61993B0002(01)

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) den 17. april 1996. - British Airways mod Air France. - Konkurrence - Fastsættelse af sagsomkostninger - Sag T-2/93 DEPE.

Samling af Afgørelser 1996 side II-00235


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse

Nøgleord


++++

Retspleje ° sagsomkostninger ° anmodning om erstatning ° frist for indgivelse ° fastsaettelse ° omkostninger, der kan kraeves erstattet ° begreb ° omstaendigheder, der skal tages i betragtning

[Rettens procesreglement, art. 91, litra b), og art. 92, stk. 1]

Sammendrag


En anmodning om erstatning af sagsomkostninger, der er fremsat efter ca. et aars forloeb, overskrider ikke den rimelige frist, efter hvis udloeb det kunne antages, at den part, der kan kraeve omkostninger, har givet afkald paa sin ret.

Da der ikke findes faellesskabsbestemmelser om fastsaettelse af salaerer, er Retten, naar den fastsaetter sagsomkostningerne i henhold til artikel 92, stk. 1, i Rettens procesreglement, frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter faellesskabsretten og dens svaerhedsgrad, saavel som til den arbejdsbyrde, som de paagaeldende befuldmaegtigede eller advokater har baaret i forbindelse med sagen, samt til parternes oekonomiske interesse i sagen, hvorimod den ikke skal tage hensyn til en national tarif for advokaters salaerer eller til en eventuel aftale herom mellem den paagaeldende part og dennes befuldmaegtigede eller advokater.

Udgifter til oversaettelse, som en intervenient har afholdt, er ikke i almindelighed noedvendige udgifter, som er afholdt med henblik paa sagens behandling i procesreglementets artikel 91, litra b)' s forstand. Det kan forholde sig anderledes i det omfang, hvor udgifterne til oversaettelse modsvares af en begraensning af den tid, som intervenientens advokater har brugt paa sagen.

Da Retten ved fastsaettelsen af de omkostninger, der skal erstattes, tager hensyn til alle forhold i sagen indtil det tidspunkt, hvor den traeffer afgoerelse, skal der ikke traeffes saerskilt afgoerelse om parternes udgifter i forbindelse med sagen om fastsaettelse af sagsomkostninger.

Dommens præmisser


Retsforhandlinger

1 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 5. januar 1993 anlagde Société anonyme à participation ouvrière Compagnie nationale Air France (herefter "Air France") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 27. november 1992 (IV/M. 259 ° British Airways/TAT) vedroerende en procedure om anvendelse af Raadets forordning (EOEF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (berigtiget udgave offentliggjort i EFT 1990 L 257, s. 13). British Airways erhvervede ved fusionen 49,9% af kapitalen i selskabet TAT European Airlines, idet de resterende 50,1% af kapitalen fortsat blev ejet af TAT SA.

2 Ved kendelse af 15. juli 1993 tillod Retten Det Forenede Kongerige samt British Airways og TAT SA at intervenere i sagen til stoette for Kommissionens paastande.

3 Paa grundlag af den refererende dommers rapport besluttede Retten at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

4 Parterne afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 23. februar 1994.

5 Ved dom af 19. maj 1994 frifandt Retten Kommissionen og paalagde Air France at baere sine egne omkostninger saavel som de omkostninger, der var afholdt af bl.a. intervenienten British Airways.

6 Ved skrivelse af 31. juli 1995 til Air France' s advokat anmodede det advokatfirma, der repraesenterede British Airways, Air France om at betale et beloeb paa i alt 54 674,98 UKL. Dette beloeb bestaar af udgifter (udgifter i forbindelse med valg af adresse, udgifter til oversaettelse, rejseudgifter, telefon, telefax, fotokopier osv.) paa i alt 7 820,47 UKL og salaer paa 46 854,57 UKL. Denne skrivelse er ikke blevet besvaret foer anlaeggelsen af naervaerende sag.

7 British Airways har paa den baggrund ved begaering indleveret til Rettens Justitskontor den 20. november 1995 anmodet om fastsaettelse af sagsomkostningerne, idet selskabet har anmodet Retten om at fastsaette de omkostninger, der kan kraeves erstattet, til et beloeb paa 54 674,98 UKL.

8 Den 8. januar 1996 har Air France fremsat sine bemaerkninger til begaeringen om fastsaettelse af sagsomkostningerne. Sagens oevrige parter har ikke fremsat bemaerkninger.

Formaliteten

9 Air France har anfoert, at begaeringen om fastsaettelse af sagsomkostningerne ikke kan antages til realitetsbehandling.

10 Til stoette herfor har Air France i foerste raekke anfoert, at en begaering om fastsaettelse af sagsomkostningerne skal indgives inden for en rimelig frist, som ikke paa nogen maade kan begrunde en antagelse om, at den part, der kan kraeve omkostninger, har givet afkald paa sine rettigheder (Domstolens kendelse af 21.6.1979, sag 126/76, Dietz mod Kommissionen, Sml. s. 2131). Selskabet finder, at det paa grund af det tidsrum paa fjorten maaneder, der ligger mellem Rettens dom og betalingsanmodningen af 31. juli 1995, og som der ikke er givet nogen forklaring paa, med rette kan antage, at British Airways har givet afkald paa sin ret til godtgoerelse af sagsomkostningerne. Selskabet har tilfoejet, at der er tale om salaer og udgifter, hvis stoerrelse British Airways kendte endog foer afsigelsen af Rettens dom.

11 Air France har endvidere anfoert, at begaeringen om fastsaettelse af sagsomkostningerne maa anses for fremsat for tidligt, for ifoelge procesreglementets artikel 92 traeffer Retten kun afgoerelse om omkostningerne, hvis "der [opstaar] tvist om, hvilke udgifter der kan kraeves erstattet". Den blotte omstaendighed, at der er gaaet tre maaneder siden betalingsanmodningen af 31. juli 1995, er ikke tilstraekkelig til, at det kan laegges til grund, at Air France bestrider det af British Airways kraevede beloeb.

12 Retten bemaerker, at dommen i hovedsagen blev afsagt den 19. maj 1994, og at den fastsatte frist for ivaerksaettelse af en eventuel appel saaledes udloeb den 25. juli 1994, inklusive forlaengelse under hensyn til afstanden. Selv om ivaerksaettelse af en appel ikke har opsaettende virkning, finder Retten det rimeligt, at en part, der kan kraeve omkostninger, afventer udloebet af appelfristen, foer han fremsaetter anmodning om betaling af omkostningerne over for den part, der har tabt sagen ved Retten. Endvidere finder Retten, at den periode paa ét aar, som British Airways yderligere ventede, foer det ved skrivelse af 31. juli 1995 fremsatte anmodning til Air France om godtgoerelse af omkostningerne, ikke overskrider den rimelige frist og dermed kunne give grundlag for at antage, at selskabet har givet afkald paa sin ret til at faa de udgifter erstattet, som det havde afholdt. Da naervaerende begaering blev fremsat kort tid efter betalingsanmodningen til Air France ved skrivelse af 31. juli 1995, maa Air France' s foerste anbringende til stoette for afvisning derfor forkastes.

13 Hvad angaar spoergsmaalet, om naervaerende begaering som haevdet er fremsat for tidligt, maa det fastslaas, at det fremgaar af Air France' s bemaerkninger, at selskabet bestrider det beloeb, som British Airways kraever erstattet. Under disse omstaendigheder, og selv om det antages, at den tid, der er forloebet mellem skrivelsen af 31. juli 1995 og indgivelsen af naervaerende begaering, ikke har gjort det muligt for selskabet at udtale sig vedroerende spoergsmaalet om bestridelsen af det kraevede beloeb, har Air France i hvert fald ingen interesse i at paaberaabe sig den omstaendighed, at naervaerende begaering eventuelt er indgivet for tidligt.

14 Naervaerende begaering kan foelgelig antages til realitetsbehandling.

Realiteten

15 British Airways har anmodet Retten om at fastsaette hele det beloeb, som selskabet har kraevet erstattet ved sin skrivelse af 31. juli 1995 til Air France' s advokat.

16 Til stoette for denne anmodning har British Airways for det foerste anfoert, at tvisten i hovedsagen havde vaesentlig oekonomisk interesse for selskabet, hvilket begrundede en dybtgaaende undersoegelse af de rejste spoergsmaal saavel som et omhyggeligt arbejde med selskabets skriftlige indlaeg. Endvidere vedroerte hovedsagen nogle vanskelige og saeregne faellesskabsretlige spoergsmaal, saavel vedroerende formalitets- som realitetsspoergsmaalet i sagen.

17 Under henvisning til Rettens kendelse af 8. marts 1995, sag T-2/93 (92), Air France mod Kommissionen, Sml. II, s. 533, vedroerende de omkostninger, som intervenienten TAT SA kunne kraeve erstattet, har British Airways gjort gaeldende, at sagens komplicerede karakter ogsaa berettigede hoeje salaerer.

18 For saa vidt angaar de udgifter, det har afholdt, har British Airways anfoert, at de for en stor dels vedkommende bestaar i udgifter til oversaettelse. Det har anfoert, at det er et engelsk selskab, at dets advokaters saedvanlige sprog ogsaa er engelsk, og at den administrative procedure var blevet gennemfoert paa engelsk. Med hensyn til den skriftlige forhandling afviste Retten imidlertid ved kendelse af 15. juli 1993 selskabets anmodning om en undtagelse fra hovedreglen om anvendelse af processproget, hvorfor British Airways var noedt til at afholde udgifter til oversaettelse.

19 Air France har gjort gaeldende, at British Airways kun er berettiget til at faa godtgoerelse af salaerer, for saa vidt som disse vedroerer de punkter i sagen, hvor Air France har tabt sagen. Air France fik i imidlertid medhold for saa vidt angaar spoergsmaalet om soegsmaalets antagelse til realitetsbehandling, og for salaerernes vedkommende boer anmodningen fra British Airways om fastsaettelse foelgelig anses for at vaere uden grundlag for halvdelens vedkommende.

20 Hvad dernaest angaar udgifterne har Air France anfoert, at de for en stor dels vedkommende bestaar i udgifter til oversaettelse. Saafremt Retten imidlertid tilkender British Airways udgifter til oversaettelse, betyder dette, at Retten tilsidesaetter sin egen kendelse af 15. juli 1993, naevnt ovenfor, hvorved den gav British Airways afslag paa at fremlaegge dokumenter paa engelsk. Air France har anfoert, at British Airways derfor alene har ret til at faa godtgoerelse af sine rejseudgifter til Luxembourg og eventuelt sine udgifter til telefon.

21 Retten bemaerker indledningsvis, at da der ikke findes faellesskabsbestemmelser om fastsaettelse af salaerer, er Retten efter fast praksis frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter faellesskabsretten og dens svaerhedsgrad, saavel som til den arbejdsbyrde, som de paagaeldende befuldmaegtigede eller advokater har baaret i forbindelse med sagen, samt til parternes oekonomiske interesse i sagen, og at Retten herved ikke skal tage hensyn til en national tarif for advokaters salaerer eller til en eventuel aftale herom mellem den paagaeldende part og dennes befuldmaegtigede eller advokater (Domstolens kendelse af 26.11.1985, sag 318/82, Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, Sml. s. 3727, og Rettens ovennaevnte kendelse af 8.3.1995, Air France mod Kommissionen).

22 Retten bemaerker, at British Airways' advokater, saaledes som selskabet selv har understreget i sin begaering, havde et indgaaende kendskab til sagen, eftersom de havde raadgivet British Airways i forbindelse med selskabets investering i TAT European Airlines og medvirket i proceduren vedroerende denne investering for Kommissionen.

23 Uanset dette forhaandskendskab til sagen, hvilket lettede arbejdet for British Airways' advokater, bemaerkes, at sagen havde en klar betydning efter faellesskabsretten, og at sagens genstand gjorde det noedvendigt at undersoege nogle nye og indviklede spoergsmaal, saavel oekonomiske som juridiske. Endvidere var British Airways' bemaerkninger, saavel i selskabets skriftlige indlaeg som under retsmoedet, relevante og selvstaendige i forhold til de bemaerkninger, der var fremfoert af de andre parter i sagen.

24 Retten finder endvidere, at sagens karakter og parternes oekonomiske interesse i sagen berettiger hoeje salaerer (jf. tilsvarende Rettens ovennaevnte kendelse af 8.3.1995, Air France mod Kommissionen, praemis 23).

25 Retten finder i oevrigt, at den omstaendighed, at Retten ikke tog British Airways' paastand til foelge vedroerende spoergsmaalet om antagelse til realitetsbehandling af sag T-2/93, er uden betydning for spoergsmaalet om fastsaettelse af sagsomkostningerne, eftersom den tidligere naevnte dom, som Retten har afsagt i sag T-2/93, er blevet retskraftig, og Air France er blevet tilpligtet af betale samtlige sagsomkostninger for British Airways. Den omstaendighed, at British Airways' paastand ikke blev taget til foelge paa dette punkt, kan derfor ikke i sig selv udelukke godtgoerelse af udgifterne vedroerende det arbejde, der er udfoert med henblik paa dette spoergsmaal.

26 For saa vidt angaar de udgifter, som British Airways som intervenient har afholdt til oversaettelse, bemaerker Retten, at saadanne udgifter ikke i almindelighed er noedvendige udgifter, som er afholdt med henblik paa sagens behandling i procesreglementets artikel 91, litra b)' s forstand. Som det imidlertid er blevet fastslaaet i praemis 22 og 23 ovenfor, var den omstaendighed, at British Airways var repraesenteret for Retten ved de samme advokater, som repraesenterede det under proceduren for Kommissionen, egnet til at lette arbejdet for British Airways' advokater og til at begraense den tid, som disse advokater maatte bruge paa sagen. Under disse omstaendigheder finder Retten, at de af British Airways afholdte udgifter til oversaettelse kan kraeves erstattet i medfoer af procesreglementets artikel 91, litra b).

27 Under henvisning til det anfoerte fastsaettes de sagsomkostninger, herunder de udgifter, der er afholdt af advokaterne for British Airways, som Air France skal erstatte British Airways, til et beloeb paa i alt 29 000 UKL.

28 Retten har ved fastsaettelsen af de omkostninger, der skal erstattes, taget hensyn til alle forhold i sagen indtil tidspunktet for naervaerende kendelse, og der skal derfor ikke traeffes saerskilt afgoerelse om parternes udgifter i forbindelse med denne del af sagen.

Afgørelse


Af disse grunde

bestemmer

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling)

De omkostninger, som sagsoegeren skal erstatte intervenienten British Airways plc, fastsaettes til i alt 29 000 UKL.

Saaledes bestemt i Luxembourg den 17. april 1996.