61993J0358

++++

1. Frie varebevaegelser ° fri udveksling af tjenesteydelser ° traktatens bestemmelser ° anvendelsesomraade ° faktisk overfoersel af formuevaerdier ° ikke omfattet ° anvendelse af bestemmelserne om kapitalbevaegelser og om betalinger

(EOEF-traktaten, art. 30, 59, 67 og 106; Raadets direktiv 88/361)

2. Frie kapitalbevaegelser ° liberalisering af kapitalbevaegelser ° direktiv 88/361 ° nationale kontrolforanstaltninger ° faktiske overfoersler af formuevaerdier betinget af en forudgaaende tilladelse ° retsstridigt ° muligt for private at paaberaabe sig de relevante bestemmelser

(Raadets direktiv 88/361, art. 1 og 4)

1. Retsforskrifter, hvorefter udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks under strafansvar er betinget af en administrativ tilladelse eller en forudgaaende anmeldelse, falder ikke ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 og 59.

Det foelger saaledes af traktatens opbygning, at en faktisk overfoersel af formuevaerdier ikke henhoerer under de naevnte artikler, men under artikel 67 og direktiv 88/361 til gennemfoerelse af naevnte bestemmelse, og selv om det blev godtgjort, at en saadan overfoersel var en betaling, som vedroerer udveksling af varer eller tjenesteydelser, ville en saadan transaktion ikke henhoere under artikel 30 eller 59, men under traktatens artikel 106.

2. Direktiv 88/361 om gennemfoerelse af traktatens artikel 67, navnlig dets artikel 1, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at ophaeve restriktioner for kapitalbevaegelser, og artikel 4, hvorefter de kan traeffe foranstaltninger, der er tvingende noedvendige for at imoedegaa overtraedelser af deres love og forskrifter, er til hinder for, at udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks goeres betinget af en forudgaaende tilladelse, men er derimod ikke til hinder for, at en saadan transaktion goeres betinget af en forudgaaende anmeldelse.

Selv om den naevnte artikel 4 ikke blot omfatter foranstaltninger, der har til formaal at imoedegaa overtraedelser paa skatteomraadet, eller som vedroerer tilsynet med penge- og finansieringsinstitutter, men ogsaa foranstaltninger, der har til formaal at forhindre lige saa grove former for ulovlig virksomhed, som f.eks. hvidvaskning af penge, handel med narkotika og terrorisme, kan kravet om en tilladelse ikke betragtes som en foranstaltning, der er tvingende noedvendig i bestemmelsens forstand, idet et saadant krav indebaerer, at udoevelsen af retten til frie kapitalbevaegelser beror paa forvaltningens skoen, og at friheden herved goeres illusorisk. Derimod kan et krav om en forudgaaende anmeldelse vaere en saadan tvingende noedvendig foranstaltning, idet den i modsaetning til et krav om forudgaaende tilladelse ikke udskyder den paagaeldende transaktion og samtidig bevirker, at de nationale myndigheder kan foretage en effektiv kontrol for at imoedegaa overtraedelser af nationale love og forskrifter.

Ovennaevnte bestemmelser kan paaberaabes ved de nationale retsinstanser og medfoere, at herimod stridende nationale retsforskrifter ikke maa bringes i anvendelse.

1 Ved kendelse af 19. juni 1993, indgaaet til Domstolen den 16. juli s.aa. og registreret som sag C-358/93, og ved kendelse af 20. september 1993, indgaaet til Domstolen den 7. oktober s.aa. og registreret som sag C-416/93, har Audiencia Nacional i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt fire praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30 og 59 samt af artikel 1 og 4 i Raadets direktiv 88/361/EOEF af 24. juni 1988 om gennemfoerelse af traktatens artikel 67 (EFT L 178, s. 5, herefter benaevnt "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under to straffesager. Den 10. november 1992 henvendte Aldo Bordessa (sag C-358/93), som er italiensk statsborger og har bopael i Italien, sig til toldstedet i Junguera (Gerona) (Spanien), idet han oenskede at indrejse i Frankrig. Ved en undersoegelse af bilen forefandtes ca. 50 mio. PTA i pengesedler, der var skjult forskellige steder. Aldo Bordessa, der ikke havde den tilladelse, der efter spansk lovgivning kraeves for at udfoere et saadant pengebeloeb, blev anholdt, og pengene beslaglagt. AEgteparret Marí Mellado og Barbero Maestre (sag C-416/93), der er spanske statsborgere og har bopael i Spanien, passerede den 19. november 1992 graensen ved samme toldsted. Ved en senere undersoegelse af bilen paa fransk omraade opdagede de franske myndigheder 38 mio. PTA i sedler. Da der ikke over for de spanske myndigheder var indgivet anmodning om tilladelse til at udfoere beloebet, rejstes der straffesag ved de spanske domstole.

3 I medfoer af artikel 4, stk. 1, i kongeligt dekret nr. 1816 af 20. december 1991 om oekonomiske transaktioner med udlandet kan udfoersel af bl.a. moenter, sedler og ihaendehaverchecks lydende paa pesetas eller fremmed valuta kun ske paa grundlag en forudgaaende anmeldelse, saafremt beloebet overstiger 1 mio. PTA pr. person og rejse, mens der kraeves en forudgaaende tilladelse, saafremt beloebet overstiger 5 mio. PTA pr. person og rejse.

4 Dekretet blev aendret ved kongeligt dekret nr. 42 af 15. januar 1993, som ifoelge den forelaeggende retsinstans blot er en teknisk forbedring.

5 Audiencia Nacional fandt, at der maatte tages stilling til gyldigheden og retsvirkningen af naevnte bestemmelse i forhold til faellesskabsretten, inden det kunne fastslaas, om der forelaa en overtraedelse af lov nr. 40 af 10. december 1979 om ordningen med kontrol af valutatransaktioner, som aendret ved lov nr. 10 af 16. august 1983. Audiencia Nacional udsatte derefter sagen og forelagde foelgende praejudicielle spoergsmaal for Domstolen:

"1) Er EOEF-traktatens artikel 30 til hinder for en medlemsstats retsforskrifter, hvorefter en person ikke maa forlade statens omraade medbringende moenter, sedler eller ihaendehaverchecks uden forinden at have afgivet en anmeldelse, saafremt beloebet overstiger 1 mio. PTA, eller uden at have indhentet en forudgaaende tilladelse, saafremt beloebet overstiger 5 mio. PTA, og der ° saafremt de naevnte betingelser ikke er opfyldt ° kan paalaegges strafsanktioner, som ogsaa kan omfatte frihedsberoevelse?

2) Er EOEF-traktatens artikel 59 til hinder for de i det foerste spoergsmaal beskrevne retsforskrifter?

3) Er retsforskrifter som omhandlet i de ovennaevnte spoergsmaal forenelige med bestemmelserne i artikel 1 og 4 i direktiv 88/361/EOEF?

4) Saafremt det tredje spoergsmaal besvares benaegtende, opfylder bestemmelserne i artikel 1, sammenholdt med artikel 4, i direktiv 88/361/EOEF da de betingelser, der er noedvendige for, at de ved spanske domstole kan paaberaabes over for den spanske stat og medfoere, at de uoverensstemmende nationale retsforskrifter ikke kan bringes i anvendelse?"

6 Ved kendelse af 13. juni 1994, afsagt af Domstolens praesident i medfoer af procesreglementets artikel 43, er de to sager blevet forenet med henblik paa den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.

7 Indledningsvis bemaerkes, at medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 1, stk. 1, har pligt til at ophaeve de restriktioner for kapitalbevaegelser, der finder sted mellem valutaindlaendinge i medlemsstaterne. Som den forelaeggende retsinstans har bemaerket, kunne Kongeriget Spanien i medfoer af direktivets artikel 6, stk. 2, midlertidigt opretholde restriktioner for de kapitalbevaegelser, der er opfoert i bilag IV, paa de betingelser og inden for de frister, der er fastsat i bilaget. Blandt de transaktioner, der er opfoert i bilaget, er bl.a., nemlig i liste IV, ind- og udfoersel af formuevaerdier ° betalingsmidler, for hvilke Kongeriget Spanien kunne udskyde liberaliseringen indtil den 31. december 1992.

8 De faktiske omstaendigheder udspillede sig inden ovennaevnte dato, og den franske og portugisiske regering har derfor udtrykt tvivl om, hvorvidt direktivet kan finde anvendelse paa de faktiske omstaendigheder i de to sager.

9 Det fremgaar imidlertid af forelaeggelseskendelserne, at den nationale retsinstans har fundet det noedvendigt at forelaegge spoergsmaal for Domstolen vedroerende fortolkningen af direktivets artikel 1 og 4, idet den i givet fald vil anvende det i spansk ret kendte princip, hvorefter en lempelse af straffebestemmelser skal anvendes med tilbagevirkende gyldighed. Den nationale retsinstans vil derfor undlade at anvende nationale bestemmelser, for saa vidt som de er i strid med faellesskabsretten, hvilket parterne i hovedsagerne i oevrigt bekraeftede under den mundtlige forhandling.

10 De forelagte spoergsmaal maa derfor besvares, idet det tilkommer den nationale retsinstans at afgoere, om det er noedvendigt at indhente en praejudiciel afgoerelse for at kunne afsige dom i hovedsagerne, og om de spoergsmaal, som den forelaegger Domstolen, er relevante (jf. dom af 2.6.1994, sag C-30/93, AC-ATEL Electronics Vertriebs, Sml. I, s. 2305).

De to foerste spoergsmaal

11 Med disse spoergsmaal oensker den nationale retsinstans oplyst, om traktatens artikel 30 og 59 er til hinder for retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede, hvorefter udfoersel af moenter, sedler og ihaendehaverchecks under strafansvar er betinget af en administrativ tilladelse eller en forudgaaende anmeldelse.

12 For saa vidt saerlig angaar traktatens artikel 30 bemaerkes foerst, at det fremgaar af Domstolens praksis, at efter traktatens system skal betalingsmidler ikke betragtes som varer, der er omfattet af traktatens artikel 30-37 (dom af 23.11.1978, sag 7/78, Thompson m.fl., Sml. s. 2247, praemis 25).

13 Det foelger endvidere af traktatens opbygning, at en faktisk overfoersel af formuevaerdier ikke henhoerer under artikel 30 og 59, men under artikel 67 og direktivet til gennemfoerelse af naevnte bestemmelse.

14 Selv om det blev godtgjort, at en saadan overfoersel var en betaling, som vedroerer udveksling af varer eller tjenesteydelser, ville en saadan transaktion ikke henhoere under traktatens artikel 30 eller 59, men under artikel 106.

15 De to foerste spoergsmaal maa derfor besvares med, at retsforskrifter, hvorefter udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks under strafansvar er betinget af en administrativ tilladelse eller en forudgaaende anmeldelse, ikke falder ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 og 59.

Det tredje spoergsmaal

16 Med det tredje spoergsmaal oensker den forelaeggende retsinstans i det vaesentlige oplyst, om direktivets artikel 1 og 4 er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks er betinget af en tilladelse eller en forudgaaende anmeldelse.

17 Indledningsvis bemaerkes, at der med direktivet er gennemfoert en fuldstaendig liberalisering af kapitalbevaegelser, og at medlemsstaterne i det oejemed i henhold til direktivets artikel 1 er forpligtet til at ophaeve restriktioner for kapitalbevaegelser, der finder sted mellem valutaindlaendinge i medlemsstaterne.

18 Det maa desuden understreges, at medlemsstaterne i medfoer af direktivets artikel 4, stk. 1, kan "traeffe foranstaltninger, der er tvingende noedvendige for at imoedegaa overtraedelser af deres love og forskrifter, isaer paa skatteomraadet eller inden for tilsynet med penge- og finansieringsinstitutter, og ... af administrative eller statistiske hensyn kan fastlaegge procedurer for anmeldelse af kapitalbevaegelser".

19 I den forbindelse bemaerkes, at en effektiv skattekontrol og bekaempelse af ulovlig virksomhed, som f.eks. skattesvig, hvidvaskning af penge, handel med narkotika og terrorisme, er formaal, der er paaberaabt som begrundelse for at opretholde de omtvistede retsforskrifter.

20 Det maa herefter undersoeges, om medlemsstaterne som led i forfoelgelsen af saadanne formaal traeffer foranstaltninger, der falder inden for rammerne af direktivets artikel 4, stk. 1, og saaledes vedroerer hensyn, de lovligt kan varetage.

21 Det maa i den forbindelse fastslaas, at der i direktivets artikel 4, stk. 1, udtrykkeligt henvises til foranstaltninger, der er tvingende noedvendige for at imoedegaa overtraedelser af deres love og forskrifter, "isaer" paa skatteomraadet eller inden for tilsynet med penge- og finansieringsinstitutter. Heraf foelger, at ogsaa andre foranstaltninger kan vaere lovlige, for saa vidt som de har til formaal at forhindre lige saa grove former for ulovlig virksomhed, som f.eks. hvidvaskning af penge, handel med narkotika og terrorisme.

22 En saadan fortolkning bekraeftes i oevrigt af den omstaendighed, at der i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab er indsat en artikel 73 D, hvis stk. 1, litra b), i det vaesentlige svarer til bestemmelsen i direktivets artikel 4, stk. 1, og samtidig tilfoejer, at medlemsstaterne kan traeffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

23 I lyset af disse bemaerkninger maa det herefter undersoeges, om en tilladelse eller en forudgaaende anmeldelse, som en medlemsstats myndigheder kraever i forbindelse med en overfoersel af moenter, pengesedler eller ihaendehaverchecks, maa antages at vaere foranstaltninger, der er tvingende noedvendige i direktivets artikel 4, stk. 1' s forstand.

24 Hertil bemaerkes foerst, at som generaladvokaten har fremhaevet i punkt 17 i forslaget til afgoerelse, har et krav om en tilladelse opsaettende virkning med hensyn til udfoerslen af valuta, der i hvert enkelt tilfaelde forudsaetter en godkendelse fra myndighederne, som skal forelaegges en saerlig anmodning herom.

25 Et saadant krav indebaerer, at udoevelsen af retten til frie kapitalbevaegelser beror paa forvaltningens skoen og at friheden herved goeres illusorisk (jf. dom af 31.1.1984, forenede sager 286/82 og 26/83, Luisi og Carbone, Sml. s. 377, praemis 34). Det kan have til foelge, at kapitalbevaegelser, der foretages i overensstemmelse med faellesskabsretlige bestemmelser, forhindres, hvilket er i strid med bestemmelsen i direktivets artikel 4, stk. 2.

26 I medfoer af sidstnaevnte bestemmelse maa ivaerksaettelsen af de i stk. 1 naevnte foranstaltninger og procedurer "ikke resultere i, at kapitalbevaegelser, der foretages i overensstemmelse med faellesskabsretlige bestemmelser, forhindres".

27 Derimod kan et krav om en forudgaaende anmeldelse vaere en tvingende noedvendig foranstaltning, som medlemsstaterne kan traeffe, idet en saadan anmeldelse i modsaetning til et krav om forudgaaende tilladelse ikke udskyder den paagaeldende transaktion og samtidig bevirker, at de nationale myndigheder kan foretage en effektiv kontrol for at imoedegaa overtraedelser af nationale love og forskrifter.

28 Til stoette for, at ordningen med en forudgaaende anmeldelse er noedvendig, har den spanske regering gjort gaeldende, at kun med en saadan ordning kan en overtraedelse goeres strafbar og medfoere, at der kan paalaegges strafsanktioner. Manglende overholdelse af forpligtelsen kan endvidere medfoere beslaglaeggelse af de midler, hvormed overtraedelsen er begaaet.

29 Dette synspunkt maa imidlertid forkastes.

30 Den spanske regering findes ikke i tilstraekkeligt omfang at have godtgjort, at der ikke kan paalaegges strafsanktioner, saafremt der ikke afgives en forudgaaende anmeldelse.

31 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares med, at direktivets artikel 1 og 4 er til hinder for, at udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks goeres betinget af en forudgaaende tilladelse, men derimod ikke er til hinder for, at en saadan transaktion goeres betinget af en forudgaaende anmeldelse.

Det fjerde spoergsmaal

32 Med det fjerde spoergsmaal oensker den nationale retsinstans oplyst, om direktivets artikel 1, sammenholdt med artikel 4, har direkte virkning.

33 Det bemaerkes, at den forpligtelse til at ophaeve alle restriktioner for kapitalbevaegelser, medlemsstaterne er paalagt i henhold til direktivets artikel 1, er formuleret klart og ubetinget og ikke kraever saerlige gennemfoerelsesforanstaltninger.

34 Det maa understreges, at anvendelsen af den i henhold til direktivets artikel 4 bevarede befoejelse er undergivet domstolenes kontrol, hvorfor den omstaendighed, at en medlemsstat kan paaberaabe sig den, ikke er til hinder for, at bestemmelsen i direktivets artikel 1, som knaesaetter princippet om frie kapitalbevaegelser, skaber rettigheder for private, som de kan goere gaeldende ved domstolene, og som de nationale retsinstanser skal beskytte.

35 Det fjerde spoergsmaal maa herefter besvares med, at direktivets artikel 1, sammenholdt med artikel 4, kan paaberaabes ved de nationale retsinstanser og medfoere, at herimod stridende nationale retsforskrifter ikke maa bringes i anvendelse.

Sagens omkostninger

36 De udgifter, der er afholdt af den spanske, belgiske, franske, nederlandske og portugisiske regering samt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Juzgado Central de lo Penal de la Audiencia Nacional ved kendelse af 19. juni 1993 (sag C-358/93) og ved kendelse af 20. september 1993 (sag C-416/93), for ret:

1) Retsforskrifter, hvorefter udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks under strafansvar er betinget af en administrativ tilladelse eller en forudgaaende anmeldelse, falder ikke ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 og 59.

2) Artikel 1 og 4 i Raadets direktiv 88/361/EOEF af 24. juni 1988 om gennemfoerelse af traktatens artikel 67 er til hinder for, at udfoersel af moenter, pengesedler og ihaendehaverchecks goeres betinget af en forudgaaende tilladelse, men er derimod ikke til hinder for, at en saadan transaktion goeres betinget af en forudgaaende anmeldelse.

3) Artikel 1 i direktiv 88/361/EOEF, sammenholdt med artikel 4, kan paaberaabes ved de nationale retsinstanser og medfoere, at herimod stridende nationale retsforskrifter ikke maa bringes i anvendelse.