++++
1. Varers oprindelse ° praeferencetoldordning for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne ° varer indfoert afgiftsfrit paa grundlag af oprindelsescertifikater udstedt af de faeroeske myndigheder ° certifikater anfaegtet i rapport fra en faellesskabsdelegation ° bestridt af de faeroeske myndigheder ° sag ikke forelagt Vareoprindelsesudvalget ° efteropkraevning af importafgifter ° tilladt ° eventuel undladelse af at foretage efteropkraevning ° betingelser ° kriterier ved vurderingen heraf
(Raadets forordning nr. 802/68, nr. 2051/74 og nr. 1697/79; Kommissionens forordning nr. 3184/74)
2. Varers oprindelse ° praeferencetoldordning for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne ° varer med oprindelsesstatus ° kriterier for definitionen heraf ° "faeroeske skibe" og saadanne skibes "besaetning"
(Raadets forordning nr. 2051/74, bilag IV; Kommissionens forordning nr. 3184/74, bilag I)
3. Varers oprindelse ° praeferencetoldordning for visse varer med oprindelse paa og indfoert fra Faeroeerne ° forarbejdning af raavarer af faeroesk oprindelse paa Faeroeerne ° omfattet af praeferenceordningen ° betingelse ° fysisk adskillelse fra tredjelandsprodukter ° i mangel af adskillelse opkraevning af et nedsat afgiftsbeloeb ° betingelser ° bevisbyrde
(Raadets forordning nr. 2051/74; Kommissionens forordning nr. 3184/74)
4. De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° efteropkraevning af import- og eksportafgifter ° overskridelse af foraeldelsesfristen ° udstedelse af betalingskrav vedroerende et beloeb, som ikke kan kraeves betalt ° kravet ugyldigt i sin helhed ° anvendelse af national ret ° graenser ° pligt for myndigheder, der agter at foretage efteropkraevning, til foerst at undersoege muligheden af at undlade efteropkraevning eller at forelaegge sagen for Kommissionen ° foreligger ikke
(Raadets forordning nr. 1697/79, art. 2, stk. 1, og art. 5, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2164/91, art. 4)
5. De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° efteropkraevning af import- og eksportafgifter ° efteropkraevning af beloeb, som ikke kan kraeves betalt af koeberne af de indfoerte varer ° kraenkelse af ejendomsretten eller tilsidesaettelse af proportionalitetsprincippet ° foreligger ikke
(Raadets forordning nr. 1697/79
1. Forordning nr. 2051/74 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne, forordning nr. 3184/74 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af foerstnaevnte forordning og forordning nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter skal fortolkes saaledes, at toldmyndighederne i en medlemsstat kan foretage efteropkraevning af importafgifter for varer indfoert fra Faeroeerne paa grundlag af en undersoegelsesrapport udarbejdet af en faellesskabsdelegation, selv om myndighederne ikke opkraevede told ved indfoerslen, idet de henholdt sig til de EUR. 1-certifikater, som de faeroeske myndigheder havde udstedt i god tro, selv om de faeroeske myndigheder bestrider rigtigheden af undersoegelsesdelegationens konklusioner, for saa vidt de vedroerer fortolkningen af de relevante faellesskabsretlige toldbestemmelser, og fastholder, at certifikaterne fortsat er gaeldende, og selv om de omtvistede spoergsmaal ikke har vaeret forelagt Vareoprindelsesudvalget, der er nedsat i henhold til Raadets forordning nr. 802/68 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse.
Den omstaendighed, at de faeroeske myndigheder afgav en erklaering paa EUR. 1-certifikatet om, at varerne havde oprindelse paa Faeroeerne, og at de kompetente myndigheder i indfoerselsmedlemsstaten oprindeligt accepterede, at varernes oprindelse var som angivet i certifikaterne, indebaerer ikke, at der foreligger "en fejl, som de kompetente myndigheder har begaaet", som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, hvori betingelserne for at undlade efteropkraevning fastlaegges. Selv om de faeroeske myndigheder er kompetente myndigheder i den betydning, hvori dette udtrykkes anvendes i faellesskabsbestemmelserne, kan de ikke i et saadant tilfaelde anses for ansvarlige for en fejl, som omhandlet i den naevnte bestemmelse. Det forholder sig derimod anderledes, naar eksportoeren har angivet, at varerne er af faeroesk oprindelse og i denne forbindelse er gaaet ud fra, at de faeroeske myndigheder havde kendskab til alle de faktiske oplysninger, som var noedvendige ved anvendelsen af de omhandlede toldbestemmelser, og naar disse myndigheder trods dette kendskab ikke har gjort indsigelse mod oplysningerne i eksportoerens toldangivelser og saaledes har anlagt en forkert fortolkning af reglerne om oprindelsesstatus ved deres erklaering om, at varerne var af faeroesk oprindelse.
Ved afgoerelsen af, om afgiftsskyldnerne med rimelighed kunne forventes at have opdaget den af de kompetente myndigheder begaaede fejl, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, skal der bl.a. tages hensyn til fejlens karakter, de paagaeldende erhvervsdrivendes erfaring og den agtpaagivenhed, de har udvist. Paa grundlag af denne fortolkning tilkommer det den forelaeggende ret at afgoere, om de kriterier, der indgaar i vurderingen af, om en eventuel fejl fra de faeroeske myndigheders side kunne vaere opdaget af afgiftsskyldnerne, under de i dette tilfaelde foreliggende omstaendigheder er opfyldt.
Endelig finder artikel 5, stk. 2, anvendelse i det tilfaelde, hvor afgiftsskyldneren har overholdt alle kravene i faellesskabsbestemmelserne om toldangivelser saavel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, selv om afgiftsskyldneren i god tro har meddelt ukorrekte eller ufuldstaendige oplysninger, naar disse oplysninger er de eneste, han med rimelighed kunne have kendskab til eller indhente.
2. Betingelserne i definitionen af "faeroeske skibe" i bilag IV til forordning nr. 2051/74 om en toldordning for visse varer med oprindelse i og indfoert fra Faeroeerne og i forklarende note 4 i bilag I til forordning nr. 3184/74 om definitionen af begrebet "varer med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde vedroerende anvendelsen af foerstnaevnte forordning skal anvendes kumulativt.
Begrebet "besaetning", der er et af kriterierne i definitionen, omfatter ikke personer, som ikke indgaar i fartoejets normale bemanding, men ud over denne er hyret til at arbejde paa fartoejet paa et bestemt togt eller en del heraf med henblik paa oplaering eller som ufaglaerte arbejdere under daek, bl.a. af uddannelsesmaessige grunde og for at opfylde en joint venture-aftale med en virksomhed i et tredjeland, der goer det muligt for fartoejet at fiske inden for dette lands eksklusive oekonomiske zone, uanset om disse personer afloennes af fartoejets reder eller af virksomheden i tredjelandet.
3. Raavarer, der i henhold til forordning nr. 3184/74 er af faeroesk oprindelse, skal holdes fysisk adskilt fra varer fra tredjelande ved forarbejdningen i en faeroesk fabrik for at vaere omfattet af praeferencetoldordningen efter forordning nr. 2051/74. Saafremt der ikke foretages en saadan adskillelse, kan toldmyndighederne i indfoerselsmedlemsstaten imidlertid efter aftale med Kommissionen ud fra rimelighedsbetragtninger beslutte kun at toldbelaegge indfoersler fra denne fabrik med et beloeb, der svarer til den afgift, der skulle have vaeret betalt, saafremt varernes oprindelse i den paagaeldende sending forholdsmaessigt havde svaret til oprindelsen af de raavarer, der indgik til fabrikken i det aar, hvor indfoerslen fandt sted.
Det foelger endvidere af bestemmelserne i de to forordninger, at naar rejer af faeroesk oprindelse er blevet forarbejdet i en faeroesk fabrik, der ligeledes forarbejder rejer fra tredjelande, paahviler det eksportoeren gennem fremlaeggelse af relevant dokumentation at bevise, at rejerne af faeroesk oprindelse fysisk er blevet holdt adskilt fra andre rejer. Kan et saadant bevis ikke foeres, kan rejerne ikke laengere anses for at vaere af faeroesk oprindelse, og EUR. 1-certifikatet maa herefter anses for udstedt og praeferencetariffen indroemmet med urette.
4. Paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin skal det afgoeres efter national ret, under hvilke omstaendigheder et efterbetalingskrav vedroerende en samlet sum, hvoraf en del ikke kan kraeves betalt, idet treaarsfristen i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter er overskredet, eventuelt skal anses for ugyldigt i sin helhed, dog saaledes at de begraensninger, der foelger af faellesskabsretten, skal overholdes, nemlig at anvendelsen af national ret ikke maa goere opkraevningen af faellesskabsafgifter og -gebyrer mindre effektiv end opkraevningen af tilsvarende nationale afgifter og gebyrer eller i praksis goere det umuligt eller uforholdsmaessigt vanskeligt at gennemfoere faellesskabsbestemmelserne.
Endvidere er indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke forpligtet til, inden de ivaerksaetter efteropkraevning af told, at tage stilling til, om efteropkraevning vil kunne undlades i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79.
Herudover skal artikel 4 i forordning nr. 2164/91 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 fortolkes saaledes, at indfoerselsmedlemsstatens kompetente myndigheder ikke er forpligtet til at forelaegge Kommissionen en anmodning om en afgoerelse om, hvorvidt efteropkraevning af told kan undlades, hvis de finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, ikke er opfyldt.
5. Hverken beskyttelsen af ejendomsretten eller proportionalitetsprincippet er til hinder for, at de kompetente myndigheder foretager efteropkraevning af importafgifter, naar betingelserne for anvendelse af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, hvorefter myndighederne kan undlade at foretage efteropkraevning, ikke er opfyldt, selv om afgifterne ikke laengere kan kraeves betalt af koeberen af de indfoerte varer, og der er tale om et betydeligt beloeb.
Kyndige erhvervsdrivende maa saaledes selv i deres kontraktforhold traeffe de foranstaltninger, der er noedvendige for at imoedegaa risikoen for efteropkraevning, og selv om der i denne forbindelse afkraeves et betydeligt beloeb, falder dette inden for karakteren af de erhvervsmaessige risici, de paagaeldende virksomheder loeber