++++
1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° fortolkningsanmodning, der ikke rejser et teoretisk problem ° pligt til at traeffe afgoerelse
(EF-traktaten, art. 177)
2. Transport ° godstransport ° lettere overskridelse af graenserne ° direktiv 83/643 ° anvendelsesomraade ° transport inden for Faellesskabet ° samhandel med tredjelande ° ikke omfattet
[Raadets direktiv 83/643, art. 1, stk. 1, og art. 5, stk. 1, litra a)]
3. Frie varebevaegelser ° samhandel med tredjelande ° told ° afgifter med tilsvarende virkning ° indfoert ensidigt af medlemsstaterne ° ulovligt ° Faellesskabets enekompetence
(EF-traktaten, art. 9 og 113)
4. Frie varebevaegelser ° samhandel med tredjelande ° forbud mod afgifter med tilsvarende virkning fastsat i aftaler indgaaet af Faellesskabet eller i faellesskabsforordninger for landbrugsvarer ° samme raekkevidde som i forbindelse med samhandelen inden for Faellesskabet
(EF-traktaten, art. 9)
1. Som led i det samarbejde, der i henhold til traktatens artikel 177 er indfoert mellem Domstolen og de nationale retsinstanser, tilkommer det udelukkende den nationale retsinstans, for hvem en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retlige afgoerelse, som skal traeffes, paa grundlag af omstaendighederne i den konkrete sag at vurdere, saavel om en praejudiciel afgoerelse er noedvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spoergsmaal den forelaegger Domstolen. Naar de af den nationale retsinstans stillede spoergsmaal vedroerer fortolkningen af en bestemmelse i faellesskabsretten, er Domstolen derfor principielt forpligtet til at traeffe afgoerelse herom.
Det ville forholde sig anderledes, hvis Domstolen var anmodet om at tage stilling til et rent teoretisk problem, men dette er ikke tilfaeldet, naar Domstolen ° uanset at den nationale retsinstans ikke har givet en udtoemmende redegoerelse for den retlige og faktiske sammenhaeng, det forelagte spoergsmaal indgaar i ° besidder tilstraekkelige oplysninger vedroerende omstaendighederne i hovedsagen til, at den kan fortolke de faellesskabsretlige regler og give en relevant besvarelse af de forelagte spoergsmaal.
2. Det foelger af artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/643 om forenkling af fysisk kontrol og administrative formaliteter i forbindelse med godstransport mellem medlemsstaterne, som aendret ved direktiv 87/53, at medmindre andet foelger af en anvendelse af saerlige faellesskabsbestemmelser, der regulerer samhandelen med visse tredjelande, finder direktivets bestemmelser ° og navnlig bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra a), andet led, om fastsaettelse af graenseovergangstoldstedernes normale aabningstider ° kun anvendelse paa godstransport mellem medlemsstater og ikke paa samhandelen med tredjelande, herunder med EFTA-medlemsstaterne.
3. Saavel Faellesskabets toldomraade, der er en enhed, som ensartetheden med hensyn til den faelles handelspolitik ville lide alvorlig skade, saafremt medlemsstaterne udelukkende med hjemmel i national lovgivning kunne opkraeve afgifter med tilsvarende virkning som told i samhandelen med tredjelande. Med henblik paa at sikre, at en afgift har samme indvirkning i alle medlemsstaterne paa samhandelen med tredjelande, tilkommer det alene Faellesskabet at fastsaette og eventuelt aendre niveauet for told og afgifter, der paalaegges varer fra saadanne lande.
4. Saafremt forbuddet mod at indfoere afgifter med tilsvarende virkning som told findes i bilaterale eller multilaterale aftaler, Faellesskabet har indgaaet med et eller flere tredjelande med henblik paa at afskaffe hindringer for samhandelen, samt i de af Raadets forordninger om faelles markedsordninger for forskellige landbrugsvarer, der regulerer samhandelen med tredjelande, har det samme raekkevidde, som det er tillagt i forbindelse med samhandelen inden for Faellesskabet. De paagaeldende aftaler og saa meget mere forordningerne om landbrugsvarer ville blive beroevet en vaesentlig del af deres tilsigtede vaerdi, dersom det i de naevnte retsakter indeholdte udtryk skulle fortolkes mere snaevert end det samme udtryk i traktaten.