++++
1. Annullationssoegsmaal ° fysiske eller juridiske personer ° retsakter, der beroerer dem umiddelbart og individuelt ° Kommissionens beslutning om godkendelse af statsstoette til en virksomhed, der opererer paa et marked med et beskedent antal producenter og med overskudskapacitet ° konkurrerende virksomhed ° soegsmaalsret
(EF-traktaten, art. 93, stk. 2, og art. 173, stk. 4)
2. Kommissionen ° kollegialitetsprincippet ° raekkevidde
(EF-traktaten, art. 163; fusionstraktaten, art. 17)
3. Statsstoette ° generel stoetteordning godkendt af Kommissionen ° individuel stoette, der angives at vaere omfattet af godkendelsen ° Kommissionens undersoegelse ° bedoemmelse principalt i forhold til godkendelsesbeslutningen
(EF-traktaten, art. 92 og 93)
4. Statsstoette ° Kommissionens beslutning om godkendelse af udbetaling af en individuel stoette, der er omfattet af en tidligere godkendt generel stoetteordning ° beslutning, der kraever en grundig undersoegelse af komplekse problemer ° vedtagelse i henhold til en bemyndigelse ° ulovlig
5. Statsstoette ° Kommissionens beslutning om lovligheden af en statsstoette ° vedtagelsen paahviler Kommissionen som kollegial enhed ° aendring efter vedtagelsen ° ulovlig
(EF-traktaten, art. 93, stk. 2; fusionstraktaten, art. 17)
6. Institutionernes retsakter ° nullitet ° begreb ° retsakt fra Kommissionen, der henhoerer under Kommissionen som kollegial enhed, og som med urette er vedtaget paa grundlag af en bemyndigelse ° ikke omfattet
1. Selv om en kommissionsbeslutning om godkendelse af en national stoette til en virksomhed foerst kan beroere en konkurrents interesser fra det tidspunkt, hvor de nationale foranstaltninger, godkendelsen vedroerer, traeffes, maa en saadan beslutning antages at beroere en konkurrent umiddelbart i den i EF-traktatens artikel 173, stk. 4, forudsatte betydning, saafremt der ikke er tvivl med hensyn til de nationale myndigheders vilje til at gennemfoere stoetteprojektet.
En konkurrerende virksomhed maa ogsaa antages at vaere individuelt beroert som omhandlet i naevnte bestemmelse, selv om virksomheden ikke kan paaberaabe sig, at den har deltaget i den procedure, der er gaaet forud for vedtagelsen af beslutningen, naar virksomheden paa grund af konkrete omstaendigheder, nemlig at der kun er et beskedent antal virksomheder paa det relevante marked og de investeringer, som stoetten er tiltaenkt, vil medfoere en betydelig foroegelse af produktionskapaciteten, som allerede er praeget af overkapacitet, i relation til den omtvistede beslutning befinder sig i en saerlig situation i forhold til alle andre erhvervsdrivende.
2. Kommissionens funktion er reguleret ved kollegialitetsprincippet, som er nedfaeldet i fusionstraktatens artikel 17, der er afloest af EF-traktatens artikel 163. Dette princip er baseret paa, at Kommissionens medlemmer i lige grad deltager i beslutningerne og indebaerer dels, at beslutningerne droeftes i faellesskab, dels at samtlige kommissionsmedlemmer i politisk henseende som kollegial enhed har et kollektivt ansvar for alle de trufne beslutninger.
Anvendelsen af bemyndigelsesproceduren med henblik paa at traeffe foranstaltninger af forvaltningsmaessig eller administrativ art er forenelig med dette princip. Naar en saadan bemyndigelsesordning begraenses til naermere angivne foranstaltninger af forvaltningsmaessig eller administrativ art ° hvilket udelukker delegation af principbeslutninger ° er den paa grund af den vaesentlige foroegelse i antallet af retsakter, Kommissionen skal traeffe, noedvendig, for at Kommissionen kan udfoere sine opgaver.
3. Naar Kommissionen skal tage stilling til en individuel stoette, som haevdes at indgaa i en tidligere godkendt stoetteordning, skal Kommissionen ° foer den indleder nogen form for procedure ° kontrollere, om stoetten falder ind under den generelle ordning, og om den opfylder de betingelser, der er fastsat i godkendelsesbeslutningen. Naar proceduren i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, er indledt, ville princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet ikke kunne overholdes, saafremt Kommissionen kunne tage beslutningen om godkendelse af den generelle ordning op til fornyet overvejelse. Hvis den beroerte medlemsstat derfor foreslaar aendringer i et stoetteprojekt, der er genstand for den i artikel 93, stk. 2, omhandlede undersoegelse, skal Kommissionen foerst bedoemme, om aendringerne bevirker, at den nye udformning af projektet falder ind under beslutningen om godkendelse af den generelle ordning. I saa fald kan Kommissionen ikke tage stilling til, om det aendrede projekt er foreneligt med traktatens artikel 92, idet en saadan vurdering allerede er foretaget som led i den procedure, der er afsluttet med beslutningen om godkendelse af den generelle ordning.
4. En beslutning om godkendelse af en stoette, der er omfattet af en generel stoetteordning, som Kommissionen allerede har godkendt, og som med rette er vedtaget paa grundlag af en undersoegelse, der har vaeret begraenset til kun at omfatte en kontrol med, at de betingelser, der er fastsat i beslutningen om godkendelse af den generelle ordning er opfyldt, kan derfor i relation til bestemmelserne om kommissaerkollegiets funktion ikke betegnes som en foranstaltning af forvaltningsmaessig eller administrativ art, naar en af de naevnte betingelser har noedvendiggjort en grundig undersoegelse af komplekse faktiske og retlige omstaendigheder. Beslutningen kan derfor ikke vedtages paa grundlag af en bemyndigelse.
5. Overholdelsen af kollegialitetsprincippet og isaer kravet om, at beslutningerne droeftes i faellesskab af Kommissionens medlemmer, er noedvendigvis vaesentligt for de retsundergivne, der beroeres af beslutningernes retsvirkninger, idet de retsundergivne boer sikres, at beslutningerne faktisk er blevet vedtaget af Kommissionen som kollegial enhed og noejagtigt udtrykker Kommissionens vilje.
Dette er tilfaeldet for saa vidt angaar beslutninger, der vedtages som afslutning paa en procedure indledt i henhold til artikel 93, stk. 2, og som er udtryk for Kommissionens definitive vurdering af, om en stoette er forenelig med traktaten eller med en tidligere godkendt generel stoetteordning, og som ikke alene beroerer den medlemsstat, beslutningen er rettet til, men ogsaa saavel stoettemodtageren som dennes konkurrenter.
I en saadan beslutning kan der efter dens vedtagelse af Kommissionen som kollegial enhed kun foretages rent ortografiske eller grammatiske aendringer. Selv om det antages, at kommissionsmedlemmerne kan overlade det til et af medlemmerne at foretage den endelige udformning af beslutningen, er der ikke tale om en endelig udformning, men om en indgriben, der henhoerer under en egentlig bemyndigelse, hvilket er ulovligt i den konkrete sag, saafremt den beslutning, der meddeles adressaten, indeholder saadanne aendringer i forhold til det projekt, der har vaeret forelagt Kommissionen, at kommissionsmedlemmerne som kollegial enhed ikke kan antages at have vedtaget beslutningen i alle dennes retlige og faktiske enkeltheder.
6. Den formmangel, som en kommissionsbeslutning er behaeftet med, fordi den paa kommissionsmedlemmernes udtrykkelige oenske med urette er blevet vedtaget paa grundlag af en bemyndigelse, er ikke saa aabenbart grov, at beslutningen boer anses for en nullitet.