61993J0451

++++

Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° lovgivning, der finder anvendelse ° arbejdstager bosat i en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten ° betingelserne for, at arbejdstagerens familiemedlemmer erhverver ret til naturalydelser fra sygesikringen i bopaelsstaten ° beskaeftigelsesstatens lovgivning

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 19, stk. 2)

Artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at saafremt en arbejdstager sammen med sine familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor han har beskaeftigelse, og efter hvis lovgivning han er forsikret i henhold til forordningen, fastsaettes betingelserne for, at arbejdstagerens familiemedlemmer erhverver ret til naturalydelser fra sygesikringen i bopaelsstaten, ligesom for arbejdstageren selv af lovgivningen i beskaeftigelsesstaten, for saa vidt de ikke er berettiget til disse ydelser i medfoer af lovgivningen i bopaelsstaten.

1 Ved kendelse af 15. oktober 1993, indgaaet til Domstolen den 25. november 1993, har Landessozialgericht fuer das Saarland i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1, litra f), artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 19, stk. 1, litra a), og artikel 19, stk. 2, samt artikel 20 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som kodificeret i Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6, herefter benaevnt "forordningen").

2 Spoergsmaalet er rejst i forbindelse med en retssag mellem en fransk statsborger, Claudine Delavant, og Allgemeine Ortskrankenkasse fuer das Saarland (herefter benaevnt "AOK") angaaende hendes boerns ret til naturalydelser.

3 Claudine Delavant har loennet beskaeftigelse i Frankrig (Metz) og er som foelge heraf tilsluttet Caisse primaire d' assurance maladie de Metz. Hun er gift med en tysker og parret har to mindreaarige doetre. Familien er bosat i Tyskland (Saarbruecken).

4 Forordningens artikel 19 bestemmer om denne situation:

"1. En arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og som opfylder betingelserne i den kompetente stats lovgivning for ret til ydelser, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18, har i den stat, hvor han er bosat, ret til foelgende ydelser:

a) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning ydes af institutionen paa bopaelsstedet i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning, som om den paagaeldende var forsikret dér

...

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse paa familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, for saa vidt de paagaeldende ikke er berettiget til disse ydelser i medfoer af lovgivningen i den stat, paa hvis omraade de er bosat.

..."

5 I forordningens artikel 1 forklares en raekke udtryk, som anvendes i ovenstaaende bestemmelse:

° Udtrykket "familiemedlem" betyder enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hoerende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes [artikel 1, litra f)].

° Udtrykket "bopael" betyder saedvanligt opholdssted [artikel 1, litra h)].

° Udtrykket "den kompetente institution" betyder den institution, som den paagaeldende er tilsluttet paa tidspunktet for indgivelse af begaeringen om ydelser [artikel 1, litra o), nr. i)].

° Udtrykket "bopaelsstedets institution" betyder den institution, som har kompetence til at udrede ydelser paa det sted, hvor den paagaeldende er bosat, i henhold til den lovgivning, som gaelder for den naevnte institution, eller, saafremt en saadan institution ikke findes, den af den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat udpegede institution [artikel 1, litra p)].

° Udtrykket "den kompetente stat" betyder den medlemsstat, paa hvis omraade den kompetente institution befinder sig [artikel 1, litra q)].

6 Det fremgaar af sagens akter, at AOK oprindeligt afslog at betale udgifterne i forbindelse med en hospitalsindlaeggelse af et af Claudine Delavant' s boern under henvisning til hendes mands indkomstniveau, men at AOK efter en klage og en fornyet beregning af indkomsten indvilligede i at betale. Derimod efterkom AOK ikke Claudine Delevant' s anmodning om en erklaering om, at hendes boern har ret til naturalydelser fra AOK i dennes egenskab af bopaelsstedets institution, som om de var forsikret dér, og uafhaengigt af foraeldrenes indkomst.

7 AOK henviste til stoette for afslaget til § 10, stk. 3, i Sozialgesetzbuch, Fuenftes Buch, Gesetzliche Krankenversicherung (den sociale lovbog, femte bog, lovbestemt sygeforsikring, herefter benaevnt "SBG V"), der ifoelge AOK fandt anvendelse paa den foreliggende sag i medfoer af forordningens artikel 19 og artikel 1, litra f). Efter den naevnte bestemmelse i SBG V er boern af forsikrede personer ikke omfattet af forsikringen, naar den forsikredes aegtefaelle ° forudsat slaegtskab med boernene ° ikke er tilsluttet den lovbestemte sygeforsikring, og aegtefaellens samlede, maanedlige indkomst normalt overstiger en tolvtedel af den aarlige arbejdsindtaegtsgraense og normalt er hoejere end den forsikredes samlede indkomst. I denne sag er Claudine Delavant' s mand daekket af en privat sygeforsikring, fordi hans indkomst normalt overstiger den graense, som er fastsat i den omhandlede lovgivning, og normalt er hoejere end hans kones.

8 Efter at Sozialgericht fuer das Saarland ikke havde givet Claudine Delavant medhold i den sag, hun anlagde til proevelse af denne afgoerelse, ankede hun sagen til Landessozialgericht fuer das Saarland. Hun har navnlig paaberaabt sig forordningens artikel 19, stk. 2, hvoraf hun mener, det fremgaar, at ogsaa hendes boern har ret til naturalydelser fra AOK for den franske institutions regning, og at bestemmelser i intern tysk ret ikke maa begraense denne ret paa grundlag af foraeldrenes indkomst. Claudine Delavant har endvidere gjort gaeldende, at den franske institution i oevrigt i flere aar har godtgjort ydelser, der er blevet udredet i Tyskland, uden at interessere sig for hendes mands indkomst.

9 Ifoelge Landessozialgericht er det klart, at forordningens artikel 19, stk. 2, sammenholdt med artikel 1, litra f), henviser til den tyske sociallovgivning, og at den relevante bestemmelse i denne lovgivning, nemlig § 10, stk. 3, i SBG V, bl.a. goer den sociale sikring af den forsikredes familiemedlemmer betinget af foraeldrenes indkomst.

10 Den nationale ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt anvendelsen af den omhandlede bestemmelse er forenelig med faellesskabsretten. Retten har herved for det foerste bemaerket, at denne bestemmelse ganske vist ikke indeholder noget, der foerer til forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, men at spoergsmaalet, om boernene er omfattet af den sociale sikring, i den foreliggende sag er afhaengigt af kurssvingninger, nemlig af kursen paa den franske franc over for D-mark, som indvirker paa forholdet mellem Claudine Delavant' s og hendes mands indkomster. Retten har dernaest peget paa, at forordningens formaal er at give graensearbejdere og deres familiemedlemmer bedre vilkaar. I den foreliggende sag er der imidlertid tale om en forringelse, idet Claudine Delavant i henhold til de tyske regler maa betale et nyt bidrag, for at hendes boern kan blive omfattet af den lovbestemte sygeforsikring i Tyskland.

11 Paa baggrund af disse betragtninger har Landessozialgericht fuer das Saarland udsat sagen og anmodet Domstolen om at besvare foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Indeholder artikel 1, litra f), nr. i), artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, artikel 19, stk. 1, litra a), og artikel 19, stk. 2, samt artikel 20 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, et retsprincip, der forbyder medlemsstaterne ° i tillaeg til de betingelser, som boernene personligt skal opfylde ° at goere adgangen for biologiske boern af en graensearbejder, der er forsikret i en anden medlemsstat, til at vaere omfattet af en social sikringsordning afhaengig af stoerrelsen af graensearbejderens aegtefaelles indkomst?"

12 Af spoergsmaalet fremgaar, at den forelaeggende ret laegger til grund, at den lovgivning, som i henhold til forordningens artikel 19 skal finde anvendelse for at afgoere, om arbejdstagerens familiemedlemmer har ret til naturalydelser, er lovgivningen i familiens bopaelsstat og ikke lovgivningen i arbejdstagerens beskaeftigelsesstat, hvor den institution befinder sig, som sidstnaevnte er tilsluttet. Dette giver anledning til, foer det praejudicielle spoergsmaal behandles, at undersoege, hvorvidt denne antagelse kan laegges til grund.

13 Indledningsvis bemaerkes, at efter forordningens artikel 13, stk. 2, litra a), er en person, der har loennet beskaeftigelse paa en medlemsstats omraade, principielt omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat paa en anden medlemsstats omraade.

14 Dette princip er ° for saa vidt angaar sygeforsikring ° blevet gennemfoert ved forordningens artikel 19. Saaledes fremgaar det af artikel 19, stk. 1, at en arbejdstager, der er bosat i en anden medlemsstat end beskaeftigelsesstaten, er omfattet af lovgivningen i sidstnaevnte stat for saa vidt angaar betingelserne for at erhverve ret til ydelser. Naar en saadan ret er erhvervet, har arbejdstageren i sin bopaelsstat, og for beskaeftigelsesstatens regning, ret til naturalydelser, der ydes af institutionen paa bopaelsstedet, med de begraensninger og paa de betingelserne, som er foreskrevet i den for institutionen gaeldende lovgivning, som om arbejdstageren var forsikret dér.

15 I henhold til artikel 19, stk. 2, finder bestemmelserne i stk. 1 endvidere tilsvarende anvendelse paa familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, som defineret ovenfor, for saa vidt de paagaeldende ikke er berettiget til sygeforsikringsydelser i medfoer af lovgivningen i bopaelsstaten. Heraf foelger, at familiemedlemmer ° bortset fra i sidstnaevnte tilfaelde ° er omfattet af lovgivningen i beskaeftigelsesstaten for saa vidt angaar betingelserne for, at de kan erhverve ret til ydelser; naar en saadan ret er erhvervet, har de ° for beskaeftigelsesstatens regning ° ret til naturalydelser, der ydes af institutionen paa bopaelsstedet med de begraensninger og paa de betingelserne, som er foreskrevet i den for denne institution gaeldende lovgivning.

16 Denne fortolkning bekraeftes af artikel 17 i Raadets forordning (EOEF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemfoerelse af forordning nr. 1408/71, som kodificeret i forordning nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), der bestemmer: "For at opnaa naturalydelser i medfoer af forordningens artikel 19 skal arbejdstageren ... lade sig selv og sine familiemedlemmer registrere ved bopaelsstedets institution og herved forevise dokumentation for, at han har ret til disse naturalydelser for sig selv og sine familiemedlemmer ..."

17 Ifoelge den forelaeggende rets fortolkning af artikel 19, stk. 2, som stoettes af den belgiske, den tyske, den nederlandske, og den franske regering samt Kommissionen, henviser det omhandlede stykke til artikel 19, stk. 1, for saa vidt angaar personer, der i forvejen anerkendes som medlemmer af arbejdstagerens familie. Spoergsmaalet om, hvorvidt en person skal anerkendes som familiemedlem, afgoeres i henhold til forordningens artikel 1, litra f), af den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes, dvs. bopaelsstatens lovgivning. Ifoelge denne fortolkning kan artikel 19, stk. 2, derfor kun paaberaabes af personer, der ville blive anset som medlemmer af arbejdstagerens familie i henhold til bopaelsstatens lovgivning, saafremt arbejdstageren var tilsluttet den lovbestemte sygeforsikring i denne stat.

18 Denne fortolkning kan ikke laegges til grund. Forordningens artikel 1, litra f), vedroerer ikke betingelserne for, at en arbejdstagers familiemedlemmer er forsikrede eller erhverver ret til sygeforsikringsydelser, men henviser blot til den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes, for saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvilke personer der anses for familiemedlemmer.

19 Paa grundlag af det anfoerte skal den nationale rets spoergsmaal besvares med, at forordningens artikel 19, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at saafremt en arbejdstager sammen med sine familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor han har beskaeftigelse, og efter hvis lovgivning han er forsikret i henhold til forordningen, fastsaettes betingelserne for, at arbejdstagerens familiemedlemmer erhverver ret til naturalydelser fra sygesikringen, ligeledes af lovgivningen i beskaeftigelsesstaten, for saa vidt de ikke er berettiget til disse ydelser i medfoer af lovgivningen i bopaelsstaten.

Sagens omkostninger

20 De udgifter, der er afholdt af den belgiske, den tyske, den nederlandske og den franske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Landessozialgericht fuer das Saarland ved kendelse af 15. oktober 1993, for ret:

Artikel 19, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som kodificeret i Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983, skal fortolkes saaledes, at saafremt en arbejdstager sammen med sine familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor han har beskaeftigelse, og efter hvis lovgivning han er forsikret i henhold til forordningen, fastsaettes betingelserne for, at arbejdstagerens familiemedlemmer erhverver ret til naturalydelser fra sygesikringen, ligeledes af lovgivningen i beskaeftigelsesstaten, for saa vidt de ikke er berettiget til disse ydelser i medfoer af lovgivningen i bopaelsstaten.