61993J0450

++++

Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° adgang til beskaeftigelse og arbejdsvilkaar ° ligebehandling ° undtagelser ° foranstaltninger til fremme af lige muligheder for maend og kvinder ° raekkevidde ° national bestemmelse om automatisk forfremmelse ved lige kvalifikationer af kvinder i konkurrence med maend paa omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret ° ulovlig

(Raadets direktiv 76/207, art. 2, stk. 1 og 4)

Artikel 2, stk. 1 og 4, i direktiv 76/207 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er til hinder for en national lovgivning, der ° naar ansoegere af forskelligt koen, der er udvalgt med henblik paa forfremmelse, er lige kvalificerede ° automatisk giver kvindelige ansoegere en fortrinsstilling paa omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret, idet der antages at foreligge underrepraesentation, naar kvinder ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte i de enkelte loenklasser i den paagaeldende personalegruppe, og dette ogsaa gaelder for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen.

Direktivets artikel 2, stk. 4, der skal fortolkes indskraenkende, forfoelger ° ved at fastslaa, at direktivet ikke er til hinder for foranstaltninger til fremme af lige muligheder for maend og kvinder, saerlig ved at afhjaelpe de faktiske uligheder, som paavirker kvindernes muligheder ° det praecise og afgraensende formaal at tillade foranstaltninger, som tilsyneladende medfoerer forskelsbehandling paa grundlag af koen, men som faktisk fjerner eller reducerer de uligheder mellem maend og kvinder, der reelt er i samfundet. Bestemmelsen tillader saaledes nationale foranstaltninger paa omraadet for adgang til beskaeftigelse, herunder forfremmelse, der, naar de saerligt begunstiger kvinder, har til formaal at saette dem i stand til bedre at kunne konkurrere paa arbejdsmarkedet og forfoelge en karriere paa lige fod med maend. En national ordning, som giver kvinder en absolut og ubetinget fortrinsstilling ved udnaevnelse eller forfremmelse, er ikke en foranstaltning af denne karakter, idet den gaar videre end til at fremme lige muligheder og erstatter disse med det resultat ° lige repraesentation ° som kun virkeliggoerelsen af saadanne lige muligheder kan foere til.

1 Ved kendelse af 22. juni 1993 indgaaet til Domstolen den 23. november s.aa. har Bundesarbeitsgericht i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 2, stk. 1 og 4, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar (EFT L 39, s. 40, herefter "direktivet").

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem Eckhard Kalanke og Freie Hansestadt Bremen (herefter "Bremen").

3 § 4 i Landesgleichstellungsgesetz af 20. november 1990 (Land Bremens lov om ligebehandling af maend og kvinder i den offentlige tjeneste, Bremisches Gesetzblatt, s. 433, herefter "LGG") har foelgende ordlyd:

"Indstilling til og udnaevnelse i en stilling samt forfremmelse

1. Ved indstilling til stillingsbesaettelse, herunder ansaettelse som tjenestemand eller dommer, der ikke sker i uddannelsesoejemed, skal der paa de omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret, gives fortrinsstilling til kvinder, der er lige saa kvalificerede som deres mandlige medansoegere.

2. Ved udnaevnelse i en stilling paa et hoejere loentrin, loenklasse og loengruppe skal der gives fortrinsstilling til kvinder, der er lige saa kvalificerede som deres mandlige medansoegere, naar kvinder er underrepraesenteret. Dette gaelder ogsaa ved udnaevnelse i en anden stilling og ved forfremmelse.

3. ...

4. Kvalifikationerne skal udelukkende vurderes i forhold til de krav, der stilles i forbindelse med erhvervet, stillingen, der skal besaettes, eller karrieren. Saerlige erfaringer og evner, som for eksempel er erhvervet ved arbejde i familien, socialt engagement eller uloennet tillidshverv, skal, naar de er nyttige ved udoevelse af den paagaeldende virksomhed, betragtes som kvalifikationer i stk. 1 og 2' s forstand.

5. Kvinder er underrepraesenteret, naar de paa det enkelte loentrin, og i den enkelte loenklasse og afloenningsgruppe i den paagaeldende personalegruppe paa arbejdsstedet ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte. Dette gaelder ogsaa for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen."

4 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at valget i en ansaettelsesprocedure til besaettelse af en stilling som afdelingsleder under stadsgartnerembedet i Bremen til sidst stod mellem to ansoegere, begge i loenklasse III i Bundesangestelltentarifvertrag (BAT), nemlig:

° sagsoegeren i hovedsagen, Eckhard Kalanke, der er have- og landskabsingenioer, og som siden 1973 har arbejdet som anlaegsgartner under stadsgartnerembedet og vaeret stedfortraeder for afdelingslederen

° Heike Glissmann, der blev landskabsingenioer i 1983, og som siden 1975 ligeledes har vaeret ansat som anlaegsgartner under stadsgartnerembedet.

5 Personaleudvalget afviste at godkende stadsgartnerembedets forslag om at forfremme Eckhard Kalanke. Et maeglingsforsoeg foerte til anbefaling af Kalanke. Personaleudvalget erklaerede derefter maeglingen for mislykket og indbragte sagen for forligsinstitutionen. Denne fastslog i en afgoerelse, der er bindende for arbejdsgiveren, at de to ansoegere var lige kvalificerede, og at den kvindelige ansoeger derfor i henhold til LGG burde gives fortrinsstilling.

6 Kalanke har for Arbeitsgericht gjort gaeldende, at han er bedre kvalificeret end Heike Glissmann, og at forligsinstitutionen har set bort herfra. LGG er paa grund af kvoteordningen efter hans opfattelse i strid med Land Bremens forfatning, den tyske grundlov, og § 611a i Buergerliches Gesetzbuch. Han har dog ikke faaet medhold ved Arbeitsgericht, og efter appel af sagen heller ikke ved Landesarbeitsgericht.

7 Bundesarbeitsgericht, Foerste Afdeling, som sagen er blevet indbragt for ved revisionsanke, er af den opfattelse, at sagens afgoerelse i det vaesentlige afhaenger af, om LGG finder anvendelse. Saafremt forligsinstitutionen med urette har anvendt denne lov, er dens afgoerelse ulovlig, fordi en ansoeger, der er lige saa kvalificeret, er givet en fordel udelukkende paa grund af sit koen. Den forelaeggende ret laegger Landesarbeitsgericht' s konstatering af, at de to ansoegere var lige kvalificerede til stillingen, til grund. Da den ligeledes mener sig bundet af appelinstansens konstatering af, at kvinder er underrepraesenteret i stadsgartnerembedet, bekraefter den forelaeggende ret, at forligsinstitutionen i henhold til § 4, stk. 2, i LGG, skulle afvise at godkende udnaevnelsen af sagsoegeren i hovedsagen i den ledige stilling.

8 Bundesarbeitsgericht anfoerer, at der i det foreliggende tilfaelde ikke er tale om en stiv kvoteordning, som forbeholder en bestemt procentdel af ledige stillinger for kvinder uafhaengigt af deres kvalifikationer. Der er derimod tale om en kvoteordning, som afhaenger af ansoegernes egnethed. Kvinder har kun fortrinsstilling i de tilfaelde, hvor mandlige og kvindelige ansoegere er lige kvalificerede.

9 Den forelaeggende ret er af den opfattelse, at kvoteordningen er forenelig med de ovenfor i praemis 6 naevnte tyske forfatnings- og lovbestemmelser. Den har navnlig anfoert, at § 4 i LGG skal fortolkes i overensstemmelse med den tyske grundlov paa den maade, at kvinder ganske vist principielt skal gives fortrinsstilling ved forfremmelse, men at billighedshensyn ikke desto mindre i givet fald boer foere til, at der goeres undtagelse herfra.

10 Den forelaeggende ret anfoerer flere omstaendigheder, der kan tale for, at ordningen ikke er i strid med direktivet.

11 Da den forelaeggende ret dog finder, at der stadig bestaar tvivl herom, har den udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal artikel 2, stk. 4, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar fortolkes saaledes, at bestemmelsen ogsaa omfatter lovbestemmelser, hvorefter der ved udnaevnelse i en stilling i en hoejere loenklasse skal gives fortrinsstilling til kvinder, der er lige saa kvalificerede som deres mandlige medansoegere, saafremt kvinder er underrepraesenteret, idet der foreligger underrepraesentation, naar kvinder ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte i de enkelte loenklasser i den paagaeldende personalegruppe paa arbejdsstedet, og dette ogsaa gaelder for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen?

2) Saafremt spoergsmaal 1) besvares benaegtende:

Skal artikel 2, stk. 1, i Raadets direktiv 76/207/EOEF under hensyn til proportionalitetsprincippet fortolkes saaledes, at der ikke kan ske anvendelse af lovbestemmelser, hvorefter der ved udnaevnelse i en stilling i en hoejere loenklasse skal gives fortrinsstilling til kvinder, der er lige saa kvalificerede som deres mandlige medansoegere, saafremt kvinder er underrepraesenteret, idet der foreligger underrepraesentation, naar kvinder ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte i de enkelte loenklasser i den paagaeldende personalegruppe paa arbejdsstedet, og dette ogsaa gaelder for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen?"

12 Da begge de spoergsmaal, der er forelagt Domstolen, tilsigter en praecisering af indholdet af den undtagelse til princippet om ligebehandling, der er indeholdt i artikel 2, stk. 4, i direktiv 76/207, boer de gennemgaas under ét.

13 Den forelaeggende ret oensker med disse spoergsmaal i det vaesentlige oplyst, om direktivets artikel 2, stk. 1 og 4, er til hinder for en national lovgivning, der som i denne sag ° naar ansoegere af forskelligt koen, der er udvalgt med henblik paa forfremmelse, er lige kvalificerede ° automatisk giver kvindelige ansoegere en fortrinsstilling paa omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret, idet der antages at foreligge underrepraesentation, naar kvinder ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte i de enkelte loenklasser for de paagaeldende personalegrupper, og dette ogsaa gaelder for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen.

14 Bundesarbeitsgericht har i forelaeggelseskendelsen anfoert, at en kvoteordning som den foreliggende kan bidrage til i fremtiden at afhjaelpe de ulemper, som kvinder nu er udsat for, og som opretholder fortidens uligheder, da den skaber grundlag for en almindelig accept af, at kvinder ogsaa varetager bestemte, mere prestigefyldte hverv. Den traditionelle henfoerelse af bestemte erhverv til kvinder og koncentrationen af kvindearbejde i hierarkisk underordnede stillinger strider imod de i dag gaeldende forestillinger om ligeberettigelse. I denne sammenhaeng har den nationale ret henvist til talmaessige oplysninger, som viser, at kvinder er svagt repraesenterede i overordnede stillinger i Bremens tjenestegrene, isaer naar der ses bort fra beskaeftigelsesomraader saasom undervisning, hvor tilstedevaerelsen af kvinder i overordnede stillinger efterhaanden er blevet selvfoelgelig.

15 Indledningsvis bemaerkes, at det fremgaar af direktivets artikel 1, stk. 1, at det tilsigter gennemfoerelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til adgang til beskaeftigelse, herunder forfremmelse. Dette princip om ligebehandling indebaerer ifoelge direktivets artikel 2, stk. 1, "at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted paa grundlag af koen, hverken direkte eller indirekte".

16 En national bestemmelse, hvorefter kvinder, der er lige saa kvalificerede som deres mandlige medansoegere, ved forfremmelse automatisk gives en fortrinsstilling paa omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret, indebaerer en forskelsbehandling paa grundlag af koen.

17 Det maa dog undersoeges, om en saadan national bestemmelse er tilladt i henhold til direktivets artikel 2, stk. 4, hvorefter direktivet "ikke [er] til hinder for foranstaltninger til fremme af lige muligheder for maend og kvinder, saerlig ved at afhjaelpe de faktiske uligheder, som paavirker kvindernes muligheder".

18 Det bemaerkes, at denne bestemmelse har det praecise og afgraensede formaal at tillade foranstaltninger, der tilsyneladende er diskriminerende, men som faktisk fjerner eller reducerer de uligheder, der reelt er i samfundet (jf. dom af 25.10.1988, sag 312/86, Kommissionen mod Frankrig, Sml. s. 6315, praemis 15).

19 Den tillader saaledes nationale foranstaltninger paa omraadet for adgang til beskaeftigelse, herunder forfremmelse, der, idet de saerligt begunstiger kvinder, har til formaal at saette dem i stand til bedre at kunne konkurrere paa arbejdsmarkedet og forfoelge en karriere paa lige fod med maend.

20 Som Raadet har anfoert i tredje betragtning til dets henstilling 84/635/EOEF af 13. december 1984 om fremme af positive foranstaltninger til fordel for kvinder (EFT L 331, s. 34), er "de gaeldende bestemmelser om ligebehandling, der har til formaal at sikre den enkeltes rettigheder ... ikke tilstraekkelige til at afskaffe alle de faktiske uligheder, medmindre regeringerne, arbejdsmarkedets parter og andre implicerede organer sideloebende traeffer foranstaltninger med henblik paa at modvirke de negative virkninger, som kvinder paa arbejdsmarkedet udsaettes for som foelge af samfundsbestemte holdninger, adfaerd og struktur".

21 Der er dog anledning til at praecisere, at artikel 2, stk. 4, skal fortolkes indskraenkende, eftersom der er tale om en undtagelse fra en ved direktivet hjemlet subjektiv rettighed (jf. dom af 15.5.1986, sag 222/84, Johnston, Sml. s. 1651, praemis 36).

22 En national ordning, som giver kvinder en absolut og ubetinget fortrinsstilling ved udnaevnelse eller forfremmelse, gaar videre end til at fremme lige muligheder og overskrider dermed graenserne for den i direktivets artikel 2, stk. 4, fastsatte undtagelse.

23 Desuden erstatter en saadan ordning ° for saa vidt som den tilsigter at skabe lige repraesentation af kvinder i forhold til maend i alle loenklasser og paa alle kompetenceniveauer paa et arbejdssted ° den i artikel 2, stk. 4, omhandlede maalsaetning om at fremme lige muligheder med det resultat, som kun virkeliggoerelsen af saadanne lige muligheder kan foere til.

24 De forelagte spoergsmaal skal derfor besvares med, at direktivets artikel 2, stk. 1 og 4, er til hinder for en national lovgivning, der som i denne sag ° naar ansoegere af forskelligt koen, der er udvalgt med henblik paa forfremmelse, er lige kvalificerede ° automatisk giver kvindelige ansoegere en fortrinsstilling paa omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret, idet der antages at foreligge underrepraesentation, naar kvinder ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte i de enkelte loenklasser i den paagaeldende personalegruppe, og dette ogsaa gaelder for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen.

Sagens omkostninger

25 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundesarbeitsgericht ved kendelse af 22. juni 1993, for ret:

Artikel 2, stk. 1 og 4, i Raadets direktiv 76/207/EOEF af 9. februar 1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er til hinder for en national lovgivning, der som i denne sag ° naar ansoegere af forskelligt koen, der er udvalgt med henblik paa forfremmelse, er lige kvalificerede ° automatisk giver kvindelige ansoegere en fortrinsstilling paa omraader, hvor kvinder er underrepraesenteret, idet der antages at foreligge underrepraesentation, naar kvinder ikke udgoer mindst halvdelen af de ansatte i de enkelte loenklasser i den paagaeldende personalegruppe, og dette ogsaa gaelder for de forskellige kompetenceniveauer i organisationsplanen.