61993J0439

++++

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° specielle kompetenceregler ° sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed ° begrebet "drift" ° forpligtelser, den sekundaere virksomhed har paataget sig i hovedvirksomhedens navn ° forpligtelser, der skal opfyldes i udlandet ° omfattet

(Konventionen af 27.9.1968, art. 5, nr. 5)

Begrebet "i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed ..." i artikel 5, nr. 5, i konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse, forudsaetter ikke, at de forpligtelser, en filial har paataget sig i hovedvirksomhedens navn, skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende.

1 Ved dom af 26. oktober 1993 indgaaet til Domstolen den 10. november 1993 har Frankrigs Cour de cassation (herefter benaevnt "Cour de cassation") i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 5, nr. 5, i konventionen (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77, herefter benaevnt "konventionen").

2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af Campenon Bernard, et selskab efter fransk ret med hjemsted i Clichy (Frankrig) (herefter benaevnt "Campenon Bernard"), mod The Lloyd' s Register of Shipping, et "charity" efter engelsk ret med hjemsted i London (herefter benaevnt "Lloyd' s Register"), angaaende udfoerelsen af en kontrolopgave vedroerende betonstaal.

3 I slutningen af november 1985 kontaktede Campenon Bernard Lloyd' s Register' s franske filial for at faa foretaget en kontrol af betonstaal, som selskabet skulle bruge ved bygningen af en motorvej i Kuwait. Opgaven bestod i at undersoege, om betonstaalet opfyldte en amerikansk teknisk norm, som af Ministeriet for Offentlige Arbejder i Kuwait var indfoejet i udbudsbetingelserne, og i bekraeftende fald at udstede et overensstemmelsescertifikat.

4 Efter forhandlinger afgav Campenon Bernard i et brev af 3. december 1985 ordren til den franske filial. I brevet praeciseredes det, at undersoegelsen skulle finde sted i Spanien og udfoeres af Lloyd' s Register' s spanske filial. Endvidere var det anfoert, at betalingen skulle ske i pesetas. Den 9. december 1985 meddelte Lloyd' s Register' s franske filial, at den accepterede ordren.

5 Selv om Lloyd' s Register' s spanske filial havde udstedt overensstemmelsescertifikater, afviste Ministeriet for Offentlige Arbejder i Kuwait betonstaalet, fordi det ikke opfyldte den amerikanske tekniske norm.

6 Efter en rykker fra Lloyd' s Register' s franske filial betalte Campenon Bernard den 2. februar 1988 den faktura, den spanske filial havde sendt til selskabet, men forbeholdt sig sine rettigheder. Da selskabet fandt, at Lloyd' s Register med urette havde erklaeret staalet i overensstemmelse med den amerikanske tekniske norm, anlagde det derefter erstatningssoegsmaal ved Tribunal de commerce de Paris mod Lloyd' s Register ved dets franske filial.

7 Lloyd' s Register gjorde gaeldende, at de franske domstole savnede kompetence.

8 Foersteinstansen forkastede kompetenceindsigelsen under henvisning til bestemmelser i national ret. Foerst i appelinstansen blev der taget stilling til indsigelsen paa baggrund af konventionens artikel 5, nr. 1 og 5, som bestemmer foelgende:

"En person, der har bopael paa en kontraherende stats omraade, kan sagsoeges i en anden kontraherende stat:

1. i sager om kontraktforhold, ved retten paa det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes

...

5. i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, ved retten paa det sted, hvor virksomheden er beliggende."

9 Cour d' appel de Paris fastslog i sin dom af 5. juni 1991, at sagen vedroerte driften af Lloyd' s Register' s franske filial, jf. konventionens artikel 5, nr. 5, og at den derfor henhoerte under rettens kompetence. I denne forbindelse bemaerkede retten for det foerste, at den franske filial havde vaeret Campenon Bernard' s eneste forhandlingspartner, idet den havde forhandlet og indgaaet aftalen og desuden rykket selskabet for betalingen. Retten bemaerkede dernaest, at det ikke havde nogen betydning, at forpligtelserne var opfyldt i Spanien. Ifoelge Cour d' appel kraever konventionens artikel 5, nr. 5, ikke, at forpligtelserne skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor centret for erhvervsudoevelsen er beliggende. At anerkende en saadan begraensning ville vaere det samme som at fratage artikel 5, nr. 5, enhver selvstaendig betydning i forhold til artikel 5, nr. 1, hvorefter retten paa opfyldelsesstedet for den omtvistede forpligtelse allerede er kompetent.

10 Lloyd' s Register ankede Cour d' appel' s dom til kassation bl.a. med den begrundelse, at der forelaa en tilsidesaettelse af konventionens artikel 5, nr. 5. Ifoelge Lloyd' s Register vedroerer en sag kun driften ° i bestemmelsens forstand ° af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed, saafremt de forpligtelser, dette centrum for erhvervsudoevelsen har paataget sig, skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor det er beliggende.

11 Paa dette grundlag forelagde Cour de cassation ved dom af 26. oktober 1993 Domstolen foelgende spoergsmaal:

"Forudsaetter begrebet 'i sager vedroerende driften af en filial ...' i artikel 5, nr. 5, i Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, sammenholdt med konventionens artikel 5, nr. 1, noedvendigvis, at de forpligtelser, en filial har paataget sig i hovedvirksomhedens navn, skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende?"

12 Lloyd' s Register har gjort gaeldende, at Domstolen i dommen af 22. november 1978 (sag 33/78, Somafer, Sml. s. 2183, praemis 13) fastslog, at reglen i artikel 5, nr. 5, omfatter tvister vedroerende de forpligtelser, virksomheden har paataget sig paa hovedvirksomhedens vegne, forudsat at disse forpligtelser skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor den sekundaere virksomhed er beliggende.

13 Ifoelge Lloyd' s Register er denne geografiske begraensning i overensstemmelse med de processuelle hensyn, der ligger til grund for denne bestemmelse. Formaalet med bestemmelsen er nemlig at aabne mulighed for, at en tvist, der udspringer af en filials faktiske virksomhed, af praktiske og bevismaessige grunde kan afgoeres af retten paa det sted, hvor filialen er beliggende.

14 Lloyd' s Register har endvidere anfoert, at da en sekundaer virksomhed heller ikke kan noejes med at fremsende ordrer til hovedvirksomheden, men ogsaa maa vaere med til at effektuere dem, og da en sekundaer virksomheds virkefelt i denne henseende naturligt er begraenset til den kontraherende stats omraade, hvor den er beliggende, er kompetencereglen i artikel 5, nr. 5, kun begrundet, naar de omtvistede forpligtelser, som den sekundaere virksomhed har paataget sig paa hovedvirksomhedens vegne, skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor den er beliggende.

15 Dette kan ikke tiltraedes.

16 For det foerste forudsaetter artikel 5, nr. 5, efter sin ordlyd paa ingen maade, at de forpligtelser, en filial indgaar, opfyldes i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende, for at de henhoerer under dens drift.

17 For det andet ville den fortolkning, sagsoegeren i hovedsagen gaar ind for, bevirke, at artikel 5, nr. 5, ville miste naesten enhver praktisk betydning. Da sagsoegeren efter artikel 5, nr. 1, allerede kan indbringe en sag om kontraktforhold for retten paa opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, ville artikel 5, nr. 5, overlappe denne bestemmelse, hvis den kun fandt anvendelse paa de af filialen indgaaede forpligtelser, som skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende. Allerhoejst ville den i saa fald udgoere endnu en speciel kompetenceregel i tilfaelde, hvor opfyldelsesstedet for den omtvistede forpligtelse befinder sig i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende, men i en anden retskreds.

18 For det tredje bemaerkes, at en sekundaer virksomhed er et centrum for erhvervsudoevelsen, som udadtil varigt fremtraeder som en repraesentation for hovedvirksomheden, med en ledelse og et udstyr, der saetter det i stand til at forhandle med tredjemand, saaledes at denne, skoent han ved, at der eventuelt opstaar en retlig forbindelse med den i en anden kontraherende stat hjemmehoerende hovedvirksomhed, ikke behoever at henvende sig direkte til denne (jf. Somafer-dommen, praemis 12).

19 I konventionens artikel 5, nr. 5' s forstand er en filial, et agentur eller en lignende sekundaer virksomhed saaledes en enhed, der kan vaere hovedforhandlingspartner eller endog den eneste forhandlingspartner for tredjemand ved indgaaelse af kontrakter.

20 Der er imidlertid ikke noedvendigvis en snaever forbindelse mellem den enhed, som en kunde forhandler med og afgiver sin ordre til, og det sted, hvor ordren effektueres. Derfor kan forpligtelser henhoere under en sekundaer virksomheds drift i konventionens artikel 5, nr. 5' s forstand, selv om de skal opfyldes uden for den kontraherende stat, hvor den er hjemmehoerende, eventuelt af en anden sekundaer virksomhed.

21 I oevrigt er denne fortolkning i overensstemmelse med formaalet med de specielle kompetenceregler. Som det fremgaar af Jenard-rapporten (EFT 1979 C 59, saerlig s. 22), giver disse regler nemlig sagsoegeren mulighed for at indbringe sagen for andre retter end retterne i den stat, hvor sagsoegte har bopael, som foelge af, at der er en saerlig snaever forbindelse mellem retstvisten og den ret, der er kompetent til at afgoere den.

22 Herefter maa den nationale rets spoergsmaal besvares med, at begrebet "i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed..." i konventionens artikel 5, nr. 5, ikke forudsaetter, at de forpligtelser, en filial har paataget sig i hovedvirksomhedens navn, skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende.

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, den graeske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Frankrigs Cour de cassation ved dom af 26. oktober 1993, for ret:

Begrebet "i sager vedroerende driften af en filial, et agentur eller en lignende virksomhed ..." i artikel 5, nr. 5, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltraedelse, forudsaetter ikke, at de forpligtelser, en filial har paataget sig i hovedvirksomhedens navn, skal opfyldes i den kontraherende stat, hvor filialen er beliggende.