61993J0437

++++

Frie varebevaegelser ° samhandel med tredjelande ° ordning for aktiv foraedling ° anvendelse, med toldmyndighedernes tilladelse, af ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol som en alternativ ordning for afslutning af toldproceduren ° meddelelse af tilladelse, hvortil der knyttes en kvantitativ begraensning ° ulovligt

[Raadets forordning nr. 1999/85, art. 18, stk. 2, litra d) og art. 18, stk. 3, foerste afsnit, samt art. 21, stk. 1, litra a)]

Artikel 18, stk. 2, litra d), og artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, samt artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i forordning nr. 1999/85 om aktiv foraedling skal fortolkes saaledes, at der ikke maa knyttes nogen kvantitativ begraensning til en tilladelse til at afslutte proceduren for aktiv foraedling ved at anvende ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol som en af flere alternative muligheder.

Bestemmelsen i forordningens artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, hvorefter toldmyndighederne kan meddele tilladelse til at anvende andre muligheder for afslutning af proceduren, naar omstaendighederne taler derfor, giver nemlig ikke toldmyndighederne nogen skoensbefoejelse, der saetter dem i stand til at begraense tilladelsens raekkevidde, men indebaerer en vis automatik i meddelelsen heraf. Saafremt toldmyndighederne saaledes konstaterer, at anvendelsen af de alternative muligheder for afslutning af proceduren for aktiv foraedling, som er naevnt i artikel 18, stk. 2, litra c)-f), ikke er egnet til at medfoere misbrug, f.eks. ved at give den paagaeldende en uberettiget toldmaessig fordel, er myndighederne forpligtet til at meddele tilladelsen, og skal i modsat fald afslaa den.

1 Ved kendelse af 5. oktober 1993, indgaaet til Domstolen 5. november 1993, har Bundesfinanzhof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 18, stk. 2, litra d), og artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, samt artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 af 16. juli 1985 om aktiv foraedling (EFT L 188, s. 1, herefter benaevnt "forordning nr. 1999/85").

2 Spoergsmaalene er rejst under en retssag mellem Hauptzollamt Heilbronn og Temic Telefunken microelectronic GmbH (herefter benaevnt "Temic"), der drejer sig om anvendelsen af ordningen for forarbejdning under toldkontrol paa aedle metaller, som er indeholdt i ikke-funktionsdygtige integrerede kredsloeb, og som er fremkommet som resultat af en aktiv foraedlingsproces.

3 Betingelserne for meddelelse af tilladelse til, gennemfoerelse og afslutning af aktive foraedlingsprocesser er reguleret ved forordning nr. 1999/85 og ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2228/91 af 26. juni 1991 om visse gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 1999/85 om aktiv foraedling (EFT L 210, s. 1, herefter benaevnt "forordning nr. 2228/91").

4 I henhold til ordningen for aktiv foraedling er det muligt at undlade opkraevning af told for varer importeret fra tredjelande, saafremt de inden for Faellesskabet gennemgaar visse processer for be- og forarbejdning, som er fastlagt i artikel 1, stk. 3, litra h), i forordning nr. 1999/85, og saafremt de derpaa genudfoeres ° som foraedlingsprodukter ° fra Faellesskabets toldomraade.

5 Ifoelge artikel 1, nr. 2 og 3, i forordning nr. 2228/91 opdeles foraedlingsprodukter i to grupper, nemlig dels hovedforaedlingsprodukter, til hvis fremstilling der er givet tilladelse til anvendelse af proceduren for aktiv foraedling, dels biforaedlingsprodukter, som er andre foraedlingsprodukter end de foerstnaevnte, og som fremkommer som et noedvendigt resultat af foraedlingsprocessen.

6 Ifoelge artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1999/85 afsluttes proceduren for aktiv foraedling principielt med, at foraedlingsprodukterne udfoeres fra Faellesskabets omraade. Artikel 18, stk. 2, bestemmer dog foelgende:

"Proceduren for aktiv foraedling afsluttes endvidere for indfoerselsvarer, naar foraedlingsprodukterne

...

b) paa ny indfoeres under proceduren for aktiv foraedling

c) overgaar til fri omsaetning

d) henfoeres under ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol

..."

7 Artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, bestemmer: "Afslutning af proceduren under de i stk. 2, litra c)-f), anfoerte vilkaar er betinget af en tilladelse fra toldvaesenet, som meddeler en saadan, naar omstaendighederne taler derfor."

8 Toldskylden for en vare, som er bragt i fri omsaetning, skal ifoelge artikel 20, stk. 1, i forordning nr. 1999/85 ansaettes paa grundlag af de afgiftsregler, der gaelder for indfoerselsvarerne paa tidspunktet for antagelse af angivelsen om de paagaeldende varers henfoersel under proceduren for aktiv foraedling. Ifoelge artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, gaelder der dog en undtagelsesbestemmelse for foraedlingsprodukter. Disse produkter paalaegges de for dem gaeldende importafgifter, naar de "overgaar til fri omsaetning og er opfoert paa den liste, der fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 31, stk. 2 og 3, og for saa vidt de forholdsmaessigt svarer til den eksporterede del af de foraedlingsprodukter, der ikke er opfoert paa listen. Bevillingshaveren kan dog anmode om, at disse produkter paalaegges afgifter paa de i artikel 20 fastsatte betingelser".

9 Ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol, som er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1999/85, er gennemfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2763/83 af 26. september 1983 om bevilling til under toldkontrol at forarbejde varer, foer de bringes i fri omsaetning (EFT L 272, s. 2, herefter benaevnt "forordning nr. 2763/83").

10 Ifoelge denne forordnings artikel 1, stk. 2, er der efter ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol mulighed for paa Faellesskabets toldomraade at lade ikke-faellesskabsvarer underkaste behandlinger, hvorved deres beskaffenhed eller tilstand aendres, uden at de paalaegges importafgift, og at lade de forarbejdningsprodukter, som fremkommer ved disse behandlinger, overgaa til fri omsaetning mod erlaeggelse af den for dem gaeldende importafgift. Ifoelge artikel 2, stk. 1, gaelder ordningen dog kun for varer, der er anfoert paa en bestemt liste, og som skal underkastes den herpaa naevnte forarbejdning.

11 Temic foretager regelmaessigt import fra Fjernoesten til Faellesskabet af ikke-maalte elektroniske komponenter.

12 I februar 1991 fik Temic tilladelse af Hauptzollamt Heilbronn til for egen regning at anvende proceduren for aktiv foraedling, som blev indfoert ved forordning nr. 1999/85, med henblik paa at foretage nogle foranstaltninger vedroerende kontrol (ved maaling), udvaelgelse og maerkning af ikke-maalte integrerede kredsloeb. Ved disse foranstaltninger er det muligt at adskille to produktgrupper, nemlig dels funktionsdygtige kredsloeb, som er bestemt til at skulle genudfoeres (A-varer), dels ikke-funktionsdygtige kredsloeb (B-varer).

13 Ved en ny tilladelse af 9. august 1991 godkendte Hauptzollamt, at Temic anvendte ordningen for forarbejdning under toldkontrol, som er fastsat i forordning nr. 2763/83, med henblik paa at genudvinde de aedle metaller, som var indeholdt i integrerede kredsloeb, der ved maalingen havde vist sig ikke at vaere funktionsdygtige. Denne tilladelse omfattede imidlertid kun et begraenset antal B-varer, naermere bestemt et antal, som svarede til en forholdsmaessig andel af de eksporterede hovedforaedlingsprodukter.

14 Efter en forgaeves administrativ klage anlagde Temic sag ved Finanzgericht Baden-Wuerttemberg, hvorunder selskabet anfaegtede den begraensning, som var knyttet til forarbejdningstilladelsen af 9. august 1991. Paa foranledning heraf annullerede Finanzgericht tilladelsen og tilpligtede Hauptzollamt at meddele en ny tilladelse, hvortil der ikke var knyttet en saadan begraensning. Finanzgericht antog herved, at der ikke var foreskrevet en saadan begraensning i ordningen for forarbejdning under toldkontrol, og at den heller ikke var lovlig efter bestemmelserne om aktiv foraedling. Desuden maatte forarbejdningen under toldkontrol efter Finanzgericht' s opfattelse anses for en mulighed for afslutning af proceduren for aktiv foraedling, som var ligestillet med en udfoersel. Finanzgericht fandt herved, at der ikke efter denne procedure maatte fastsaettes nogen begraensning med henblik paa varernes overgang til fri omsaetning og betaling af told uden ydelse af rabat.

15 Herefter indgav Hauptzollamt revisionsanke til Bundesfinanzhof, hvorunder Hauptzollamt gjorde gaeldende, at der maatte tages hensyn til de saerlige forhold og krav i forbindelse med aktiv foraedling. Ifoelge Hauptzollamt fremgaar det saaledes af artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i forordning nr. 1999/85, at naar biforaedlingsprodukter, saasom B-varer, overgaar direkte til fri omsaetning, skal der kun svares told efter de for dem gaeldende importafgifter for saa vidt angaar den del af disse varer, som svarer til maengden af de eksporterede hovedforaedlingsprodukter, dvs. maengden af de eksporterede A-varer.

16 Da Bundesfinanzhof fandt, at afgoerelsen af den tvist, som verserede for den, afhang af, hvorledes artikel 18 og 21 i forordning nr. 1999/85 skulle fortolkes, besluttede den at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal artikel 18, stk. 2, litra d), og artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 af 16. juli 1985 om aktiv foraedling (EFT L 188, s.1) fortolkes saaledes, at afslutningen af proceduren ved meddelelse af en tilladelse til forarbejdning under toldkontrol kan begraenses kvantitativt?

2) Skal udtrykket 'naar omstaendighederne taler derfor' i ovennaevnte forordnings artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, in fine, forstaas saaledes, at der skal knyttes en begraensning til den tilladelse, som gives i henhold til forordningens artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, nemlig et krav om, at de biforaedlingsprodukter, der er bestemt til forarbejdning, forholdsmaessigt skal svare til den eksporterede del af hovedforaedlingsprodukterne?

3) Saafremt spoergsmaal 2) besvares benaegtende, kan det foernaevnte udtryk da fortolkes saaledes, at en begraensning af den art, som er naevnt i spoergsmaal 2), er lovlig, selv om den ikke er tvingende noedvendig?"

17 Med disse tre spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om artikel 18, stk. 2, litra d), og artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, samt artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i forordning nr. 1999/85 skal fortolkes saaledes, at der kan knyttes en kvantitativ begraensning til en tilladelse til at afslutte proceduren for aktiv foraedling ved at anvende ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol.

18 Det fremgaar af betragtningerne til forordning nr. 1999/85, at proceduren for aktiv foraedling er indfoert for, at de virksomheder inden for Faellesskabet, som anvender varer fra tredjelande til fremstilling af eksportprodukter, ikke stilles ringere paa internationalt plan, idet den giver dem mulighed for at erhverve varerne paa samme vilkaar som virksomheder i tredjelande.

19 Efter denne procedure er det saaledes muligt at toldfritage varer, som importeres fra tredjelande, saafremt de gennemgaar visse be- og forarbejdningsprocesser i Faellesskabet og derefter genudfoeres fra Faellesskabet som foraedlingsprodukter.

20 Selv om eksport af foraedlingsprodukter er den almindelige maade for afslutning af en procedure for aktiv foraedling, findes der andre muligheder herfor efter artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 1999/85, saasom foraedlingsprodukternes overgang til fri omsaetning [litra c)] og deres henfoersel under ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol [litra d)], saaledes som det er sket i den foreliggende sag.

21 Ifoelge artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, i forordning nr. 1999/85 er anvendelsen af de alternative muligheder, som er naevnt i litra c)-f), betinget af, at toldmyndighederne meddeler tilladelse hertil, og denne skal meddeles, naar omstaendighederne taler derfor.

22 Hverken forordning nr. 1999/85 eller forordning nr. 2228/91 praeciserer imidlertid, hvilke "omstaendigheder" som kan begrunde, at der meddeles tilladelse til anvendelse af de alternative muligheder for afslutning af proceduren for aktiv foraedling, som er naevnt i artikel 18, stk. 2, litra c)-f).

23 Det fremgaar imidlertid af den generelle opbygning af forordning nr. 1999/85, at faellesskabslovgiver har oensket at stille virksomhederne frit med hensyn til at vaelge andre muligheder for afslutning af proceduren for aktiv foraedling end genudfoersel, forudsat at valget heraf ikke giver anledning til misbrug.

24 Det maa derfor antages, at toldmyndighederne kun kan naegte at meddele tilladelse til at benytte de alternative muligheder for afslutning af proceduren for aktiv foraedling, som er naevnt i artikel 18, stk. 2, litra c)-f), i forordning nr. 1999/85, saafremt de godtgoer, at anvendelsen af disse muligheder for afslutning rent faktisk er egnet til at medfoere misbrug, f.eks. ved, at den paagaeldende uberettiget drager toldmaessig fordel heraf.

25 I oevrigt boer det fremhaeves, som anfoert af generaladvokaten i punkt 11 i dennes forslag til afgoerelse, at toldmyndighederne efter formuleringen af artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, i forordning nr. 1999/85 hverken skal eller kan knytte en kvantitativ begraensning til en tilladelse.

26 Bestemmelsen i artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, i forordning nr. 1999/85, hvorefter toldmyndighederne kan meddele tilladelse til at anvende andre muligheder for afslutningen af proceduren, naar omstaendighederne taler derfor, giver nemlig ikke toldmyndighederne nogen skoensbefoejelse, der saetter dem i stand til at begraense tilladelsens raekkevidde, men indebaerer en vis automatik i meddelelsen heraf. Saafremt toldmyndighederne konstaterer, at anvendelsen af de alternative muligheder for afslutning af proceduren for aktiv foraedling, som er naevnt i artikel 18, stk. 2, litra c)-f), ikke er egnet til at medfoere misbrug, f.eks. ved at give den paagaeldende en uberettiget toldmaessig fordel, er myndighederne forpligtet til at meddele tilladelse. I modsat fald skal myndighederne afslaa at meddele tilladelse.

27 Hvad angaar artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i forordning nr. 1999/85 og den heri indeholdte regel om, at de genudfoerte foraedlingsprodukter forholdsmaessigt skal svare til de foraedlingsprodukter, som bliver paa toldomraadet, bemaerkes, at denne bestemmelse ingen betydning har for den naevnte fortolkning. For det foerste vedroerer bestemmelsen et helt andet spoergsmaal end det, som er omhandlet i hovedsagen, idet den vedroerer beregningen af importafgifterne for foraedlingsprodukter. For det andet kan bestemmelsen kun anvendes paa de foraedlingsprodukter, som overgaar direkte til fri omsaetning, og ikke paa foraedlingsprodukter, som er henfoert under ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol, som er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1999/85. For disse sidstnaevnte produkters vedkommende er metoden for beregningen af importafgifterne fastsat i artikel 21, stk. 1, litra b). Denne bestemmelse henviser imidlertid kun til de gaeldende regler for den paagaeldende toldprocedure, dvs. artikel 11 og 12 i forordning nr. 2763/83, som ikke indeholder nogen proportionalitetsregel svarende til reglen i artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led.

28 Af det anfoerte foelger, at de af Bundesfinanzhof forelagte spoergsmaal maa besvares med, at artikel 18, stk. 2, litra d), og artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, samt artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i forordning nr. 1999/85 skal fortolkes saaledes, at der ikke maa knyttes nogen kvantitativ begraensning til en tilladelse til at afslutte proceduren for aktiv foraedling ved at anvende ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol.

Sagens omkostninger

29 De udgifter, der er afholdt Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundesfinanzhof (Syvende Afdeling) ved kendelse af 5. oktober 1993, for ret:

Artikel 18, stk. 2, litra d), og artikel 18, stk. 3, foerste afsnit, samt artikel 21, stk. 1, litra a), foerste led, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1999/85 af 16. juli 1985 om aktiv foraedling skal fortolkes saaledes, at der ikke maa knyttes nogen kvantitativ begraensning til en tilladelse til at afslutte proceduren for aktiv foraedling ved at anvende ordningen vedroerende forarbejdning under toldkontrol.