1. 

Ved stævning registreret på Domstolens Justitskontor den 15. februar 1994 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien ved ikke at have sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme Rådets direktiv 91/687/EØF af 11. december 1991 om ændring af direktiv 64/432/EØF, 72/461/EØF og 80/215/EØF for så vidt angår en række foranstaltninger med hensyn til klassisk svinepest ( 1 ), og Rådets direktiv 91/688/EØF af 11. december 1991 om ændring af direktiv 72/462/EØF om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande ( 2 ), og/eller ved ikke at have underrettet Kommissionen herom, har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 4 og artikel 2 i de to direktiver samt EF-traktatens artikel 5 og 189.

2. 

Det er ubestridt, at direktiverne skulle gennemføres i belgisk ret senest den 1. juli 1992 ( 3 ).

3. 

Traktatbradsproceduren blev indledt den 14. oktober 1992, og Kommissionen modtog intet officielt svar fra den belgiske regerings side på åbningsskrivelsen eller den begrundede udtalelse. Der blev heller ikke givet Kommissionen nogen oplysninger, der gav grundlag for at antage, at der var truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne i den belgiske lovgivning.

4. 

Den belgiske regering har i sit svarskrift ikke bestridt det pågældende traktatbrud, idet den blot har bemærket, at bekendtgørelserne til gennemførelse af direktiverne er under udarbejdelse, og at Domstolen vil blive orienteret om tidspunktet for deres ikrafttræden.

5. 

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for, at forpligtelser i henhold til fællesskabsretten ikke overholdes ( 4 ).

6. 

Det er herefter godtgjort, at Kongeriget Belgien har begået et traktatbrud som anført af Kommissionen, hvilket i øvrigt ikke er bestridt af førstnævnte.

7. 

Jeg finder, at Domstolen bør træffe følgende afgørelse: