++++
1. Praejudicielle spoergsmaal ° forelaeggelse for Domstolen ° noedvendigheden af et praejudicielt spoergsmaal ° den nationale retsinstans' vurdering
(EF-traktaten, art. 177)
2. Fri bevaegelighed for personer ° etableringsfrihed ° traktatens bestemmelser ° finder ikke anvendelse paa rent interne forhold i en medlemsstat
[EF-traktaten, art. 3, litra c), samt art. 52 og 53]
3. Konkurrence ° faellesskabsregler ° medlemsstaternes forpligtelser ° frie varebevaegelser ° forpligtelse for erhvervsdrivende, som oensker at saelge deres produkter paa et oeomraade inden for statens omraade, til at sikre forsyningen til et vist mindsteantal af oeerne ° lovligt
[EF-traktaten, art. 3, litra f), art. 5, stk. 2, samt art. 30 og 85]
4. Tilnaermelse af lovgivningerne ° traktatens artikel 102, stk. 1 ° direkte virkning ° ingen
(EF-traktaten, art. 102, stk. 1)
1. Det tilkommer udelukkende de nationale retsinstanser, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgoerelse, der skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at de kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal, de forelaegger Domstolen.
2. Da traktatens bestemmelser om den frie bevaegelighed for personer ikke kan anvendes paa aktiviteter, saafremt samtlige disses relevante elementer findes inden for en enkelt medlemsstat, finder traktatens artikel 3, litra c), samt artikel 52 og 53 ikke anvendelse paa den situation, hvor et selskab, som har saede i en medlemsstat og udoever sin virksomhed dér, er omfattet af en ordning, hvorved de regionale myndigheder i medlemsstaten, som er ansvarlige for regeringen af en oegruppe, der udgoer en del af medlemsstatens omraade, paa grund af de problemer, der er forbundet med, at omraadet er et oeomraade, paalaegger samtlige grossister, der handler med olieprodukter, og som oensker at udvide deres virksomhed til denne del af statens omraade, at sikre forsyningen til et vist mindsteantal af oeerne i oegruppen.
3. Traktatens artikel 85, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 30 er ikke til hinder for en ordning, hvorved de regionale myndigheder i medlemsstaten, som er ansvarlige for regeringen af en oegruppe, der udgoer en del af medlemsstatens omraade, paa grund af de problemer, der er forbundet med, at omraadet er et oeomraade, paalaegger samtlige grossister, der handler med olieprodukter, og som oensker at udvide deres virksomhed til denne del af statens omraade, at sikre forsyningen til et vist mindsteantal af oeerne i oegruppen.
For det foerste ses en saadan ordning nemlig hverken at foreskrive eller fremme en konkurrencebegraensende adfaerd eller at forstaerke virkningerne af en allerede bestaaende aftale, og for det andet er de virkninger, som ordningen vil kunne medfoere for de frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne for usikre og indirekte til, at den ved ordningen foreskrevne forpligtelse kan betragtes som en foranstaltning, der er egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne.
4. EF-traktatens artikel 102, stk. 1, medfoerer ikke rettigheder for borgerne, som de nationale retsinstanser skal beskytte.