61993J0446

++++

1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° aabenbart irrelevant spoergsmaal

(EF-traktaten, art. 177)

2. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° afgoerelse af spoergsmaalet om nationalt vaerneting ° loesning paa grundlag af fastlaeggelsen af en retsposition ifoelge faellesskabsretten ° praejudiciel afgoerelse nyttig

(EF-traktaten, art. 177)

3. De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter ° den nationale myndigheds afgoerelse af en ansoegning om fritagelse ° genstand ° "afgifter ... som endnu ikke er erlagt" i forordning nr. 1430/79' s forstand ° begreb ° undladelse af at specificere lovhjemmelen for en ansoegning om fritagelse ° ikke afgoerende omstaendighed

[Raadets forordning nr. 1430/79, art. 1, stk. 2, litra d), og art. 13, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 1574/80, art. 7, stk. 1]

4. De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter ° godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter ° generel billighedsklausul i Raadets forordning nr. 1430/79 ° begraensning ud over, hvad der er noedvendigt ifoelge Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr. 3799/86 ° foreligger ikke

[Raadets forordning nr. 1430/79, art. 13, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 3799/86, art. 4, nr. 2, litra c)]

1. Traktatens artikel 177 hviler paa en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens kompetence og giver ikke Domstolen mulighed for at bedoemme grundene til fortolkningsanmodningen. Det er derfor kun muligt at afvise en anmodning fra en national ret, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende ret har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand.

2. Medlemsstaterne er forpligtet til i den nationale retsorden at fastlaegge, hvilke domstole der er kompetente i tvister, der vedroerer borgernes af faellesskabsretten flydende rettigheder, idet det herved er forudsat, at medlemsstaterne er forpligtet til konkret at sikre, at disse rettigheder effektivt beskyttes. Paa baggrund heraf tilkommer det ikke Domstolen at medvirke ved afgoerelsen af de kompetencespoergsmaal, som den naermere afgraensning af visse paa faellesskabsretten hvilende retspositioner nationalretligt kan give anledning til.

Domstolen kan dog under en praejudiciel sag forsyne den nationale ret med de fortolkningsdata vedroerende faellesskabsretten, der kan bidrage til en loesning af det kompetencespoergsmaal, den er stillet overfor.

3. En afgoerelse fra en national toldmyndighed, der traeffer afgoerelse om en ansoegning om fritagelse for importafgifter, i medfoer af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1574/80 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 16 og 17 i forordning nr. 1430/79 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, angaar umiddelbart en fysisk eller juridisk persons forpligtelse til at erlaegge de afgifter, der i henhold til gaeldende bestemmelser gaelder for varer, der er paalagt saadanne afgifter. Det tilkommer den nationale ret at afgoere det kompetencespoergsmaal, som sagen giver anledning til, paa baggrund af denne konstatering.

Begrebet "afgifter ... som endnu ikke er erlagt" i artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1430/79 omhandler ikke udelukkende afgifter, for hvilke der er meddelt henstand, saaledes at meddelelse af fritagelse ikke er betinget af, at den paagaeldende forinden er blevet meddelt henstand med betalingen af de paagaeldende afgifter.

Saafremt importoeren i en ansoegning, der faktisk angaar fritagelse for importafgifter, paaberaaber sig omstaendigheder, der kan udgoere saerlige forhold i den betydning, udtrykket er anvendt i forordningens artikel 13, stk. 1, men uden udtrykkeligt at henvise til denne bestemmelse, er denne undladelse ikke til hinder for, at den nationale toldmyndighed tager stilling til ansoegningen under hensyn til naevnte bestemmelse.

4. Artikel 4, nr. 2, litra c), i Kommissionens forordning nr. 3799/86 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 4a, 6a, 11a og 13 i Raadets forordning nr. 1430/79 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, hvorefter der ikke i sig selv foreligger saerlige omstaendigheder i forordningens artikel 13, stk. 1' s betydning, naar der for varer, der angives til fri omsaetning med henblik paa indroemmelse af praeferencetoldbehandling, endog i god tro fremlaegges dokumenter, som senere viser sig at vaere falske, forfalskede eller ugyldige til opnaaelse af denne praeferencetoldbehandling, kan ikke antages at begraense den generelle billighedsklausul ud over, hvad der er noedvendigt.

Saafremt anvendelsen af falske certifikater i og for sig kunne begrunde en fritagelse, ville efterfoelgende kontrol i vidt omfang blive nytteloes, idet de erhvervsdrivende ikke tilskyndes til paapasselighed og paafoerer det offentlige en risiko, som de erhvervsdrivende som udgangspunkt boer baere. Naar en ansoegning, der stoettes paa, at den paagaeldende ikke var bekendt med, at de fremlagte dokumenter var falske, forfalskede eller ugyldige, imidlertid er begrundet i omstaendigheder, hvorunder der kan antages at foreligge saerlige omstaendigheder, der skyldes forhold, hvor den berettigede hverken har begaaet urigtigheder eller gjort sig skyldig i aabenlys forsoemmelse, skal ansoegningen i overensstemmelse med artikel 6 i forordning nr. 3799/86 forelaegges for Kommissionen til afgoerelse.

1 Ved kendelse af 19. januar 1993, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 19. november 1993, har Tribunal Tributário de Segunda Instância i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 af 2. juli 1979 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter (EFT L 175, s. 1), som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3069/86 af 7. oktober 1986 (EFT L 286, s. 1), af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1574/80 af 20. juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 16 og 17 i Raadets forordning nr. 1430/79 (EFT L 161, s. 3) og af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3799/86 af 12. december 1986 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 4a, 6a, 11a og 13 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 (EFT L 352, s. 19) samt om gyldigheden af artikel 4, nr. 2, litra c), i forordning nr. 3799/86.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem SEIM ° Sociedade de Exportação e Importação de Materiais Ld.a ° og den portugisiske toldforvaltning vedroerende opkraevning af told paa indfoersler af varer.

3 Sagsoegeren i hovedsagen, SEIM, havde hos en tysk virksomhed koebt nogle varer, der ikke var blevet belagt med told i forbindelse med indfoerslen til Portugal i 1986, da oprindelsescertifikaterne EUR 1 angav Forbundsrepublikken Tyskland som oprindelsessted for varerne.

4 Certifikaterne blev imidlertid senere erklaeret ugyldige af de tyske toldmyndigheder, under henvisning til, at de var udstedt uretmaessigt, eftersom varerne ikke havde den angivne oprindelse. Det portugisiske toldvaesen ivaerksatte derpaa efteropkraevning af den paagaeldende told, der androg 7 660 587 ESC.

5 SEIM, der ikke blev meddelt nogen betalingsfrist, naegtede at betale beloebet og anlagde sag for Tribunal Fiscal Aduaneiro do Porto med paastand om annullation af afgoerelsen om opkraevning af told.

6 Samtidig anmodede SEIM toldforvaltningen i Porto om, at sagen maatte blive forelagt Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1573/80 af 20. juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter (EFT L 161, s. 1), for at Kommissionen kunne tage stilling til selskabets anmodning om at undlade at efteropkraeve det fordrede beloeb. SEIM anmodede endvidere om anordning af en foreloebig forholdsregel bestaaende i udsaettelse af gennemfoerelsen af den omtvistede afgoerelse.

7 Ifoelge artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 (EFT L 197, s. 1) kan "de kompetente myndigheder ... undlade at foretage efteropkraevning af import- eller eksportafgift, der ikke er opkraevet som foelge af en fejl, som de kompetente myndigheder selv har begaaet, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, saafremt sidstnaevnte i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter".

8 Til stoette for sine anmodninger har SEIM navnlig gjort gaeldende, at fejlen var begaaet af de tyske toldmyndigheder, at sagsoegeren ikke kunne have opdaget den, samt at selskabet havde handlet i fuldstaendig god tro, saaledes at de i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79 fastsatte betingelser for ikke at foretage efteropkraevning af det omtvistede beloeb var opfyldt.

9 Den 28. februar 1989 meddelte Portugals Generaldirektorat for Toldvaesenet SEIM, at selskabets anmodning var blevet afslaaet. I skrivelsen gjorde de portugisiske myndigheder navnlig gaeldende, at artikel 5, stk. 2, vedroerer fejl, begaaet af de kompetente myndigheder i en medlemsstat, idet disse har fastsat de skyldige beloeb for lavt, og ikke fejl som i det foreliggende tilfaelde, hvor myndighederne i udfoerselsstaten uretmaessigt har udstedt varecertifikater EUR 1.

10 SEIM anlagde derpaa sag for Tribunal Tributário de Segunda Instância med paastand om annullation af denne afgoerelse, der er genstand for tvisten i hovedsagen. SEIM har i denne forbindelse gjort tre anbringender gaeldende. For det foerste, at betingelserne ifoelge artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1697/79, for at de kompetente myndigheder kan undlade at foretage efteropkraevning, var opfyldt. For det andet, at det tilkommer Kommissionen at traeffe endelig afgoerelse, da beloebet overstiger 2 000 ECU, hvorfor Generaldirektoratet for Toldvaesenet var forpligtet til at forelaegge Kommissionen sagen. For det tredje, at en anvendelse af artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79 ville kunne foere til samme resultat.

11 Ifoelge artikel 1 har forordning nr. 1430/79 til formaal at fastsaette, paa hvilke betingelser de kompetente myndigheder indroemmer godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der paalaegges som foelge af den faelles landbrugspolitik eller traktatens regler om toldunionen.

12 Artikel 1, stk. 2, litra d), definerer "fritagelse" som "afstaaelse fra hel eller delvis opkraevning af de import- eller eksportafgifter, som er bogfoert af den opkraevende myndighed, men som endnu ikke er erlagt".

13 Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter kan vaere begrundet i foelgende omstaendigheder: ikke-foreliggende toldskyld eller fastsaettelse af denne til et beloeb, der er hoejere end det, der i henhold til lovgivningen skulle erlaegges (afdeling A, artikel 2), fejlagtig angivelse af varer til fri omsaetning (afdeling B, artikel 3-4), importoerens afvisning af varer, fordi de er defekte eller ikke-bestillingssvarende (afdeling C, artikel 5-9), eller som foelge af saerlige omstaendigheder (afdeling D, artikel 10-12).

14 Artikel 13, som aendret ved ovennaevnte forordning nr. 3069/86, opregner endnu andre forhold, som kan give anledning til godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter (afdeling E). Det bestemmes heri:

"1. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter kan indroemmes, naar der foreligger andre saerlige forhold end dem, der er omhandlet i afdeling A til D, og der ikke er begaaet urigtigheder eller aabenlys forsoemmelse af den berettigede.

Det fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 25, i hvilke situationer foerste afsnit kan bringes i anvendelse, og hvilke procedureregler, der skal foelges med henblik herpaa. Der kan stilles saerlige betingelser for godtgoerelsen eller fritagelsen.

2. Godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter med de i stk. 1 omhandlede begrundelser indroemmes efter ansoegning, der indgives til det beroerte toldsted inden tolv maaneder fra det tidspunkt, hvor den myndighed, der varetager inddrivelsen, har bogfoert naevnte afgifter.

De kompetente myndigheder kan dog i behoerigt begrundede undtagelsestilfaelde tillade en laengere frist."

15 Artikel 4 i forordning nr. 3799/86, der indeholder gennemfoerelsesbestemmelserne bl.a. til artikel 13 i forordning nr. 1430/79, angiver "med forbehold af andre tilfaelde, som skal bedoemmes fra sag til sag" de "saerlige omstaendigheder" i denne bestemmelses betydning, hvor godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter kan indroemmes (nr. 1) samt de tilfaelde, hvor der ikke i sig selv foreligger saerlige omstaendigheder (nr. 2).

16 Ifoelge artikel 4, stk. 2, litra c), foreligger der ikke i sig selv saerlige omstaendigheder i artikel 13' s betydning, "naar der for varer, der angives til fri omsaetning med henblik paa indroemmelse af praeferencetoldbehandling, endog i god tro fremlaegges dokumenter, som senere viser sig at vaere falske, forfalskede eller ugyldige til opnaaelse af denne praeferencetoldbehandling."

17 Artikel 5 i forordning nr. 3799/86 bestemmer endvidere, at naar det konstateres, at de begrundelser, der fremfoeres til stoette for en ansoegning om fritagelse eller godtgoerelse, svarer til en af de i artikel 4, nr. 1, naevnte omstaendigheder, indroemmes der godtgoerelse af eller fritagelse for det paagaeldende importafgiftsbeloeb (nr. 1). Naar de begrundelser, der fremfoeres, derimod svarer til en af de i artikel 4, nr. 2, naevnte omstaendigheder, afslaas ansoegningen (stk. 2).

18 Forordningens artikel 6, stk. 1, har foelgende ordlyd:

"Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat, der har faaet forelagt en ansoegning om godtgoerelse eller fritagelse i henhold til artikel 13, stk. 2, i grundforordningen, ikke er i stand til paa grundlag af bestemmelserne i artikel 4, at afgoere, om det er berettiget eller ej at indroemme denne godtgoerelse eller fritagelse, afviser den ansoegningen, naar denne ikke indeholder begrundelser, der kan udgoere saerlige omstaendigheder, der skyldes forhold, hvor den berettigede ikke har begaaet urigtigheder eller gjort sig skyldig i aabenlys forsoemmelse.

I alle oevrige tilfaelde forelaegges sagen for Kommissionen, saaledes at den kan afgoeres i henhold til den i artikel 7 til 10 omhandlede fremgangsmaade ..."

19 Ved artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1574/80, der indeholder gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 16 og 17 i forordning nr. 1430/79 vedroerende proceduren for indgivelse af ansoegning om godtgoerelse eller fritagelse, bestemmes endelig foelgende:

"Saafremt den besluttende myndighed er i besiddelse af alle de noedvendige oplysninger, traeffer den afgoerelse om ansoegningen saa hurtigt som muligt og underretter skriftligt ansoegeren herom."

20 I sin forelaeggelseskendelse har Tribunal Tributário de Segunda Instançia for det foerste anfoert, at retten indledningsvis skal tage stilling til, om den er kompetent. Portugisisk ret sondrer nemlig mellem administrative toldsager, der omfatter soegsmaal anlagt til proevelse af administrative afgoerelser om toldspoergsmaal, hvilke sager henhoerer under Tribunal Tributário de Segunda Instância' s kompetence, og toldsager, der omfatter soegsmaal anlagt til proevelse af afgoerelser om opkraevning af told, hvilke sager henhoerer under Tribunal Fiscal Aduaneiro' s kompetence. I denne forbindelse er den forelaeggende ret navnlig i tvivl om, hvorvidt den anfaegtede afgoerelse, hvorved ansoegningen om fritagelse for told afvistes i medfoer af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1574/80, beroede paa materielle eller paa administrative afgiftsprocedureregler. Retten har ligeledes rejst spoergsmaal om, hvorvidt toldmyndigheden traf afgoerelse som afgiftsmyndighed eller som forvaltningsmyndighed.

21 Den forelaeggende ret har endvidere rejst spoergsmaal om, hvorvidt det med hensyn til en ansoegning om "fritagelse" for importafgifter er tilstraekkeligt, som anfoert i artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1430/79, at opgjorte afgifter, "endnu ikke er erlagt", eller om det endvidere kraeves, at den manglende betaling skyldes, at der er meddelt henstand.

22 Den forelaeggende ret har endvidere rejst spoergsmaal om, hvorvidt det inkvisitionsprincip, der ifoelge portugisisk forvaltningsret gaelder for administrative procedurer, finder anvendelse i sager om fritagelse for importafgifter. Saafremt dette er tilfaeldet, skal sagsoegeren i hovedsagen blot praecist angive de faktiske omstaendigheder, der taler for, at der meddeles fritagelse, hvorefter det paahviler den nationale myndighed at bedoemme disse omstaendigheder paa grundlag af de relevante toldretlige regler, det vil i det foreliggende tilfaelde sige som en ansoegning i medfoer af artikel 13 i forordning nr. 1430/79.

23 Den nationale ret naerer endelig tvivl om, hvorvidt artikel 4, nr. 2, litra c), i forordning nr. 3799/86, er gyldig, for saa vidt som den begraenser de tilfaelde, hvor der ifoelge artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79 kan ydes fritagelse, ud over, hvad der er noedvendigt for at sikre andre rettigheder eller interesser, der er beskyttet ifoelge faellesskabsretten.

24 Som foelge af disse tvivlsspoergsmaal har Tribunal Tributário de Segunda Instância besluttet at udsaette sagen, indtil Domstolen har truffet praejudiciel afgoerelse om foelgende spoergsmaal:

"a) Under hensyntagen til bemaerkningerne i den praejudicielle forelaeggelseskendelses afsnit II, til efteropkraevningsordningen i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 og til ordningen for fritagelse for afgifter, der er opgjort (' bogfoert' ), men endnu ikke betalt, jf. Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 af 2. juli 1979, spoerges, om en afgoerelse fra de nationale toldmyndigheder i henhold til artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1574/80 af 20. juni 1980, hvorved der gives afslag paa en ansoegning om afgiftsfritagelse, udgoer en anvendelse af materielle afgiftsbestemmelser eller EF-forvaltningsretlige bestemmelser, eller om den er truffet under udoevelse af toldmyndighedens fiskale funktion eller under udoevelse af dens administrative funktion i egentlig forstand. Hvad er denne afgoerelses juridiske karakter?

b) Skal udtrykket afgifter, som endnu ikke er erlagt, i artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning (EOEF) nr. 1430/79 fortolkes snaevert som afgifter, med hvis betaling der er givet henstand?

c) Bevirker det forhold, at importoeren har paaberaabt sig forhold, der retligt set paa en vis maade kan karakteriseres som saerlige omstaendigheder, der skyldes forhold, hvor importoeren ikke har begaaet urigtigheder eller gjort sig skyldig i aabenlys forsoemmelse (artikel 13, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1430/79, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3069/86), at den nationale toldmyndighed i medfoer af artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3799/86 af 12. december 1986 var forpligtet til at tage stilling til ansoegningen om fritagelse for importafgifter ud fra den generelle billighedsklausul i ovennaevnte artikel 13, stk. 1?

d) Maa artikel 4, nr. 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 3799/86 af 12. december 1986 ikke anses for ugyldig, fordi den begraenser de saerlige tilfaelde, hvor der kan gives fritagelse, ud over hvad der er noedvendigt for at sikre andre faellesskabsinteresser, hvorved den kommer i strid med artikel 13, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 1430/79?"

Spoergsmaalet om, hvorvidt de praejudicielle spoergsmaal kan admitteres

25 Den portugisiske regering har gjort gaeldende, at de praejudicielle spoergsmaal boer afvises. Idet Tribunal Tributário de Segunda Instância antager, at den anfaegtede afgoerelse er et afslag paa fritagelse for importafgifter, ser retten bort fra selve ordlyden af saavel SEIM' s ansoegning som af den anfaegtede afgoerelse. Retten har herved foretaget en sammenblanding af begreberne undladelse af efterfoelgende at opkraeve importafgifter og fritagelse for importafgifter, der er saerskilte begreber, som er omfattet af forskellige ordninger.

26 Ifoelge den portugisiske regering er den anfaegtede afgoerelse i realiteten et afslag paa en ansoegning om at undlade efterfoelgende at opkraeve importafgifter, og ikke et afslag paa en ansoegning om afgiftsfritagelse. Ved afgoerelsen er der saaledes kun lagt vaegt paa det herfor relevante retsgrundlag, dvs. forordning nr. 1697/79. Som foelge af den fejlagtige subsumption har de praejudicielle spoergsmaal ikke umiddelbar forbindelse med den sag, som retten skal traeffe afgoerelse i.

27 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

28 Ifoelge Domstolens praksis hviler traktatens artikel 177 paa en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens kompetence og giver ikke Domstolen mulighed for at bedoemme grundene til fortolkningsanmodningen. Det er derfor kun muligt at afvise en anmodning fra en national ret, hvis det viser sig, at den fortolkning af faellesskabsretten eller den efterproevelse af en faellesskabsregels gyldighed, som den paagaeldende ret har anmodet om, aabenbart savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand (jf. bl.a. dom af 16.6.1981, sag 126/80, Salonia, Sml. s. 1563, praemis 6).

29 Det fremgaar imidlertid af forelaeggelseskendelsen, at selv om SEIM formelt ikke har ansoegt om fritagelse for den omtvistede told, har Portugals Generaldirektorat for Toldvaesenet forstaaet SEIM' s ansoegning om, at spoergsmaalet om efteropkraevning maatte blive forelagt Kommissionen med henblik paa, at Kommissionen traeffer afgoerelse om, at opkraevning undlades, saaledes, og har paa grundlag af denne subsumption meddelt SEIM afslag. Dette er begrundelsen for, at den forelaeggende ret antager, at soegsmaalet skal behandles som en ansoegning om fritagelse for importafgifter.

30 Henset hertil kan det ikke anses for aabenbart fejlagtigt at inddrage faellesskabsbestemmelserne om fritagelse for importafgifter. Domstolen har saaledes kompetence til at behandle de spoergsmaal, der er forelagt den.

Realiteten

Foerste spoergsmaal

31 Saavel den portugisiske regering som Kommissionen finder, at det subsumptionsproblem, dette spoergsmaal rejser, alene vedroerer national ret, hvorfor det ikke er omfattet af Domstolens kompetence under en praejudiciel procedure.

32 Hertil bemaerkes, at det af Domstolens praksis foelger (jf. bl.a. dom af 9.7.1985, sag 179/84, Bozetti, Sml. s. 2301, praemis 17), at medlemsstaterne er forpligtet til i den nationale retsorden at fastlaegge, hvilke domstole der er kompetente i tvister, der vedroerer borgernes af faellesskabsretten foelgende rettigheder, idet det herved er forudsat, at medlemsstaterne er forpligtet til konkret at sikre, at disse rettigheder effektivt beskyttes. Paa baggrund heraf tilkommer det ikke Domstolen at medvirke ved afgoerelsen af de kompetencespoergsmaal, som den naermere afgraensning af visse paa faellesskabsretten hvilende retspositioner nationalretligt kan give anledning til.

33 Det fremgaar imidlertid af samme doms praemis 18, at Domstolen dog kan forsyne den nationale ret med de fortolkningsdata vedroerende faellesskabsretten, der kan bidrage til en loesning af det kompetencespoergsmaal, den er stillet overfor.

34 Hertil bemaerkes, at ifoelge artikel 8, stk. 1, litra a), i Raadets forordning (EOEF) nr. 2144/87 af 13. juli 1987 om toldskyld (EFT L 201, s. 15), der finder anvendelse paa tvisten i hovedsagen, ophoerer "toldskyld" bl.a. "[ved] betaling af de import- eller eksportafgifter, der er paalagt den paagaeldende vare, eller i givet fald ved fritagelse for betaling af beloebet i medfoer af de gaeldende faellesskabsbestemmelser". En afgoerelse, der traeffes i anledning af en ansoegning om fritagelse, angaar saaledes umiddelbart en fysisk eller juridisk persons forpligtelse til at erlaegge de importafgifter, der i henhold til gaeldende bestemmelser gaelder for varer, der er paalagt saadanne afgifter.

35 Det foerste praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at en afgoerelse, som en national toldmyndighed har truffet i medfoer af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1574/80, angaar umiddelbart en fysisk eller juridisk persons forpligtelse til at erlaegge de importafgifter, der i henhold til gaeldende bestemmelser gaelder for varer, der er paalagt saadanne afgifter. Det tilkommer den nationale ret at afgoere det kompetencespoergsmaal, naervaerende sag giver anledning til, paa baggrund af denne konstatering.

Andet spoergsmaal

36 Ifoelge selve ordlyden af artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1430/79 betyder "fritagelse" "afstaaelse fra hel eller delvis opkraevning af de import- eller eksportafgifter, som er bogfoert af den opkraevende myndighed, men som endnu ikke er erlagt". Det kan ikke af denne bestemmelse udledes, at meddelelse af fritagelse yderligere er betinget af, at den paagaeldende forinden er blevet meddelt henstand med betalingen af de paagaeldende afgifter.

37 Denne fortolkning stoettes af artikel 13, stk. 2, foerste afsnit, i forordning nr. 1430/79, som affattet ved forordning nr. 3069/86, der finder anvendelse paa hovedsagen, der som betingelse for godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter med de i bestemmelsens stk. 1 omhandlede begrundelser, alene kraever, at der er indgivet ansoegning til vedkommende toldsted "inden tolv maaneder fra det tidspunkt, hvor den myndighed, der varetager inddrivelsen, har bogfoert naevnte afgifter".

38 Det kan ikke heroverfor anfoeres, at der i anden betragtning til forordning nr. 1430/79 henvises til den i forordningens artikel 2 omhandlede situation, at de erlagte eller "skyldige" importafgiftsbeloeb er stoerre end de i henhold til lovgivningen skyldige beloeb. Som Kommissionen i oevrigt med rette har anfoert, henviser dette udtryk alene til en situation, der er omhandlet af Raadets direktiv 78/453/EOEF af 22. maj 1978 om harmonisering af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om henstand med betaling af import- og eksportafgifter (EFT L 146, s. 19), hvilket ikke er til hinder for, at faellesskabslovgiver indfoerer en saerlig ordning for saa vidt angaar fritagelse for eller godtgoerelse af import- eller eksportafgifter.

39 Det andet praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at begrebet "afgifter ... som endnu ikke er erlagt" i artikel 1, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1430/79 omhandler ikke udelukkende afgifter, for hvilke der er meddelt henstand.

Fjerde spoergsmaal

40 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om artikel 4, nr. 2, litra c), i forordning nr. 3799/86 er gyldig, for saa vidt som den begraenser den generelle billighedsklausul i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79, som aendret, mere end noedvendigt.

41 Ifoelge Domstolens praksis er artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79 en generel billighedsklausul, der tager sigte paa at daekke andre tilfaelde end de hyppigst konstaterede i praksis, som ved udstedelsen af forordningen kunne goeres til genstand for specielle bestemmelser (jf. bl.a. dom af 12.3.1987, forenede sager 244/85 og 245/85, Cerealmangimi og Italgrani mod Kommissionen, Sml. s. 1303, praemis 10).

42 Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, bemyndiger Kommissionen til at fastlaegge, under hvilke andre forhold og paa hvilke betingelser der kan indroemmes godtgoerelse af eller fritagelse for importafgifter, naar der foreligger andre saerlige forhold end dem, der er omhandlet i afdeling A til D, og der ikke er begaaet urigtigheder eller aabenlys forsoemmelse af den berettigede.

43 Artikel 4 i forordning nr. 3799/86 definerer saaledes i nr. 1, hvornaar der foreligger saerlige omstaendigheder, der skyldes forhold, hvor den berettigede hverken har begaaet urigtigheder eller gjort sig skyldig i aabenlys forsoemmelse, som medfoerer godtgoerelse eller fritagelse, og i nr. 2, hvornaar der foreligger omstaendigheder, der ikke i sig selv er tilstraekkelig begrundelse for at tillade medlemsstaternes kompetente myndigheder at indroemme fritagelse eller godtgoerelse.

44 Navnlig med henblik paa de i artikel 4, nr. 2, litra c), omhandlede tilfaelde bemaerkes, at Domstolen i dom af 13. november 1984 (forenede sager 98/83 og 230/83, Van Gend & Loos, Sml. 3763, praemis 13) medgav, at efterfoelgende kontrol i vidt omfang bliver nytteloes, saafremt anvendelsen af falske certifikater i og for sig kunne begrunde en fritagelse.

45 Som Kommissionen med rette har anfoert, kan den modsatte loesning modvirke de erhvervsdrivendes paapasselighed og paafoere det offentlige en risiko, som de erhvervsdrivende som udgangspunkt boer baere.

46 Naar en ansoegning, der stoettes paa, at den paagaeldende ikke var bekendt med, at de fremlagte dokumenter var falske, forfalskede eller ugyldige, imidlertid er begrundet i omstaendigheder, hvorunder der kan antages at foreligge saerlige omstaendigheder, der skyldes forhold, hvor den berettigede hverken har begaaet urigtigheder eller gjort sig skyldig i aabenlys forsoemmelse, skal ansoegningen i overensstemmelse med artikel 6 i forordning nr. 3799/86 forelaegges for Kommissionen til afgoerelse.

47 Det kan herefter ikke antages, at artikel 4, nr. 2, litra c), i forordning nr. 3799/86 begraenser den generelle billighedsklausul, der er indeholdt i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79, ud over, hvad der er noedvendigt.

48 Gennemgangen af spoergsmaalet har saaledes intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 4, nr. 2, litra c), i forordning nr. 3799/86.

Tredje spoergsmaal

49 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende ret navnlig oplyst, om den omstaendighed, at importoeren i en ansoegning, der faktisk angaar fritagelse for importafgifter, paaberaaber sig omstaendigheder, der kan udgoere saerlige forhold i den betydning, udtrykket er anvendt i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79, men uden udtrykkeligt at henvise til denne bestemmelse, udgoer en undladelse, der er til hinder for, at den nationale toldmyndighed tager stilling til ansoegningen under hensyn til naevnte bestemmelse.

50 Den portugisiske regering har hertil gjort gaeldende, at det foelger af artikel 13, stk. 2, som affattet ved forordning nr. 3069/86, at spoergsmaalet om, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse, afhaenger af den paagaeldendes ansoegning og den indgivne dokumentation. Toldmyndigheden er saaledes ikke bemyndiget til at foretage en aendring af ansoegningens karakter.

51 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

52 Selv om en fritagelse i henhold til artikel 13 forudsaetter, at den paagaeldende har indgivet en ansoegning til den kompetente myndighed, og selv om det i forordning nr. 1430/79 bestemmes, at de kompetente myndigheder ikke ex officio kan indroemme fritagelse i andre tilfaelde end dem, der er naevnt i artikel 2, er disse bestemmelser ikke til hinder for, at myndighederne i alle tilfaelde undersoeger, om de paaberaabte omstaendigheder ikke er omfattet af en af de situationer, der er naevnt i de paagaeldende bestemmelser.

53 Det er korrekt, at artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 3799/86, der angaar de nationale myndigheders og Kommissionens kompetence til at tage stilling til ansoegninger om fritagelse eller godtgoerelse, henviser til henholdsvis "den i artikel 13, stk. 2, i grundforordningen omhandlede ansoegning" og "en ansoegning om godtgoerelse eller fritagelse i henhold til [samme artikel] ...". Disse bestemmelser kan imidlertid ikke fortolkes saaledes, at de er til hinder for, at de nationale myndigheder i alle tilfaelde undersoeger, om de faktiske omstaendigheder, der fremgaar af en ansoegning om fritagelse, ikke er omfattet af et af de i forordningens artikel 13, stk. 1, naevnte forhold, og at de i bekraeftende fald indroemmer fritagelse for de paagaeldende importafgifter.

54 Det tredje spoergsmaal skal saaledes besvares med, at saafremt importoeren i en ansoegning, der faktisk angaar fritagelse for importafgifter, paaberaaber sig omstaendigheder, der kan udgoere saerlige forhold i den betydning, udtrykket er anvendt i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79, men uden udtrykkeligt at henvise til denne bestemmelse, er denne undladelse ikke til hinder for, at den nationale toldmyndighed tager stilling til ansoegningen under hensyn til naevnte bestemmelse.

Sagens omkostninger

55 De udgifter, der er afholdt af den portugisiske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal Tributário de Segunda Instância ved kendelse af 19. januar 1993, for ret:

1) En afgoerelse, som en national toldmyndighed har truffet i medfoer af artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1574/80 af 20. juni 1980 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 16 og 17 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79, angaar umiddelbart en fysisk eller juridisk persons forpligtelse til at erlaegge de importafgifter, der i henhold til gaeldende bestemmelser gaelder for varer, der er paalagt saadanne afgifter. Det tilkommer den nationale ret at afgoere det kompetencespoergsmaal, naervaerende sag giver anledning til, paa baggrund af denne konstatering.

2) Begrebet "afgifter ... som endnu ikke er erlagt" i artikel 1, stk. 2, litra d), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 af 2. juli 1979 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter omhandler ikke udelukkende afgifter, for hvilke der er meddelt henstand.

3) Gennemgangen af det fjerde spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 4, nr. 2, litra c), i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3799/86 af 12. december 1986 om gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 4a, 6a, 11a og 13 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79.

4) Saafremt importoeren i en ansoegning, der faktisk angaar fritagelse for importafgifter, paaberaaber sig omstaendigheder, der kan udgoere saerlige forhold i den betydning, udtrykket er anvendt i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1430/79, men uden udtrykkeligt at henvise til denne bestemmelse, er denne undladelse ikke til hinder for, at den nationale toldmyndighed tager stilling til ansoegningen under hensyn til naevnte bestemmelse.