61993J0449

++++

1. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° kollektive afskedigelser ° direktiv 75/129 ° oprettelse af et faelles ansaettelses- og afskedigelsesorgan for en koncern ° lovligt

[Raadets direktiv 75/129, art. 1, stk. 1, litra a)]

2. Faellesskabsret ° fortolkning ° tekster paa flere sprog ° ensartet fortolkning ° uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner ° ordningens almindelige opbygning og formaal afgoerende for vurderingen

3. Socialpolitik ° tilnaermelse af lovgivningerne ° kollektive afskedigelser ° direktiv 75/129 ° begrebet virksomhed ° enhed, hvor arbejdstagere er placeret for at udoeve deres hverv ° enheden uden ledelse, der selvstaendigt kan foretage kollektive afskedigelser ° ingen betydning

[Raadets direktiv 75/129, art. 1, stk. 1, litra a)]

1. Bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 75/129 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for, at to eller flere indbyrdes forbundne koncernvirksomheder, hvoraf den ene ikke har bestemmende indflydelse paa den anden eller de andre, opretter et faelles ansaettelses- og afskedigelsesorgan, saaledes at f.eks. afskedigelser i et af selskaberne kun kan ske med godkendelse af dette organ. Formaalet med direktiv 75/129 er saaledes udelukkende at sikre en delvis harmonisering af fremgangsmaaden ved kollektive afskedigelser, men ikke at begraense virksomhedernes muligheder for at tilrettelaegge deres aktiviteter og indrette deres personaleadministration paa den maade, der bedst tilgodeser deres behov.

2. De forskellige sproglige versioner af en faellesskabsbestemmelse skal fortolkes ensartet, og den paagaeldende bestemmelse skal, naar der er uoverensstemmelse mellem versionerne, fortolkes paa baggrund af den almindelige opbygning af og formaalet med den ordning, som den er led i.

3. Ved udtrykket "virksomhed" i artikel 1, stk. 1, litra a), i direktiv 75/129 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser skal der, alt efter de konkrete omstaendigheder, forstaas den enhed, hvor de arbejdstagere, der beroeres af afskedigelsen, er placeret for at udoeve deres hverv. For definitionen af begrebet "virksomhed" er det ikke afgoerende, om den paagaeldende enhed har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage kollektive afskedigelser. Saafremt begrebet "virksomhed", som er et faellesskabsretligt begreb, som ikke kan defineres med henvisning til medlemsstaternes lovgivninger, blev gjort betinget af, at der dér findes en saadan ledelse, ville det vaere uforeneligt med direktivets formaal, idet det ville goere det muligt for selskaber, der tilhoerer samme koncern, at forsoege ° idet afgoerelsen om afskedigelser overlades til et saerligt organ ° at goere det vanskeligere at anvende direktivet paa dem, og de ville herved ogsaa kunne unddrage sig forpligtelsen til at foelge bestemte fremgangsmaader, der sikrer beskyttelsen af arbejdstagere, som f.eks. deres ret til at blive informeret og hoert.

1 Ved kendelse af 16. november 1993, indgaaet til Domstolen den 23. november 1993, har OEstre Landsret i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 1 i Raadets direktiv 75/129/EOEF af 17. februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser (EFT L 48, s. 29, herefter "direktivet").

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en tvist mellem Rockfon A/S og Specialarbejderforbundet i Danmark (herefter "SID") angaaende afskedigelser af et antal medarbejdere; ifoelge SID foretoges afskedigelserne uden iagttagelse af de regler om varsling og forhandling, der er fastsat i direktivet.

3 Direktivet har til formaal at oege beskyttelsen af arbejdstagere i tilfaelde af kollektive afskedigelser. Det paalaegger saaledes arbejdsgiveren forskellige forpligtelser med henblik paa at undgaa eller begraense kollektive afskedigelser, idet der i tide skal indledes forhandlinger med arbejdstagerne og disses repraesentanter, eller der i visse tilfaelde skal ske inddragelse af de kompetente offentlige myndigheder.

4 Det bestemmes i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a):

"1. I dette direktiv:

a) forstaas ved kollektive afskedigelser saadanne afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv, naar antallet af afskedigelser efter medlemsstaternes valg udgoer:

° enten inden for et tidsrum af 30 dage:

1. mindst 10 i virksomheder, som normalt beskaeftiger over 20 og faerre end 100 arbejdstagere

2. mindst 10% af antallet af arbejdstagere i virksomheder, som normalt beskaeftiger mindst 100 og hoejst 300 arbejdstagere

3. mindst 30 i virksomheder, som normalt beskaeftiger mindst 300 arbejdstagere

° eller inden for et tidsrum af 90 dage mindst 20, uanset hvilket antal arbejdstagere virksomheden normalt beskaeftiger."

5 Direktivet er i Danmark gennemfoert ved lov nr. 38 af 26. januar 1977 om aendring af lov om arbejdsformidling og arbejdsloeshedsforsikring (herefter "arbejdsformidlingsloven"). Den er blevet aendret flere gange. Bestemmelserne i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), er inkorporeret i dansk ret ved § 23 a i lovens kapitel 5 a, idet man i Danmark har valgt det foerste kriterium. Bestemmelsen har foelgende ordlyd:

° § 23 a, stk. 1:

"Dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes loenmodtageren selv, naar antallet af paataenkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgoere:

1. Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskaeftiger over 20 og faerre end 100 loenmodtagere.

2. Mindst 10% af antallet af loenmodtagere i virksomheder, som normalt beskaeftiger mindst 100 og under 300 loenmodtagere.

3. Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskaeftiger mindst 300 loenmodtagere."

° § 23 a, stk. 3:

"Arbejdsministeren kan efter forhandling med Landsarbejdsnaevnet fastsaette naermere regler for opgoerelse af antallet af loenmodtagere i henhold til § 23 a, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der skal laegges til grund ved afgoerelsen af, om der foreligger en virksomhed i henhold til dette kapitel."

6 Det bemaerkes, at de bestemmelser, hvorved direktivets artikel 1, stk. 1, er inkorporeret i dansk ret, ikke er blevet aendret i forbindelse med de senere aendringer af loven.

7 Ifoelge arbejdsformidlingslovens § 102 a straffes overtraedelse af reglerne om varsling og forhandling med boede, og arbejdsgiveren skal yde de paagaeldende arbejdstagere en godtgoerelse, der svarer til loennen i en periode paa 30 dage fra opsigelsestidspunktet.

8 Arbejdsministeriet har i henhold til arbejdsformidlingslovens § 23 a, stk. 3, udstedt bekendtgoerelse nr. 74 af 4. marts 1977 om virksomhedsbegreb og om opgoerelse af antal loenmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af stoerre omfang.

9 I bekendtgoerelsens § 2, 3 og 4 defineres begrebet virksomhed. § 2, stk. 1, har foelgende ordlyd:

"Ved en virksomhed i henhold til lovens kapitel 5 a forstaas en enhed, der producerer, koeber eller saelger varer, tjeneste- eller serviceydelser (f.eks. vaerksted, fabrik, vaerft, butik, kontor eller lager), og som har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage afskedigelser af stoerre omfang, jf. lovens § 23 a, stk. 1."

10 Det bemaerkes, at bekendtgoerelsen senere er ophaevet med virkning fra den 1. december 1990 og erstattet af bekendtgoerelse nr. 755 af 12. november 1990 om virksomhedsbegreb og om opgoerelse af antal loenmodtagere i forbindelse med foretagelse af afskedigelser af stoerre omfang. Denne bekendtgoerelse definerer i § 2, stk. 1, virksomhedsbegrebet saaledes:

"Virksomhedsbegrebet.

§ 2.

1. Ved en virksomhed i henhold til lovens kapitel 5 a forstaas en enhed, der producerer, koeber eller saelger varer, tjeneste- eller serviceydelser (f.eks. vaerksted, fabrik, vaerft, butik, kontor eller lager), og som har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage afskedigelser af stoerre omfang, jf. lovens § 23 a, stk. 1. En enhed, der er organiseret som et datterselskab, jf. § 2 i lov om aktieselskaber og § 2 i lov om anpartsselskaber, samt andre enheder med tilsvarende forbindelse til et moderselskab, skal dog betragtes som en virksomhed efter kapitel 5 a, selv om ledelsen af datterselskabet ikke selvstaendigt kan foretage afskedigelser af stoerre omfang."

11 Rockfon A/S driver fabrikation af og handel med mineraluldsbaserede produkter. Selskabet er en del af den multinationale koncern Rockwool Gruppen, som i 1989 havde i alt 5 300 medarbejdere, heraf 1 435 i Danmark.

12 Rockfon og tre andre producerende selskaber i Hedehusene, nemlig Rockment A/S, Conrock A/S og Rockwool A/S, har et i Rockwool A/S placeret faelles ansaettelses- og afskedigelseskontor. Ifoelge en intern instruks fra januar 1985 om afskedigelse og fratraeden, som gaelder for de fire producerende selskaber, skal eventuelle beslutninger om afskedigelse traeffes i samraad med personaleafdelingen i Rockwool A/S. I samraad med den afdeling traeffer arbejdslederne beslutning om, hvem der skal afskediges eller overflyttes til en anden afdeling. Saafremt flere paataenkes afskediget paa grund af arbejdsmangel, orienterer arbejdslederen afdelingens tillidsmand og sikrer sig samtidig hos personaleafdelingen, at faellesskabskvoten ikke overskrides.

13 Rockfon foretog i perioden fra den 10. november til den 28. november 1989 afskedigelse af 24-25 medarbejdere ud af de 162 medarbejdere, selskabet paa det tidspunkt beskaeftigede. Rockfon havde ikke forinden indledt forhandlinger med de beroerte medarbejdere og heller ikke givet den kompetente myndighed skriftlig meddelelse om afskedigelserne. Det staar fast, at saafremt Rockfon i sig selv udgoer en "virksomhed", fandt afskedigelserne sted uden iagttagelse af reglerne om varsling og forhandling i kapitel 5 a i arbejdsformidlingsloven, hvorved direktivet blev gennemfoert.

14 Efter afskedigelserne indledte SID som mandatar for 14 af de afskedigede medarbejdere en sag mod Rockfon, hvorunder SID kraevede Rockfon doemt til at betale en godtgoerelse paa grund af tilsidesaettelse af de nationale bestemmelser vedroerende afskedigelser af stoerre omfang.

15 SID indbragte foerst sagen for Arbejdsmarkedsnaevnet, som den 19. december 1989 udtalte, at Rockfon var en del af en stoerre virksomhed, Rockwool Gruppen, og at afskedigelserne af Rockfon' s medarbejdere derfor maatte betragtes som foretaget af en virksomhed med over 300 ansatte. Loven var saaledes efter naevnets opfattelse blevet overholdt, idet procedurerne om varsling og forhandling for virksomheder med over 300 ansatte kun fandtes at vaere gaeldende ved afskedigelse af mindst 30 ansatte inden for et tidsrum af 30 dage.

16 SID klagede over afgoerelsen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som stadfaestede Arbejdsmarkedsnaevnets afgoerelse. SID anlagde herefter sag mod Rockfon ved byretten i Taastrup.

17 For byretten gjorde Rockfon gaeldende, at selskabet nok var en selvstaendig producerende virksomhed, men at det ikke var en "virksomhed" som omhandlet i arbejdsformidlingsloven og i bekendtgoerelse nr. 74, idet ansaettelses- og afskedigelsesfunktionen var henlagt til et andet selskab i gruppen. Byretten i Taastrup fastslog imidlertid, at den faelles personaleafdeling for Rockwool Gruppen kun havde en raadgivende funktion, og at Rockfon havde kompetence til selvstaendigt at foretage afskedigelser. Da Rockfon fandtes at burde anses for en "virksomhed" som omhandlet i arbejdsformidlingsloven, blev Rockfon ved dom af 1. oktober 1992 i medfoer af lovens § 102 a, stk. 2, doemt til at betale de beroerte medarbejdere en godtgoerelse for overtraedelse af reglerne om varsling og forhandling.

18 Rockfon ankede byrettens dom til OEstre Landsret med paastand om frifindelse. Rockfon gjorde ligesom i foerste instans gaeldende, at selskabet ikke har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage afskedigelser af stoerre omfang, og at det derfor ikke er en "virksomhed" som omhandlet i arbejdsformidlingsloven. For OEstre Landsret begaerede parterne sagen forelagt for Domstolen.

19 Da arbejdsformidlingsloven har gennemfoert direktivet, har den forelaeggende ret rejst spoergsmaal om, hvorledes begrebet "virksomhed" i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), skal fortolkes i et tilfaelde som det i hovedsagen omhandlede. Retten har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"Skal bestemmelserne i artikel 1 i Raadets direktiv af 17. februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser (75/129/EOEF) fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at to eller flere indbyrdes forbundne koncernvirksomheder, hvoraf den ene ikke har bestemmende indflydelse paa den anden eller de andre, opretter et faelles ansaettelses- og afskedigelsesorgan, saaledes at f.eks. afskedigelser i et af selskaberne kun kan ske med godkendelse af dette organ og med den virkning, at det samlede antal arbejdstagere i selskaberne herefter tages i betragtning ved beregningerne af antal ansatte efter direktivets artikel 1, stk. 1?"

20 Den forelaeggende ret har med det praejudicielle spoergsmaal rejst to forskellige spoergsmaal. For det foerste oensker den oplyst, om direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), er til hinder for, at to eller flere koncernvirksomheder opretter et faelles ansaettelses- og afskedigelsesorgan, saaledes at afskedigelser i et af selskaberne kun kan ske med godkendelse af dette organ. For det andet har den rejst det spoergsmaal, om begrebet "virksomhed" i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), under saadanne omstaendigheder skal fortolkes saaledes, at det omfatter alle de selskaber, der anvender det paagaeldende ansaettelses- og afskedigelsesorgan, eller om forholdet er det, at hvert enkelt selskab, hvori de medarbejdere, som beroeres af afskedigelsen, normalt arbejder, maa betegnes som en "virksomhed".

21 Med hensyn til den foerste del af det praejudicielle spoergsmaal er det tilstraekkeligt at fastslaa, at formaalet med direktivet udelukkende er at sikre en delvis harmonisering af fremgangsmaaden ved kollektive afskedigelser, men ikke at begraense virksomhedernes muligheder for at tilrettelaegge deres aktiviteter og indrette deres personaleadministration paa den maade, der bedst tilgodeser deres behov. Specielt artikel 1, stk. 1, litra a), definerer begrebet kollektive afskedigelser og fastlaegger saaledes direktivets anvendelsesomraade, men bestemmelsen indeholder ingen regler om virksomhedernes interne organisation eller personaleadministration.

22 Denne del af det praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at bestemmelsen i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for, at to eller flere indbyrdes forbundne koncernvirksomheder, hvoraf den ene ikke har bestemmende indflydelse paa den anden eller de andre, opretter et faelles ansaettelses- og afskedigelsesorgan, saaledes at f.eks. afskedigelser i et af selskaberne kun kan ske med godkendelse af dette organ.

23 Med hensyn til den anden del af det praejudicielle spoergsmaal bemaerkes foerst, at begrebet "virksomhed" ikke er defineret i direktivet.

24 Selskabet Rockfon har anfoert, at det ikke er en "virksomhed" i direktivets forstand, idet det ikke har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage afskedigelser af stoerre omfang og derfor ikke opfylder den betingelse for at udgoere en "virksomhed", der er fastsat i bekendtgoerelse nr. 74. Med henblik paa den i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede beregning af antallet af arbejdstagere skal der ifoelge Rockfon tages hensyn til samtlige arbejdstagere i de fire selskaber og ikke kun dets egne ansatte.

25 Hertil bemaerkes, at begrebet "virksomhed" i direktivets forstand er et faellesskabsretligt begreb, som ikke kan defineres med henvisning til medlemsstaternes lovgivninger.

26 I de forskellige sproglige versioner af direktivet anvendes forskellige udtryk som betegnelse for det omhandlede begreb, nemlig "Betrieb" i den tyske, "establishment" i den engelske, "virksomhed" i den danske, "centro de trabajo" i den spanske, "yritys" i den finske, "établissement" i den franske, "**********" i den graeske, "stabilimento" i den italienske, "plaatselijke eenheid" i den nederlandske, "estabelecimento" i den portugisiske og endelig "arbetsplats" i den svenske version.

27 Det fremgaar af en sammenligning af de anvendte udtryk, at de har et forskelligt begrebsindhold, nemlig henholdsvis bedrift, virksomhed, arbejdsenhed, lokal enhed eller arbejdsplads.

28 Det fremgaar af dom af 27. oktober 1977 (sag 30/77, Bouchereau, Sml. s. 1999, praemis 14), at de forskellige sproglige versioner af en faellesskabsbestemmelse skal fortolkes ensartet, og at den paagaeldende bestemmelse, naar der er uoverensstemmelse mellem versionerne, skal fortolkes paa baggrund af den almindelige opbygning af og formaalet med den ordning, som den er led i.

29 Direktivet er udstedt med hjemmel i EOEF-traktatens artikel 100 og 117. Sidstnaevnte bestemmelse omhandler noedvendigheden af, at medlemsstaterne fremmer en forbedring af arbejdernes leve- og arbejdsvilkaar for herigennem at muliggoere en udjaevning af disse vilkaar paa et stadigt stigende niveau. Det fremgaar af foerste betragtning til direktivet, at det netop tilsigter at oege beskyttelsen af arbejdstagere i tilfaelde af kollektive afskedigelser.

30 I denne forbindelse kan der goeres to bemaerkninger. For det foerste vil den fortolkning af begrebet, som Rockfon har foreslaaet, goere det muligt for selskaber, der tilhoerer samme koncern, at forsoege ° idet afgoerelsen om afskedigelser overlades til et saerligt organ ° at goere det vanskeligere at anvende direktivet paa dem. De ville herved ogsaa kunne unddrage sig forpligtelsen til at foelge bestemte fremgangsmaader, der sikrer beskyttelsen af arbejdstagere, og store grupper af arbejdstagere vil saaledes kunne blive frataget den ret til at blive informeret og hoert, som de normalt har i henhold til direktivet. En saadan fortolkning vil derfor vaere uforenelig med direktivets formaal.

31 Endvidere bemaerkes, at Domstolen har fastslaaet, at arbejdsforholdet i alt vaesentligt er karakteriseret ved den tilknytning, arbejdstageren har til den del af virksomheden eller bedriften, ved hvilken han er placeret for at udoeve sit hverv (dom af 7.2.1985, sag 186/83, Botzen m.fl., Sml. s. 519, praemis 15).

32 Begrebet "virksomhed" i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), skal derfor fortolkes saaledes, at det, alt efter de konkrete omstaendigheder, betegner den enhed, hvor de arbejdstagere, der beroeres af afskedigelsen, er placeret for at udoeve deres hverv. For definitionen af begrebet "virksomhed" er det ikke afgoerende, om den paagaeldende enhed har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage kollektive afskedigelser.

33 Denne fortolkning underbygges af, at Kommissionen i det oprindelige forslag til direktiv paa fransk anvendte udtrykket "entreprise" (i den danske version "virksomhed"), og at begrebet i forslagets artikel 1, stk. 1, sidste afsnit, var defineret som "den lokale beskaeftigelsesenhed". Ifoelge det oplyste besluttede Raadet imidlertid, at udtrykket "entreprise" i den franske version skulle erstattes af udtrykket "établissement" (i den danske version uaendret "virksomhed"), hvilket medfoerte, at den definition, som forslaget oprindelig indeholdt, blev udeladt, idet den ansaas for overfloedig.

34 Den anden del af det praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at der ved udtrykket "virksomhed" i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), alt efter de konkrete omstaendigheder, skal forstaas den enhed, hvor de arbejdstagere, der beroeres af afskedigelsen, er placeret for at udoeve deres hverv. For definitionen af begrebet "virksomhed" er det ikke afgoerende, om den paagaeldende enhed har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage kollektive afskedigelser.

Sagens omkostninger

35 De udgifter, der er afholdt af den belgiske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Foerste Afdeling)

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af OEstre Landsret ved kendelse af 16. november 1993, for ret:

1) Bestemmelsen i artikel 1, stk. 1, litra a), i Raadets direktiv 75/129/EOEF af 17. februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser skal fortolkes saaledes, at den ikke er til hinder for, at to eller flere indbyrdes forbundne koncernvirksomheder, hvoraf den ene ikke har bestemmende indflydelse paa den anden eller de andre, opretter et faelles ansaettelses- og afskedigelsesorgan, saaledes at f.eks. afskedigelser i et af selskaberne kun kan ske med godkendelse af dette organ.

2) Ved udtrykket "virksomhed" i direktivets artikel 1, stk. 1, litra a), skal der, alt efter de konkrete omstaendigheder, forstaas den enhed, hvor de arbejdstagere, der beroeres af afskedigelsen, er placeret for at udoeve deres hverv. For definitionen af begrebet "virksomhed" er det ikke afgoerende, om den paagaeldende enhed har en ledelse, der selvstaendigt kan foretage kollektive afskedigelser.