61993J0432

++++

Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser ° fuldbyrdelse ° retsmidler ° kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel vedroerende et retligt spoergsmaal ° appellable afgoerelser ° afgoerelse, hvorved den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen vedroerende en fuldbyrdelsestilladelse, traeffer beslutning vedroerende udsaettelse ° ikke omfattet ° kompetence for den ret, der behandler en appel vedroerende et retligt spoergsmaal, til at traeffe afgoerelse om en saadan udsaettelse ° ingen

(Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 37, stk. 2, og art. 38, stk. 1)

Artikel 37, stk. 2, og artikel 38, stk. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse, skal fortolkes saaledes, at en afgoerelse, hvorved den ret i en kontraherende stat, der behandler appel- eller genoptagelsessagen vedroerende en tilladelse til fuldbyrdelse af en eksigibel retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, afslaar at meddele udsaettelse eller ophaever en tidligere meddelt udsaettelse, ikke udgoer en "afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen" i artikel 37, stk. 2' s forstand og derfor ikke kan anfaegtes ved en kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel alene vedroerende retlige spoergsmaal. Endvidere har den ret, der i henhold til konventionens artikel 37, stk. 2, behandler en saadan appel vedroerende et retligt spoergsmaal, ikke kompetence til at traeffe afgoerelse om at meddele eller paa ny at meddele en saadan udsaettelse.

1 Ved kendelse afsagt den 14. juli 1993, indgaaet til Domstolen den 3. november 1993, har Court of Appeal (Civil Division) i medfoer af protokollen af 3. juni 1971 vedroerende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978 L 304, s. 17), som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse (EFT L 304, s. 1, og ° den aendrede tekst ° s. 77, herefter benaevnt "konventionen"), forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af konventionens artikel 37, stk. 2, og artikel 38, stk. 1.

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en tvist mellem et selskab med hjemsted i Frankrig, Société d' informatique service réalisation organisation (herefter benaevnt "SISRO"), og et selskab med hjemsted i Nederlandene, Ampersand Software BV (herefter benaevnt "Ampersand").

3 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at SISRO den 8. april 1987 ved Tribunal de grande instance de Paris opnaaede en foreloebigt eksigibel dom for, at Ampersand skulle betale det erstatning for kraenkelse af SISRO' s ophavsret til et edb-program.

4 Ampersand ankede dommen til Cour d' appel de Paris. Under anken gjorde Ampersand gaeldende, at de franske domstole ikke havde kompetence til at traeffe afgoerelse i sagen, og at dommen af 8. april 1987 var afsagt paa grundlag af en svigagtigt afgivet sagkyndig erklaering. Denne ankesag verserer stadig, da Cour d' appel har udsat sin afgoerelse, indtil der er afsagt dom i nogle straffesager for dokumentfalsk, som er rejst mod den sagkyndige, der var udmeldt af Tribunal de grande instance, efter anmeldelse fra andre sagsoegte i underretssager end Ampersand.

5 For Cour d' appel de Paris fremsatte Ampersand paa forskellige tidspunkter to begaeringer om udsaettelse af fuldbyrdelsen af dommen af 8. april 1987. Ingen af de to begaeringer er blevet taget til foelge, idet den foerste blev afvist af processuelle grunde, mens den anden blev afslaaet efter en proevelse i realiteten.

6 Den 15. december 1987 fik SISRO i England og Wales, hvor Ampersand har formuegoder, dommen registreret med henblik paa fuldbyrdelse i denne del af Det Forenede Kongerige, jf. konventionens artikel 31.

7 Den 8. april 1988 indbragte Ampersand registreringsafgoerelsen for High Court of Justice med den begrundelse, at det var i strid med grundlaeggende retsprincipper at lade en udenlandsk dom, der var opnaaet ved svig, fuldbyrde i England. Selv om fristen paa to maaneder for appel eller genoptagelse, jf. konventionens artikel 36, stk. 2, var udloebet, antog High Court begaeringen til behandling efter nationale processuelle regler.

8 Ved kendelse af 9. oktober 1989 udsatte High Court i medfoer af konventionens artikel 38, stk. 1, sin afgoerelse vedroerende Ampersand' s begaering om genoptagelse af den engelske registreringsafgoerelse, indtil der var truffet afgoerelse i ankesagen i Frankrig.

9 Denne kendelse appellerede SISRO til Court of Appeal, som under hensyn til Cour d' appel de Paris' anden afgoerelse om at afslaa at give udsaettelse med fuldbyrdelsen af den franske dom af 8. april 1987, gav SISRO tilladelse til over for High Court of Justice at begaere den udsaettelse, denne retsinstans havde meddelt den 9. oktober 1989, ophaevet.

10 Herefter ophaevede High Court of Justice den 23. januar 1992 udsaettelsen med den begrundelse, at den franske retsinstans havde afslaaet begaeringen om udsaettelse med fuldbyrdelsen af dommen af 8. april 1987 efter en proevelse i realiteten. Desuden forkastede High Court of Justice Ampersand' s begaering om genoptagelse af registreringsafgoerelsen i England under henvisning til, dels at Ampersand i Frankrig havde retsmidler til raadighed med henblik paa at godtgoere, at dommen var opnaaet ved svig, dels at en fuldbyrdelse i England saaledes ikke var i strid med grundlaeggende retsprincipper.

11 Disse to afgoerelser indbragte Ampersand for Court of Appeal.

12 Court of Appeal fandt, at High Court' s afgoerelse om at forkaste begaeringen om genoptagelse af afgoerelsen om at registrere den franske dom i England ikke kunne kritiseres, da ingen af de i konventionens artikel 27 og 28 anfoerte grunde til at afslaa registrering i henhold til artikel 34 kunne goeres gaeldende.

13 Hvad derimod angik ophaevelsen af udsaettelsen opstod der for Court of Appeal spoergsmaal om, hvilken kompetence retten havde, og om, hvorvidt og i hvilket omfang retten i den stat, hvor fuldbyrdelse begaeres ° med henblik paa at tage stilling til, om den boer udsaette sin afgoerelse ° skal tage i betragtning, hvilken afgoerelse der traeffes i domsstaten med hensyn til en begaering om udsaettelse af adgangen til at fuldbyrde den paagaeldende dom, og hvilke grunde afgoerelsen herom stoettes paa.

14 Da Court of Appeal fandt det tvivlsomt, hvilken fortolkning der i denne henseende skulle anlaegges af konventionen, forelagde retten foelgende tre praejudicielle spoergsmaal for Domstolen:

"1) Har en part, som i Det Forenede Kongerige har indgivet appel eller begaering om genoptagelse i medfoer af artikel 36 i 1968-konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, ret til at indgive begaering om det i konventionens artikel 38 omhandlede retsmiddel, saafremt parten ikke med rette kan paaberaabe sig en af de i artikel 27 og 28 naevnte grunde til, at der kan gives afslag paa en begaering om registrering med henblik paa fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, og hvilken 'afgoerelse' kan i bekraeftende fald udsaettes?

2) Er den omstaendighed, at der er truffet afgoerelse om ikke at udsaette adgangen til at fuldbyrde en retsafgoerelse i den stat, hvor retsafgoerelsen er truffet,

i) af betydning for, og/eller

ii) afgoerende for,

paa hvilken maade befoejelsen til at udsaette registreringsafgoerelsen, jf. konventionens artikel 38, boer udoeves?

3) Hvis en af de i konventionens artikel 37, stk. 1, anfoerte retsinstanser

a) afslaar at give udsaettelse, eller

b) ophaever en meddelt udsaettelse

under behandlingen af en sag i henhold til konventionens artikel 36, har den ret, for hvilken en appel vedroerende et retligt spoergsmaal indbringes i medfoer af artikel 37, stk. 2, da befoejelse til at traeffe beslutning om udsaettelse eller om, at afgoerelsen paa ny skal udsaettes?"

15 Indledningsvis bemaerkes, at da registreringsafgoerelsen er blevet anfaegtet efter udloebet af fristen paa to maaneder i henhold til konventionens artikel 36, stk. 2 (jf. praemis 7 i denne dom), traeffer Domstolen afgoerelse vedroerende besvarelsen af de forelagte spoergsmaal uden at tage stilling til spoergsmaalet, om den retsinstans, afgoerelsen blev indbragt for, trods fristoverskridelsen kunne antage den til behandling i medfoer af nationale processuelle regler.

16 Endvidere bemaerkes, at konventionens artikel 36, 37 og 38, som der henvises til i de praejudicielle spoergsmaal, findes i konventionens afsnit III, afdeling 2, om fuldbyrdelse af retsafgoerelser, som er eksigible i den kontraherende stat, hvor de er truffet.

17 I henhold til konventionens artikel 31 kan saadanne retsafgoerelser fuldbyrdes i en anden kontraherende stat, naar de dér er erklaeret for eksigible, eller, for Det Forenede Kongeriges vedkommende, dér er blevet registreret med henblik paa fuldbyrdelse paa begaering af en berettiget part af den dertil kompetente retsinstans som angivet i konventionens artikel 32 og i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel 33 ff. I England og Wales skal begaeringen fremsaettes for High Court of Justice, medmindre det drejer sig om en retsafgoerelse om underholdspligt.

18 I konventionens artikel 34 bestemmes det, at den part, mod hvem fuldbyrdelse begaeres, ikke paa dette tidspunkt af sagens behandling kan fremsaette bemaerkninger over for retten. Desuden bestemmes det, at begaeringen kun kan afslaas af en af de i konventionens artikel 27 og 28 anfoerte grunde, og at den udenlandske afgoerelse i intet tilfaelde kan efterproeves med hensyn til sagens realitet.

19 Saafremt fuldbyrdelse tillades, kan den part, mod hvem fuldbyrdelse begaeres, i henhold til konventionens artikel 36 anfaegte afgoerelsen ved appel eller genoptagelse inden en maaned efter, at afgoerelsen er forkyndt. Saafremt den paagaeldende part har bopael i en anden kontraherende stat end den, hvor afgoerelsen, der tillader fuldbyrdelse, er truffet, er fristen for appel eller genoptagelse to maaneder. Denne frist kan ikke forlaenges paa grund af afstanden.

20 I henhold til konventionens artikel 37, stk. 1, skal afgoerelsen, der tillader fuldbyrdelse, i overensstemmelse med reglerne om kontradiktorisk procedure i England og Wales anfaegtes for High Court of Justice, medmindre det drejer sig om en retsafgoerelse om underholdspligt. I konventionens artikel 39 bestemmes det, at saa laenge fristen for appel eller genoptagelse ikke er udloebet, og saa laenge der ikke er truffet afgoerelse i appel- eller genoptagelsessagen, kan der kun anvendes sikrende retsmidler vedroerende den parts formuegoder, mod hvem fuldbyrdelse begaeres.

21 I henhold til konventionens artikel 37, stk. 2, kan den afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen, kun anfaegtes ved en kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel. For Det Forenede Kongeriges vedkommende bestemmes det i artikel 37, stk. 2, at afgoerelsen i appel- eller genoptagelsessagen kun kan anfaegtes ved "en enkelt appel vedroerende et retligt spoergsmaal". I Civil Jurisdiction and Judgments Act 1982, hvorved konventionen er gennemfoert i Det Forenede Kongerige, bestemmes det, at den kompetente retsinstans for Englands vedkommende er Court of Appeal.

22 Konventionens artikel 38 bestemmer foelgende:

"Den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen, kan efter begaering fra den part, som har indbragt sagen, udsaette sin afgoerelse, saafremt den udenlandske afgoerelse i domsstaten er anfaegtet ved ordinaer appel eller genoptagelse, eller saafremt fristen herfor endnu ikke er udloebet; i sidstnaevnte tilfaelde kan retten fastsaette en frist for ivaerksaettelse af appel eller indgivelse af begaering om genoptagelse.

...

Den paagaeldende ret kan endvidere goere fuldbyrdelsen betinget af, at der stilles en sikkerhed, som fastsaettes af retten."

23 Hvad saerligt angaar de omstaendigheder, hvorunder naervaerende praejudicielle forelaeggelse har fundet sted, bemaerkes, at der for Court of Appeal, i medfoer af konventionens artikel 37, stk. 2, er indbragt en "appel vedroerende et retligt spoergsmaal"; den appellerede afgoerelse er truffet af High Court of Justice efter begaering om genoptagelse, i medfoer af konventionens artikel 36, af en afgoerelse om registrering med henblik paa fuldbyrdelse i Det Forenede Kongerige af en eksigibel retsafgoerelse truffet i en anden kontraherende stat.

24 Under appelsagen for Court of Appeal har den part, mod hvem fuldbyrdelse begaeres i Det Forenede Kongerige, nedlagt paastand om, at retten traeffer afgoerelse dels om lovligheden af High Court of Justice' s stadfaestelse af registreringsafgoerelsen, dels om, hvorvidt High Court of Justice med rette har ophaevet en tidligere meddelt udsaettelse.

25 Den forelaeggende ret finder det imidlertid kun tvivlsomt, hvorledes konventionen skal fortolkes, for saa vidt angaar den udsaettelse af afgoerelsen, der omhandles i artikel 38, stk. 1. Retten har paa denne baggrund anmodet Domstolen om at klarlaegge, om den ret, for hvilken der er indbragt en kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel vedroerende et retligt spoergsmaal i artikel 37, stk. 2' s forstand har kompetence til at meddele udsaettelse eller paa ny at meddele udsaettelse som omhandlet i artikel 38, stk. 1 (tredje praejudicielle spoergsmaal). I bekraeftende fald oensker retten oplyst, hvilken raekkevidde befoejelsen til at meddele udsaettelse eller til at afslaa at meddele udsaettelse har, og efter hvilke kriterier befoejelsen hertil skal udoeves (foerste og andet praejudicielle spoergsmaal).

26 Herefter findes der anledning til foerst at behandle det tredje praejudicielle spoergsmaal.

Det tredje spoergsmaal

27 Med dette spoergsmaal oensker den forelaeggende ret i det vaesentlige oplyst, om konventionens artikel 37, stk. 2, og artikel 38, stk. 1, skal fortolkes saaledes, dels at en afgoerelse, hvorved den ret i en kontraherende stat, der behandler appel- eller genoptagelsessagen vedroerende en tilladelse til at fuldbyrde en eksigibel retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, afslaar at udsaette sin afgoerelse eller ophaever en tidligere meddelt udsaettelse, kan anfaegtes ved en kassationsappel eller ved et tilsvarende retsmiddel alene vedroerende retlige spoergsmaal, dels at den ret, der behandler en saadan appel vedroerende et retligt spoergsmaal i medfoer af konventionens artikel 37, stk. 2, har kompetence til at meddele eller paa ny at meddele en saadan udsaettelse.

28 Med henblik paa bevarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes foerst, at det i de sagkyndige rapporter, som er udarbejdet i forbindelse med udfaerdigelsen og tilpasningen af konventionen, fremhaeves, at konventionens artikel 37, stk. 2, skal fortolkes strengt. Det udtales saaledes, at "en ophobning af appel- eller genoptagelsessager, som af den tabende part udelukkende ville kunne anvendes i den hensigt at forhale sagen, ville betyde en hindring af den med konventionen tilstraebte frie bevaegelighed for domme" (Jenard-rapporten, EFT 1979 C 59, s. 52), og at konventionen med henblik paa en hurtig gennemfoerelse af fuldbyrdelsesproceduren begraenser antallet af retsmidler til kun at omfatte ét, der giver mulighed for en udtoemmende proevelse af de faktiske forhold, og ét der kun omfatter en retlig kontrol (jf. Schlosser-rapporten, EFT 1979 C 59, s. 133). "Befoejelsen til at udsaette afgoerelsen tilkommer alene den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen", dvs. den foerste appel- eller genoptagelsessag som omhandlet i artikel 36 og artikel 37, stk. 1 (Jenard-rapporten, s. 52).

29 Dernaest bemaerkes, at Domstolen i flere tilfaelde har anlagt en streng fortolkning af udtrykket "den afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen" i konventionens artikel 37, stk. 2.

30 I dommen af 27. november 1984 (sag 258/83, Brennero mod Wendel, Sml. s. 3971, praemis 15) har Domstolen saaledes udtalt, at efter konventionens almindelige opbygning og paa baggrund af, at et af dens vaesentligste formaal er at forenkle procedurerne i fuldbyrdelsesstaten, kan denne bestemmelse ikke udstraekkes, saaledes at den ogsaa tillader et retsmiddel mod en anden afgoerelse end den endelige afgoerelse i appel- eller genoptagelsessagen, som f.eks. et retsmiddel mod en procesledende eller foreloebig afgoerelse om, at der skal foretages bevisfoerelse.

31 Tilsvarende har Domstolen i dommen af 4. oktober 1991 (sag C-183/90, Van Dalfsen m.fl. mod Van Loon, Sml. I, s. 4743, praemis 21) fundet, at udtrykket "den afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen" i konventionens artikel 37, stk. 2 ° under hensyn til, at der med konventionen tilstraebes fri bevaegelighed for domme, idet der med henblik herpaa er indfoert en enkel og hurtig procedure i den kontraherende stat, hvor en udenlandsk retsafgoerelse begaeres fuldbyrdet ° skal forstaas saaledes, at det alene omfatter retsafgoerelser, hvorved der traeffes realitetsafgoerelse i en appel- eller genoptagelsessag vedroerende en afgoerelse om tilladelse til fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, og at afgoerelser truffet i henhold til konventionens artikel 38 ikke er omfattet.

32 I samme dom har Domstolen som foelge heraf fastslaaet, at en afgoerelse i henhold til konventionens artikel 38, hvorved den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen vedroerende tilladelse til fuldbyrdelse af en i en anden kontraherende stat truffet retsafgoerelse, har truffet beslutning om ikke at udsaette sin afgoerelse, ikke er en "afgoerelse, der traeffes i appel- eller genoptagelsessagen", i konventionens artikel 37, stk. 2' s forstand, hvorfor den ikke kan anfaegtes ved en kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel.

33 Denne fortolkning gaelder for alle afgoerelser om udsaettelse, som traeffes af en ret, der behandler en appel- eller genoptagelsessag vedroerende en fuldbyrdelsestilladelse eller vedroerende en registreringsafgoerelse med henblik paa fuldbyrdelse af en retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, herunder ogsaa en afgoerelse om at ophaeve en tidligere meddelt udsaettelse.

34 Det fremgaar saaledes saavel af konventionens ordlyd som af dens systematik, at der i konventionen sondres mellem "den ret, der behandler appel- eller genoptagelsessagen" i artikel 38, stk. 1' s forstand og den ret, for hvilken en "afgoerelse ... i appel- eller genoptagelsessagen" anfaegtes i artikel 37, stk. 2' s forstand, idet det foerstnaevnte udtryk vedroerer artikel 36 og artikel 37, stk. 1, men ikke artikel 37, stk. 2.

35 Hertil kommer, at processuelle retsskridt ° eftersom de medfoerer en forsinkelse af fuldbyrdelsen i en kontraherende stat af en retsafgoerelse, som er truffet i en anden kontraherende stat ° indebaerer en fravigelse af konventionens maalsaetning om at indfoere en enkel og hurtig fuldbyrdelsesordning for retsafgoerelser, som er eksigible i domsstaten, og heraf foelger, at reglerne om fuldbyrdelsesordningen skal fortolkes strengt.

36 Af samme grunde har den i konventionens artikel 37, stk. 2, omhandlede retsinstans ikke kompetence til at traeffe beslutning om udsaettelse af afgoerelsen i medfoer af artikel 38.

37 Det Forenede Kongerige har imidlertid anfoert, at denne ret maa have kompetence til at traeffe afgoerelse vedroerende den i konventionen omhandlede udsaettelse, saafremt den har befoejelse hertil efter sine egne processuelle regler. Som begrundelse herfor har Det Forenede Kongerige paaberaabt sig sin egen retsordens saerlige karakter. I de fleste af de stater, der oprindelig var parter i konventionen, henviser en kassationsinstans, der ophaever en afgoerelse truffet af en lavere instans, blot sagen til en anden retsinstans med henblik paa, at denne traeffer afgoerelse i realiteten. Den sidstnaevnte instans vil da kunne udsaette afgoerelsen i medfoer af konventionens artikel 38. I Det Forenede Kongerige kan den hoejere retsinstans ikke henvise sagen, men traeffer altid afgoerelse i realiteten. Den maa derfor efter Det Forenede Kongeriges opfattelse have mulighed for selv at traeffe afgoerelse om udsaettelse.

38 Dette kan ikke tiltraedes.

39 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 37 i sit forslag til afgoerelse, fremgaar det af praksis (jf. dom af 14.7.1977, forenede sager 9/77 og 10/77, Eurocontrol, Sml. s. 1517, praemis 4, og af 2.7.1985, sag 148/84, Brasserie du Pêcheur, Sml. s. 1981, praemis 17), dels at der ved konventionen er indfoert regler om meddelelse af fuldbyrdelsespaategning, som er selvstaendige og udtoemmende, og som er uafhaengige af de kontraherende staters retsordener, dels at det retssikkerhedsprincip, der gaelder i Faellesskabets retsorden, og de maal, der forfoelges med konventionen i henhold til traktatens artikel 220, som den er udstedt i medfoer af, kraever, at konventionens bestemmelser og Domstolens praksis herom anvendes ensartet i alle de kontraherende stater.

40 Hertil kommer, at de tilpasninger, som har vaeret noedvendige i forbindelse med Det Forenede Kongeriges tiltraedelse af konventionen paa grund af de saerlige kendetegn ved denne stats retsorden er blevet foretaget ved konventionen af 9. oktober 1978.

41 Herefter kan en retsinstans i Det Forenede Kongerige, som behandler en appel vedroerende et retligt spoergsmaal i konventionens artikel 37, stk. 2' s forstand, ikke have stoerre kompetence i medfoer af konventionens artikel 38 end enhver anden ret i en kontraherende stat, der som kassationsinstans kun foretager en efterproevelse af retsspoergsmaal uden at tage stilling til sagens faktiske omstaendigheder. Af hensyn til en ensartet anvendelse af konventionen i alle de kontraherende stater, boer den part, mod hvem fuldbyrdelse begaeres, saaledes ikke i nogle stater, hvor en retsafgoerelse begaeres fuldbyrdet, raade over mere omfattende retsmidler ° end dem der findes i andre kontraherende stater ° med henblik paa at forsinke fuldbyrdelsen af en eksigibel retsafgoerelse, der er truffet i den kontraherende stat, hvor den oprindelige sag er behandlet.

42 Paa baggrund af det anfoerte maa det tredje spoergsmaal besvares med, at konventionens artikel 37, stk. 2, og artikel 38, stk. 1, skal fortolkes saaledes, at en afgoerelse, hvorved den ret i en kontraherende stat, der behandler appel- eller genoptagelsessagen vedroerende en tilladelse til fuldbyrdelse af en eksigibel retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, afslaar at meddele udsaettelse eller ophaever en tidligere meddelt udsaettelse, ikke kan anfaegtes ved en kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel alene vedroerende retlige spoergsmaal. Endvidere har den ret, der i henhold til konventionens artikel 37, stk. 2, behandler en saadan appel vedroerende et retligt spoergsmaal, ikke kompetence til at traeffe afgoerelse om at meddele eller paa ny at meddele en saadan udsaettelse.

Foerste og andet spoergsmaal

43 Under hensyn til besvarelsen af det tredje praejudicielle spoergsmaal findes det ufornoedent at traeffe afgoerelse vedroerende det foerste og det andet spoergsmaal, den nationale ret har forelagt.

Sagens omkostninger

44 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og af Det Forenede Kongerige samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Court of Appeal (Civil Division) ved kendelse af 14. juli 1993, for ret:

Artikel 37, stk. 2, og artikel 38, stk. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgoerelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som aendret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltraedelse, skal fortolkes saaledes, at en afgoerelse, hvorved den ret i en kontraherende stat, der behandler appel- eller genoptagelsessagen vedroerende en tilladelse til fuldbyrdelse af en eksigibel retsafgoerelse, der er truffet i en anden kontraherende stat, afslaar at meddele udsaettelse eller ophaever en tidligere meddelt udsaettelse, ikke kan anfaegtes ved en kassationsappel eller et tilsvarende retsmiddel alene vedroerende retlige spoergsmaal. Endvidere har den ret, der i henhold til konventionens artikel 37, stk. 2, behandler en saadan appel vedroerende et retligt spoergsmaal, ikke kompetence til at traeffe afgoerelse om at meddele eller paa ny at meddele en saadan udsaettelse.