61993J0427

++++

1. Tilnaermelse af lovgivningerne ° varemaerker ° direktiv 89/104 ° produkt, der er bragt i omsaetning i en medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke ° indfoersel til en anden medlemsstat efter ompakning og genanbringelse af varemaerket ° indehaverens indsigelser ° bedoemmelse efter national ret i samspil med direktivets artikel 7, som fortolket paa baggrund af traktatens artikel 36

(EF-traktaten, art. 36; Raadets direktiv 89/104, art. 7)

2. Tilnaermelse af lovgivningerne ° varemaerker ° direktiv 89/104 ° produkt, der er bragt i omsaetning i en medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke ° indfoersel til en anden medlemsstat efter ompakning og genanbringelse af varemaerket ° indehaverens indsigelser ° ikke lovligt efter konsumptionsprincippet i artikel 7, stk. 1, uden for omraadet for undtagelserne i henhold til direktivets artikel 7, stk. 2

(EF-traktaten, art. 30 og 36; Raadets direktiv 89/104, art. 7, stk. 1 og 2)

3. Tilnaermelse af lovgivningerne ° varemaerker ° direktiv 89/104 ° produkt, der er bragt i omsaetning i en medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke ° indfoersel til en anden medlemsstat efter ompakning og genanbringelse af varemaerket ° indehaverens indsigelser ° lovligt i henhold til undtagelserne fra konsumptionsprincippet i direktivets artikel 7, stk. 2 ° betingelser

(EF-traktaten, art. 36; Raadets direktiv 89/104, art. 7, stk. 2)

1. Det forhold, at en varemaerkeindehaver paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, i tilfaelde hvor importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke, skal bedoemmes efter den nationale varemaerkeret i samspil med artikel 7 i foerste direktiv 89/104 om varemaerker, som fortolket paa baggrund af traktatens artikel 36.

Direktivets artikel 7 indeholder en fuldstaendig regulering af spoergsmaalet om konsumption af varemaerkeretten for saa vidt angaar produkter, der er markedsfoert inden for Faellesskabet, og nationale regler paa dette omraade skal saaledes bedoemmes ud fra denne bestemmelse. Naar faellesskabsdirektiver foreskriver en harmonisering af de foranstaltninger, som er noedvendige for at sikre beskyttelsen af de hensyn, der naevnes i traktatens artikel 36, skal enhver national foranstaltning i denne sammenhaeng bedoemmes ud fra direktivbestemmelserne og ikke paa grundlag af traktatens artikel 30-36. Direktivet skal imidlertid, som enhver bestemmelse i den afledte ret, fortolkes paa baggrund af traktatens regler om frie varebevaegelser.

2. Artikel 7, stk. 1, i foerste direktiv 89/104 om varemaerker ° der er affattet med en ordlyd, der svarer til den, Domstolen har benyttet i sin praksis, hvori den, i forbindelse med fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36, har anerkendt princippet om konsumption af varemaerkeretten i faellesskabsretten ° er til hinder for, at en varemaerkeindehaver, bortset fra tilfaelde omfattet af artikel 7, stk. 2, paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, ogsaa selv om importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke.

Det foelger saaledes af den naevnte praksis, at varemaerkeindehaverens eneret til at anbringe varemaerket paa et produkt under visse omstaendigheder maa betragtes som konsumeret for derigennem at give en importoer adgang til under brug af varemaerket at markedsfoere produkter, som er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, og en undladelse af, uden for omraadet for undtagelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, at anvende det i artikel 7, stk. 1, fastsatte konsumptionsprincip, naar importoeren har ompakket produktet og har genanbragt varemaerket paa det, ville indebaere en vaesentlig aendring af de principper, der foelger af traktatens artikel 30 og 36, som fortolket af Domstolen. Der er i denne henseende intet grundlag for at antage, at direktivets artikel 7 sigter paa at begraense raekkevidden af den naevnte retspraksis. En saadan konsekvens ville i oevrigt vaere uantagelig, da et direktiv kun i det omfang, det tillades efter traktaten, kan begrunde hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet.

3. Artikel 7 i foerste direktiv 89/104 om varemaerker har, ligesom traktatens artikel 36, til formaal at forene de grundlaeggende hensyn til beskyttelsen af varemaerkerettigheder med de grundlaeggende hensyn til de frie varebevaegelser inden for det faelles marked, og disse to bestemmelser, der tilsigter at naa det samme resultat, skal derfor fortolkes paa samme maade. Direktivets artikel 7, stk. 2, hvori der goeres undtagelse fra konsumptionsprincippet, skal derfor, i overensstemmelse med den praksis, Domstolen har udviklet i forbindelse med artikel 36, fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver lovligt kan modsaette sig fortsat markedsfoering af et laegemiddel, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, naar importoeren uden varemaerkeindehaverens samtykke har ompakket laegemidlet og genanbragt varemaerket paa det, medmindre

° det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ompakkede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. Dette er navnlig tilfaeldet, naar indehaveren har markedsfoert samme laegemiddel i forskellige emballager i forskellige medlemsstater, og den ompakning, importoeren har foretaget, dels er noedvendig for at markedsfoere produktet i importmedlemsstaten, dels er foretaget under saadanne forhold, at den ikke kan beroere produktets originale tilstand. Denne betingelse indebaerer imidlertid ikke, at det skal godtgoeres, at varemaerkeindehaveren har haft til hensigt at foretage en opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

° det paavises, at ompakningen ikke kan beroere det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand. Dette er navnlig tilfaeldet, naar importoeren kun har foretaget handlinger, der ikke indebaerer nogen risiko for beroering af den originale tilstand, f.eks. udtaget blisterkort, flasker, haetteglas, ampuller eller aerosoler fra den originale ydre emballage og anbragt dem i en ny ydre emballage, anbragt selvklaebende maerkater paa produktets indre emballage eller indlagt en ny indlaegsseddel eller en tillaegsartikel i emballagen. Det tilkommer den nationale retsinstans at efterproeve, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand ikke indirekte er blevet beroert, bl.a. som foelge af, at det ompakkede produkts ydre eller indre emballage eller en ny indlaegsseddel ikke indeholder visse vigtige oplysninger eller indeholder urigtige oplysninger, eller fordi en tillaegsartikel, som importoeren har indlagt i emballagen, og som er bestemt til brug i forbindelse med benyttelsen eller doseringen af produktet, ikke er i overensstemmelse med den af producenten forudsatte anvendelsesmaade eller dosering

° det klart angives paa den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen af produktet, og producentens navn klart angives, idet disse angivelser skal vaere trykt paa en saadan maade, at en person med en normal synsevne, der udviser en normal grad af opmaerksomhed, er i stand til at forstaa dem. Endvidere skal det, i tilfaelde hvor der indlaegges en tillaegsartikel, som ikke hidroerer fra varemaerkeindehaveren, angives, hvorfra artiklen stammer, paa en saadan maade at ethvert indtryk af, at varemaerkeindehaveren er ansvarlig herfor, undgaas. Det er derimod ikke noedvendigt at angive, at ompakningen er foretaget uden varemaerkeindehaverens samtykke

° det ompakkede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme. Emballagen maa saaledes ikke vaere defekt, af ringe kvalitet eller fremtraede ufaerdig, og

° importoeren, forud for, at det ompakkede produkt udbydes til salg, underretter varemaerkeindehaveren herom og efter dennes anmodning leverer en proeve af det ompakkede produkt.

1 Ved beslutninger af 22. oktober (sag C-427/93), 21. oktober (sag C-429/93) og 1. november 1993 (sag C-436/93), indgaaet til Domstolen henholdsvis den 25. oktober, 26. oktober og 4. november 1993, har Soe- og Handelsretten i Koebenhavn (sag C-427/93 og C-429/93) og Hoejesteret (sag C-436/93) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 stillet en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 7 i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (EFT 1989 L 40, s. 1, herefter "direktivet") og af EF-traktatens artikel 36.

2 Spoergsmaalene er rejst under behandlingen af tre sager mellem henholdsvis laegemiddelproducenterne, selskabet Bristol-Myers Squibb, selskaberne C.H. Boehringer Sohn, Boehringer Ingelheim KG og Boehringer Ingelheim A/S (herefter "Boehringer") samt selskaberne Bayer Aktiengesellschaft og Bayer Danmark A/S (herefter "Bayer"), og selskabet Paranova A/S (herefter "Paranova"), som importerer visse produkter fremstillet af de naevnte laegemiddelproducenter til Danmark.

Den retlige baggrund

3 I henhold til traktatens artikel 36 er saadanne forbud eller restriktioner vedroerende indfoersel mellem medlemsstaterne, som er begrundet i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret, tilladte paa betingelse af, at de hverken udgoer et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

4 Direktivets artikel 5, der vedroerer de "rettigheder, der er knyttet til varemaerket", har foelgende ordlyd:

"1. Det registrerede varemaerke giver indehaveren en eneret. Indehaveren kan forbyde tredjemand, der ikke har hans samtykke, at goere erhvervsmaessig brug af

a) et tegn, der er identisk med varemaerket, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke varemaerket er registreret

b) et tegn, der er identisk med eller ligner varemaerket, naar de varer eller tjenesteydelser, der er daekket af varemaerket, er af samme eller lignende art som dem, der er daekket af det paagaeldende tegn, og der som foelge heraf i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der er en forbindelse med varemaerket.

2. ...

3. Saafremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, kan det bl.a. forbydes

a) at anbringe tegnet paa varerne eller paa deres emballage

b) at udbyde varerne til salg, at markedsfoere dem eller oplagre dem med dette formaal eller at tilbyde eller praestere tjenesteydelser under det paagaeldende tegn

c) at importere eller eksportere varerne under det paagaeldende tegn

d) at anvende tegnet paa forretningspapirer og i reklameoejemed.

..."

5 Direktivets artikel 7 fastlaegger princippet om "konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemaerket", og indeholder foelgende bestemmelser:

"1. De til varemaerket knyttede rettigheder giver ikke indehaveren ret til at forbyde brugen af maerket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsfoert inden for Faellesskabet under dette maerke.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, saafremt skellig grund berettiger indehaveren til at modsaette sig fortsat markedsfoering af varerne, isaer i tilfaelde, hvor disses tilstand er aendret eller forringet, efter at de er markedsfoert."

6 De naevnte bestemmelser er gennemfoert i dansk ret som § 4 og § 6 i lov nr. 341 af 6. juni 1991 om varemaerker og faellesmaerker.

De faktiske omstaendigheder og de praejudicielle spoergsmaal

7 Bristol-Myers Squibb markedsfoerer i forskellige medlemsstater laegemidler, som fremstilles af selskabet selv eller af et med selskabet forbundet selskab. Det er indehaver af varemaerkeregistreringer i Danmark for varemaerkerne Capoten, Mycostatin, Vepesid, Vumon og Diclocil. Capoten anvendes som et blodtryksnedsaettende praeparat og markedsfoeres i form af tabletter emballeret i blisterpakninger. Mycostatin er en mikstur mod svamp i munden markedsfoert i flasker. Vepesid er et cancermiddel, som markedsfoeres i haetteglas eller kapsler emballeret i blisterpakninger. Vumon er ligeledes et cancermiddel emballeret i ampuller. Diclocil er et antibiotikum mod infektioner, som markedsfoeres i kapsler emballeret i blisterpakninger.

8 Boehringer fremstiller laegemidler i Tyskland og markedsfoerer dem i hele Faellesskabet. Boehringer har i Danmark registreret varemaerket Boehringer Ingelheim, som generelt anbringes paa de af Boehringer fremstillede laegemidler, samt varemaerkerne Atrovent, Berodual, Berotec og Catapresan, der benyttes som betegnelse for visse laegemidler. Atrovent, Berodual og Berotec ordineres til behandling af astma bronchiale og saelges i aerosoler. Laegemidlerne markedsfoeres i alle medlemsstaterne i pakninger med en aerosol, men med en forskellig maengde af det aktive stof. Catapresan anvendes ved arteriel hypertension og markedsfoeres i form af tabletter i blisterpakninger.

9 Bayer fremstiller og markedsfoerer i forskellige medlemsstater et laegemiddel under betegnelsen Adalat, som selskabet har ladet registrere som varemaerke i Danmark, ligesom det har registreret firmanavnet Bayer. Adalat anvendes til behandling af hjerte- og kredsloebssygdomme. I nogle aar har Adalat vaeret markedsfoert i Danmark i pakninger med 30 eller 100 tabletter, som er anbragt paa blisterkort med hver 10 tabletter. Siden 1990 markedsfoeres alene 100 stk.' s pakninger i Danmark. I andre medlemsstater markedsfoeres Adalat i pakninger af forskellig stoerrelse med henholdsvis 20, 30, 50, 60 eller 100 tabletter.

10 Paranova er et selskab, der forhandler saakaldt parallelimporterede laegemidler. Paranova har indkoebt partier af ovennaevnte laegemidler i medlemsstater, hvor priserne er forholdsvis lave (Graekenland, Det Forenede Kongerige, Spanien og Portugal), og har importeret dem til Danmark, hvor Paranova med fortjeneste saelger dem til priser, der ligger under producenternes officielle salgspriser.

11 Med henblik paa salget i Danmark har Paranova ompakket alle laegemidlerne i nye ydre pakninger, som har et ensartet praeg og en karakteristisk fremtoning i form af hvide pakninger forsynet med striber i farver, der svarer til farverne paa producenternes originale pakninger. Paa de nye pakninger var angivet bl.a. de paagaeldende producenters varemaerker, at produktet var fremstillet af henholdsvis "Bristol-Myers Squibb", "Boehringer Ingelheim" og "Bayer", og at det var "importeret og ompakket af Paranova".

12 For saa vidt angaar Capoten, Diclocil, Catapresan og Adalat indebar Paranova' s ompakning en aendring af pakningsstoerrelsen.

13 Hvad saerlig angaar Adalat var den af Bayer benyttede danske pakning forsynet med betegnelsen "Adalat 20 mg". Paranova importerede Adalat fra Graekenland, hvor produktet blev solgt i pakninger med 3 blisterkort med hver 10 tabletter. Paranova ompakkede produktet i nye pakninger, som bar betegnelsen "Adalat retard", og som indeholdt 10 blisterkort med hver 10 tabletter.

14 Ud over udskiftningen af de ydre emballager foretog Paranova foelgende.

15 Hvad angaar Vepesid og Vumon udtog Paranova haetteglassene og ampullerne af de indre "bakker" og anbragte paa hvert haetteglas eller hver ampul en ny selvklaebende maerkat, som tildaekkede producentens maerkat. Paa denne nye maerkat var anfoert Bristol-Myers Squibb' s varemaerke samt "Producent: Bristol-Myers Squibb" og "Importeret og ompakket af Paranova". Haetteglassene og ampullerne blev derefter nedlagt i de originale "bakker" og anbragt i en ny ydre emballage. For saa vidt angaar Mycostatin, Atrovent, Berodual og Berotec tildaekkede Paranova ligeledes de originale maerkater paa flaskerne eller aerosolerne med sin egen maerkat, hvorpaa bl.a. var anbragt producenternes varemaerker.

16 For Vepesid' s, Vumon' s, Berodual' s og Berotec' s vedkommende indlagde Paranova indlaegssedler paa dansk i de nye emballager.

17 I emballagen for Mycostatin udskiftede Paranova den sproejte, der fandtes i den originale emballage, med en sproejte, der ikke hidroerte fra Bristol-Myers Squibb.

18 Desuden lod Paranova i overensstemmelse med de danske bestemmelser paa omraadet de paagaeldende laegemidler registrere i det danske specialitetsregister som medicinske specialiteter med samme navne som producenternes.

19 Bristol-Myers Squibb og Boehringer anlagde sag mod Paranova ved Soe- og Handelsretten, bl.a. med paastand om, at sagsoegte tilpligtedes at anerkende at have gjort indgreb i sagsoegernes ret til varemaerkerne ved uden sagsoegernes samtykke at anbringe varemaerkerne paa de af sagsoegte udbudte produkter, og at sagsoegte tilpligtedes at ophoere med den fortsatte anbringelse af varemaerkerne paa de af sagsoegte ompakkede og markedsfoerte produkter.

20 Denne ret besluttede at udsaette sagerne og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal artikel 7, stk. 1, i Raadets direktiv 89/104/EOEF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver, der har bragt en vare i omsaetning i en medlemsstat under et varemaerke, ikke kan modsaette sig, at en tredjemand importerer varen til en anden medlemsstat, for dér at markedsfoere varen under samme varemaerke, selvom denne tredjemand har forsynet varens indre emballage med maerkater, hvorpaa varemaerket er genanbragt og udskiftet den oprindelige yderemballage med en ny, hvorpaa varemaerket er genanbragt, med mindre artikel 7, stk. 2, finder anvendelse?

Det fremhaeves, at der ikke med spoergsmaalet oenskes en stillingtagen til de tilfaelde, hvor Traktatens artikel 36, 2. led, maatte retfaerdiggoere ompakning og genanbringelse i overensstemmelse med de i sag 102/77 fastlagte principper, men alene om artikel 7, stk. 1, skal laeses saaledes, at den udover at fastslaa princippet om varemaerkeretlig konsumption inden for EF ogsaa indebaerer en generel indskraenkning i de i oevrigt varemaerkeindehaveren tilkomne befoejelser over for brug af varemaerket, som varemaerkeindehaveren ikke har givet sit samtykke til.

2) Under forudsaetning af en bekraeftende besvarelse af spoergsmaal 1 oenskes oplyst, om naevnte artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104/EOEF efter implementering vil indebaere, at Domstolens praksis som udviklet ved og i fortsaettelse af naevnte sag 102/77 bliver af subsidiaer betydning, idet retten til ompakning primaert vil vaere at afgoere ved anvendelse af nationale bestemmelser svarende til artikel 7, stk. 2, i ovennaevnte direktiv?"

21 I sag C-427/93 har Soe- og Handelsretten yderligere forelagt Domstolen foelgende to spoergsmaal:

"3) Saafremt det laegges til grund, at artikel 7, stk. 1, i ovennaevnte direktiv tilsigter at tillade parallelimportoeren at genanbringe varemaerket, forespoerges, om det efter artikel 7, stk. 2, maa anses som 'skellig grund' , at varen er ompakket?

Specielt forespoerges, om det goer nogen forskel, at der alene er tale om ompakning og ommaerkning af den ydre pakning frem for den indre?

4) I relation til undtagelsesbestemmelsen i Traktatens artikel 36, stk. 2, og paa baggrund af Domstolens udtalelser i sag 102/177 oenskes oplyst, hvad der for et konkret produkt kan betegnes som en opdeling af markedet, specielt hvilke kvalificerende omstaendigheder der indgaar ved bedoemmelsen af, om der for et konkret produkt i forbindelse med det af varemaerkeindehaveren anvendte salgssystem kan siges at foreligge en 'kunstig opdeling' af markederne mellem medlemsstaterne?"

22 Bayer anlagde sag mod Paranova ved Soe- og Handelsretten, som frifandt sagsoegte. Bayer indbragte derefter sagen for Hoejesteret, som har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal en varemaerkeindehavers muligheder for at modsaette sig, at en parallelimportoer udskifter den oprindelige emballage paa hans vare helt eller delvist med en ny emballage, hvorpaa parallelimportoeren genanbringer varemaerket, bedoemmes efter den nationale varemaerkeret alene i samspil med art. 7, stk. 1 og 2, i Raadets foerste direktiv af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker (89/104/EOEF) eller tillige i samspil med EOEF-traktatens artikel 36, 1. og 2. pkt.?

2) Har det ved bedoemmelsen af varemaerkeindehaverens retlige reaktionsmuligheder betydning, om der kan siges at foreligge en 'kunstig markedsopdeling' i relation til omsaetningen af den paagaeldende vare?

° Domstolen bedes i givet fald definere, hvilken betydning for reaktionsmulighederne der er tale om.

3) Dersom spoergsmaal 2 besvares bekraeftende, har det da betydning for varemaerkeindehaverens rettigheder, om han har haft til hensigt at fremkalde eller udnytte en saadan kunstig markedsopdeling?

° Domstolen bedes i givet fald definere, hvilken betydning for rettighederne der er tale om.

4) Skal parallelimportoeren i relation til spoergsmaal 3 godtgoere eller dog sandsynliggoere, at der har foreligget hensigt, eller skal varemaerkeindehaveren godtgoere eller dog sandsynliggoere, at der ikke har foreligget hensigt?

5) Er genanbringelse af varemaerket, som beskrevet i spoergsmaal 1, i sig selv tilstraekkelig 'skellig grund' i direktivets art. 7' s forstand, eller maa varemaerkeindehaveren herudover godtgoere yderligere forhold saa som, at varernes tilstand er aendret eller forringet, naar parallelimportoeren markedsfoerer dem?"

23 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 18. november 1993 er sagerne blevet forenet med henblik paa den skriftlige og mundtlige forhandling og domsafsigelsen.

Anvendelsen af direktivets artikel 7

24 Med det foerste spoergsmaal i sag C-436/93 oensker Hoejesteret i det vaesentlige oplyst, om det forhold, at en varemaerkeindehaver paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, i tilfaelde hvor importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke, skal bedoemmes efter den nationale varemaerkeret alene i samspil med direktivets artikel 7 eller tillige i samspil med traktatens artikel 36.

25 I denne forbindelse bemaerkes indledningsvis, at naar faellesskabsdirektiver foreskriver en harmonisering af de foranstaltninger, som er noedvendige for at sikre beskyttelsen af de hensyn, der naevnes i traktatens artikel 36, skal enhver national foranstaltning i denne sammenhaeng bedoemmes ud fra direktivbestemmelserne og ikke paa grundlag af traktatens artikel 30-36 (jf. dom af 5.10.1977, sag 5/77, Tedeschi, Sml. s. 1555, praemis 35, af 30.11.1983, sag 227/82, Van Bennekom, Sml. s. 3883, praemis 35, af 12.10.1993, sag C-37/92, Vanacker og Lesage, Sml. I, s. 4947, praemis 9, og af 5.10.1994, sag C-323/93, Centre d' insémination de la Crespelle, Sml. I, s. 5077, praemis 31).

26 Dernaest bemaerkes, at direktivets artikel 7, som er affattet i generelle vendinger, indeholder en fuldstaendig regulering af spoergsmaalet om konsumption af varemaerkeretten for saa vidt angaar produkter, der er markedsfoert inden for Faellesskabet. Heraf foelger, at nationale regler paa dette omraade skal bedoemmes ud fra denne bestemmelse.

27 Direktivet skal imidlertid, som enhver bestemmelse i den afledte ret, fortolkes paa baggrund af traktatens regler om frie varebevaegelser, herunder artikel 36 (jf. dom af 9.6.1992, sag C-47/90, Delhaize, Sml. I, s. 3669, praemis 26, og af 2.2.1994, sag C-315/92, Verband Sozialer Wettbewerb, Sml. I, s. 317, praemis 12).

28 Det foerste spoergsmaal i sag C-436/93 skal herefter besvares med, at det forhold, at en varemaerkeindehaver paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, i tilfaelde hvor importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke, skal bedoemmes efter national varemaerkeret i samspil med direktivets artikel 7 fortolket paa baggrund af traktatens artikel 36.

Fortolkningen af direktivets artikel 7, stk. 1

29 Med det foerste spoergsmaal i sag C-427/93 og C-429/93 oensker Soe- og Handelsretten i det vaesentlige oplyst, om direktivets artikel 7, stk. 1, er til hinder for, at en varemaerkeindehaver, bortset fra tilfaelde omfattet af artikel 7, stk. 2, paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, ogsaa selv om importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke.

30 Indledningsvis skal der mindes om, at direktivets artikel 7, stk. 1, bestemmer, at de til varemaerket knyttede rettigheder ikke giver indehaveren ret til at forbyde brugen af maerket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsfoert inden for Faellesskabet under dette maerke.

31 Bestemmelsen er affattet med en ordlyd, der svarer til den, Domstolen har benyttet i de domme, hvori den, i forbindelse med fortolkningen af traktatens artikel 30 og 36, har anerkendt princippet om konsumption af varemaerkeretten i faellesskabsretten. Bestemmelsen gengiver saaledes Domstolens praksis, hvorefter indehaveren af en varemaerkeret, der er beskyttet af en medlemsstats lovgivning, ikke kan paaberaabe sig denne lovgivning for at modsaette sig indfoersel eller markedsfoering af et produkt, der af den paagaeldende selv eller med hans samtykke er markedsfoert i en anden medlemsstat (jf. bl.a. dom af 31.10.1974, sag 16/74, Winthrop, Sml. s. 1183, praemis 7-11, af 17.10.1990, sag C-10/89, HAG, herefter "HAG II-dommen", Sml. I, s. 3711, praemis 12, og af 22.6.1994, sag C-9/93, IHT Internationale Heiztechnik og Danziger, Sml. I, s. 2789, praemis 33 og 34).

32 Sagsoegerne i hovedsagerne samt den tyske regering har imidlertid anfoert, at direktivets artikel 7, stk. 1, ikke tillaegger parallelimportoeren nogen anden ret end retten til at videresaelge produkterne i den form, hvori varemaerkeindehaveren har markedsfoert dem i en anden medlemsstat. Der sker ingen konsumption af den eneret, en varemaerkeindehaver har i medfoer af direktivets artikel 5 til at anbringe varemaerket paa et produkt. Selv uden for omraadet for undtagelserne i henhold til artikel 7, stk. 2, vil varemaerkeindehaveren saaledes kunne forbyde, at varemaerket anbringes paa ompakkede produkter.

33 Denne argumentation kan ikke tiltraedes.

34 Det foelger af Domstolens praksis vedroerende traktatens artikel 36, at varemaerkeindehaverens eneret til at anbringe varemaerket paa et produkt under visse omstaendigheder maa betragtes som konsumeret for derigennem at give en importoer adgang til under brug af varemaerket at markedsfoere produkter, som er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke (jf. dom af 23.5.1978, sag 102/77, Hoffmann-La Roche, Sml. s. 1139, og af 10.10.1978, sag 3/78, American Home Products, Sml. s. 1823, samt de i dag afsagte domme i de forenede sager C-71/94, C-72/94 og C-73/94, Eurim-Pharm Arzneimittel, og i sag C-232/94, MPA Pharma).

35 Hvis det blev antaget, at det i artikel 7, stk. 1, fastsatte konsumptionsprincip ikke kunne gaelde, naar importoeren har ompakket produktet og har genanbragt varemaerket paa det, ville dette indebaere en vaesentlig aendring af de principper, der foelger af traktatens artikel 30 og 36.

36 Der er i oevrigt intet grundlag for at antage, at direktivets artikel 7 sigter paa at begraense raekkevidden af den naevnte retspraksis. En saadan konsekvens ville i oevrigt vaere uantagelig, da et direktiv kun i det omfang, det tillades efter traktaten, kan begrunde hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet. Det foelger af Domstolens praksis, at forbuddet mod kvantitative restriktioner samt foranstaltninger med tilsvarende virkning ikke blot gaelder for nationale foranstaltninger, men ogsaa for foranstaltninger, der udgaar fra faellesskabsinstitutionerne (jf. senest dom af 9.8.1994, sag C-51/93, Meyhui, Sml. I, s. 3879, praemis 11).

37 Det foerste spoergsmaal i sag C-427/93 og C-429/93 maa herefter besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 1, er til hinder for, at en varemaerkeindehaver, bortset fra tilfaelde omfattet af artikel 7, stk. 2, paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, ogsaa selv om importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke.

Fortolkningen af direktivets artikel 7, stk. 2

38 Med det andet spoergsmaal i sag C-427/93 og C-429/93, det tredje og fjerde spoergsmaal i sag C-427/93 samt det andet, tredje, fjerde og femte spoergsmaal i sag C-436/93 har de nationale retsinstanser i det vaesentlige anmodet om en praecisering af betingelserne for, at en varemaerkeindehaver i medfoer af direktivets artikel 7, stk. 2, kan modsaette sig fortsat markedsfoering af et af importoeren ompakket laegemiddel, hvorpaa indehaverens varemaerke er genanbragt. I denne forbindelse oensker de nationale retsinstanser saerlig oplyst, om den praksis, der er udviklet i forbindelse med traktatens artikel 36, er relevant for anvendelsen af direktivets artikel 7, stk. 2. I givet fald anmodes Domstolen om at uddybe betydningen og indholdet af de i denne praksis opstillede begreber "kunstig opdeling af markederne" og "beroering af produktets originale tilstand".

39 Ifoelge direktivets artikel 7, stk. 2, kan indehaveren af en varemaerkeret modsaette sig fortsat markedsfoering af varerne, saafremt der foreligger en skellig grund, isaer i tilfaelde, hvor varernes tilstand er aendret eller forringet, efter at de er markedsfoert. Anvendelsen af ordet "isaer" viser, at det naevnte tilfaelde blot er anfoert som et eksempel.

40 Det maa laegges til grund, at direktivets artikel 7, ligesom traktatens artikel 36, har til formaal at forene de grundlaeggende hensyn til beskyttelsen af varemaerkerettigheder med de grundlaeggende hensyn til de frie varebevaegelser inden for det faelles marked, og at disse to bestemmelser, der tilsigter at naa det samme resultat, derfor skal fortolkes paa samme maade.

41 Det foelger heraf, at afgoerelsen af, om en varemaerkeindehaver i medfoer af direktivets artikel 7, stk. 2, kan modsaette sig markedsfoering af ompakkede produkter, hvorpaa varemaerket er genanbragt, skal traeffes paa grundlag af den praksis, Domstolen har udviklet vedroerende artikel 36.

42 Det fremgaar af Domstolens praksis, at artikel 36 kun tillader, at det grundlaeggende princip om de frie varebevaegelser inden for det faelles marked fraviges i det omfang, dette er begrundet i hensynet til beskyttelse af de rettigheder, der udgoer den paagaeldende industrielle og kommercielle ejendomsrets saerlige genstand.

43 Hvad saerlig angaar varemaerkeretten har Domstolen fastslaaet, at denne er afgoerende inden for rammerne af den ordning med loyal konkurrence, som skal gennemfoeres efter traktaten. Under en saadan ordning maa virksomhederne saettes i stand til paa grundlag af kvaliteten af deres produkter eller tjenesteydelser at opbygge en fast kundekreds, hvilket kun er muligt, saafremt der findes saerlige kendetegn, ved hjaelp af hvilke de kan identificeres. Betingelsen for, at et varemaerke kan have denne funktion, er, at maerket for ethvert produkt, der er forsynet med det, udgoer en garanti for, at produktet er blevet fremstillet under kontrol af én bestemt virksomhed, der er ansvarlig for produktets kvalitet (HAG II-dommen, a.st., praemis 13, og dommen i sagen IHT Internationale Heiztechnik og Danziger, a.st., praemis 37 og 45).

44 Som Domstolen flere gange har udtalt, bestaar varemaerkerettens saerlige genstand saaledes navnlig i, at indehaveren sikres en eneret til at bruge maerket til et produkt, naar dette foerste gang bringes i handelen, hvorved han beskyttes mod konkurrenter, som maatte oenske at misbruge maerkets stilling og omdoemme til at saelge produkter, der retsstridigt er forsynet med dette maerke (jf. navnlig Hoffmann-La Roche-dommen, a.st., praemis 7, dom af 3.12.1981, sag 1/81, Pfizer, Sml. s. 2913, praemis 7, HAG II-dommen, praemis 14, og dommen i sagen IHT Internationale Heiztechnik og Danziger, a.st., praemis 33).

45 Det foelger navnlig heraf, saaledes som det er anfoert ovenfor, at indehaveren af en varemaerkeret, der er beskyttet efter lovgivningen i en medlemsstat, ikke paa grundlag af denne lovgivning kan modsaette sig import eller markedsfoering af en vare, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af indehaveren selv eller med hans samtykke (jf. bl.a. Winthrop-dommen, a.st., praemis 7-11, HAG II -dommen, praemis 12, og dommen i sagen IHT Internationale Heiztechnik og Danziger, praemis 33 og 34).

46 Varemaerkerettens genstand er ikke at tillade indehaverne at opdele de nationale markeder og derved medvirke til at opretholde de prisforskelle, der kan vaere mellem medlemsstaterne. Det er, isaer paa markedet for laegemidler, rigtigt, at saadanne prisforskelle kan skyldes forhold, som varemaerkeindehaverne ikke har nogen kontrol over, isaer forskellige bestemmelser i medlemsstaterne vedroerende fastsaettelse af maksimalpriser, avancer for laegemiddelgrossister og for apotekere eller maksimumsbeloeb for godtgoerelse af laegemiddeludgifter i henhold til sygesikringsordningerne. Fordrejninger som foelge af, at en medlemsstat har en anden prisregulering, skal imidlertid afhjaelpes ved foranstaltninger truffet af faellesskabsmyndighederne og ikke ved, at en anden medlemsstat indfoerer foranstaltninger, der er uforenelige med reglerne vedroerende varernes frie bevaegelighed (jf. bl.a. Winthrop-dommen, a.st., praemis 16 og 17).

47 Ved besvarelsen af spoergsmaalet om, hvorvidt den eneret, der tilkommer varemaerkeindehaveren, omfatter befoejelsen til at modsaette sig tredjemands brug af varemaerket efter ompakning af varen, maa det tages i betragtning, at varemaerkets hovedfunktion er at indestaa for maerkevarens oprindelsesaegthed over for forbrugeren eller den endelige bruger, idet denne saettes i stand til at adskille varen fra varer af anden oprindelse uden risiko for forveksling. Denne garanti for oprindelsen indebaerer, at forbrugeren eller den endelige bruger kan vaere sikker paa, at en maerkevare, som tilbydes ham, ikke paa et tidligere omsaetningstrin har vaeret genstand for et indgreb, som er foretaget af en tredjemand uden varemaerkeindehaverens tilladelse, og hvorved varens oprindelige tilstand er beroert (jf. Hoffmann-La Roche-dommen, a.st., praemis 7, og Pfizer-dommen, a.st., praemis 8).

48 Heraf foelger, at den ret, der indroemmes varemaerkeindehaveren til at modsaette sig enhver anvendelse af maerket, som kan forvanske oprindelsesgarantien forstaaet paa denne maade, hoerer til varemaerkerettens saerlige genstand, hvis beskyttelse kan begrunde fravigelser fra det grundlaeggende princip om frie varebevaegelser (jf. Hoffmann-La Roche-dommen, a.st., praemis 7, og Pfizer-dommen, a.st., praemis 9).

49 I Hoffmann-La Roche-dommen har Domstolen under anvendelse af disse principper fastslaaet, at traktatens artikel 36 skal fortolkes saaledes, at indehaveren af en varemaerkeret kan paaberaabe sig sin ret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer en vare, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, naar importoeren har ompakket varen i en ny emballage, hvorpaa varemaerket er genanbragt, medmindre

° det godtgoeres, at indehaverens benyttelse af varemaerket sammenholdt med det salgssystem, som denne anvender, bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

° det paavises, at ompakningen ikke kan beroere varens originale tilstand

° indehaveren af varemaerket underrettes om salget af den ompakkede vare forud herfor, og

° det paa den nye emballage angives, hvem der har foretaget ompakningen.

50 I overensstemmelse med denne retspraksis skal direktivets artikel 7, stk. 2, herefter fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver lovligt kan modsaette sig fortsat markedsfoering af et laegemiddel, naar importoeren har ompakket laegemidlet og genanbragt varemaerket herpaa, medmindre de fire betingelser, der er opstillet i Hoffmann-La Roche-dommen, er opfyldt.

51 Denne retspraksis boer dog praeciseres under hensyn til de argumenter, der er fremfoert i de foreliggende sager og i sagerne Eurim-Pharm Arzneimittel (forenede sager C-71/94, C-72/94 og C-73/94) og MPA Pharma (sag C-232/94), hvori Domstolen i dag har afsagt dom.

Kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

52 Det maa i denne henseende konstateres, at en varemaerkeindehavers brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering under varemaerket af produkter, der er ompakket af en tredjemand, vil kunne bidrage til en opdeling af markederne mellem medlemsstaterne, navnlig naar varemaerkeindehaveren har markedsfoert samme laegemiddel i forskellige pakninger i forskellige medlemsstater, og produktet ikke i den tilstand, hvori det af varemaerkeindehaveren er markedsfoert i en medlemsstat, kan importeres og markedsfoeres af en parallelimportoer i en anden medlemsstat.

53 Heraf foelger, at varemaerkeindehaveren ikke kan modsaette sig ompakning af produktet i en ny ydre emballage, naar den pakningsstoerrelse, varemaerkeindehaveren har benyttet i den medlemsstat, hvor importoeren har indkoebt produktet, ikke kan markedsfoeres i importmedlemsstaten, isaer som foelge af bestemmelser, som kun tillader pakninger af en bestemt stoerrelse, en national praksis for brug af bestemte pakningsstoerrelser, sygeforsikringsregler, hvorefter godtgoerelse af udgifter til laegemidler afhaenger af pakningsstoerrelsen, eller en fast ordinationspraksis baseret eksempelvis paa anbefalinger vedroerende pakningsstoerrelser fra faglige sammenslutninger eller sygesikringsinstitutioner.

54 I denne forbindelse maa praeciseres, at det, naar varemaerkeindehaveren benytter flere forskellige pakningsstoerrelser i importmedlemsstaten i overensstemmelse med de regler eller den praksis, som gaelder dér, ikke er tilstraekkeligt at konstatere, at en af disse pakningsstoerrelser ogsaa markedsfoeres i eksportmedlemsstaten, for at fastslaa, at en ompakning af produktet er unoedvendig. Der vil saaledes foreligge en opdeling af markederne, hvis importoeren kun kan markedsfoere produktet paa en begraenset del af markedet herfor.

55 Varemaerkeindehaveren kan derimod modsaette sig ompakning af produktet i en ny ydre emballage, naar importoeren er i stand til at opnaa en emballage, som kan markedsfoeres i importmedlemsstaten, ved f.eks. at anbringe nye maerkater affattet paa importmedlemsstatens sprog paa den originale ydre eller indre emballage, at tilfoeje en ny indlaegsseddel paa importmedlemsstatens sprog, eller at udskifte en tillaegsartikel, som ikke kan godkendes i importmedlemsstaten, med en lignende artikel, som har en saadan godkendelse.

56 Befoejelsen, der tilkommer indehaveren af en i en medlemsstat beskyttet varemaerkeret, til at modsaette sig markedsfoering af ompakkede produkter under brug af varemaerket, maa kun begraenses i det omfang, hvori den ompakning, importoeren har foretaget, er noedvendig for at markedsfoere produktet i importmedlemsstaten.

57 Det maa endelig praeciseres, at Domstolens brug af udtrykket "kunstig opdeling af markederne", i modsaetning til, hvad sagsoegerne i hovedsagerne har gjort gaeldende, ikke indebaerer, at importoeren skal paavise, at varemaerkeindehaveren ved at bringe samme produkt i omsaetning i forskellige medlemsstater i forskellige emballager har haft til hensigt at opdele markederne mellem medlemsstaterne. Ved at fremhaeve, at der skal vaere tale om en kunstig opdeling, har Domstolen villet understrege, at indehaveren altid kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at modsaette sig markedsfoering af ompakkede produkter, naar dette er begrundet i noedvendigheden af at sikre varemaerkets hovedfunktion, idet den heraf foelgende opdeling ikke i dette tilfaelde kan betragtes som kunstig.

Beroering af produktets originale tilstand

58 Indledningsvis skal det, paa baggrund af de argumenter, der er fremfoert af sagsoegerne i hovedsagerne, praeciseres, at begrebet beroering af produktets originale tilstand vedroerer det i emballagen indeholdte produkts tilstand.

59 Indehaveren af en varemaerkeret kan saaledes modsaette sig enhver ompakning, som er forbundet med risiko for, at den i emballagen indeholdte vare udsaettes for manipulationer eller for en indflydelse, der beroerer dens originale tilstand. Ved afgoerelsen af, om dette er tilfaeldet, maa der, som Domstolen har udtalt i Hoffmann-La Roche-dommens praemis 10, tages hensyn til varens art og den fremgangsmaade, der anvendes ved ompakningen.

60 For saa vidt angaar laegemidler fremgaar det af samme praemis i Hoffmann-La Roche-dommen, at ompakningen maa anses for at vaere foretaget under forhold, som ikke kan beroere produktets originale tilstand, bl.a. naar varemaerkeindehaveren har bragt produktet i omsaetning i en dobbelt emballage, og ompakningen kun omfatter den ydre emballage, mens den indre emballage forbliver intakt, eller naar ompakningen af hensyn til produktets beskaffenhed kontrolleres af en offentlig myndighed.

61 Det foelger saaledes af denne praksis, at det forhold, at blisterkort, flasker, haetteglas, ampuller eller aerosoler blot udtages af den originale ydre emballage for at blive anbragt i en ny ydre emballage, ikke er egnet til at beroere den i emballagen indeholdte vares originale tilstand.

62 Sagsoegerne i hovedsagerne har imidlertid anfoert, at selv saadanne manipulationer indebaerer en risiko for at beroere produktets originale tilstand. Blisterkort, som hidroerer fra forskellige originale emballager, og som indlaegges i én ydre emballage, kan saaledes stamme fra forskellige produktionscharger og have forskellige udloebsdatoer, produkterne kan have vaeret oplagret i for lang tid, og lysfoelsomme produkter kan vaere blevet beskadiget ved udsaettelse for lyspaavirkning under ompakningen.

63 Denne argumentation kan ikke tiltraedes. Det kan ikke antages, at enhver hypotetisk risiko for enkeltstaaende fejl er tilstraekkelig til, at varemaerkeindehaveren tillaegges ret til at modsaette sig ompakning af laegemidlerne i nye ydre emballager.

64 Naar der er tale om processer, hvorved der paasaettes selvklaebende maerkater paa flasker, haetteglas, ampuller eller aerosoler, indlaegges en ny indlaegsseddel paa importmedlemsstatens sprog eller en tillaegsartikel, f.eks. en sproejte, som ikke hidroerer fra varemaerkeindehaveren, er der intet grundlag for at formode, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand direkte er blevet beroert.

65 Det maa imidlertid laegges til grund, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand indirekte kan vaere beroert, bl.a. naar

° det ompakkede produkts ydre eller indre emballage eller en ny indlaegsseddel ikke indeholder visse vigtige oplysninger eller indeholder urigtige oplysninger om produktets art, sammensaetning, virkning, brug eller opbevaring, eller

° en tillaegsartikel, som importoeren har indlagt i emballagen, og som er bestemt til brug i forbindelse med benyttelsen eller doseringen af produktet, ikke er i overensstemmelse med den af producenten forudsatte anvendelsesmaade eller dosering.

66 Det tilkommer den nationale ret at bedoemme, om dette er tilfaeldet, navnlig ud fra en sammenligning med det produkt, varemaerkeindehaveren markedsfoerer i importmedlemsstaten. Det maa dog ikke vaere udelukket, at importoeren kan give visse supplerende oplysninger, forudsat at disse oplysninger ikke strider mod dem, varemaerkeindehaveren giver i importmedlemsstaten. Denne betingelse er opfyldt, navnlig naar der er tale om afvigende oplysninger, der stammer fra den emballage, varemaerkeindehaveren benytter i eksportmedlemsstaten.

Yderligere krav, parallelimportoeren skal opfylde

67 Naar ompakningen er foretaget saaledes, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand ikke er beroert, er varemaerkets hovedfunktion som oprindelsesgaranti sikret. Forbrugeren eller den endelige bruger vildledes ikke med hensyn til produkternes oprindelse, men modtager rent faktisk produkter, som udelukkende er fremstillet under varemaerkeindehaverens kontrol.

68 Det maa imidlertid konstateres, at selv om det under disse forhold, for at sikre de frie varebevaegelser, er paakraevet at fastslaa, at varemaerkeindehaveren ikke kan paaberaabe sig sin varemaerkeret for at modsaette sig, at en importoer markedsfoerer ompakkede produkter under varemaerket, indebaerer dette, at importoeren tillaegges en befoejelse, som under normale omstaendigheder er forbeholdt varemaerkeindehaveren selv.

69 Af hensyn til varemaerkeindehaveren som ejer af varemaerket og for at beskytte denne mod ethvert misbrug boer denne befoejelse derfor, som Domstolen har udtalt i Hoffmann-La Roche-dommen, kun tilkendes under forudsaetning af, at importoeren opfylder visse yderligere krav.

70 Under hensyn til varemaerkeindehaverens interesse i, at forbrugeren eller den endelige bruger ikke kan blive bibragt opfattelsen af, at varemaerkeindehaveren er ansvarlig for ompakningen, skal det oplyses paa emballagen, hvem der har foretaget ompakningen.

71 Som Domstolen allerede har udtalt, skal denne oplysning fremgaa tydeligt af det ompakkede produkts ydre emballage (Hoffmann-La Roche-dommen, praemis 12, og Pfizer-dommen, praemis 11). Dette indebaerer, som generaladvokaten har udtalt i punkt 128 i sit forslag til afgoerelse, at den nationale retsinstans skal vurdere, om oplysningen er trykt paa en saadan maade, at den kan forstaas af en person med en normal synsevne, der udviser en normal grad af opmaerksomhed.

72 Der er derimod ikke anledning til at stille krav om, at det paa emballagen tillige udtrykkeligt angives, at ompakningen er foretaget uden varemaerkeindehaverens samtykke, idet en saadan angivelse, som anfoert af generaladvokaten i punkt 88 i hans forslag til afgoerelse, ville kunne opfattes som udtryk for, at det ompakkede produkt ikke er helt regulaert.

73 Saafremt parallelimportoeren har indlagt en tillaegsartikel, som ikke hidroerer fra varemaerkeindehaveren, i emballagen, skal han imidlertid drage omsorg for, at tillaegsartiklens oprindelse oplyses paa en saadan maade, at ethvert indtryk af, at varemaerkeindehaveren er ansvarlig for denne, undgaas.

74 Som det foelger af praemis 11 i Pfizer-dommen, a.st., kan det ogsaa kraeves, at det klart er angivet paa den ydre emballage, hvem der har fremstillet produktet, idet producenten kan have en interesse i, at forbrugeren eller den endelige bruger ikke bibringes opfattelsen af, at importoeren er indehaver af varemaerket, og at produktet er fremstillet under importoerens kontrol.

75 Selv naar det er angivet paa emballagen, hvem der har foretaget ompakningen af produktet, kan det ikke udelukkes, at varemaerkets omdoemme og dermed varemaerkeindehaverens omdoemme alligevel kan lide skade som foelge af en inadaekvat praesentation af det ompakkede produkt. I saa fald har varemaerkeindehaveren en legitim interesse, der har forbindelse med varemaerkerettens saerlige genstand, i at kunne modsaette sig markedsfoering af produktet. Ved bedoemmelsen af, om det ompakkede produkts praesentationsmaade er egnet til at skade maerkets omdoemme, skal der tages hensyn til produktets art og til det marked, det er bestemt til.

76 For saa vidt angaar laegemidler maa det konstateres, at der er tale om et foelsomt omraade, hvor aftagerkredsen er specielt kraevende med hensyn til produktets kvalitet og integritet, og at produktets praesentationsmaade vil kunne indgive offentligheden tillid i denne henseende. En defekt emballage, en emballage af ringe kvalitet eller en, der fremtraeder ufaerdig, vil saaledes kunne skade varemaerkets omdoemme.

77 De krav til praesentationsmaaden, som et ompakket laegemiddel skal opfylde, kan saaledes variere, alt efter om det drejer sig om et produkt, der saelges til hospitaler eller til forbrugerne via apotekerne. I foerste tilfaelde gives det til patienterne af faguddannet personale, som ikke tillaegger produktets praesentation stoerre betydning. I det andet tilfaelde har produktets praesentationsmaade stoerre betydning for forbrugerne, selv om det forhold, at produkterne ordineres af en laege, i sig selv kan indgyde forbrugerne en vis tillid til produktets kvalitet.

78 Endelig skal varemaerkeindehaveren, som Domstolen har udtalt i Hoffmann-La Roche-dommen, paa forhaand underrettes om, at det ompakkede produkt vil blive udbudt til salg. Varemaerkeindehaveren kan desuden kraeve, at importoeren leverer en proeve af det ompakkede produkt forud for, at det udbydes til salg, saaledes at varemaerkeindehaveren kan kontrollere, at ompakningen ikke er foretaget paa en maade, som direkte eller indirekte beroerer produktets originale tilstand, og at praesentationsmaaden efter ompakningen ikke kan skade varemaerkets omdoemme. Dette krav saetter endvidere varemaerkeindehaveren i stand til bedre at beskytte sig mod forfalskninger.

79 Under hensyn til det anfoerte maa det andet spoergsmaal i sag C-427/93 og C-429/93, det tredje og fjerde spoergsmaal i sag C-427/93 samt det andet, tredje, fjerde og femte spoergsmaal i sag C-436/93 besvares med, at direktivets artikel 7, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver lovligt kan modsaette sig fortsat markedsfoering af et laegemiddel, naar importoeren har ompakket laegemidlet og genanbragt varemaerket paa det, medmindre

° det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ompakkede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. Dette er navnlig tilfaeldet, naar indehaveren har markedsfoert samme laegemiddel i forskellige emballager i forskellige medlemsstater, og den ompakning, importoeren har foretaget, dels er noedvendig for at markedsfoere produktet i importmedlemsstaten, dels er foretaget under saadanne forhold, at den ikke kan beroere produktets originale tilstand. Denne betingelse indebaerer imidlertid ikke, at det skal godtgoeres, at varemaerkeindehaveren har haft til hensigt at foretage en opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

° det paavises, at ompakningen ikke kan beroere det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand. Dette er navnlig tilfaeldet, naar importoeren kun har foretaget handlinger, der ikke indebaerer nogen risiko for beroering af den originale tilstand, f.eks. udtaget blisterkort, flasker, haetteglas, ampuller eller aerosoler fra den originale ydre emballage og anbragt dem i en ny ydre emballage, anbragt selvklaebende maerkater paa produktets indre emballage eller indlagt en ny indlaegsseddel eller en tillaegsartikel i emballagen. Det tilkommer den nationale retsinstans at efterproeve, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand ikke indirekte er blevet beroert, bl.a. som foelge af, at det ompakkede produkts ydre eller indre emballage eller en ny indlaegsseddel ikke indeholder visse vigtige oplysninger eller indeholder urigtige oplysninger, eller fordi en tillaegsartikel, som importoeren har indlagt i emballagen, og som er bestemt til brug i forbindelse med benyttelsen eller doseringen af produktet, ikke er i overensstemmelse med den af producenten forudsatte anvendelsesmaade eller dosering

° det klart angives paa den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen af produktet, og producentens navn klart angives, idet disse angivelser skal vaere trykt paa en saadan maade, at en person med en normal synsevne, der udviser en normal grad af opmaerksomhed, er i stand til at forstaa dem. Endvidere skal det, i tilfaelde hvor der indlaegges en tillaegsartikel, som ikke hidroerer fra varemaerkeindehaveren, angives, hvorfra artiklen stammer, paa en saadan maade at ethvert indtryk af, at varemaerkeindehaveren er ansvarlig herfor, undgaas. Det er derimod ikke noedvendigt at angive, at ompakningen er foretaget uden varemaerkeindehaverens samtykke

° det ompakkede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme. Emballagen maa saaledes ikke vaere defekt, af ringe kvalitet eller fremtraede ufaerdig, og

° importoeren, forud for, at det ompakkede produkt udbydes til salg, underretter varemaerkeindehaveren herom og efter dennes anmodning leverer en proeve af det ompakkede produkt.

Sagens omkostninger

80 De udgifter, der er afholdt af den tyske regering og den franske regering, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for de nationale retter, tilkommer det disse at traeffe afgoerelse om sagernes omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Soe- og Handelsretten i Koebenhavn ved beslutninger af 22. oktober (sag C-427/93) og 21. oktober 1993 (sag C-429/93) og af Hoejesteret ved beslutning af 1. november 1993 (sag C-436/93), for ret:

1) Det forhold, at en varemaerkeindehaver paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, i tilfaelde hvor importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke, skal bedoemmes efter den nationale varemaerkeret i samspil med artikel 7 i Raadets foerste direktiv 89/104/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varemaerker, som fortolket paa baggrund af traktatens artikel 36.

2) Artikel 7, stk. 1, i direktiv 89/104 er til hinder for, at en varemaerkeindehaver, bortset fra tilfaelde omfattet af artikel 7, stk. 2, paaberaaber sig sin varemaerkeret for at forhindre, at en importoer markedsfoerer et produkt, der er bragt i omsaetning i en anden medlemsstat af varemaerkeindehaveren eller med dennes samtykke, ogsaa selv om importoeren har ompakket produktet og genanbragt varemaerket paa det uden varemaerkeindehaverens samtykke.

3) Artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104 skal fortolkes saaledes, at en varemaerkeindehaver lovligt kan modsaette sig fortsat markedsfoering af et laegemiddel, naar importoeren har ompakket laegemidlet og genanbragt varemaerket paa det, medmindre

° det godtgoeres, at varemaerkeindehaverens brug af varemaerkeretten til at modsaette sig markedsfoering af de ompakkede produkter under varemaerket bidrager til en kunstig opdeling af markederne mellem medlemsstaterne. Dette er navnlig tilfaeldet, naar indehaveren har markedsfoert samme laegemiddel i forskellige emballager i forskellige medlemsstater, og den ompakning, importoeren har foretaget, dels er noedvendig for at markedsfoere produktet i importmedlemsstaten, dels er foretaget under saadanne forhold, at den ikke kan beroere produktets originale tilstand. Denne betingelse indebaerer imidlertid ikke, at det skal godtgoeres, at varemaerkeindehaveren har haft til hensigt at foretage en opdeling af markederne mellem medlemsstaterne

° det paavises, at ompakningen ikke kan beroere det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand. Dette er navnlig tilfaeldet, naar importoeren kun har foretaget handlinger, der ikke indebaerer nogen risiko for beroering af den originale tilstand, f.eks. udtaget blisterkort, flasker, haetteglas, ampuller eller aerosoler fra den originale ydre emballage og anbragt dem i en ny ydre emballage, anbragt selvklaebende maerkater paa produktets indre emballage eller indlagt en ny indlaegsseddel eller en tillaegsartikel i emballagen. Det tilkommer den nationale retsinstans at efterproeve, at det i emballagen indeholdte produkts originale tilstand ikke indirekte er blevet beroert, bl.a. som foelge af, at det ompakkede produkts ydre eller indre emballage eller en ny indlaegsseddel ikke indeholder visse vigtige oplysninger eller indeholder urigtige oplysninger, eller fordi en tillaegsartikel, som importoeren har indlagt i emballagen, og som er bestemt til brug i forbindelse med benyttelsen eller doseringen af produktet, ikke er i overensstemmelse med den af producenten forudsatte anvendelsesmaade eller dosering

° det klart angives paa den nye emballage, hvem der har foretaget ompakningen af produktet, og producentens navn klart angives, idet disse angivelser skal vaere trykt paa en saadan maade, at en person med en normal synsevne, der udviser en normal grad af opmaerksomhed, er i stand til at forstaa dem. Endvidere skal det, i tilfaelde hvor der indlaegges en tillaegsartikel, som ikke hidroerer fra varemaerkeindehaveren, angives, hvorfra artiklen stammer, paa en saadan maade at ethvert indtryk af, at varemaerkeindehaveren er ansvarlig herfor, undgaas. Det er derimod ikke noedvendigt at angive, at ompakningen er foretaget uden varemaerkeindehaverens samtykke

° det ompakkede produkts praesentationsmaade ikke er af en saadan karakter, at den kan vaere skadelig for varemaerkets eller varemaerkeindehaverens omdoemme. Emballagen maa saaledes ikke vaere defekt, af ringe kvalitet eller fremtraede ufaerdig, og

° importoeren, forud for, at det ompakkede produkt udbydes til salg, underretter varemaerkeindehaveren herom og efter dennes anmodning leverer en proeve af det ompakkede produkt.