gjort gaeldende, at den maalsaetning, der gaar ud paa at opnaa en ligelig og rimelig fordeling af forarbejdningskvoterne mellem de producenter, som har leveret tobak i referenceperioderne, kunne naas paa andre maader end den i artikel 9 i forordning nr. 3477/92 beskrevne, hvorefter denne fordeling sker i forhold til leveringerne fra 1989-, 1990- og 1991-hoesten.
59 I modsaetning til, hvad sagsoegerne har haevdet, udlignes desuden i vidt omfang den administrative byrde, som ordningen med dyrkningsattester paafoerer virksomhederne, af de fordele, de opnaar ved denne ordning.
60 Kommissionen har saaledes med foeje anfoert, at en virksomhed, selv om udstedelsen af attester giver den et vist administrativt arbejde, samtidig har fordel af den likviditet, der er for haanden med henblik paa udbetaling af praemier til de producenter, den har afsluttet dyrkningskontrakter med.
61 Endelig betyder den meddelelse af oplysninger, virksomheden skal soerge for, blot, som den italienske regering og Kommissionen ogsaa med rette har fremhaevet, at der bliver tale om at samle og ordne de regnskabsbilag og kontrakter, som virksomheden i forvejen besidder, og som den i oevrigt skal bruge for at ansoege om tildeling af en forarbejdningskvote.
62 Af det anfoerte foelger, at den ved forordning nr. 3477/92 indfoerte ordning med dyrkningsattester goer det muligt at naa de opstillede maal, uden at de hermed forbundne ulemper staar i et klart misforhold til disse maal. Det er saaledes heller ikke godtgjort, at der foreligger en tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet.
63 Paa baggrund heraf maa besvarelsen gaa ud paa, at gennemgangen af de forelagte spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 3, stk. 3, samt artikel 9 og 10 i forordning nr. 3477/92.
Det tredje spoergsmaal i sag C-254/94 og sag C-269/94 samt det fjerde spoergsmaal i sag C-255/94
64 Med disse spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige en afgoerelse af, om artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92 er til hinder for, at der paa forhaand, paa grundlag af en beregningsmetode med faste procentsatser skal oprettes reserver med en differentiering paa grundlag af tobakssorter med henblik paa fordeling heraf mellem de producenter, der af ekstraordinaere grunde har haft en produktionsnedgang, uden at der herved bliver tale om fuldt ud at tage det tab, som den enkelte producent faktisk har haft, i betragtning.
65 Sagsoegerne i hovedsagen har udtalt, at dette spoergsmaal vedroerer lovligheden af den ordning, der er blevet indfoert ved cirkulaeret, for fastlaeggelse af tillaegskvoter under ekstraordinaere forhold, og som bygger paa procentvis faste reserver, der fastsaettes paa det nationale plan for hver sortsgruppe af dyrkede sorter og derefter anvendes i de konkrete tilfaelde uden hensyn til, hvilken produktionsnedgang den enkelte producent reelt har haft. Imidlertid maa der paa grundlag af selve ordlyden af artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92, og af rimeligheds- og fornuftsgrunde kunne foreslaas en fortolkning, hvorefter de nationale myndigheder er forpligtet til at gennemfoere fastlaeggelsen af tillaegskvoten paa grundlag af kriterier, der tager hensyn til den nedgang, tobaksavleren reelt har haft.
66 I oevrigt har sagsoegerne i hovedsagen givet udtryk for den opfattelse, at selv om paa den ene side kvoten skal staa i forhold til produktionen i aarene 1989, 1990 og 1991, og selv om paa den anden side den maengde, der skal laegges til grund i tilfaelde af en unormalt lav hoest skal fastlaegges af medlemsstaten, burde dog en korrekt fortolkning af faellesskabsbestemmelserne have medfoert, at maengderne for de specielle producenters hoest, som kunne oeges paa grund af naturkatastrofe, blev fastsat foerst, og at der foerst derefter gennemfoertes en beregning af den gennemsnitlige produktion i referenceperioden. Men det er det modsatte, der sker i Italien.
67 Det maa paapeges, at efter artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92 fastlaegger medlemsstaten, hvis en producent godtgoer, at hans produktion et aar har vaeret unormalt lav paa grund af usaedvanlige omstaendigheder, efter ansoegning herom fra den paagaeldende den maengde, der dette aar skal laegges til grund for udstedelse af dyrkningsattesten. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de beslutninger, de paataenker at traeffe.
68 Som anfoert af generaladvokaten i punkt 56-59 i forslaget til afgoerelse foelger det af denne bestemmelse, at naar en saadan nedgang stammer fra et af de hoestaar, der kommer i betragtning ved fastlaeggelsen af dyrkningsattesten, skal vedkommende medlemsstat foerst gennemfoere tildeling af en ekstra referencemaengde for dette hoestaar og dernaest beregne den saaledes korrigerede gennemsnitlige produktion i referenceperioden. Medlemsstaterne har med dette forbehold et meget vidt skoen ved ivaerksaettelsen af naevnte bestemmelse, saaledes at hverken oprettelsen paa forhaand af reservemaengder, der beregnes efter maengderne af de forskellige tobakssorter, som produceres, og under hensyntagen til det forhold, at visse sorter oftere rammes af naturkatastrofer end andre, eller en fordeling af disse kvoter mellem de beroerte producenter paa grundlag af en ordning, der ikke noedvendigvis foerer til en fordeling, som noejagtigt modsvarer det tab, producenten har vaeret ude for, principielt kan anses for tilsidesaettelser af artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92, dog forudsat at en saadan ordning virker paa grundlag af objektive kriterier.
69 Paa baggrund heraf maa svaret blive, at artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92 ikke er til hinder for, at der paa forhaand, paa grundlag af en beregningsmetode med faste procentsatser skal oprettes reserver med en differentiering paa grundlag af tobakssorter med henblik paa fordeling heraf mellem de producenter, der af ekstraordinaere grunde har haft en produktionsnedgang, uden at der herved bliver tale om fuldt ud at tage det tab, som den enkelte producent faktisk har haft, i betragtning.
Det fjerde spoergsmaal i sag C-254/94
70 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige en afgoerelse af, om bestemmelserne i artikel 2, tredje led, og artikel 21 i forordning nr. 3477/92 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der ikke kan udstedes en enkelt dyrkningsattest eller en enkelt produktionskvote for producentsammenslutninger, der er stiftet med det formaal at fremme og begunstige deltagernes tobaksproduktion, og samtidig staa for den foerste forarbejdning heraf paa egne fabriksanlaeg.
71 Sagsoegeren i hovedsagen har anfoert, at der ikke, naar henses til sammenslutningens funktionelle og strukturelle saerenheder, kan vaere nogen tvivl om, at den er "producent" efter definitionen heraf i artikel 2, tredje led, i forordning nr. 3477/92 og dermed maa kunne paaberaabe sig bestemmelserne i samme forordnings artikel 21. Den burde derfor have opnaaet en enkelt produktionskvote eller en enkelt produktionsattest, der skulle have vaeret beregnet paa grundlag af summen af de kvoter eller produktionsattester, som blot rent teoretisk skulle have vaeret tildelt deltagerne.
72 Det bemaerkes, at artikel 2, tredje led, i forordning nr. 3477/92 under definitionen af "producent" medtager fysiske eller juridiske personer eller en sammenslutning af saadanne personer, der til en forarbejdningsvirksomhed leverer raatobak, som vedkommende selv eller medlemmerne i eget navn og for egen regning har produceret som led i en af ham selv eller paa hans vegne indgaaet dyrkningskontrakt, idet sammenslutninger, der, som det er tilfaeldet i hovedsagen, ogsaa selv staar for forarbejdningen af raatobak, ikke holdes uden for denne definition.
73 I artikel 21 i forordning nr. 3477/92 praeciseres det, at saafremt dyrkningsattesten udstedes til fordel for en saadan producentsammenslutning, der selv er tobaksproducent, som omhandlet i artikel 2, tredje led, i forordningen, paaser medlemsstaten, at der foretages en rimelig fordeling af den paagaeldende maengde mellem alle sammenslutningens medlemmer, idet denne dog efter aftale med alle beroerte deltagerproducenter kan foretage en anden fordeling med henblik paa en bedre tilrettelaeggelse af produktionen.
74 Af denne sidste bestemmelse foelger, at en producentsammenslutning i samme forordnings artikel 2' s forstand maa kunne faa tildelt en enkelt kvote eller en enkelt dyrkningsattest, hvorefter vedkommende medlemsstat i oevrigt maa paase, at de omhandlede maengder principielt fordeles ligeligt mellem samtlige sammenslutningens deltagere.
75 Det maa tilfoejes, at som Kommissionen med foeje har anfoert, boer udstedelsen af en enkelt kvote eller en enkelt attest dog ikke foere til, at en sammenslutnings producenters frihed til at vaelge den virksomhed, som de oensker at levere deres tobak til, begraenses, hvilket ville vaere tilfaeldet, saafremt de beroerte parter ved en udskiftning af forarbejdningsvirksomheden led et tab for saa vidt angaar de tildelte maengder. Faktisk ville denne foelge laegge hindringer i vejen for den frie konkurrence mellem forarbejdningsvirksomheder og ville dermed komme paa tvaers af et af de maal, som den faelles markedsordning sigter imod, nemlig at sikre tobaksproducenterne en rimelig levestandard.
76 Paa baggrund af det anfoerte maa svaret gaa ud paa, at bestemmelserne i artikel 2, tredje led, og artikel 21 i forordning nr. 3477/92 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det ikke er muligt at udstede en enkelt dyrkningsattest eller enkelt produktionskvote til en producentsammenslutning, der er stiftet med det formaal at fremme og begunstige deltagernes tobaksproduktion, og som samtidig staar for den foerste forarbejdning paa egne anlaeg af deltagernes produktion.
Det femte spoergsmaal i sag C-255/94
77 Den forelaeggende ret har med dette spoergsmaal i det vaesentlige oensket en afgoerelse af, om artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 3477/92 skal fortolkes saaledes, at forarbejdningsvirksomhederne kan fordeles paa syv adskilte grupper, der hver isaer omfattes af forskellige regler for beregningen af den treaarige referenceperiode alt efter det tidspunkt, de har begyndt deres virksomhed, og saaledes at producenterne faar forarbejdningskvoten beregnet efter regler, der er forskellige alt efter, til hvilken virksomhed de har leveret i referenceperioden.
78 Sagsoegerne i hovedsagen har anfoert, at det ved cirkulaeret med reglerne om beregning af den tobaksmaengde, producenten har leveret til forarbejdningsvirksomheden med henblik paa udstedelse af dyrkningsattester, er bestemt, at der skal ske en fordeling paa forhaand af forarbejdningsvirksomhederne paa syv adskilte grupper, som hver isaer omfattes af forskellige regler for beregningen af de referencemaengder, der skal laegges til grund ved fastlaeggelsen af forarbejdningskvoterne. Da produktionskvoten for 1993 fastlaegges ved anvendelse af den samme metode som den, der blev benyttet ved beregningen af den referencemaengde, som den virksomhed, producenten leverede til i referenceperioden, havde faaet tildelt, foerer denne ordning til, at de producenter, der har produceret den samme maengde tobak inden for den samme sortsgruppe, paa helt uforudseelig maade kommer ud for et system for beregning af produktionskvoten, der varierer alt efter, om de har leveret denne tobak til én og ikke til en anden virksomhed.
79 Anvendelsen af cirkulaeret medfoerer i oevrigt, at de virksomheder, der foerst startede driften i 1991, kommer ud for en metode for forarbejdningskvotens fastlaeggelse, som alene bygger paa produktionen for 1991, hvilket stiller de virksomheder, der i referenceperiodens tre aar har foretaget forarbejdning, ringere.
80 Denne argumentation kan ikke laegges til grund.
81 Det skal straks siges, at artikel 9 og 10 i forordning nr. 3477/92, der er omhandlet i det praejudicielle spoergsmaal, som Kommissionen med rette har anfoert, hverken tilfoejer eller fjerner noget i bestemmelserne om beregning af forarbejdningskvoterne, der findes i artikel 9 i forordning nr. 2075/92, hvorimod deres formaal alene er at regulere disses virkninger. Den forarbejdningskvote, som fremkommer ved en beregning i henhold til artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 2075/92, bliver dernaest i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 3477/92 fordelt af forarbejdningsvirksomheden inden for dens forarbejdningskvote mellem producenterne i forhold til deres leveringer af tobak fra 1989-, 1990- og 1991-hoesten.
82 I artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 2075/92 sondres der mellem tre situationer. For det foerst er der de virksomheder, som har forarbejdet tobak i de tre aar i referenceperioden, der faar tildelt en referencemaengde svarende til gennemsnittet af de maengder, som er forarbejdet i disse tre aar (foerste afsnit). Dernaest er der de virksomheder, der foerst har paabegyndt deres aktivitet efter referenceperiodens begyndelse, og de faar tildelt en maengde, som staar i forhold til gennemsnittet af de maengder, der er leveret til forarbejdning i denne periode (andet afsnit). Og endelig er der de virksomheder, som paabegynder deres aktivitet i aaret for hoesten eller i det foregaaende aar, og som faar tildelt en maengde efter reglen herom i artikel 9, tredje afsnit.
83 Men som paavist af generaladvokaten i punkt 73 og 74 i forslaget til afgoerelse ville det vaere urimeligt, hvis en forarbejdningsvirksomhed, der havde paabegyndt sin aktivitet, efter at referenceperioden var begyndt, fik den maengde tobak, den har forarbejdet i referenceperioden, delt med tre, som om den havde forarbejdet tobak i de tre referenceaar, og forordning nr. 2075/92 indeholder for et saadant tilfaelde en regel om fastsaettelse af en kvote, der er proportional med gennemsnittet af de leverede maengder i den tid, virksomheden har vaeret aktiv. Ganske vist faar de producenter, der i 1991 leverede til en forarbejdningsvirksomhed, som foerst har paabegyndt driften i 1990, tildelt en hoejere kvote end de producenter, der har leveret til en virksomhed, der allerede har forarbejdet i 1989, i hvilket aar hoesten var daarlig, idet foerstnaevnte virksomhed kommer til at raade over en hoejere forarbejdningskvote end den sidstnaevnte. Imidlertid bestaar der netop efter artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92 en adgang til at tildele de producenter, hvis produktion paa grund af usaedvanlige omstaendigheder har vaeret unormalt lav, en tillaegskvote, og til i overensstemmelse hermed at tilpasse den referencemaengde, som den paagaeldende forarbejdningsvirksomhed faar tilkendt.
84 Selv om det i oevrigt ikke kan udelukkes, at en medlemsstat inden for de tre grupper af forarbejdningsvirksomheder, som defineret i de tre afsnit i artikel 9, stk. 3, foretager underopdelinger, er det dog ifoelge denne bestemmelse paakraevet, at beregningen af forarbejdningskvoten for de naevnte forskellige virksomheder gennemfoeres efter den af de tre i artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 2075/92 fastlagte metoder, som finder anvendelse paa den gruppe, de hver isaer tilhoerer.
85 Paa baggrund heraf skal det forelagte spoergsmaal besvares med, at artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 2075/92 skal fortolkes saaledes, at forarbejdningsvirksomhederne kan fordeles paa syv adskilte grupper under forudsaetning af, at fastlaeggelsen af forarbejdningskvoten sker efter de beregningsregler, der gaelder for den gruppe, som den omhandlede undergruppe tilhoerer. Artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 3477/92 skal fortolkes saaledes, at producenterne kan komme ud for, at de bestemmelser, der gaelder for beregningen af forarbejdningskvoten, varierer efter, til hvilken virksomhed de har leveret i referenceperioden.
Sagens omkostninger
86 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN (Femte Afdeling)
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio ved kendelser af 27. januar 1994, for ret:
1) Gennemgangen af de forelagte spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 3, stk. 3, samt artikel 9 og 10 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3477/92 af 1. december 1992 om gennemfoerelsesbestemmelser for kvoteordningen for raatobak for 1993- og 1994-hoesten.
2) Artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 3477/92 er ikke til hinder for, at der paa forhaand, paa grundlag af en beregningsmetode med faste procentsatser skal oprettes reserver med en differentiering paa grundlag af tobakssorter med henblik paa fordeling heraf mellem de producenter, der af ekstraordinaere grunde har haft en produktionsnedgang, uden at der herved bliver tale om fuldt ud at tage det tab, som den enkelte producent faktisk har haft, i betragtning.
3) Artikel 2, tredje led, og artikel 21 i forordning nr. 3477/92 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det ikke er muligt at udstede en enkelt dyrkningsattest eller enkelt produktionskvote til en producentsammenslutning, der er stiftet med det formaal at fremme og begunstige deltagernes tobaksproduktion, og som samtidig staar for den foerste forarbejdning paa egne anlaeg af deltagernes produktion.
4) Artikel 9, stk. 3, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2075/92 af 30. juni 1992 om den faelles markedsordning for raatobak skal fortolkes saaledes, at forarbejdningsvirksomhederne kan fordeles paa syv adskilte grupper under forudsaetning af, at fastlaeggelsen af forarbejdningskvoten sker efter de beregningsregler, der gaelder for den gruppe, som den omhandlede undergruppe tilhoerer. Artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 3477/92 skal fortolkes saaledes, at producenterne kan komme ud for, at de bestemmelser, der gaelder for beregningen af forarbejdningskvoten, varierer efter, til hvilken virksomhed de har leveret i referenceperioden.