61993A0528

++++

1. Annullationssoegsmaal ° fysiske eller juridiske personer ° retsakter, som beroerer dem umiddelbart og individuelt ° kommissionsbeslutning om fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, af vedtaegtsbestemmelser for en sammenslutning af radio- og tv-selskaber ° sag anlagt af et konkurrerende tv-selskab, der er afskaaret fra fordelene ved et medlemskab af sammenslutningen ° formaliteten

(EOEF-traktaten, art. 173; forordning nr. 17, art. 19, stk. 3)

2. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° betingelser ° noedvendige konkurrencebegraensninger ° betingelser for medlemskab af en sammenslutning af radio- og tv-selskaber ° forudgaaende undersoegelse af, om betingelserne er objektive og tilstraekkelig praecise til, at de kan anvendes ens og uden forskelsbehandling over for alle ansoegere ° Kommissionens pligt ° fritagelse paa grundlag af den blotte omstaendighed, at der udfoeres en bestemt offentlig opgave ° ikke tilladt

[EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3, litra a), og art. 90, stk. 2]

1. En beslutning fra Kommissionen, hvorved der i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, indroemmes fritagelse for vedtaegtsbestemmelserne for en sammenslutning af radio- og tv-selskaber, idet det tillades, at et tv-selskab, der konkurrerer med en saadan sammenslutning og samtlige dennes medlemmer paa faellesmarkedet, afskaeres fra de konkurrencemaessige fordele ved et medlemskab af sammenslutningen, paavirker det paagaeldende selskabs konkurrencestilling. Selskabet maa derfor betegnes som en interesseret tredjemand, som omhandlet i artikel 19, stk. 3, foerste punktum, i forordning nr. 17, hvorfor det har ret til at blive inddraget i Kommissionens administrative procedure for vedtagelsen af beslutningen. Selskabet skal i samme egenskab anses for individuelt beroert af beslutningen i traktatens artikel 173' s forstand.

Det er i denne forbindelse uden betydning, at selskabet blot overvaerede den af Kommissionen arrangerede hoering uden at fremkomme med saerlige bemaerkninger, og at det ikke gjorde sine proceduremaessige rettigheder i henhold til artikel 19, stk. 3, gaeldende. Den proceduremaessige rettighed, der har hjemmel i den naevnte artikel, er nemlig ikke undergivet nogen betingelser med hensyn til, hvorledes den udoeves, og at opstille et generelt krav om, at naermere angivne tredjemaend, som er tillagt processuelle rettigheder under den administrative procedure, ogsaa rent faktisk skal have deltaget i proceduren for at have soegsmaalskompetence, ville vaere ensbetydende med at opstille en ny betingelse ° i form af en obligatorisk forudgaaende procedure ° der ikke er hjemmel for i traktatens artikel 173.

Det paagaeldende selskab er ogsaa umiddelbart beroert af beslutningen, da der er en direkte aarsagsforbindelse mellem beslutningen, der ikke kraever nogen form for gennemfoerelsesretsakt, og paavirkningen af selskabets konkurrencestilling.

2. Kommissionen kan kun meddele en individuel fritagelse i medfoer af traktatens artikel 85, stk. 3, hvis aftalen eller vedtagelsen inden for en sammenslutning af virksomheder opfylder alle de fire betingelser i bestemmelsen. En anmodning om fritagelse skal saaledes afvises, naar blot en af de fire betingelser ikke er opfyldt. Med henblik paa naermere at vurdere, om de konkurrencebegraensninger, der foelger af reglerne om medlemskab af en sammenslutning af radio- og tv-selskaber, der medfoerer konkurrencemaessige fordele for medlemmerne, er noedvendige i den naevnte bestemmelses forstand, skal Kommissionen foerst undersoege, om reglerne er objektive og tilstraekkelig praecise til, at de kan anvendes ens og uden forskelsbehandling over for alle mulige aktive medlemmer. Der kan nemlig kun foretages en korrekt vurdering af, om de paagaeldende konkurrencebegraensninger er noedvendige, hvis denne betingelse er opfyldt.

Kommissionen kan herved ikke som kriterium for fritagelsen uden anden begrundelse laegge vaegt paa den blotte omstaendighed, at sammenslutningens medlemmer udfoerer en bestemt offentlig opgave, der i det vaesentlige defineres under henvisning til den i traktatens artikel 90, stk. 2, omhandlede opgave at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, da denne bestemmelse ikke finder anvendelse. Kommissionen kan ganske vist inden for rammerne af en samlet vurdering laegge vaegt paa hensyn, der er forbundet med varetagelsen af almenhedens interesser, med henblik paa at meddele en fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, men den skal paavise, at saadanne hensyn noedvendiggoer de konkurrencebegraensninger, som sammenslutningens regler indebaerer.

Sagens genstand

1 Sagsoegeren i sag T-528/93, Métropole Télévision SA (herefter "M6"), er en privat tv-kanal med et generelt programudbud, som ved den kompetente franske myndigheds beslutning af 26. februar 1987 har faaet tilladelse til i en periode paa ti aar at drive landsdaekkende fjernsynsvirksomhed med programmer, der udsendes ukodet via jordfrekvenser.

2 Sagsoegeren i sag T-542/93, Reti Televisive Italiane SpA (herefter "RTI"), er et italiensk selskab, som den 13. august 1992 af den kompetente italienske myndighed har faaet tre saerskilte koncessioner paa at sende tv-programmer paa nationalt plan produceret af tre kanaler (Canale 5, Italia 1 og Retequattro), der har faelles administration og spredes ved hjaelp af sammenkoblede installationer.

3 Sagsoegeren i sag T-543/93, Gestevisión Telecinco SA (herefter "Telecinco"), er et spansk selskab, som er oprettet i marts 1989 og af den kompetente spanske myndighed har faaet tilladelse til at drive privat fjernsynsvirksomhed i Spanien i en periode paa ti aar med mulighed for forlaengelse.

4 Sagsoegeren i sag T-546/93, Antena 3 de Televisión (herefter "Antena 3"), er et spansk selskab oprettet den 7. juni 1988, som af den kompetente spanske myndighed har faaet en koncession paa at drive fjernsynsvirksomhed paa statens vegne for en periode paa oprindeligt ti aar.

5 Sagsoegerne har nedlagt paastand om annullation af Kommissionens beslutning 93/403/EOEF af 11. juni 1993 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/32.150 ° EBU/Eurovision, EFT L 179, s. 23, herefter "beslutningen"), som er rettet til European Broadcasting Union (herefter "EBU").

6 Ved beslutningen, der er truffet i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, erklaeres artikel 85, stk. 1, uanvendelig i perioden fra den 26. februar 1993 til den 25. februar 1998 paa

° EBU' s vedtaegtsbestemmelser og andre regler vedroerende erhvervelse af tv-rettigheder til sportsarrangementer

° udveksling af sportsprogrammer inden for Eurovision

° tredjemands kontraktmaessige adgang til saadanne programmer.

EBU og Eurovision

7 EBU er en sammenslutning uden kommercielt sigte af radio- og tv-selskaber. Den blev oprettet i 1950 og har hovedkvarter i Genève (Schweiz). I henhold til artikel 2 i sammenslutningens vedtaegter, som aendret den 3. juli 1992, har EBU til formaal at varetage sine medlemmers interesser paa bl.a. programomraadet, det juridiske og det tekniske omraade, og navnlig at fremme udvekslingen af radio- og tv-programmer paa enhver taenkelig maade ° f.eks. gennem Eurovision og Euroradio ° og enhver anden form for samarbejde mellem medlemmerne indbyrdes og mellem disse og andre radio- og tv-selskaber eller grupper af saadanne selskaber, samt at bistaa de aktive medlemmer i forhandlinger af enhver art eller, paa deres anmodning, forhandle paa deres vegne. Paa tidspunktet for beslutningen havde EBU efter at have sluttet sig sammen med den tilsvarende oesteuropaeiske organisation 67 aktive medlemmer i 47 lande i det europaeiske transmissionsomraade, hvoraf de fleste er offentlige selskaber.

8 Da EBU blev oprettet, blev radio- og tv-spredningsvirksomhed i Europa naesten udelukkende udoevet af organer, der henhoerte under den offentlige sektor, eller som var paalagt at udfoere offentlige tjenesteydelser, ofte med monopol. I 1984 ° lige inden begyndelsen paa den udvikling i retning af kommercielle radio- og tv-selskaber, som praegede den anden halvdel af 1980' erne ° optog EBU for foerste gang et privat tv-selskab som medlem, nemlig det franske selskab Canal Plus. Desuden tillod EBU i 1986 den franske tv-kanal TF1 at bevare sin status som aktivt medlem, efter at den var blevet privatiseret. Paa grund af den voldsomme tekniske udvikling inden for det audiovisuelle omraade, der fandt sted i samme periode, mistede omraadet det relativt ensartede praeg, det oprindelig havde, idet nye former for selskaber, enten nationale, regionale eller graenseoverskridende, og ofte specialiseret inden for bestemte programomraader (kultur, sport, musik) eller finansieret ved tegning af abonnement (betalings-tv) dukkede op paa markedet med henblik paa at udnytte muligheden for at fordele tv-programmer gennem kabelanlaeg eller for at transmittere via satellit.

9 EBU' s vedtaegter blev aendret den 9. februar 1988 med henblik paa ° ifoelge EBU selv ° at "begraense antallet af medlemmer af Eurovision i overensstemmelse med dette systems formaal og virkemaade", idet medlemmerne betegnes som en saerlig gruppe af radio- og tv-selskaber.

10 Artikel 3 i vedtaegterne, som affattet den 3. juli 1992, lyder saaledes:

"Stk. 1. EBU har to kategorier af medlemmer:

° aktive medlemmer

° associerede medlemmer.

...

Stk. 3. Som aktive medlemmer af EBU kan optages radio- og tv-selskaber eller sammenslutninger af saadanne selskaber i et land, som er medlem af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), og som ligger inden for det europaeiske transmissionsomraade ° saaledes som dette er fastlagt i det radioreglement, der er vedlagt som bilag til den internationale telekommunikationskonvention ° forudsat at selskabet eller sammenslutningen i det paagaeldende land med myndighedernes tilladelse varetager en omfattende og landsdaekkende spredning af radio- og tv-programmer og desuden dokumenterer at opfylde alle nedenstaaende betingelser:

a) De skal vaere forpligtede til at sende til alle landets indbyggere og skal faktisk allerede sende til en vaesentlig del heraf og goere, hvad der staar i deres magt, for snarest at daekke hele landet.

b) De skal vaere forpligtede til at have og skal faktisk have et varieret og alsidigt programudbud, der henvender sig til alle dele af befolkningen, og en rimelig del af programmerne skal tilgodese saerlige/minoritaere interesser hos forskellige dele af publikum, uanset forholdet mellem omkostningerne og udsendelsernes lytter-/seer-tal.

c) De skal faktisk producere og/eller lade producere en vaesentlig del af de udsendte programmer, saaledes at de i sidstnaevnte tilfaelde selv foerer kontrol med programindholdet."

11 For at tage hensyn til de hidtidige medlemmers velerhvervede rettigheder blev det i artikel 21, stk. 2, i EBU' s vedtaegter, som aendret den 9. februar 1988, bestemt, at artikel 3, som aendret, ikke beroerer retsstillingen for de selskaber, som ved bestemmelsens ikrafttraeden den 1. marts 1988 allerede var aktive medlemmer, men ikke opfyldte alle de i bestemmelsen opstillede betingelser. I EBU' s vedtaegter af 3. juli 1992 findes denne bestemmelse i artikel 6, stk. 1, andet afsnit.

12 Eurovision er den vigtigste ramme for programudvekslingen mellem EBU' s aktive medlemmer. Eurovision har bestaaet siden 1954 og udgoer et vaesentligt led i EBU' s maalsaetning. I artikel 3, stk. 6, i vedtaegterne, som affattet den 3. juli 1992, hedder det: "' Eurovision' er et udvekslingssystem for tv-programmer, der organiseres og koordineres af EBU og er baseret paa en forpligtelse for medlemmerne til, paa betingelse af gensidighed, indbyrdes at tilbyde daekning af vaesentlige nyheder, herunder nyhedsreportager, og daekning af sportsarrangementer og kulturelle arrangementer paa deres nationale omraade, for saa vidt som de kan vaere af interesse for de oevrige medlemmer af Eurovision, saaledes at medlemmerne hver isaer faar mulighed for at give deres respektive lyttere og seere en daekning af hoej kvalitet paa disse omraader." Eurovisions medlemmer er EBU' s aktive medlemmer og konsortier af aktive EBU-medlemmer. Alle EBU' s aktive medlemmer kan deltage i en ordning for faelles erhvervelse og deling af tv-rettigheder (og hermed forbundne udgifter) til internationale sportsarrangementer ° de saakaldte "Eurovisions-rettigheder".

13 Indtil den 1. marts 1988 var det udelukkende medlemmerne, der havde adgang til EBU' s og Eurovision' s ydelser. I 1988-vedtaegterne blev der imidlertid indsat et nyt stykke i artikel 3 (stk. 6), hvorefter associerede EBU-medlemmer og selskaber, der ikke er medlem af EBU, kan faa kontraktmaessig adgang til Eurovision.

14 Det fremgaar af sagens akter, at M6 siden sin oprettelse fem gange (i 1987, 1988, 1989, 1990 og 1993) har ansoegt om optagelse i EBU som aktivt medlem. Den sidste ansoegning, som blev indgivet den 8. februar 1993, blev afvist ved skrivelse af 6. juli 1993 fra EBU' s generalsekretaer, hvori det bl.a. hedder: "I overensstemmelse med de interne retningslinjer for fortolkningen af betingelserne for medlemskab maa M6 i sin egenskab af et kommercielt radio- og tv-selskab som udgangspunkt (medmindre det modsatte bliver bevist) anses for ikke at opfylde betingelserne for at blive aktivt medlem af EBU. ... (EBU' s bestyrelse) har ganske vist kunnet konstatere, at M6 siden 1990 har udviklet i positiv retning med hensyn til saavel daekning som programudbud, men bestyrelsen har ikke fundet, at der er tilstraekkeligt grundlag for at naa frem til et andet resultat."

15 Ved skrivelse af 27. marts 1990 ansoegte Antena 3 EBU om at blive aktivt medlem. Den 4. april 1990 meddelte EBU selskabet, at der paa grund af et behov for visse aendringer af EBU' s regler ikke ville blive optaget nye medlemmer foer begyndelsen af 1991. Ansoegningen om optagelse blev endelig afvist ved en beslutning fra EBU' s bestyrelse, som blev meddelt sagsoegeren ved skrivelse af 3. juni 1991. I skrivelsen hedder det bl.a., at "baggrunden for beslutningen er, at Deres selskab ikke opfylder den betingelse for aktivt medlemskab, der navnlig gaelder i henhold til artikel 3, stk. 3, litra a), i EBU' s vedtaegter, hvorefter det ansoegende selskab skal vaere forpligtet til at sende til alle landets indbyggere".

16 RTI og Telecinco har aldrig ansoegt om optagelse i EBU.

Sagens faktiske omstaendigheder

17 Paa baggrund af en klage fra tv-kanalen Screensport over EBU' s og EBU' s medlemmers afslag paa at give Screensport underlicens til retransmission af sportsarrangementer sendte Kommissionen den 12. december 1988 EBU sin foerste meddelelse af klagepunkter, hvori den fastslog, at reglerne for erhvervelse og anvendelse af tv-rettigheder til sportsarrangementer inden for Eurovision ville kunne fritages, hvis EBU og EBU' s medlemmer ville forpligte sig til at meddele underlicens til selskaber, der ikke var medlemmer af EBU, for en betydelig del af de paagaeldende rettigheder og paa rimelige vilkaar.

18 Den 3. april 1989 indgav EBU en anmeldelse til Kommissionen af reglerne for erhvervelse af tv-rettigheder til sportsarrangementer, for udveksling af sportsprogrammer inden for Eurovision og for tredjemands kontraktmaessige adgang til saadanne programmer, og anmodede samtidig om negativattest, subsidiaert fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. I henhold til de paagaeldende regler kunne tredjemand faa kontraktmaessig adgang til de tv-rettigheder til sportsarrangementer, som EBU' s medlemmer erhvervede i medfoer af aftaler inden for rammerne af Eurovision, gennem en ordning, hvorefter EBU eller dens medlemmer meddelte underlicenser, som gjorde det muligt for ikke-medlemmer at supplere deres egne sports- og nyhedsprogrammer, saafremt de ikke selv havde erhvervet transmissionsrettighederne paa markedet. I henhold til det saakaldte "embargo-princip" kunne ikke-medlemmer normalt kun erhverve ret til forskudte transmissioner.

19 Ved skrivelse af 18. juli 1989 opfordrede Kommissionen M6 til at fremkomme med sine bemaerkninger til de af EBU anmeldte regler om tredjemands kontraktmaessige adgang til de radio- og tv-rettigheder, EBU og dens medlemmer har erhvervet. Den 15. februar 1990 tog M6 afstand fra de paagaeldende regler og gjorde i oevrigt opmaerksom paa den forskelsbehandling, selskabet var offer for i forhold til andre private kanaler, som var aktive medlemmer af EBU.

20 Ved skrivelse af 29. juli 1989 orienterede Kommissionen det selskab, som kontrollerer RTI (Fininvest), om sagen EBU/Eurovision og om den ordning med underlicenser, som EBU beredte sig paa at indfoere, idet den opfordrede selskabet til at udtale sig herom inden for en frist paa seks uger. Den 29. januar 1990 fremsatte Fininvest sine kritiske bemaerkninger. Selskabet gjorde bl.a. gaeldende, at reglerne for meddelelse af underlicenser var af meget generel karakter, hvilket umuliggjorde en reel vurdering af dem.

21 Den 3. juli 1990 indfoerte EBU sin foerste underlicensordning efter forudgaaende droeftelser med Kommissionen.

22 Ved meddelelse 90/C 251/02 af 5. oktober 1990 (EFT C 251, s. 2) i henhold til artikel 19, stk. 3, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter "forordning nr. 17"), tilkendegav Kommissionen, at den paataenkte at traeffe en beslutning i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, vedroerende de regler, EBU havde anmeldt. Paa baggrund af nogle kritiske bemaerkninger fra tredjemand arrangerede Kommissionen den 18. og 19. december 1990 en hoering af alle interesserede parter.

23 M6 fremsatte sine skriftlige bemaerkninger til Kommissionen ved skrivelse af 5. november 1990, hvori selskabet "paa det kraftigste (tog) afstand fra den ordning med udstedelse af underlicenser til tredjemand til EBU' s sportsudsendelser, som er beskrevet i De Europaeiske Faellesskabers Tidende nr. C 251/2". M6 deltog ogsaa i hoeringen den 18. og 19. december 1990.

24 RTI fremsatte ingen skriftlige bemaerkninger til Kommissionen. Selskabet var dog tilstede under hoeringen den 18. og 19. december 1990.

25 Ved skrivelse af 5. november 1990 tilstillede Telecinco Kommissionen sine bemaerkninger til sagen EBU/Eurovision. Selskabet anmodede Kommissionen om at give afslag paa anmodningen om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, for de anmeldte regler. Telecinco overvaerede ogsaa hoeringen den 18. og 19. december 1990.

26 Antena 3 fremsatte ingen skriftlige bemaerkninger til Kommissionen og deltog ikke i hoeringen den 18. og 19. december 1990.

27 Den 24. juni 1991 sendte Kommissionen EBU en supplerende meddelelse af klagepunkter, hvori den fastslog, at underlicensordningen ikke var acceptabel. Den 8. november 1991 forelagde EBU Kommissionen en ny ordning for den kontraktmaessige adgang for selskaber, der ikke er medlemmer af EBU, hvori de fleste af den tidligere ordnings bestemmelser, der var blevet kritiseret af tredjemand, ifoelge Kommissionen var fjernet.

28 Kommissionen vedtog beslutningen, efter at EBU den 26. februar 1993 efter aftale med Kommissionen havde fremlagt en ny, aendret version af reglerne for underlicensordningen.

Beslutningen

29 Det fastslaas i beslutningen, at EBU' s vedtaegtsbestemmelser og interne regler for faelles forhandling og erhvervelse samt deling af tv-rettigheder til sportsarrangementer og medlemmernes konkrete aftaler herom har til formaal og til foelge, at konkurrencen mellem medlemmerne i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, bliver meget begraenset og i mange tilfaelde udelukket (47., 48. og 49. betragtning). Ifoelge beslutningen giver den faelles forhandling og erhvervelse af rettigheder desuden EBU' s medlemmer mulighed for at styrke deres markedsstilling paa bekostning af deres selvstaendige konkurrenters (51. betragtning). Det fastslaas i oevrigt i beslutningen, at reglerne for optagelse i EBU (bl.a. indeholdt i vedtaegternes artikel 3, stk. 3) til en vis grad fordrejer konkurrencen over for rent kommercielle kanaler, der ikke kan blive aktive medlemmer (50. betragtning). Det fastslaas endelig, at handelen mellem medlemsstaterne paavirkes, da Eurovision vedroerer tvaernational erhvervelse og udnyttelse af tv-rettigheder, og at dette isaer gaelder den faelles erhvervelse og deling af rettighederne mellem medlemmer fra forskellige lande og deres indbyrdes udveksling af det dertil knyttede tv-signal (53. betragtning).

30 Ifoelge beslutningen frembyder Eurovision og de regler, der ligger til grund herfor, imidlertid en raekke fordele i artikel 85, stk. 3' s forstand i forbindelse med den faelles erhvervelse og deling af rettighederne, udvekslingen af signalet og transport af signalet over det faelles net samt den kontraktmaessige adgang for selskaber, der ikke er medlemmer (58. betragtning).

31 Der knyttes to betingelser til den meddelte fritagelse. For det foerste maa EBU og dens medlemmer kun kollektivt erhverve tv-rettigheder til sportsarrangementer i henhold til aftaler, der enten tillader EBU og dens medlemmer at give tredjemand adgang til tv-rettighederne eller tillader rettighedsindehaverne at give adgang for tredjemand i overensstemmelse med adgangsordningen eller, med EBU' s samtykke, paa betingelser, der er mere fordelagtige for tredjemand (artikel 2, nr. 1). For det andet skal EBU underrette Kommissionen om alle aendringer i og tilfoejelser til de anmeldte regler, om alle voldgiftsprocedurer vedroerende uenighed i forbindelse med adgangsordningen og om alle beslutninger om tredjemands ansoegning om medlemskab (artikel 2, nr. 2).

Retsforhandlinger

32 M6, RTI, Telecinco og Antena 3 har indleveret deres staevninger til Rettens Justitskontor henholdsvis den 5., 16. og 18. oktober 1993.

33 Kommissionen har den 25. januar 1994 rejst en formalitetsindsigelse i sag T-546/93.

34 Ved begaeringer indleveret til Rettens Justitskontor den 9. februar og den 2. og den 10. marts 1994 har EBU, Radiotelevisione Italiana SpA (herefter "RAI") og Radiotelevisión Española (herefter "RTVE") anmodet om tilladelse til at intervenere i henholdsvis sag T-528/93, sag T-542/93 og sagerne T-543/93 og T-546/93 til stoette for sagsoegtes paastande. Begaeringerne er blevet imoedekommet ved kendelser afsagt af formanden for Rettens Anden Afdeling henholdsvis den 28. marts, den 17. maj og den 6. maj 1994.

35 Ved begaering indleveret til Rettens Justitskontor den 10. marts 1994 har Sociedade Independente de Comunicação SA (herefter "SIC") anmodet om tilladelse til at intervenere i sag T-542/93 til stoette for RTI' s paastande. Begaeringen er blevet imoedekommet ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Anden Afdeling den 13. juni 1994.

36 Ved kendelse af 29. september 1994 har Retten (Foerste Udvidede Afdeling) besluttet at henskyde Kommissionens formalitetsindsigelse i sag T-546/93 til afgoerelse i forbindelse med sagens realitet.

37 Den skriftlige forhandling i sagerne T-528/93, T-542/93, T-543/93 og T-546/93 er afsluttet henholdsvis den 19. august 1994 med indgivelsen af M6' s bemaerkninger til intervenienten EBU' s indlaeg, den 2. marts 1995 med indgivelsen af Kommissionens bemaerkninger til det af intervenienten SIC fremlagte dokument, den 14. august 1994 med indgivelsen af Telecinco' s bemaerkninger til intervenienten RTVE' s indlaeg og den 9. marts 1995 med indgivelsen af Kommissionens og intervenienten RTVE' s bemaerkninger til de af Antena 3 den 13. og 20. februar 1995 fremlagte dokumenter.

38 Efter afslutningen af den skriftlige forhandling i hver af de fire sager og paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Foerste Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og med henblik paa sagens tilrettelaeggelse anmodet Kommissionen om skriftligt at besvare to saet spoergsmaal.

39 Ved kendelse afsagt af formanden for Foerste Udvidede Afdeling den 11. april 1995 er sagerne blevet forenet med henblik paa den mundtlige forhandling.

Parternes paastande

40 I sag T-528/93 har M6 nedlagt foelgende paastande:

° Det paalaegges Kommissionen at fremlaegge EBU' s vedtaegter og andre regler vedroerende Eurovision-systemet.

° Beslutningen af 11. juni 1993 annulleres.

° Kommissionen og EBU tilpligtes at betale sagens omkostninger.

41 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° M6' s begaering om meddelelse af paabud tages ikke til foelge.

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

42 I sag T-542/93 har RTI nedlagt foelgende paastande:

° Det paalaegges EBU at fremlaegge det aftalenotat, der er indgaaet mellem RAI og Italiens Olympiske Komité vedroerende transmission af sportsarrangementer.

° Kommissionens beslutning af 11. juni 1993 annulleres.

° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

43 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises.

° Subsidiaert: Begaeringen om bevisoptagelse afvises, og sagsoegte frifindes i oevrigt.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

° Intervenienten SIC tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger som foelge af selskabets intervention.

44 I sag T-543/93 har Telecinco nedlagt foelgende paastande:

° Sagen antages til realitetsbehandling.

° Kommissionens beslutning af 11. juni 1993 annulleres, og der traeffes i oevrigt alle de foranstaltninger, som Retten finder noedvendige med henblik paa at genoprette en konkurrence paa det relevante marked, der er i overensstemmelse med faellesskabsretten.

° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

° Det paalaegges intervenienten RTVE at baere sine egne omkostninger.

45 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

46 I sag T-546/93 har Antena 3 i staevningen nedlagt foelgende paastande:

° Beslutningen af 11. juni 1993 annulleres.

° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

47 I sine bemaerkninger til Kommissionens formalitetsindsigelse har Antena 3 nedlagt foelgende paastande:

° Kommissionens formalitetsindsigelse tages ikke til foelge, og spoergsmaalet om sagens antagelse til realitetsbehandling henskydes til afgoerelse i forbindelse med sagens realitet.

° Subsidiaert: Sagen antages til realitetsbehandling.

° Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.

48 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises, subsidiaert, frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

49 SIC, intervenient til stoette for RTI' s paastande i sag T-542/93, har nedlagt foelgende paastande:

° Der gives sagsoegeren medhold, saaledes at Kommissionens beslutning af 11. juni 1993 annulleres.

° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder intervenientens omkostninger.

50 EBU, intervenient til stoette for Kommissionens paastande i sag T-528/93, har nedlagt foelgende paastande:

° Frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder intervenientens omkostninger.

51 RAI, intervenient til stoette for Kommissionens paastande i sag T-542/93, har nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises.

° Subsidiaert, frifindelse.

° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder intervenientens omkostninger.

52 RTVE, intervenient til stoette for Kommissionens paastande i sagerne T-543/93 og T-546/93, har i begge disse sager nedlagt foelgende paastande:

° Sagen afvises.

° Sagsoegerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder intervenientens omkostninger.

Formaliteten

Antagelse til realitetsbehandling af sag T-546/93 (Antena 3)

Sammenfatning af parternes argumentation

53 Kommissionen, hvis argumentation intervenienten RTVE i det vaesentlige har tilsluttet sig, har anfoert, at den af Antena 3 anlagte sag boer afvises, da beslutningen ikke beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt i traktatens artikel 173' s forstand, saaledes som denne bestemmelse er blevet fortolket i fast retspraksis siden Domstolens dom af 15. juli 1963 i sagen Plaumann mod Kommissionen (sag 25/62, Sml. 1954-1964, s. 411, paa s. 414, org. ref.: Rec. s. 197). Antena 3 tilhoerer en generel og abstrakt kategori bestaaende af alle de tv-selskaber, der konkurrerer med EBU eller dennes aktive medlemmer med hensyn til erhvervelse af tv-rettigheder til internationale sportsarrangementer, og bliver ikke ramt paa grund af egenskaber, som er saerlige for selskabet, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller det fra alle andre og derfor individualiserer det paa lignende maade som adressaten for beslutningen, som omhandlet i den naevnte retspraksis.

54 For det foerste tages der i beslutningen ikke stilling til lovligheden af EBU' s administrative organers konkrete anvendelse af reglerne om optagelse. Afslaget paa Antena 3' s ansoegning om optagelse medfoerer derfor ikke, at selskabet er i en situation, der adskiller det fra alle EBU' s oevrige konkurrenter. For det andet giver den omstaendighed, at Antena 3 driver fjernsynsvirksomhed paa den spanske stats vegne, heller ikke selskabet en saerlig egenskab, der kan individualisere det paa lignende maade som adressaten for beslutningen. Selskabet er nemlig ikke den eneste tv-kanal i Spanien med denne status, og andre europaeiske virksomheder har samme vilkaar.

55 Kommissionen har i oevrigt henvist til, at Antena 3, i modsaetning til M6, RTI og Telecinco, ikke fremkom med bemaerkninger efter offentliggoerelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, og ikke deltog i den hoering, Kommissionen arrangerede den 18. og 19. december 1990. Kommissionen har anerkendt, at spoergsmaalet om, hvorvidt en virksomhed, der ikke er adressat for en beslutning, har deltaget i den administrative procedure forud for beslutningen, i henhold til konkurrencereglerne i princippet ikke er det eneste kriterium for individualisering i traktatens artikel 173' s forstand. Kommissionen finder imidlertid, at det eneste forhold, der i det foreliggende tilfaelde ville kunne individualisere Antena 3, saaledes at den af selskabet anlagte sag boer antages til realitetsbehandling, netop ville have vaeret, at selskabet i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 havde deltaget i proceduren for vedtagelsen af beslutningen. Hvis Antena 3 havde udoevet sine proceduremaessige rettigheder i henhold til denne bestemmelse, ville selskabet ipso facto have vaeret individualiseret paa lignende maade som adressaten for beslutningen (Domstolens dom af 22.10.1986, sag 75/84, Metro mod Kommissionen, Sml. s. 3021, praemis 20-23).

56 Antena 3 har gjort gaeldende, at selv om beslutningen ikke kunne betragtes som en afvisning af de klager, selskabet indgav til Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning nr. 17 den 27. februar og den 2. marts 1992, er selskabet alligevel individuelt beroert, som omhandlet i Plaumann-dommen, uanset dets afkald paa at deltage i proceduren for vedtagelsen af beslutningen.

57 Det afgoerende spoergsmaal er ikke spoergsmaalet om deltagelse i den administrative procedure for vedtagelsen af en beslutning, men derimod, i hvilket omfang en saadan deltagelse er medvirkende til, at tredjemaend, der ikke er adressater for beslutningen, i overensstemmelse med formuleringen i Plaumann-dommen maa antages at vaere i "en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten". Domstolen har i sin dom af 25. oktober 1977 i sagen Metro mod Kommissionen (sag 26/76, Sml. s. 1875) antaget, at sagsoegeren kunne anlaegge sag til proevelse af en kommissionsbeslutning, som var rettet til en anden person, og herved ikke blot lagt vaegt paa, at sagsoegeren havde indgivet en klage i henhold til artikel 3, stk. 2, litra b), i forordning nr. 17, men ogsaa paa, at en ansoegning om optagelse i det omtvistede salgssystem, som sagsoegeren havde indgivet, var blevet afvist. I sin dom af 22. oktober 1986 i sagen Metro mod Kommissionen antog Domstolen, at sagsoegerens soegsmaalskompetence ikke blot var forbundet med, at selskabet havde fremsat bemaerkninger i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, men ogsaa, og navnlig, med, at dets ansoegning om optagelse i det omhandlede salgssystem var blevet afslaaet.

58 Antena 3 har anfoert, at selskabet tilhoerer en mere begraenset kategori end den, der bestaar af alle de oevrige tv-kanaler, som konkurrerer med EBU eller dennes medlemmer. Det tilhoerer nemlig den fuldt identificerbare kategori af personer, der forud for vedtagelsen af beslutningen havde anmodet om optagelse i EBU og Eurovision, og hvis ansoegninger var blevet afslaaet paa diskriminerende vis, selv om de objektivt opfyldte betingelserne for optagelse, saaledes at de blev udelukket fra den omhandlede ordning. Selve indholdet af beslutningen strider imod det af Kommissionen anfoerte om, at den konkrete anvendelse af reglerne om optagelse i EBU ikke er genstand for beslutningen. Det fremgaar af 83. betragtning til beslutningen, at det er en betingelse for at meddele og opretholde fritagelsen i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, at reglerne anvendes "paa en rimelig og korrekt maade uden forskelsbehandling". Med sin saerlige status af et selskab, der driver fjernsynsvirksomhed paa statens vegne ° en status som selskabet deler med det eneste spanske EBU-medlem ° adskiller Antena 3 sig fra enhver anden tv-kanal. Under disse omstaendigheder boer den af selskabet anlagte sag antages til realitetsbehandling.

Rettens bemaerkninger

59 I henhold til traktatens artikel 173 kan en fysisk eller juridisk person kun anlaegge sag til proevelse af en beslutning, der er rettet til en anden person, saafremt beslutningen beroerer ham umiddelbart og individuelt. Da beslutningen er rettet til EBU, skal det undersoeges, om Antena 3 opfylder disse to betingelser.

60 Det fremgaar af fast retspraksis, at traktatens bestemmelser om privates soegsmaalsret ikke skal fortolkes indskraenkende, og der kan derfor, i mangel af holdepunkter herfor i traktaten, ikke antages at gaelde nogen begraensninger i saa henseende. Andre personer end en beslutnings adressater vil kun kunne paastaa, at de beroeres individuelt, hvis beslutningen rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem paa lignende maade som adressaten (jf. Domstolens dom i sagen Plaumann mod Kommissionen, paa s. 414, og Rettens dom af 6.7.1995, forenede sager T-447/93, T-448/93 og T-449/93, AITEC m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1971, praemis 34).

61 Antena 3 er en virksomhed, der konkurrerer med EBU og samtlige dennes medlemmer paa faellesmarkedet. Paa det mere begraensede spanske marked konkurrerer selskabet direkte med RTVE, der er det eneste aktive EBU-medlem paa dette marked. Det foelger heraf, at beslutningen, i det omfang den tillader, at Antena 3 gennem de fritagne vedtaegtsbestemmelser afskaeres fra de konkurrencemaessige fordele ved et EBU-medlemskab, paavirker selskabets konkurrencestilling. Antena 3 maa derfor betegnes som en interesseret tredjemand som omhandlet i artikel 19, stk. 3, foerste punktum, i forordning nr. 17, hvilket Kommissionen selv har anerkendt. I denne egenskab havde Antena 3 saaledes ret til at blive inddraget i Kommissionens administrative procedure for vedtagelsen af beslutningen. Selskabet skal i samme egenskab anses for individuelt beroert af beslutningen i traktatens artikel 173' s forstand (jf. analogien af Domstolens dom af 19.5.1993, sag C-198/91, Cook mod Kommissionen, Sml. I, s. 2487, praemis 24, 25 og 26, og af 15.6.1993, sag C-225/91, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 3203, praemis 18, 19 og 20; jf. ogsaa Domstolens kendelse af 30.9.1992, sag C-295/92, Landbouwschap mod Kommissionen, Sml. I, s. 5003, praemis 12).

62 Det kan ikke til stoette for det modsatte resultat anfoeres, at Antena 3 konkret ikke gjorde sine proceduremaessige rettigheder i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 gaeldende og ikke fremkom med skriftlige eller mundtlige bemaerkninger under den administrative procedure for vedtagelsen af beslutningen. At opstille et generelt krav om, at naermere angivne tredjemaend, som er tillagt processuelle rettigheder under den administrative procedure, ogsaa rent faktisk skal have deltaget i proceduren for at have soegsmaalskompetence, ville nemlig vaere ensbetydende med at opstille en ny betingelse ° i form af en obligatorisk forudgaaende procedure ° der ikke er hjemmel for i traktatens artikel 173 (jf. Rettens domme af 27.4.1995, hhv. sag T-96/92, Comité central d' entreprise de la Société générale des grandes sources m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1213, praemis 35 og 36, og sag T-12/93, Comité central d' entreprise de la Société anonyme Vittel m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1247, praemis 46 og 47).

63 Antena 3' s soegsmaalskompetence bekraeftes desuden af, at selskabet forud for vedtagelsen af beslutningen havde ansoegt om optagelse i EBU og faaet afslag paa ansoegningen. Dette saerlige forhold individualiserer nemlig ogsaa Antena 3 paa lignende maade som adressaten for beslutningen, uanset om der heri tages stilling til lovligheden af EBU' s organers konkrete anvendelse af de regler om optagelse, der fritages i henhold til beslutningen (jf. dommen af 25.10.1977, Metro mod Kommissionen, praemis 13, og dommen af 22.10.1986, Metro mod Kommissionen, praemis 18-23).

64 Antena 3 er ogsaa umiddelbart beroert af beslutningen. Det skal i denne forbindelse blot bemaerkes, at der er en direkte aarsagsforbindelse mellem beslutningen, der ikke kraever nogen form for gennemfoerelsesretsakt, og paavirkningen af Antena 3' s konkurrencestilling.

65 Den af Antena 3 anlagte sag boer herefter antages til realitetsbehandling.

Antagelse til realitetsbehandling af sag T-542/93 (RTI)

Sammenfatning af parternes argumentation

66 Kommissionen, hvis argumentation intervenienten RAI har tilsluttet sig, har gjort gaeldende, at sagen boer afvises, fordi RTI undlod at fremkomme med skriftlige bemaerkninger efter offentliggoerelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 og slet ikke kommenterede sagen under den hoering, Kommissionen arrangerede den 18. og 19. december 1990.

67 Kommissionen har for det foerste anfoert, at formaalet med offentliggoerelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, er at sikre, at Kommissionen, inden den traeffer en beslutning, raader over alle faktiske og retlige oplysninger, saaledes at den kan traeffe afgoerelse med fuldt kendskab til sagen. At anerkende en soegsmaalskompetence for en interesseret tredjemand, der ikke har paaberaabt sig sine proceduremaessige rettigheder i henhold til forordning nr. 17 og saaledes frivilligt har undladt at fremsaette skriftlige bemaerkninger under den administrative procedure, ville vaere ensbetydende med en fordrejning af Faellesskabets retsinstansers virksomhed. Domstolskontrollen ville ikke laengere dreje sig om, hvorvidt de paagaeldende rettigheder er overholdt, men derimod udgoere et surrogat for den i forordningen foreskrevne procedure. Den eneste situation, hvor en interesseret tredjemands aktive deltagelse ikke vil skulle betragtes som en noedvendig betingelse for en soegsmaalskompetence, er ifoelge Kommissionen den situation, at den paagaeldende paa grund af forhold, der ikke kan tilregnes ham, ikke har haft kendskab til proceduren.

68 Kommissionen har for det andet anfoert, at det forhold, at RTI helt undlod at kommentere sagen under hoeringen den 18. og 19. december 1990, maa sidestilles med et samtykke eller i det mindste en manglende interesse i proceduren fra selskabets side, saaledes at selskabet ikke kan anses for at vaere individuelt beroert af beslutningen.

69 Endelig boer sagen ifoelge Kommissionen afvises ud fra en modsaetningsslutning af Rettens dom af 19. maj 1994 i sagen Air France mod Kommissionen (sag T-2/93, Sml. II, s. 323, praemis 44, 45 og 46). I det foreliggende tilfaelde er ingen af de tre faktiske betingelser, som Retten opstillede for at antage en sag til realitetsbehandling, opfyldt, nemlig at sagsoegeren har deltaget aktivt i den administrative procedure, at Kommissionen i sin bedoemmelse udtrykkelig har taget hensyn til sagsoegerens situation, og at sagsoegeren spiller en aktiv rolle i den faktiske situation, der er genstand for en saadan bedoemmelse.

70 RTI har indledningsvis anfoert, at selskabet paa det italienske marked konkurrerer direkte med det eneste italienske medlem af EBU, RAI, med hensyn til saavel erhvervelse af tv-rettigheder som salg af reklametid. Det paagaeldende konkurrenceforhold er saaledes ikke af generel karakter. Det paavirkes specielt af reglerne for EBU' s organisation og virksomhed.

71 Det forhold, at en tredjemand er fremkommet med bemaerkninger paa baggrund af en meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, og en aktiv deltagelse i en hoering kan ganske vist styrke den antagelse, at han faktisk er beroert af en procedure, og eventuelt endog skabe en formodning om en berettiget interesse. De paagaeldende forhold kan imidlertid under ingen omstaendigheder betragtes som noedvendige betingelser for en soegsmaalskompetence. RTI har herved anfoert, at den foernaevnte dom af 22. oktober 1986 i sagen Metro mod Kommissionen (praemis 21) skal fortolkes saaledes, at en deltagelse i den administrative procedure udgoer et yderligere holdepunkt for en soegsmaalsinteresse, men ikke en conditio sine qua non herfor.

72 Eftersom RTI har godtgjort, at selskabet befinder sig i en situation, der kan sidestilles med beslutningens adressats, naar henses til beslutningens saerlige virkninger for selskabets individuelle situation, er det derfor ikke noedvendigt at beskaeftige sig med den formodning, en deltagelse i den administrative procedure skaber.

73 RTI har dog anfoert, at deltagelse i en administrativ procedure ° i modsaetning til hvad Kommissionen har anfoert ° kan bestaa i blot at foelge dens forloeb. Det forhold, at RTI i det konkrete tilfaelde hverken tog saerlig stilling eller fremsatte kritiske bemaerkninger, skyldes, at selskabet af objektive grunde, som ikke kan tilregnes det, var ude af stand til i tilstraekkelig grad at vurdere raekkevidden af en eventuel fritagelsesbeslutning paa tidspunktet for offentliggoerelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17. En saadan adfaerd kan under ingen omstaendigheder sidestilles med et samtykke, idet et saadant kun kan foreligge i forhold til endelige foranstaltninger, som kan anfaegtes ved domstolene, og skal vaere baseret paa en udtrykkelig accept eller handlinger, der er uforenelige med et oenske om at goere brug af retsmidler.

Rettens bemaerkninger

74 Det kan ikke bestrides, at RTI er individuelt beroert af beslutningen i traktatens artikel 173' s forstand.

75 RTI er en tv-kanal, der konkurrerer med EBU og alle dennes medlemmer paa faellesmarkedet og med det eneste aktive EBU-medlem paa det mere begraensede italienske marked, hvorfor beslutningen beroerer selskabets konkurrencemaessige stilling, for saa vidt som den gennem fritagelsen af de omhandlede vedtaegtsbestemmelser tillader, at selskabet udelukkes fra de konkurrencemaessige fordele ved et EBU-medlemskab. Selskabet var derfor at betragte som en interesseret tredjemand, som omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, og havde saaledes krav paa, at Kommissionen inddrog det i proceduren for vedtagelsen af beslutningen, hvilket individualiserer selskabet paa lignende maade som adressaten for beslutningen (jf. ovenfor, praemis 61).

76 Det forhold, at RTI blot overvaerede den af Kommissionen arrangerede hoering uden at fremkomme med saerlige bemaerkninger, kan ikke i sig selv skabe tvivl om den paagaeldende konklusion. Den proceduremaessige rettighed, der har hjemmel i artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, er nemlig ikke undergivet nogen betingelser med hensyn til, hvorledes den udoeves.

77 RTI er ogsaa umiddelbart beroert af den omtvistede beslutning ligesom sagsoegeren i sag T-546/93 (jf. ovenfor, praemis 64).

78 Den af RTI anlagte sag boer herefter antages til realitetsbehandling.

Realiteten

79 M6 har paaberaabt sig fire anbringender til stoette for sin annullationspaastand, nemlig for det foerste en tilsidesaettelse af procedurereglerne i forbindelse med vedtagelsen af beslutningen, for det andet mangler ved begrundelsen for beslutningen, for det tredje en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, og for det fjerde en tilsidesaettelse af artikel 10 i den europaeiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlaeggende frihedsrettigheder.

80 RTI har paaberaabt sig fire anbringender. Selskabet har for det foerste gjort gaeldende, at der er sket en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, idet Kommissionen ikke har overholdt procedurereglen i artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17. Det har for det andet anfoert, at der er sket magtfordrejning, idet Kommissionen har udnyttet de befoejelser, traktaten giver den med henblik paa at beskytte konkurrencen, til at regulere den omhandlede sektor. Selskabet har for det tredje gjort gaeldende, at bedoemmelsen af grundlaget for at anvende artikel 85, stk. 3, hviler paa en faktisk vildfarelse. Det fjerde anbringende gaar ud paa, at artikel 85, stk. 3, er anvendt fejlagtigt som foelge af den paastaaede faktiske vildfarelse.

81 Telecinco har paaberaabt sig seks anbringender, nemlig for det foerste en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter, for det andet en aabenbar faktisk vildfarelse, for det tredje en tilsidesaettelse af Faellesskabets konkurrenceregler, navnlig traktatens artikel 85, stk. 3, artikel 86 og artikel 90, for det fjerde en tilsidesaettelse af det generelle princip om ligebehandling af virksomhederne, for det femte magtfordrejning og for det sjette Kommissionens inkompetence til at traeffe beslutningen.

82 Antena 3 har paaberaabt sig fire anbringender. For det foerste er beslutningen ifoelge selskabet baseret paa en aabenbar urigtig vurdering af de faktiske omstaendigheder. For det andet hviler den paa en aabenbart urigtig fortolkning og en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 90, stk. 2. For det tredje hviler den paa en aabenbart urigtig fortolkning og en fejlagtig anvendelse af artikel 85, stk. 3. For det fjerde er beslutningen ifoelge selskabet behaeftet med magtfordrejning.

83 Der skal efter Rettens opfattelse foretages en undersoegelse af det anbringende, der er faelles for de fire sager og i det vaesentlige gaar ud paa, at der er sket en urigtig fortolkning og en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3. Retten skal behandle anbringendets to led og saaledes dels tage stilling til, om reglerne om optagelse i EBU er diskriminerende og derfor burde have vaeret til hinder for en fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, litra a), dels vurdere det forhold, at der med henblik paa anvendelsen af denne bestemmelse blev taget hensyn til begrebet en bestemt offentlig opgave, som EBU' s medlemmer ifoelge beslutningen har faaet paalagt.

Anbringendet om en tilsidesaettelse af traktatens artikel 85, stk. 3

1. Reglerne om optagelse i EBU i forhold til traktatens artikel 85, stk. 3, litra a)

° Sammenfatning af parternes argumentation

84 Alle sagsoegerne har i det vaesentlige anfoert, at den undersoegelse, der gik forud for Kommissionens fritagelse af reglerne om betingelserne for optagelse i EBU som aktivt medlem i artikel 3, stk. 3, i sammenslutningens vedtaegter, hviler paa faktiske og retlige vildfarelser og var mangelfuld.

85 For det foerste fastslaas det i beslutningen ifoelge sagsoegerne med urette, at de paagaeldende regler er baseret paa en grundlaeggende sondring mellem tv-kanaler, der skal udfoere en bestemt offentlig opgave, saasom EBU' s medlemmer, og de nye kommercielle tv-kanaler, som i almindelighed ikke opfylder de i reglerne opstillede betingelser. Ifoelge M6 og Antena 3 fremgaar det imidlertid ikke af EBU' s vedtaegter, at sammenslutningens medlemmer skal have faaet paalagt en bestemt offentlig opgave. Der er saaledes tale om en ny betingelse, som uberettiget tilfoejes ved beslutningen. Sammen med reglerne for optagelse af nye medlemmer i vedtaegternes artikel 3, stk. 3, forstaerker betingelsen EBU' s og Eurovision-systemets diskriminerende karakter, idet den indebaerer, at de nye kanaler paa forhaand kan afskaeres fra at blive optaget som aktivt medlem af EBU paa grund af deres kommercielle karakter, selv om de faktisk opfylder de i bestemmelsen opstillede betingelser for et saadant medlemskab. Den diskriminerende karakter bekraeftes af artikel 6, stk. 1, i EBU' s vedtaegter, hvori det aabent anerkendes, at ikke alle sammenslutningens medlemmer opfylder betingelserne for optagelse. Et konkret eksempel herpaa er Canal Plus.

86 Sagsoegerne har for det andet anfoert, at Kommissionen ikke har foretaget en objektiv undersoegelse af saavel situationen for de kanaler, der ikke er medlem af EBU, som situationen for EBU' s medlemmer i forhold til de fritagne regler om optagelse. Hvis den havde foretaget en saadan undersoegelse, ville den noedvendigvis have konstateret, at mange kanaler, der ikke er medlemmer, har samme kendetegn som visse EBU-medlemmer, men alligevel ikke har kunnet blive optaget i sammenslutningen, og at visse EBU-medlemmer i realiteten ikke opfylder betingelserne i vedtaegternes artikel 3, stk. 3. RTI og Telecinco har i den forbindelse bemaerket, at den italienske og den spanske lovgivning paalaegger de koncessionerede private tv-selskaber nogle saerlig restriktive betingelser med hensyn til alsidighed i programudbuddet og egenproduktion. Desuden er begraensningerne i adgangen til at sende reklameindslag de samme for EBU-medlemmer og selskaber, der ikke er medlemmer af sammenslutningen. Dette er ifoelge sagsoegerne tilstraekkeligt til at rejse tvivl om Kommissionens konstatering af, at der paa disse omraader er vaesentlige forskelle mellem de kommercielle kanaler og de kanaler, der er medlem af EBU.

87 Efter Antena 3' s opfattelse er undladelsen af at foretage en saadan undersoegelse i strid med 83. betragtning til beslutningen, hvorefter Kommissionen i fritagelsesperioden skal kontrollere, om reglerne for optagelse i EBU anvendes paa en rimelig og korrekt maade uden forskelsbehandling. Da fritagelsen blev givet, har Kommissionen noedvendigvis, uden forudgaaende undersoegelse, lagt til grund, at denne betingelse var opfyldt.

88 Kommissionen har heroverfor anfoert, at begrebet en bestemt offentlig opgave i beslutningen blot skal sammenfatte de i EBU' s vedtaegter indeholdte regler om optagelse, og at det foelgelig ikke kan udgoere en yderligere betingelse for aktivt medlemskab af sammenslutningen. Det paagaeldende begreb beskriver de forpligtelser, der er forbundet med et EBU-medlemskab i henhold til vedtaegternes artikel 3, stk. 3, og det maa under ingen omstaendigheder forveksles med begrebet en offentlig virksomhed eller med begrebet en virksomhed, der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, i traktatens artikel 90, stk. 2.

89 For saa vidt angaar kritikken af indholdet og omfanget af dens undersoegelse af reglerne for optagelse i EBU har Kommissionen indledningsvis anfoert, at den med henblik paa anvendelsen af artikel 85, stk. 3, ikke havde pligt til at foretage en systematisk undersoegelse af EBU' s egen anvendelse af de paagaeldende regler. Den kunne saaledes lovligt traeffe beslutningen uden at undersoege, hvorledes artikel 3, stk. 3, i EBU' s vedtaegter blev anvendt i hvert enkelt, konkret tilfaelde.

90 Kommissionen har naermere anfoert, at den ikke havde pligt til at godtgoere, at hvert enkelt medlem af EBU opfyldte de i vedtaegtsbestemmelserne opstillede betingelser. Det forhold, at et EBU-medlem ° saasom Canal Plus ° af historiske grunde ikke opfylder alle betingelserne i vedtaegternes artikel 3, stk. 3, medfoerer ikke, at Kommissionens undersoegelse i det hele maa underkendes. Kommissionen har dog uden forbehold anerkendt, at der paa nuvaerende tidspunkt kan findes private tv-kanaler, der ogsaa opfylder de omhandlede betingelser. Den har endelig anfoert, at den aldrig har udtalt sig om, hvorvidt der sker forskelsbehandling til fordel for visse EBU-medlemmer, der ikke fuldt ud opfylder de nugaeldende betingelser for medlemskab.

91 Kommissionen har derimod anerkendt, at den skal sikre, at de ved beslutningen fritagne regler om optagelse i EBU overholdes af alle beroerte parter. Den har herved understreget, at det i henhold til beslutningen paalaegges EBU at underrette Kommissionen om alle beslutninger om tredjemands ansoegning om medlemskab. Saafremt der uberettiget gives afslag paa en ansoegning om medlemskab af EBU, medfoerer dette ikke automatisk annullation af beslutningen. Der er i realiteten tale om, at beslutningen tilsidesaettes af adressaten, EBU.

92 Intervenienten EBU har anfoert, at Kommissionens undersoegelse af de beslutninger om optagelse eller om afslag, sammenslutningen traeffer paa grundlag af de omtvistede regler om medlemskab, med rette ikke er foretaget med den maalsaetning at kontrollere deres berettigelse i hvert enkelt konkrete tilfaelde, men derimod ud fra en maalsaetning om at begraense antallet af medlemmer i et vist omfang, hvilket er strengt noedvendigt med henblik paa at sikre, at der er en taet forbindelse mellem medlemmerne, og at sammenslutningen kan fungere paa en maade, der goer det muligt at naa dens maal. Mulighederne for, at den fritagne ordning kan fungere tilfredsstillende, og for at der kan opretholdes en sund konkurrence, afhaenger af faellesnaevneren for EBU' s medlemmer, nemlig deres pligt til at udfoere en bestemt offentlig opgave.

° Rettens bemaerkninger

93 Der skal indledningsvis henvises til to forhold. For det foerste kan Kommissionen kun meddele en individuel fritagelse, hvis aftalen eller vedtagelsen inden for en sammenslutning af virksomheder opfylder alle de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3. En anmodning om fritagelse skal saaledes afvises, naar blot en af de fire betingelser ikke er opfyldt (Domstolens dom af 17.1.1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB mod Kommissionen, Sml. s. 19, praemis 61, Domstolens kendelse af 25.3.1996, sag C-137/95 P, SPO m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 34; Rettens dom af 15.7.1994, sag T-17/93, Matra Hachette mod Kommissionen, Sml. II, s. 595, praemis 104, og af 21.2.1995, sag T-29/92, SPO m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 289, praemis 267 og 286). For det andet bemaerkes, at saafremt faellesskabsinstitutionerne, som i det foreliggende tilfaelde, har et skoen med henblik paa varetagelsen af deres opgaver, maa der laegges endnu stoerre vaegt paa overholdelsen af de garantier, som faellesskabsretten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal undersoege alle relevante forhold i den enkelte sag (jf. Domstolens dom af 21.11.1991, sag C-269/90, Technische Universitaet Muenchen, Sml. I, s. 5469, praemis 14 og 26, og Rettens dom af 24.1.1992, sag T-44/90, La Cinq mod Kommissionen, Sml. II, s. 1, praemis 86).

94 Der henvises endvidere til 50. betragtning til beslutningen, hvorefter reglerne om optagelse i EBU "til en vis grad (fordrejer konkurrencen) over for rent kommercielle kanaler, der ikke kan blive medlemmer", og som derfor ikke kan faa del i den rationalisering og omkostningsbesparelse, der opnaas gennem Eurovision. Ifoelge 72. betragtning ff. er de konkurrencebegraensninger, der foelger af reglerne om medlemskab, imidlertid noedvendige i traktatens artikel 85, stk. 3, litra a)' s forstand.

95 Med henblik paa at vurdere beslutningens lovlighed i saa henseende skal Retten efter fast retspraksis (jf. f.eks. dommen af 25.10.1977 i sagen Metro mod Kommissionen, praemis 20) ° ligesom Kommissionen skulle goere det ° foerst undersoege, om reglerne om medlemskab (jf. ovenfor, praemis 10) er objektive og tilstraekkelig praecise til, at de kan anvendes ens og uden forskelsbehandling over for alle mulige aktive medlemmer. Der kan nemlig kun foretages en korrekt vurdering af, om de konkurrencebegraensninger, der foelger af reglerne, er noedvendige, hvis denne betingelse er opfyldt.

96 Efter en gennemlaesning af beslutningen maa det uden videre konstateres, at Kommissionen ikke har foretaget en saadan undersoegelse.

97 Det bemaerkes dernaest, at de tre betingelser, der opstilles i artikel 3, stk. 3, i EBU' s vedtaegter, vedroerende daekning af befolkningen, programudbud og produktion af udsendelser, ikke er tilstraekkelig praecise. De er nemlig i det vaesentlige baseret paa kvantitative kriterier uden talangivelser og fremstaar saaledes som vage og unoejagtige. De kan derfor i mangel af andre naermere angivelser ikke danne grundlag for en ensartet anvendelse uden forskelsbehandling.

98 Den omstaendighed, at EBU ° som oplyst af denne under retsmoedet ° selv har set sig noedsaget til efterfoelgende at udarbejde en fortolkning af den foerste betingelse for medlemskab (en "intern retningslinje", hvorefter en kanal skal daekke 90% af befolkningen), bekraefter ovenstaaende vurdering.

99 Kommissionen burde under disse omstaendigheder have konkluderet, at den ikke var i stand til at vurdere, om de paagaeldende begraensninger var noedvendige i traktatens artikel 85, stk. 3, litra a)' s forstand. Den kunne derfor ikke fritage dem paa dette grundlag.

100 Af samme grunde er Kommissionen ikke i stand til i fritagelsesperioden at kontrollere, "om betingelserne for fritagelse fortsat er opfyldt, og navnlig om betingelserne for medlemskab ... anvendes paa en rimelig og korrekt maade uden forskelsbehandling", jf. 83. betragtning til beslutningen. Den har i oevrigt under retsmoedet erkendt, at den intet har foretaget sig i anledning af de oplysninger, den har modtaget i medfoer af beslutningens artikel 2, nr. 2, vedroerende EBU' s beslutninger om tredjemands ansoegning om medlemskab.

101 Desuden viser 83. betragtning til beslutningen, at Kommissionen med urette fandt sig fritaget for at undersoege EBU' s anvendelse af de omtvistede regler om medlemskab i forhold til ansoegninger fra nye tv-kanaler, inden fritagelsen blev meddelt. Den i betragtningen opstillede forpligtelse for Kommissionen til ° som en betingelse for at opretholde den omtvistede fritagelse ° at kontrollere, om betingelserne for medlemskab anvendes paa en rimelig og korrekt maade uden forskelsbehandling, burde nemlig ogsaa have faaet den til at foele sig forpligtet til at foretage en saadan kontrol, inden den meddelte fritagelsen. En saadan fremgangsmaade var saa meget mere paakraevet, som optagelse som aktivt medlem af EBU sker "ved beslutning truffet af generalforsamlingen paa forslag af bestyrelsen" (artikel 3, stk. 12, i EBU' s vedtaegter), hvilket indebaerer, at selskaber, der ansoeger om optagelse i EBU, bliver underlagt beslutninger, der paa dette omraade traeffes af et organ sammensat af repraesentanter for EBU' s aktive medlemmer (jf. dommen i sagen La Cinq mod Kommissionen, praemis 89).

102 Det foelger af det saaledes anfoerte, at Kommissionen ved ikke foerst at undersoege, om reglerne om medlemskab var objektive og tilstraekkelig praecise og kunne anvendes ens og uden forskelsbehandling, saaledes at den efterfoelgende kunne vurdere, om de var noedvendige i traktatens artikel 85, stk. 3, litra a)' s forstand, har baseret sin beslutning paa en fejlagtig fortolkning af denne bestemmelse.

103 Det foerste led i anbringendet om en tilsidesaettelse af bestemmelsen maa derfor tiltraedes.

2. Begrebet en bestemt offentlig opgave i forhold til traktatens artikel 85, stk. 3, litra a)

° Sammenfatning af parternes argumentation

104 Sagsoegerne har i det vaesentlige gjort gaeldende, at begrebet "en bestemt offentlig opgave", som karakteriserer EBU' s medlemmer, ud over at vaere diskriminerende ikke har noget at goere med den undersoegelse, Kommissionen skal foretage i forbindelse med udoevelsen af sin kompetence i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. Beslutningen er baseret paa et saadant begreb for at favorisere de ° for de flestes vedkommende offentlige ° virksomheder, som er medlem af EBU, idet disse i strid med lighedsprincippet holdes uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 85, stk. 1. Kommissionen havde ikke meddelt fritagelsen, hvis den ikke havde tillagt EBU' s medlemmer, og kun disse, denne faelles karakteristik.

105 Ifoelge sagsoegerne har Kommissionen ved hjaelp af det paagaeldende begreb desuden fejlagtigt anvendt artikel 85, stk. 3, med henblik paa at indroemme en undtagelse i henhold til traktatens artikel 90, stk. 2, selv om EBU' s medlemmer ikke er virksomheder, der har faaet overdraget den saerlige opgave at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse i sidstnaevnte bestemmelses forstand.

106 Telecinco har i denne forbindelse anfoert, at en virksomhed kun kan anses for at udfoere en bestemt offentlig opgave, saafremt en offentlig myndighed retligt paalaegger den opgaver, som den ikke ville paatage sig frivilligt. Beslutninger, som tv-kanalerne traeffer frivilligt, eller forpligtelser, som de frivilligt paatager sig, for saa vidt angaar deres territoriale daekning, deres programudbud eller deres egenproduktion, kan saaledes ikke ses som udtryk for, at kanalerne har faaet paalagt en bestemt offentlig opgave. Det kan paa den baggrund allerede ud fra en undersoegelse af de nationale regler, som de forskellige tv-kanaler under EBU er undergivet, fastslaas, at udfoerelse af en bestemt offentlig opgave ikke kan betragtes som en karakteristik, der er faelles for alle EBU' s medlemmer, og kun for disse.

107 I denne sammenhaeng er beslutningen ogsaa blevet kritiseret for, at der ikke er foretaget en undersoegelse af den privilegerede offentlige finansiering (offentlig stoette, tilskud, tilladelser til budgetunderskud osv.), som de fleste af EBU' s medlemmer nyder godt af. Intervenienten SIC har anfoert, at der ganske vist kan vaere tale om, at EBU-medlemmer paalaegges saerlige byrder af de offentlige myndigheder, men at de faar en meget daekkende kompensation herfor fra myndighedernes side. Denne kompensation er en relevant faktor i det foreliggende tilfaelde, som Kommissionen burde have undersoegt omhyggeligt og upartisk.

108 Kommissionen har anfoert, at traktatens konkurrenceregler ganske vist skal anvendes paa samme maade over for offentlige virksomheder og private virksomheder, men dette betyder ikke, at Kommissionen ikke i forbindelse med en fritagelsesprocedure i henhold til artikel 85, stk. 3, kan tage hensyn til de saerlige forhold i den oekonomiske sektor, virksomhederne ° det vaere sig offentlige eller private ° tilhoerer, og deres opgaver og forpligtelser, uden at foregribe de saerlige bestemmelser i artikel 90, stk. 2. Den har naermere gjort gaeldende, at den i henhold til artikel 85, stk. 3, inden for en konkret sektor kan tage hensyn til en sammenslutning af virksomheders stilling i det indbyrdes forhold og i forhold til tredjemand, uden herved at tilsidesaette lighedsprincippet. En saadan hensyntagen til en oekonomisk sektors saerlige forhold er imidlertid ikke ensbetydende med, at en aftale eller en konkurrencebegraensende praksis med samme formaal i en anden oekonomisk sektor noedvendigvis skal fritages.

109 I oevrigt foregriber beslutningen ifoelge Kommissionen ikke spoergsmaalet om, hvorvidt EBU' s medlemmer kan betragtes som virksomheder, der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, i traktatens artikel 90, stk. 2' s forstand.

110 Under alle omstaendigheder henvises der i beslutningen kun i anden raekke til den "offentlige opgave", idet udtrykket i dets sammenhaeng kun tjener til at sammenfatte de i henhold til artikel 3, stk. 3, i EBU' s vedtaegter gaeldende betingelser for aktivt medlemskab af sammenslutningen. Kommissionen har i det foreliggende tilfaelde alene vurderet de positive virkninger af de omtvistede vedtagelser og aftaler og i anden raekke i forbindelse med vurderingen af, om de er noedvendige, taget hensyn til de forpligtelser, der er knyttet til EBU-medlemskabet.

111 Kommissionen har endelig anfoert, at den ikke har foretaget en detaljeret undersoegelse af de paastaaede privilegerede finansieringsordninger for EBU' s medlemmer i relation til artikel 85, stk. 3, idet en saadan undersoegelse henhoerer under en vurdering ud fra traktatens artikel 92 og 93. Under alle omstaendigheder har sagsoegerne ikke godtgjort, at en saadan ordning har karakter af et privilegium.

112 Intervenienten RAI har henvist til, at der i forbindelse med de vurderinger, Kommissionen foretager med henblik paa anvendelse af artikel 85, stk. 3, i henhold til Kommissionens faste praksis, som bl.a. er godkendt ved den foernaevnte dom af 25. oktober 1977 i sagen Metro mod Kommissionen (praemis 43), ogsaa tages hensyn til andre aspekter end de konkurrencemaessige, bl.a. de samfundsoekonomiske aspekter. Det er netop oensket om at beskytte pluralismen ° en opgave som anses for afgoerende inden for rammerne af Faellesskabets audiovisuelle politik ° der goer det uomgaengeligt at vurdere forskellene mellem tv-kanaler, der udfoerer en offentlig opgave, og rent kommercielle kanaler. Under alle omstaendigheder er beslutningen frem for alt baseret paa de rent oekonomiske fordele ved de fritagne vedtagelser og aftaler.

113 Intervenienten RTVE har anfoert, at man ikke kan sidestille begrebet "offentlig tjenesteydelse" med begrebet "forpligtelse til at udfoere en offentlig tjenesteydelse". Sidstnaevnte begreb gaar igen i den faellesskabsretlige terminologi i udtrykket "tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse" i traktatens artikel 90, stk. 2. Det laegges imidlertid paa intet sted i beslutningen til grund, at alle EBU' s medlemmer er radio- og tv-selskaber, der har faaet paalagt en opgave af almindelig oekonomisk interesse og saaledes er undergivet vedtaegtsmaessige forpligtelser i henhold til en officiel retsakt. Det konstateres ifoelge RTVE i beslutningen, at visse EBU-medlemmer er i en saadan situation, men det laegges til grund, at det, der adskiller EBU' s medlemmer fra de kommercielle kanaler, er deres vilje til at paatage sig at tilbyde et varieret programudbud, som noedvendigvis omfatter de mindre attraktive sportsgrene, uanset forholdet mellem produktionsomkostningerne og rentabiliteten.

° Rettens bemaerkninger

114 Inden for rammerne af sine normale kontrolbefoejelser finder Retten, at der desuden ° selv om det netop er blevet fastslaaet, at der foreligger en tilsidesaettelse af traktatens artikel 85, stk. 3, som giver tilstraekkeligt grundlag for at annullere beslutningen ° er grund til at undersoege, om det i beslutningen anvendte begreb en bestemt offentlig opgave er en relevant faktor, der kan tages hensyn til ved anvendelsen af traktatens artikel 85, stk. 3, navnlig for saa vidt angaar betingelsen i litra a). I benaegtende fald maa det heraf konkluderes, at Kommissionen har begaaet en retlig fejl ved at tage hensyn til en saadan faktor, saaledes at dens vurdering af noedvendigheden af de fritagne konkurrencebegraensninger er foretaget paa et forkert grundlag (jf. Rettens dom i sagen La Cinq mod Kommissionen, praemis 63, og Rettens dom af 2.5.1995, forenede sager T-163/94 og T-165/94, NTN Corporation og Koyo Seiko mod Raadet, Sml. II, s. 1381, praemis 113 og 114).

115 Ud fra en gennemlaesning af beslutningen maa det konstateres, at det der opstillede begreb en bestemt offentlig opgave ° i modsaetning til hvad Kommissionen har anfoert ° fremstaar som et vaesentligt element i begrundelsen for beslutningen. Det fremgaar nemlig af beslutningen (5., 11., 19., 20., 45., 60., 72. og 74. betragtning), at udfoerelse af en saadan bestemt offentlig opgave goer det muligt at blive optaget som aktivt medlem af EBU, og at de forpligtelser, der er forbundet med en saadan opgave, kan begrunde en saerlig status for EBU i forhold til konkurrencereglerne. Begrebet en bestemt offentlig opgave, saaledes som det defineres af Kommissionen, er dermed bestemmende for definitionen af kredsen af selskaber, der drager fordel af den omtvistede fritagelse.

116 Ifoelge beslutningen er den saerlige offentlige opgave naermere kendetegnet ved en "forpligtelse til dels at tilbyde alsidige programmer, som er af kulturel, oplysende og videnskabelig art eller beregnet paa et mindretal i befolkningen og uden kommercielt sigte, dels at daekke hele landets befolkning uanset omkostningerne derved" (femte betragtning). Beslutningen overtager saaledes i det vaesentlige den definition af den i traktatens artikel 90, stk. 2, omhandlede saerlige opgave at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, som fremgaar af Domstolens og Rettens praksis, hvorefter opgaven bl.a. skal udfoeres "i forhold til samtlige brugere paa hele en medlemsstats omraade ... uden hensyn til de saerlige omstaendigheder i forbindelse med og loensomheden af hver enkelt ekspedition" (jf. Domstolens dom af 19.5.1993, sag C-320/91, Corbeau, Sml. I, s. 2533, praemis 15). Kommissionen har saaledes som grundlag for at anerkende, at betingelsen i traktatens artikel 85, stk. 3, litra a), var opfyldt, taget hensyn til faktorer, der henhoerer under traktatens artikel 90, stk. 2.

117 Da artikel 90, stk. 2, ifoelge beslutningen selv (78. betragtning) ikke finder anvendelse, kan faktorer, der i det vaesentlige henhoerer under denne bestemmelse, ikke uden anden begrundelse i det foreliggende tilfaelde udgoere et kriterium for at anvende artikel 85, stk. 3.

118 Kommissionen kan ganske vist inden for rammerne af en samlet vurdering laegge vaegt paa hensyn, der er forbundet med varetagelsen af almenhedens interesser, med henblik paa at meddele en fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. Den skulle imidlertid i det foreliggende tilfaelde have paavist, at saadanne hensyn kraevede den eksklusivitet med hensyn til rettighederne til at transmittere sportsarrangementer, som tillades i henhold til beslutningen til fordel for EBU' s medlemmer, og at denne eksklusivitet var noedvendig for at sikre disse et rimeligt afkast af deres investeringer (71. betragtning).

119 Som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten angaaende noedvendigheden af en saadan eksklusivitet har Kommissionen imidlertid under henvisning til 24. betragtning til beslutningen blot anfoert, at det under en vis "graense" "ikke laengere er oekonomisk forsvarligt" at erhverve tv-rettigheder til sportsarrangementer til meget hoeje priser, og at "begrebet et rimeligt afkast ikke kommer til udtryk i et noejagtigt tal", men snarere betyder, at "radio- og tv-selskaberne opnaar en samlet oekonomisk balance".

120 Disse udtalelser viser, at Kommissionen ikke har skaffet sig et minimum af konkrete oekonomiske oplysninger, saasom stoerrelsen af de investeringer, EBU' s medlemmer har foretaget inden for deres oekonomisk forskellige nationale rammer, og saerlige beregninger med henblik paa at fastlaegge et forhold mellem disse investeringer og de med transmission af sportsarrangementer forbundne indtaegter. Under disse omstaendigheder er det end ikke muligt for Faellesskabets retsinstanser at kontrollere Kommissionens begrundelse i saa henseende inden for de i retspraksis opstillede graenser.

121 Under alle omstaendigheder kan Kommissionen kun med henblik paa at meddele en fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, tage hensyn til de byrder og forpligtelser, som for EBU' s medlemmer foelger af en offentlig opgave, hvis den samtidig omhyggeligt og upartisk, som kraevet i henhold til den foernaevnte retspraksis (jf. praemis 93 in fine), undersoeger de oevrige relevante forhold i sagen saasom spoergsmaalet, om der findes en ordning med oekonomisk kompensation for de paagaeldende byrder og forpligtelser, uden at foregribe traktatens artikel 92 og 93. Kommissionen har imidlertid udtrykkeligt anfoert, at det ikke var noedvendigt at undersoege EBU-medlemmernes paastaaede privilegerede finansiering inden for rammerne af artikel 85, stk. 3, idet en saadan undersoegelse alene ville kunne foretages inden for rammerne af traktatens artikel 92 og 93.

122 Desuden bemaerkes, at beslutningen ved at fritage regler om medlemskab, som ikke egner sig til en ensartet anvendelse uden forskelsbehandling (jf. ovenfor, praemis 97), hverken udelukker, at radio- og tv-selskaber, der af de kompetente nationale myndigheder har faaet paalagt en offentlig opgave, afskaeres fra fordelene ved et EBU-medlemskab, eller at andre radio- og tv-selskaber, som ikke udfoerer en saadan opgave, fortsat kan nyde godt af disse fordele.

123 Det foelger heraf, at Kommissionen ved i det foreliggende tilfaelde som kriterium for at fritage reglerne i henhold til traktatens artikel 85, stk. 1, at laegge vaegt paa den blotte omstaendighed, at der udfoeres en bestemt offentlig opgave, der i det vaesentlige defineres under henvisning til den i traktatens artikel 90, stk. 2, omhandlede opgave at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, har baseret sin begrundelse paa en fejlagtig fortolkning af traktatens artikel 85, stk. 3. Denne retlige fejl indebaerer, at Kommissionens vurdering af noedvendigheden af de fritagne konkurrencebegraensninger er foretaget paa et forkert grundlag.

124 Det andet led i anbringendet om en tilsidesaettelse af den paagaeldende bestemmelse maa herefter tiltraedes.

125 Det fremgaar af Rettens bemaerkninger vedroerende de to led i det behandlede anbringende, at det er paa grundlag af en fejlagtig fortolkning af traktatens artikel 85, stk. 3, at Kommissionen har konkluderet, at de fritagne konkurrencebegraensninger, navnlig de begraensninger, der foelger af reglerne om medlemskab af EBU, var noedvendige i den paagaeldende bestemmelses forstand.

126 Beslutningen boer derfor annulleres, uden at det er fornoedent at traeffe afgoerelse vedroerende de oevrige anbringender eller at foranstalte den af sagsoegerne begaerede bevisoptagelse.

Sagens omkostninger

127 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom.

128 Da Kommissionen har tabt sagen, og da sagsoegerne og intervenienten i sag T-542/93 SIC har nedlagt paastand om, at Kommissionen tilpligtes at betale deres omkostninger, boer det paalaegges Kommissionen at baere sine egne omkostninger og betale sagsoegernes og SIC' s omkostninger.

129 Da M6 har nedlagt paastand om, at EBU tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sammenslutningens intervention i sag T-528/93, boer det paalaegges EBU at baere sine egne omkostninger og betale M6' s omkostninger i forbindelse med denne intervention. Da RTI ikke har nedlagt paastand om, at RAI tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med selskabets intervention i sag T-542/93, boer denne intervenient alene baere sine egne omkostninger. For saa vidt angaar RTVE' s intervention i sag T-543/93, boer dette selskab alene baere sine egne omkostninger i overensstemmelse med Telecinco' s paastande. Da Antena 3 ikke har nedlagt paastand om, at RTVE tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med selskabets intervention i sag T-546/93, boer denne intervenient ligeledes alene baere sine egne omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Udvidede Afdeling)

1) Kommissionens beslutning 93/403/EOEF af 11. juni 1993 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/32.150 ° EBU/Eurovision) annulleres.

2) Kommissionen baerer sine egne omkostninger og betaler sagsoegernes og intervenienten Sociedade Independente de Comunicação SA' s omkostninger.

3) Reti Televisive Italiane SpA baerer sine egne omkostninger i forbindelse med Radiotelevisione italiana SpA' s intervention. Gestevisión Telecinco SA og Antena 3 de Televisión baerer deres egne omkostninger i forbindelse med Radiotelevisión española' s interventioner i deres respektive sager.

4) Intervenienten European Broadcasting Union baerer sine egne omkostninger og betaler sagsoegeren Métropole télévision SA' s omkostninger i forbindelse med sammenslutningens intervention. Intervenienterne Radiotelevisione italiana SpA og Radiotelevisión española baerer deres egne omkostninger.