61993J0350

++++

1. Traktatbrudssoegsmaal ° manglende efterkommelse af en beslutning fra Kommissionen om en statsstoetteforanstaltning ° beslutningens lovlighed som foelge af afsigelse af frifindelsesdom i et annullationssoegsmaal ° indsigelse ° absolut umulighed for gennemfoerelsen

(EOEF-traktaten, art. 93, stk. 2, andet afsnit)

2. Statsstoette ° kommissionsbeslutning om en stoettes uforenelighed med faellesmarkedet ° vanskeligheder i forbindelse med gennemfoerelsen ° Kommissionens og medlemsstatens forpligtelse til at samarbejde om en loesning i overensstemmelse med traktaten

(EOEF-traktaten, art. 5 og art. 93, stk. 2, foerste afsnit)

3. Statsstoette ° kommissionsbeslutning om en stoettes uforenelighed med faellesmarkedet og om, at stoetten skal ophaeves ° fastlaeggelse af medlemsstatens forpligtelser ° tilbagesoegningspligt ° raekkevidde ° genoprettelse af den oprindelige situation

(EOEF-traktaten, art. 93, stk. 2, foerste afsnit)

1. Naar Kommissionen i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 2, andet afsnit, anlaegger traktatbrudssag mod en medlemsstat, der ikke har gennemfoert en beslutning, hvori det fastslaas, at en stoette er uforenelig med traktaten, og at stoetten skal tilbagebetales, hvilken beslutning var blevet anfaegtet under et annullationssoegsmaal, der foerte til afsigelse af frifindelsesdom, er den eneste indsigelse, som kan goeres gaeldende af den paagaeldende medlemsstat, indsigelsen om, at det er absolut umuligt at gennemfoere beslutningen korrekt.

2. En medlemsstat, der under gennemfoerelsen af en kommissionsbeslutning vedroerende statsstoette stoeder paa uforudsete og uforudsigelige vanskeligheder eller faar kendskab til foelger, der ikke er forudset af Kommissionen, boer forelaegge Kommissionen disse problemer til vurdering med forslag om passende aendringer af den paagaeldende beslutning. I saa fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der paalaegger medlemsstaterne og Faellesskabets institutioner en gensidig pligt til loyalt samarbejde, jf. navnlig traktatens artikel 5, samarbejde efter bedste evne med henblik paa at overvinde vanskelighederne, idet traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, saerlig bestemmelserne om stoette.

3. Den forpligtelse til at ophaeve en stoette, der er uforenelig med faellesmarkedet, som er paalagt en medlemsstat ved en kommissionsbeslutning, har til formaal at genoprette den oprindelige situation. Dette formaal er opnaaet, naar stoettemodtageren har tilbagebetalt den paagaeldende stoette, eventuelt med tillaeg af morarenter og saaledes har mistet den fordel, der var opnaaet paa markedet i forhold til konkurrenterne.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 7. juli 1993 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, andet afsnit, anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til Kommissionens beslutning 89/43/EOEF af 26. juli 1988 om den italienske regerings stoette til ENI-Lanerossi (EFT L 16, s. 52, herefter benaevnt "beslutningen"), idet den ikke inden for den fastsatte frist har ophaevet og foranstaltet tilbagebetaling af den stoette paa i alt 260,4 mia. LIT, der blev ydet ENI-Lanerossi-koncernen (nu selskabet SNAM SpA).

2 Kommissionen fastslog i beslutningen, at den stoette paa 260,4 mia. LIT, som var blevet ydet ENI-Lanerossi i form af kapitalindskud i koncernens datterselskaber, der fremstiller herretoej, var ulovlig, da den var blevet ydet i strid med traktatens artikel 93, stk. 3, og var uforenelig med faellesmarkedet i henhold til traktatens artikel 92 (beslutningens artikel 1). Den bestemte, at stoetten skulle kraeves tilbagebetalt (beslutningens artikel 2). Den italienske regering skulle inden to maaneder fra beslutningens meddelelse underrette Kommissionen om de foranstaltninger, den havde truffet for at efterkomme den (beslutningens artikel 3).

3 Domstolen frifandt ved dom af 21. marts 1991 (sag C-303/88, Sml. I, s. 1433) Kommissionen i det annullationssoegsmaal, som var rejst til anfaegtelse af beslutningen.

4 Den 25. marts 1992 meddelte Den Italienske Republik, der flere gange af Kommissionen var blevet opfordret til at gennemfoere beslutningen og meddele, hvilke foranstaltninger der var truffet med henblik herpaa, Kommissionen, at den agtede at gennemfoere tilbagebetaling af stoetten ved, at selskabet Lanerossi til det statslige holdingselskab ENI indbetalte et beloeb svarende til stoetten med tillaeg af de renter, der var forfaldet til betaling.

5 Kommissionen underrettede ved notat af 26. juni 1992 den italienske regering om, at denne skulle have stillet krav ikke blot om tilbagebetaling af stoetten fra Lanerossi til ENI, men ogsaa videre til den italienske stat. Ved samme lejlighed anfoerte Kommissionen, at den agtede at anlaegge sag ved Domstolen, saafremt Den Italienske Republik ikke traf de foranstaltninger, i henhold til hvilke stoetten skulle soeges tilbage, inden den 31. juli 1992, hvilken frist senere blev forlaenget til den 31. marts 1993.

6 Foerst efter sagens anlaeg overfoerte SNAM SpA, som var traadt i selskabet Lanerossi' s sted, til ENI det beloeb paa 362,241 mia. LIT, der efter Den Italienske Republiks oplysninger udgoer stoettebeloebet med tillaeg af renter, som Kommissionen havde kraevet tilbagebetalt.

7 Kommissionen har til stoette for paastanden gjort gaeldende, at Den Italienske Republik har tilsidesat traktatens artikel 93, stk. 2, idet den ikke har gennemfoert tilbagesoegning af stoetten inden for fristen paa to maaneder efter beslutningens meddelelse og har undladt at kraeve stoetten tilbagebetalt fra ENI til den italienske stat.

Formaliteten

8 Den Italienske Republik har paastaaet sagen afvist i det omfang, det dermed oenskes fastslaaet, at der foreligger undladelse af at opfylde en forpligtelse, dvs. ENI' s tilbagebetaling af stoetten til den italienske stat, som ikke fremgaar af beslutningen. I oevrigt udgoer staevningen en tilsidesaettelse af artikel 38, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement, idet den ikke indeholder en kort fremstilling af grundene til, at undladelsen af at tilbagesoege stoetten hos ENI efter Kommissionens opfattelse er i strid med beslutningen.

9 Det skal i den forbindelse fastslaas, at Kommissionen blot har anfoert, at Den Italienske Republik ikke har gennemfoert den beslutning, hvis paastaaede tilsidesaettelse er genstand for naervaerende sag. Spoergsmaalet om, hvorvidt der ved beslutningen paalaegges Den Italienske Republik en forpligtelse til at tilbagesoege stoetten hos ENI, henhoerer under sagens realitet og kan ikke medfoere afvisning af sagen.

10 Staevningen indeholder i oevrigt en klar fremstilling af de faktiske omstaendigheder og Kommissionens argumentation, jf. kravene i procesreglementets artikel 38, stk. 1, litra c), og har gjort det muligt for den italienske regering at fremlaegge et detaljeret svarskrift.

11 Afvisningspaastanden skal saaledes forkastes.

Undladelsen af at gennemfoere beslutningen

12 I det foelgende tages der stilling til Kommissionens to anbringender ét for ét.

Undladelsen af at tilbagesoege stoetten inden for den fastsatte frist

13 I beslutningen fastslaas det utvetydigt, at den italienske regering er forpligtet til at rejse krav om tilbagebetaling af stoetten inden to maaneder efter meddelelsen af beslutningen, der fandt sted den 10. august 1988.

14 SNAM SpA tilbagebetalte imidlertid foerst den 11. oktober 1993 beloebet til ENI.

15 Ifoelge Domstolens faste praksis er den eneste indsigelse, som kan goeres gaeldende over for en af Kommissionen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, nedlagt traktatbrudspaastand, indsigelsen om, at det er absolut umuligt at gennemfoere beslutningen korrekt (jf. senest dom af 23.2.1995, sag C-349/93, Kommissionen mod Italien, endnu ikke trykt i Samling af Afgoerelser, praemis 12, og den deri omtalte praksis).

16 Domstolen har ogsaa fastslaaet, at en medlemsstat, der under gennemfoerelsen af en kommissionsbeslutning vedroerende statsstoette stoeder paa uforudsete og uforudsigelige vanskeligheder eller faar kendskab til foelger, der ikke er forudset af Kommissionen, boer forelaegge Kommissionen disse problemer til vurdering med forslag om passende aendringer af den paagaeldende beslutning. I saa fald skal Kommissionen og medlemsstaten i henhold til den regel, der paalaegger medlemsstaterne og Faellesskabets institutioner en gensidig pligt til reelt samarbejde, jf. navnlig traktatens artikel 5, samarbejde efter bedste evne med henblik paa at overvinde vanskelighederne, idet traktatens bestemmelser fuldt ud skal overholdes, saerlig bestemmelserne om stoette (jf. den naevnte dom, Kommissionen mod Italien, praemis 13, og den deri omtalte praksis).

17 Den italienske regering har imidlertid ikke anfoert, at det har vaeret absolut umuligt at gennemfoere beslutningen, eller at der har foreligget uforudsete og uforudseelige vanskeligheder.

18 Paa baggrund heraf skal der afsiges dom i overensstemmelse med Kommissionens paastand, for saa vidt som Den Italienske Republik ikke har soerget for at gennemfoere beslutningen inden for den fastsatte frist.

Den undladte tilbagebetaling af stoetten fra ENI til den italienske stat

19 Ved en stillingtagen til dette anbringende maa der henses til formaalet med forpligtelsen til at tilbagesoege ulovlig stoette og det omfang, denne forpligtelse ifoelge beslutningen har.

20 Det bemaerkes herved, at det i traktatens artikel 93, stk. 2, er bestemt, at saafremt Kommissionen finder, at en stoette, som ydes af en stat eller med statsmidler, ikke er forenelig med faellesmarkedet, traeffer den beslutning om, at den paagaeldende stat skal ophaeve eller aendre stoetteforanstaltningen inden for den tidsfrist, som Kommissionen fastsaetter.

21 Ifoelge fast retspraksis har forpligtelsen for staten til at ophaeve en stoette, som af Kommissionen er fundet uforenelig med faellesmarkedet, til formaal at genoprette den oprindelige situation (jf. dom af 14.9.1994, forenede sager C-278/92, C-279/92 og C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4103, praemis 75, og den deri omtalte praksis).

22 Dette formaal er opnaaet, naar den paagaeldende stoette, eventuelt med tillaeg af morarenter, af stoettemodtageren, altsaa i den foreliggende sag SNAM SpA, er blevet tilbagebetalt til ENI, der er et offentligt organ, som forvalter statslige kapitalandele. Ved denne tilbagebetaling mister stoettemodtageren jo den fordel, der var opnaaet paa markedet i forhold til konkurrenterne, og situationen fra tiden foer ydelsen af stoette er genoprettet.

23 Det maa dernaest fastslaas, at Kommissionen i beslutningens artikel 2 blot har stillet krav om, at den italienske regering ophaever stoetten og kraever denne tilbagebetalt fra SNAM SpA inden en vis tid med tillaeg af morarenter, saafremt forsinkelse hermed indtraeder.

24 Selv om det ikke kan udelukkes, at statens tildeling af midler til en offentlig institution som ENI kan udgoere en statsstoette i traktatens artikel 92' s forstand, har Kommissionen dog ikke, som den har gjort gaeldende, efter afslutningen af den i traktaten fastlagte procedure, i beslutningen fastslaaet, at den finansiering, staten stillede til raadighed for ENI, ogsaa udgoer en stoette, der er uforenelig med faellesmarkedet.

25 Paa baggrund heraf skal der afsiges frifindelsesdom i det omfang, Kommissionen har kritiseret Den Italienske Republik for ikke at have stillet krav om tilbagebetaling af stoetten fra ENI til den italienske stat.

26 Det skal derfor fastslaas, at Den Italienske Republik ved ikke inden for den fastsatte frist at have gennemfoert beslutningen har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaten.

Sagens omkostninger

27 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den part, der taber sagen, at betale sagens omkostninger. Sagsoegte har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Den Italienske Republik har undladt at opfylde de forpligtelser, der paahviler den i henhold til Kommissionens beslutning 89/43/EOEF af 26. juli 1988 om den italienske regerings stoette til ENI-Lanerossi, idet den ikke inden for den fastsatte frist har ophaevet og foranstaltet tilbagebetaling af den stoette paa i alt 260,4 mia. LIT, der blev ydet ENI-Lanerossi-koncernen (nu SNAM SpA).

2) I oevrigt frifindes sagsoegte.

3) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.