61994J0122

++++

1. Landbrug ° konkurrenceregler ° traktatens bestemmelser om statsstoette ° anvendelse paa vinsektoren ° retsvirkning ° Raadets befoejelse til undtagelsesvis at give tilladelse til en stoette, saafremt der foreligger ganske saerlige omstaendigheder

(EF-traktaten, art. 42 og 92, 93 og 94; Raadets forordning nr. 822/87, art. 76)

2. Landbrug ° konkurrenceregler ° stoette ° Raadets tilladelse til, at der undtagelsesvis ydes stoette ° domstolsproevelse ° graenser ° beslutning om godkendelse af ekstraordinaer stoette til destillation af visse vine i Italien og i Frankrig i produktionsaaret 1993/1994 ° intet aabenbart fejlagtigt skoen

(EF-traktaten, art. 39 og art. 93, stk. 2, tredje afsnit)

3. Institutionernes retsakter ° begrundelse ° forpligtelse ° raekkevidde

(EF-traktaten, art. 190)

1. Naar Raadet i artikel 76 i forordning nr. 822/87 i medfoer af traktatens artikel 42 har fastsat, at traktatens artikel 92, 93 og 94 om statsstoette finder anvendelse paa produktion af og handel med vin, kan Raadet inden for vinsektoren anvende den befoejelse, det har faaet tillagt ved traktatens artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, til at beslutte, saafremt ganske saerlige omstaendigheder berettiger en saadan beslutning, at en statsstoette skal betragtes som forenelig med faellesmarkedet, uanset bestemmelserne i artikel 92 eller de i artikel 94 naevnte forordninger.

2. Naar Raadet ved sin gennemfoerelse af den faelles landbrugspolitik noedvendigvis maa foretage en vurdering af en kompliceret oekonomisk situation, omfatter det skoen, som Raadet har, ikke udelukkende indholdet og raekkevidden af de bestemmelser, der skal vedtages, men ogsaa i et vist omfang konstateringen af de tilgrundliggende faktiske forhold i den forstand, at det ogsaa er tilladeligt for Raadet i givet fald at laegge en helhedsvurdering til grund. Dette er netop tilfaeldet, naar Raadet skal foretage en vurdering af, om der i medfoer af den befoejelse, det er tillagt ved traktatens artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, er grundlag for at beslutte, at ganske saerlige omstaendigheder begrunder, at en stoette, uanset traktatens artikel 92, skal betragtes som forenelig med faellesmarkedet.

Ved domstolskontrollen med en saadan kompetence maa den efterproevende ret begraense sig til at undersoege, om der er anlagt et aabenbart fejlagtigt skoen med hensyn til de konkrete faktiske omstaendigheder eller begaaet magtfordrejning, eller om Raadet klart har overskredet graenserne for sit skoen med hensyn til de foranstaltninger, der skal traeffes.

Med hensyn til Raadets beslutning om at godkende ekstraordinaer national stoette til destillation af visse vine produceret i produktionsaaret 1993/1994 i Italien og i Frankrig findes Raadet ikke at have anlagt et aabenbart fejlagtigt skoen ved at laegge til grund, at der maatte tages saerligt hensyn til at sikre vinproducenterne en rimelig indkomst, at der ikke kunne befrygtes en reel og varig forstyrrelse af den faelles markedsordning, og at de paagaeldende stoetteforanstaltninger undtagelsesvis var forenelige med faellesmarkedet i det strengt noedvendige omfang og i det tidsrum, der var strengt noedvendigt for at afhjaelpe den konstaterede uligevaegt.

3. Selv om det af den begrundelse, der kraeves efter traktatens artikel 190, klart og utvetydigt skal fremgaa, hvilke betragtninger den faellesskabsmyndighed, som har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, saaledes at de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udoeve sin kontrol, kraeves det ikke, at retsaktens begrundelse angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter. Spoergsmaalet om, hvorvidt en beslutnings begrundelse opfylder disse krav, skal nemlig ikke blot vurderes i forhold til beslutningens ordlyd, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade. Heraf foelger, at hvis det maal, der forfoelges af institutionen, i det vaesentlige fremgaar af den anfaegtede retsakt, vil det vaere overfloedigt at kraeve en saerlig begrundelse for de enkelte afgoerelser af teknisk art, som institutionen har truffet.

I sag C-122/94,

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Xenophon Yataganas og Ben Smulders, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoeger,

mod

Raadet for Den Europaeiske Union ved direktoeren for Raadets Juridiske Tjeneste, Ramon Torrent, og Diego Canga Fano, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktoer Bruno Eynard, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,

sagsoegt,

stoettet af

Den Franske Republik ved sous-directeur Catherine de Salins, Udenrigsministeriets direction des affaires juridiques, og secrétaire des affaires étrangères Jean-Louis Falconi, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Franske Ambassade, 9, boulevard du Prince-Henri,

og af

Den Italienske Republik ved professor Luigi Ferrari Bravo, chef for Udenrigsministeriets Servizio del contenzioso diplomatico, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg paa Den Italienske Ambassade, 5, rue Marie-Adélaïde,

intervenienter,

angaaende en paastand om annullation af to beslutninger af 21. februar 1994, vedtaget af Raadet i medfoer af EF-traktatens artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, om ydelse af en ekstraordinaer stoette til destillation af visse vine i Italien og i Frankrig,

har

DOMSTOLEN

sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C.N. Kakouris og D.A.O. Edward samt dommerne G.F. Mancini, F.A. Schockweiler, P.J.G. Kapteyn (refererende dommer), C. Gulmann, J.L. Murray, P. Jann, H. Ragnemalm og L. Sevón,

generaladvokat: G. Cosmas

justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,

paa grundlag af retsmoederapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 19. september 1995, hvorunder Kommissionen var repraesenteret af juridisk konsulent Gérard Rozet og Ben Smulders, Raadet af Ramon Torrent og Diego Canga Fano, den franske regering af secrétaire des affaires étrangères Gautier Mignot, Udenrigsministeriets direction des affaires juridiques, som befuldmaegtiget, og den italienske regering af avvocato dello Stato Maurizio Fiorilli,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 22. november 1995,

afsagt foelgende

Dom

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. april 1994 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af to beslutninger af 21. februar 1994, vedtaget af Raadet i medfoer af EF-traktatens artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, om ydelse af en ekstraordinaer stoette til destillation af visse vine i Italien og i Frankrig.

2 For Italiens vedkommende gav Raadet tilladelse til, at der kunne ydes en supplerende stoette til obligatorisk destillation, foretaget i medfoer af artikel 39 i Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (EFT L 84, s. 1), for hoejst 3 mio. hl bordvin og vin egnet til fremstilling af bordvin, der var fremstillet i produktionsaaret 1993/1994 i Italien. Stoetten maatte hoejst udgoere forskellen mellem minimumsopkoebsprisen til forebyggende destillation (2,06 ECU/%vol./hl) og minimumsopkoebsprisen til obligatorisk destillation (0,83 ECU/%vol./hl).

3 For Frankrigs vedkommende gav Raadet tilladelse til, at der kunne ydes en supplerende stoette til forebyggende destillation, foretaget i medfoer af artikel 38 i forordning nr. 822/87, for hoejst 3 mio. hl bordvin og vin egnet til fremstilling af bordvin, der var fremstillet i produktionsaaret 1993/1994 i Frankrig. Stoetten maatte hoejst udgoere forskellen mellem 24 FF/%vol./hl og EF-minimumsprisen (2,06 ECU/%vol./hl), omregnet efter den for de omhandlede kontrakter gaeldende kurs, og den kunne udbetales til producenter, hvis udbytte ikke oversteg 90 hl/ha, og som leverede til forebyggende destillation, dog saaledes at der til den enkelte producent kun kunne ydes stoette for 9 hl/ha.

4 Det fremgaar af betragtningerne til de to beslutninger, at den italienske og den franske regering i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 3, underrettede Kommissionen om de paataenkte stoetteforanstaltninger. Kommissionen fandt i begge tilfaelde, at stoetten ikke var forenelig med faellesmarkedet. I de to anfaegtede beslutninger fastslog Raadet derimod under henvisning til artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, at der forelaa ganske saerlige omstaendigheder, og at stoetteforanstaltningerne derfor paa de i beslutningerne angivne betingelser var forenelige med faellesmarkedet.

5 Ved kendelse af 9. september 1994 har Domstolens praesident tilladt Den Italienske Republik at indtraede i sagen til stoette for Raadets paastande.

6 Ved kendelse af 24. oktober 1994 har Domstolens praesident tilladt Den Franske Republik at indtraede i sagen til stoette for Raadets paastande.

7 Med det foerste anbringende har Kommissionen gjort gaeldende, at Raadet ikke har haft den fornoedne kompetence, og naermere anfoert, at Raadet har gjort sig skyldig i procedurefordrejning, idet det med henvisning til artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, har fraveget bestemmelserne i den faelles markedsordning for vin. Kommissionen har saerlig anfoert, at en national stoette, der, som det er tilfaeldet for Italiens vedkommende, foerer til, at de priser, der betales producenterne for begge former for destillation, bliver de samme, eller som, hvilket er tilfaeldet for Frankrigs vedkommende, bringer prisen ved forebyggende destillation op paa markedsprisniveau, ikke alene fordrejer konkurrencevilkaarene mellem producenterne, som omhandlet i EF-traktatens artikel 92, stk. 1, men ogsaa indebaerer, at prisstoetteniveauet bliver hoejere end efter den faelles markedsordning. Hermed ophaeves den praeventive virkning, som er forbundet med destillationsordningen, og som er noedvendig for at styre produktionen. Samtidig bevirker dette, at Kommissionen ikke kan varetage sine forvaltningsopgaver.

8 Hvad foerst angaar spoergsmaalet, om Raadet havde den fornoedne kompetence, har Kommissionen gjort gaeldende, at i henhold til selve ordlyden af artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, kan Raadet kun fravige bestemmelserne i artikel 92 eller de i EF-traktatens artikel 94 naevnte forordninger, men ikke andre faellesskabsretlige bestemmelser.

9 Hertil bemaerkes, at artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, bestemmer, at Raadet paa begaering af en medlemsstat med enstemmighed kan beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt stoette, uanset bestemmelserne i artikel 92 eller de i artikel 94 naevnte forordninger, skal betragtes som forenelig med faellesmarkedet, hvis ganske saerlige omstaendigheder berettiger en saadan beslutning.

10 Artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, indgaar i kapitel 1, som har overskriften "Konkurrencereglerne", i afsnit V i EF-traktatens tredje del.

11 Endvidere bemaerkes, at EF-traktatens artikel 42 bestemmer, at Raadet i overensstemmelse med den fremgangsmaade, der er fastsat i artikel 43, stk. 2 og 3, samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne maalsaetning kan beslutte, i hvilket omfang bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler skal finde anvendelse inden for landbrugsomraadet.

12 I artikel 76 i forordning nr. 822/87 har Raadet saaledes i medfoer af traktatens artikel 42 fastsat, at artikel 92, 93 og 94 finder anvendelse paa produktion af og handel med vin og druemost.

13 Heraf foelger, at den befoejelse, Raadet har faaet tillagt ved artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, finder anvendelse inden for vinsektoren inden for de rammer, der er angivet i bestemmelsen, dvs. saafremt der foreligger ganske saerlige omstaendigheder.

14 Hvad dernaest angaar spoergsmaalet om procedurefordrejning har Kommissionen anfoert, at der ved Raadets beslutninger goeres indgreb i den faelles markedsordning for vin, og at Raadet, i det omfang beslutningerne aendrer markedsordningen, skulle have fulgt den fremgangsmaade, der er fastsat i artikel 43, stk. 2 og 3.

15 Hertil bemaerkes blot, at henvisningen i artikel 76 i forordning nr. 822/87 til traktatens artikel 92, 93 og 94 ikke indeholder andre betingelser end dem, der er fastsat i de naevnte bestemmelser. Kommissionens argument om, at der med de omtvistede stoetteforanstaltninger goeres indgreb i den faelles markedsordning for vin, skal derfor kun undersoeges naermere i det omfang, Kommissionen godtgoer, at Raadet har overskredet graenserne for det skoen, det har faaet tillagt ved artikel 93, stk. 2, tredje afsnit.

16 Det foerste anbringende maa saaledes forkastes.

17 Med det andet anbringende har Kommissionen gjort gaeldende, at Raadet ved at vedtage de omtvistede beslutninger har begaaet en aabenbar fejl ved at antage, at der forelaa ganske saerlige omstaendigheder, som omhandlet i artikel 93, stk. 2, tredje afsnit.

18 Hertil bemaerkes indledningsvis, at naar Raadet ved sin gennemfoerelse af Faellesskabets landbrugspolitik noedvendigvis maa foretage en vurdering af en kompliceret oekonomisk situation, omfatter det skoen, som Raadet har, ikke udelukkende indholdet og raekkevidden af de bestemmelser, der skal vedtages, men ogsaa i et vist omfang konstateringen af de tilgrundliggende faktiske forhold i den forstand, at det ogsaa er tilladeligt for Raadet i givet fald at laegge en helhedsvurdering til grund. Ved domstolskontrollen med en saadan kompetence maa den efterproevende ret begraense sig til at undersoege, om myndighedens afgoerelse er behaeftet med en aabenlys vildfarelse eller magtfordrejning, eller om myndigheden klart har overskredet graenserne for sit frie skoen (jf. dom af 29.10.1980, sag 138/79, Roquette Frères mod Raadet, Sml. s. 3333, praemis 25).

19 I den foreliggende sag fremgaar det af selve ordlyden af artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, at naar Raadet beslutter, at ganske saerlige omstaendigheder berettiger, at en stoette betragtes som forenelig med faellesmarkedet, og det saaledes fraviger bestemmelserne i artikel 92, skal det foretage en vurdering af en kompliceret oekonomisk situation.

20 Til stoette for anbringendet har Kommissionen foerst anfoert, at der intet usaedvanligt var ved vinproduktionsaaret 1993/1994, dels fordi de naermere omstaendigheder var stort set de samme som i de foregaaende produktionsaar, og de paaberaabte monetaere udsving ogsaa kunne konstateres tidligere, dels fordi forholdene inden for andre faelles markedsordninger, bl.a. for mejeriprodukter, oksekoed og frugt og groentsager er endnu alvorligere.

21 Hertil bemaerkes foerst, at uanset om forholdene paa vinmarkedet svarede til forholdene i de foregaaende produktionsaar, kan det ikke antages, at Raadet har anlagt et aabenbart fejlagtigt skoen ved i fjerde betragtning til de to anfaegtede beslutninger at give udtryk for ° hvilket fra Kommissionens side er ubestridt ° at den uligevaegt paa vinmarkedet inden for Faellesskabet, der kunne konstateres i begyndelsen af produktionsaaret 1993/1994, netop fordi den fortsat bestod, kunne faa alvorlige oekonomiske og sociale foelger i Italien, navnlig for de smaa producenter og vinkooperativerne, og i Frankrig kunne bevirke, at situationen blev kritisk.

22 Endvidere bemaerkes, at hver enkelt faelles markedsordning har sit eget saerkende (jf. dom af 28.10.1982, forenede sager 292/81 og 293/81, Lion og Loiret & Haentjens, Sml. s. 3887, praemis 24), og at markedsordningen for vin desuden, som Kommissionen for oevrigt har anfoert i replikken, i aarevis har vaeret praeget af en permanent, strukturel uligevaegt, som nu er ved at blive bragt til ophoer.

23 Kommissionen har endelig anfoert, at formaalet med de omtvistede stoetteforanstaltninger navnlig er at sikre vinproducenterne indtaegter, der er hoejere end den pris, der er fastsat i henhold til den faelles markedsordning for vin. Herved laegges der blandt de i traktatens artikel 39 opregnede formaal stoerst vaegt paa opretholdelsen af landbrugsbefolkningens indkomst, hvilket medfoerer, at der sker en svaekkelse af den praeventive virkning, som er forbundet med destillationsordningen, og som er noedvendig for at styre produktionen.

24 Hertil bemaerkes, at ved forfoelgelsen af de i traktatens artikel 39 naevnte maal skal Faellesskabets institutioner sikre en fortsat forening af de eventuelle modsaetninger, som kan optraede, naar de enkelte maal betragtes isoleret, og i paakommende tilfaelde give det ene eller det andet en midlertidig prioritet, naar dette er paakraevet paa grund af de omstaendigheder eller forhold, som ligger til grund for institutionernes beslutninger (jf. domme af 5.10.1994, forenede sager C-133/93, C-300/93 og C-362/93, Crispoltoni m.fl., Sml. I, s. 4863, praemis 32, og sag C-280/93, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 4973, praemis 47).

25 Raadet findes herefter ikke at have anlagt et aabenbart fejlagtigt skoen ved, under saerligt hensyn til at sikre vinproducenterne en rimelig indkomst, at beslutte, at de omtvistede stoetteforanstaltninger skulle betragtes som forenelige med faellesmarkedet, eftersom de for saa vidt ikke medfoerte en reel og varig forstyrrelse af, hvorledes den faelles markedsordning for vin fungerede. I sidste betragtning til de to beslutninger har Raadet desuden anfoert, at stoetteforanstaltningerne undtagelsesvis var forenelige med faellesmarkedet i det strengt noedvendige omfang og i det tidsrum, der var strengt noedvendigt for at afhjaelpe den konstaterede uligevaegt.

26 Det andet anbringende maa foelgelig forkastes.

27 Med det tredje anbringende har Kommissionen gjort gaeldende, at begrundelsen for de to beslutninger er kort, ufuldstaendig og fejlagtig.

28 Hertil bemaerkes blot, at Kommissionens andet anbringende, hvorefter Raadet angiveligt skulle have begaaet en aabenbar fejl ved at antage, at der forelaa ganske saerlige omstaendigheder, som omhandlet i artikel 93, stk. 2, tredje afsnit, er blevet forkastet. Der skal derfor kun tages stilling til det tredje anbringende, for saa vidt som det hermed goeres gaeldende, at begrundelsen er ufuldstaendig.

29 Selv om det af den begrundelse, der kraeves efter EF-traktatens artikel 190, klart og utvetydigt skal fremgaa, hvilke betragtninger den faellesskabsmyndighed, som har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, saaledes at de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udoeve sin kontrol (jf. dom af 9.11.1995, sag C-466/93, Atlanta Fruchthandelsgesellschaft II, Sml. I, s. 3799, praemis 16), kraeves det ikke, at en retsakts begrundelse angiver alle de forskellige relevante faktiske og retlige momenter. Spoergsmaalet om, hvorvidt begrundelsen til en beslutning opfylder disse krav, skal nemlig ikke blot vurderes i forhold til beslutningens ordlyd, men ligeledes i forhold til den sammenhaeng, hvori den indgaar, samt alle de retsregler, som gaelder paa det paagaeldende omraade. Heraf foelger, at hvis det maal, der forfoelges af institutionen, i det vaesentlige fremgaar af den anfaegtede retsakt, vil det vaere overfloedigt at kraeve en saerlig begrundelse for de enkelte afgoerelser af teknisk art, som institutionen har truffet.

30 Endelig bemaerkes, at selv om de er kortfattede, fremgaar det klart af beslutningerne, at Raadet ° i modsaetning til, hvad Kommissionen har anfoert ° har fundet, at de ganske saerlige omstaendigheder undtagelsesvis gav grundlag for, at stoetteforanstaltningerne i det strengt noedvendige omfang og tidsrum kunne betragtes som forenelige med faellesmarkedet.

31 Det tredje anbringende maa foelgelig ogsaa forkastes.

32 Raadet vil herefter vaere at frifinde i det hele.

Sagens omkostninger

33 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den part, der taber sagen, at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Raadet frifindes.

2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.