61994J0182

++++

1. Traktatbrudssoegsmaal ° retlig interesse ° Kommissionen ikke pligtig at godtgoere sin retlige interesse i soegsmaalet

(EF-traktaten, art. 169)

2. Medlemsstater ° forpligtelser ° gennemfoerelse af direktiver ° traktatbrud ° begrundet i fremkomsten af aendringsdirektiver ° retsstridigt

(EF-traktaten, art. 169)

1. Kommissionen behoever ikke at paavise nogen retlig interesse i soegsmaal under udoevelsen af de befoejelser, der tilkommer den i henhold til traktatens artikel 169, eftersom Kommissionen i Faellesskabets almindelige interesse har til opgave af egen drift af overvaage, at medlemsstaterne anvender traktatens regler.

2. Det forhold, at faellesskabsinstitutionerne foretager aendringer i direktiver, er ikke et tilstraekkeligt grundlag til at fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse til at efterkomme direktiverne inden for de fastsatte frister.

I sag C-182/94,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Antonio Aresu, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Den Italienske Republik ved professor Umberto Leanza, chef for Udenrigsministeriets Servizio del contenzioso diplomatico, som befuldmaegtiget, bistaaet af avvocato dello Stato Maurizio Fiorilli, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Italienske Ambassade, 5, rue Marie-Adélaïde,

sagsoegt,

hvori der er nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten ved ikke rettidigt at have vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme Raadets direktiv 89/392/EOEF af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (EFT L 183, s. 9), og Raadets direktiv 91/368/EOEF af 20. juni 1991 om aendring af direktiv 89/392/EOEF (EFT L 198, s. 16),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann (refererende dommer), og dommerne P. Jann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet og L. Sevón,

generaladvokat: C.O. Lenz

justitssekretaer: R. Grass,

paa grundlag af den refererende dommers rapport,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 30. marts 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 29. juni 1994 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten ved ikke rettidigt at have vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme Raadets direktiv 89/392/EOEF af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner (EFT L 183, s. 9), og Raadets direktiv 91/368/EOEF af 20. juni 1991 om aendring af direktiv 89/392/EOEF (EFT L 198, s. 16).

2 Artikel 13, stk. 1, i direktiv 89/392 og artikel 3, stk. 1, i direktiv 91/368 bestemmer, at medlemsstaterne inden den 1. januar 1992 vedtager de love og administrative bestemmelser, som er noedvendige for at efterkomme ovennaevnte direktiver.

3 Kommissionen har gjort gaeldende, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten ved ikke at have vedtaget de noedvendige bestemmelser for at efterkomme direktiverne inden den 1. januar 1992.

4 Den italienske regering har ikke bestridt, at direktiv 89/392 og direktiv 91/368 ikke er blevet gennemfoert inden for den fastsatte frist. Regeringen har imidlertid gjort gaeldende, at den begrundede udtalelse af 28. maj 1993 fremkom paa et tidspunkt, hvor to direktiver om aendring af direktiv 89/392, nemlig Raadets direktiv 93/44/EOEF af 14. juni 1993 (EFT L 175, s. 12), og Raadets direktiv 93/68/EOEF af 22. juli 1993 (EFT L 220, s. 1), var under vedtagelse. Sagen blev dernaest anlagt, mens fristen for gennemfoerelse af disse to aendringsdirektiver endnu ikke var udloebet. Ifoelge sagsoegte indebaerer dette, at Kommissionen med sit sagsanlaeg har nedlagt paastand om, at det fastslaas, at den italienske lovgivning ikke er blevet bragt i overensstemmelse med en faellesskabsordning, som ikke laengere er aktuel. Det omhandlede traktatbrud er saaledes alene af formel karakter, og en sag efter artikel 169 kan saaledes ikke gives medhold. Den italienske regering har nedlagt paastand om, at sagen afvises paa grund af Kommissionens manglende retlige interesse.

5 Herved skal det foerst paapeges, at ° som Kommissionen har gjort gaeldende ° behoever den i henhold til Domstolens faste praksis ikke at paavise nogen retlig interesse under udoevelsen af de befoejelser, der tilkommer den i henhold til traktatens artikel 169, eftersom Kommissionen i Faellesskabets almindelige interesse har til opgave af egen drift af overvaage, at medlemsstaterne anvender traktatens regler (dom af 4.4.1974, sag 167/73, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 359, praemis 15).

6 Dernaest skal det understreges, at det forhold, at faellesskabsinstitutionerne foretager aendringer i direktiverne ikke er et tilstraekkeligt grundlag til at fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse til at efterkomme direktiverne inden for de fastsatte frister.

7 Den italienske regering har endvidere bemaerket, at gennemfoerelsen af den samlede regulering paa omraadet er omfattet af lov nr. 146/94, og at gennemfoerelsesretsakten er under vedtagelse.

8 Da gennemfoerelsen af direktiverne ikke har fundet sted, boer der gives Kommissionen medhold i paastanden om traktatbrud.

9 Det boer herefter fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten ved ikke rettidigt at have vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktiv 89/392 og direktiv 91/368.

Sagens omkostninger

10 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger. Den Italienske Republik har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten ved ikke rettidigt at have vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme Raadets direktiv 89/392/EOEF af 14. juni 1989 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maskiner, og Raadets direktiv 91/368/EOEF af 20. juni 1991 om aendring af direktiv 89/392/EOEF.

2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.