61993J0324

DOMSTOLENS DOM AF 28. MARTS 1995. - THE QUEEN MOD SECRETARY OF STATE FOR HOME DEPARTMENT, EX PARTE EVANS MEDICAL LTD OG MACFARLAN SMITH LTD. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: HIGH COURT OF JUSTICE, QUEEN'S BENCH DIVISION - FORENEDE KONGERIGE. - FRIE VAREBEVAEGELSER - IMPORT AF NARKOTISKE MIDLER (DIACETYLMORFIN). - SAG C-324/93.

Samling af Afgørelser 1995 side I-00563


Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord


++++

1. Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° traktatens artikel 30 ° anvendelsesomraade ° forbud mod import af narkotiske midler, som er omfattet af enkelt konvention af 1961 og kan forhandles i henhold til denne ° omfattet ° opretholdelse af foranstaltningen i henhold til traktatens artikel 234 ° uden betydning

(EOEF-traktaten, art. 30 og 234)

2. Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° traktatens artikel 30 ° direkte virkning ° den nationale retsinstans' opgave i tilfaelde af forpligtelser over for tredjelande som foelge af aftaler indgaaet inden EOEF-traktaten, som er uforenelige med forpligtelserne i medfoer af artikel 30 ° anvendelse af forrangsreglen i artikel 234

(EOEF-traktaten, art. 30 og 234)

3. Frie varebevaegelser ° undtagelser ° traktatens artikel 36 ° raekkevidde ° foranstaltning til at sikre en virksomheds fortsatte eksistens ° ikke omfattet ° beskyttelse af menneskers sundhed ° foranstaltning til gennem importforbud at opnaa sikkerhed for forsyning med narkotiske midler til laegelig brug ved at benytte den nationale produktion ° tilladt ° betingelser

(EOEF-traktaten, art. 36)

4. Tilnaermelse af lovgivningerne ° fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb ° direktiv 77/62 ° tildeling af ordrer ° det oekonomisk mest fordelagtige bud ° kriterier ° forsyningssikkerhed ° tilladt ° betingelser

(Raadets direktiv 77/62, art. 25)

Sammendrag


1. Traktatens artikel 30 finder anvendelse paa en national praksis, der bestaar i at forbyde import af narkotiske midler, som er omfattet af enkelt konvention af 1961 angaaende narkotiske midler og kan forhandles i henhold til denne.

Disse narkotiske midler er, idet de er genstande, som transporteres over en graense som led i handelsmaessige transaktioner, omfattet af traktatens artikel 30, uanset transaktionernes art. Endvidere medfoerer den omstaendighed, at importforbuddet kan vaere en foelge af en international konvention, der er indgaaet foer traktaten eller den paagaeldende medlemsstats tiltraedelse, og at medlemsstaten opretholder denne foranstaltning i henhold til artikel 234, selv om den har karakter af en handelshindring, ikke, at den falder uden for anvendelsesomraadet for artikel 30, for artikel 234 kan kun anvendes, hvis konventionen paalaegger en medlemsstat en forpligtelse, der er uforenelig med traktaten.

2. Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat skal sikre bestemmelsens fulde virkning ved at undlade at anvende en national praksis i strid hermed, medmindre denne praksis er noedvendig for at sikre den paagaeldende medlemsstats opfyldelse af forpligtelser over for tredjelande, der foelger af en konvention, som er indgaaet foer traktatens ikrafttraeden eller medlemsstatens tiltraedelse.

Det henhoerer ikke under Domstolens kompetence i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse, men derimod under den nationale ret at tage stilling til, hvilke forpligtelser der paahviler den paagaeldende medlemsstat i henhold til en aeldre international konvention, og naermere at afgraense dem, saaledes at det kan afgoeres, i hvilket omfang forpligtelserne er til hinder for anvendelsen af traktatens artikel 30 og 36. Naar en international konvention aabner mulighed for, at en medlemsstat kan traeffe en foranstaltning, som viser sig at vaere i strid med faellesskabsretten, uden dog at forpligte den dertil, skal medlemsstaten afholde sig fra at traeffe en saadan foranstaltning.

3. En national praksis, der bestaar i at afslaa at udstede en tilladelse til import af narkotiske midler fra en anden medlemsstat, er ikke omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 36, naar den er begrundet i behovet for at sikre en virksomheds fortsatte eksistens, men kan derimod vaere omfattet af undtagelsen, naar beskyttelsen af menneskers liv og sundhed kraever, at der sikres en fast forsyning med narkotiske midler til vaesentlige medicinske formaal, og dette ikke kan opnaas lige saa effektivt ved foranstaltninger, der er mindre restriktive for samhandelen inden for Faellesskabet end den eneret til forsyning, der er tildelt den indenlandske produktion.

4. Direktiv 77/62 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb, som aendret ved direktiv 88/295, skal fortolkes saaledes, at de deri omhandlede organer, der oensker at indkoebe et narkotisk middel til laegelig brug, i den foreliggende sag diacetylmorfin, kan tildele kontrakten under hensyntagen til de bydende virksomheders mulighed for paa betryggende maade at sikre de loebende forsyninger til den paagaeldende medlemsstat.

Ved indkoeb til de beroerte myndigheder af det paagaeldende produkt kan forsyningssikkerheden indgaa i de kriterier, der i henhold til direktivets artikel 25 skal laegges til grund ved afgoerelsen af, hvad der er det oekonomisk mest fordelagtige bud, hvis det klart anfoeres som et kriterium, der vil blive lagt vaegt paa ved tildelingen af kontrakten.

Dommens præmisser


1 Ved kendelse af 23. juni 1993 indgaaet til Domstolen den 25. juni s.aa. har High Court of Justice (Queen' s Bench Division) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30, 36 og 234 og af Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb (EFT 1977 L 13, s. 1), som aendret ved Raadets direktiv 88/295/EOEF af 22. marts 1988 (EFT L 127, s. 1) (herefter benaevnt "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af Evans Medical Ltd (herefter benaevnt "Evans") og Macfarlan Smith Ltd (herefter benaevnt "Macfarlan") mod Secretary of State for the Home Department (indenrigsministeren, herefter benaevnt "Secretary of State"), stoettet af Generics (UK) Ltd (herefter benaevnt "Generics"), vedroerende Generics' import til Det Forenede Kongerige af et parti diacetylmorfin fra Nederlandene.

3 I henhold til section 3 (2)(b) i Misuse of Drugs Act 1971 (den britiske lov af 1971 om misbrug af narkotiske stoffer) er import af diacetylmorfin forbudt, medmindre Secretary of State har givet tilladelse dertil.

4 Diacetylmorfin er et opiumsderivat, der undertiden anvendes som smertestillende middel i forbindelse med medicinsk behandling, navnlig i Det Forenede Kongerige, idet ° ifoelge det af den forelaeggende ret oplyste ° 238 kg af de 241 kg diacetylmorfin, der i 1990 blev anvendt til medicinske formaal i hele verden, blev brugt i Det Forenede Kongerige.

5 Produktet er omfattet af enkelt konvention af 1961 angaaende narkotiske midler, (United Nations Treaty Series, 520, s. 204, herefter benaevnt "konventionen"), der traadte i kraft i Det Forenede Kongerige i 1964, og som ligeledes er gaeldende i de oevrige medlemsstater.

6 Der bestemmes bl.a. foelgende i konventionen:

° "Parterne skal traeffe saadanne lovmaessige og administrative forholdsregler, som maatte vaere noedvendige ... for ... kun at tillade fremstilling, produktion, eksport, import, fordeling af, handel med, brug og besiddelse af narkotiske midler udelukkende til medicinske og videnskabelige formaal" [artikel 4, litra c)].

° "Parterne skal forlange, at handel med og fordeling af narkotiske midler foregaar i henhold til autorisation, bortset fra det tilfaelde, hvor handel og fordeling foretages af en eller flere statsvirksomheder" [artikel 30, stk. 1, litra a)].

° "Parterne skal gennem autorisation foere kontrol med import og eksport af narkotiske midler, undtagen naar import eller eksport forestaas af en eller flere statsvirksomheder" [artikel 31, stk. 3, litra a)].

7 Indtil 1992 forboed Secretary of State import af produktet i overensstemmelse med den davaerende politik i Det Forenede Kongerige og gav Macfarlan eneret til at fremstille produktet i pulverform paa basis af valmuestraa importeret fra tredjelande, og Evans eneret til forarbejdning (frysning, toerring og pakning) af produktet med henblik paa laegeligt brug og forhandling i Det Forenede Kongerige.

8 Ifoelge Secretary of State var denne praksis begrundet i noedvendigheden af at undgaa faren for ulovligt salg af diacetylmorfin og noedvendigheden af at sikre forsyningen i Det Forenede Kongerige.

9 I september 1990 afslog Secretary of State en ansoegning fra Generics om tilladelse til import af et parti diacetylmorfin fra Nederlandene. Virksomheden anlagde efter at have opnaaet tilladelse dertil sag til proevelse af afgoerelsen om afslag for at faa fastslaaet, at den var i strid med traktatens artikel 30 og ikke var berettiget i henhold til artikel 36. Under sagen anerkendte Secretary of State, at der ikke var grundlag for at afslaa at give tilladelse til Generics og oplyste, at afgoerelsen var taget op til fornyet vurdering.

10 Ved to skrivelser af 17. august 1992 meddelte Secretary of State Evans og Macfarlan, at han ville give Generics tilladelse til at importere diacetylmorfinpartiet, idet han var af den opfattelse, at den politik, man hidtil havde foert, indebar en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, og at forsyningen kunne sikres paa tilfredsstillende maade og i fuld overensstemmelse med faellesskabsretten ved indfoerelse af en licitationsordning.

11 Sagsoegerne i hovedsagen anlagde derefter sag ved den forelaeggende ret med paastand om, at det fastslaas, at den juridiske argumentation, der i skrivelserne var anfoert til stoette for at give tilladelse og dermed at gaa bort fra den hidtidige politik, hvilede paa en urigtig retsopfattelse, og at afgoerelserne derfor skulle kendes ugyldige.

12 Sagsoegerne er af den opfattelse, at konventionens krav er uforenelige med bestemmelserne i traktatens artikel 30 og 36. De har derfor for det foerste gjort gaeldende, at disse artikler i henhold til traktatens artikel 234 ikke fandt anvendelse paa handel med narkotiske midler, naar konventionen var indgaaet inden Det Forenede Kongeriges tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber, idet det i denne bestemmelse fastsaettes, at "de rettigheder og forpligtelser, der foelger af konventioner, som foer denne traktats ikrafttraeden er indgaaet mellem paa den ene side en eller flere medlemsstater og paa den anden side et eller flere tredjelande, [ikke] beroeres [...] af bestemmelserne i denne traktat". Efter deres opfattelse noedvendiggoer konventionen saaledes, at den tidligere ordning opretholdes.

13 For det andet er sagsoegerne af den opfattelse, at selv hvis traktatens artikel 30 fandt anvendelse, ville Secretary of State dels i medfoer af artikel 36 have vaeret berettiget til at afslaa at meddele Generics tilladelse til import, dels skulle han foerst have sikret sig, at licitationsordningen kunne gennemfoeres, var forenelig med konventionen og gjorde det muligt at sikre loebende forsyninger af diacetylmorfin til National Health Service.

14 Paa denne baggrund har den nationale ret forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Skal EOEF-traktatens artikel 30, 36 og 234 fortolkes saaledes, at en medlemsstat kan afslaa at udstede en tilladelse, som kraeves i henhold til medlemsstatens lovgivning, til fra en anden medlemsstat at importere narkotiske midler, der enten har oprindelse i eller er i fri omsaetning i den anden medlemsstat, med den begrundelse, at

a) bestemmelserne i artikel 30-36 ikke finder anvendelse paa handel med narkotiske midler i den betydning, der er fastlagt i enkelt konvention angaaende narkotiske midler undertegnet i New York den 30. marts 1961, og/eller

b) overholdelse af konventionen i praksis ville medfoere en vilkaarlig tildeling af kvoter mellem importoerer og indenlandske producenter, og/eller at kontrolforanstaltningerne i henhold til konventionen ellers ville blive mindre effektive, og/eller

c) importen af narkotiske midler fra en anden medlemsstat (i de tilfaelde, hvor Faellesskabet ikke har udstedt et direktiv eller indfoert en ordning vedroerende handel med narkotiske midler, saaledes at Faellesskabet kunne opnaa status som 'enkelt territorium' i henhold til konventionens artikel 43, og adskillige medlemsstater, der fremstiller narkotiske midler, forbyder import heraf) ville udgoere en trussel mod den eneste producent med tilladelse til at fremstille disse midler i medlemsstaten, hvorved der vil vaere risiko for, at forsyningen af disse narkotiske midler til vaesentlige medicinske formaal i den paagaeldende medlemsstat ikke kan sikres?

2) Skal Raadets direktiv 77/62 af 21. december 1976 (EFT 1977 L 13, s. 1), med senere aendringer, fortolkes saaledes, at en offentlig myndighed, der har til opgave at indkoebe vigtige smertestillende narkotiske midler til laegeligt brug, er befoejet til at tage hensyn til kravet om forsyningssikkerhed og muligheden for loebende forsyninger, naar den afslutter kontrakter om levering af saadanne midler?"

Relevansen af de forelagte spoergsmaal

15 Kommissionen har indledningsvis anfoert, at de forelagte spoergsmaal ikke skal besvares, fordi det foerste vedroerer problemet, om en praksis, man nu har forladt, og som bestod i at forbyde import af diacetylmorfin fra andre medlemsstater, er forenelig med faellesskabsretten, og det andet har til formaal at indhente Domstolens fortolkning af faellesskabsretten med hensyn til en rent hypotetisk situation, nemlig den situation, at der skulle vaere fastsat en fremgangsmaade med hensyn til koeb af diacetylmorfin inden for direktivets anvendelsesomraade.

16 Det er herved tilstraekkeligt at fastslaa, at Secretary of State var af den opfattelse, at den nationale praksis, der bestod i at forbyde import af diacetylmorfin, var i strid med faellesskabsretten i det omfang, forsyningen af det britiske marked kunne sikres i overensstemmelse med faellesskabsretten ved anvendelse af direktivet. De forelagte spoergsmaal har saaledes til formaal at goere det muligt for den nationale ret at vurdere, om aendringen af den nationale praksis faktisk var noedvendig for at bringe den i overensstemmelse med faellesskabsretten. Paa grundlag af besvarelsen skal High Court af Justice tage stilling til, om afgoerelserne truffet af Secretary of State skal kendes ugyldige paa grund af en retlig mangel.

17 De af den nationale ret forelagte spoergsmaal skal herefter besvares.

Spoergsmaal 1 a)

18 Den nationale ret oensker med dette spoergsmaal oplyst, om traktatens artikel 30 finder anvendelse paa en national praksis, der bestaar i at forbyde import af narkotiske midler, som er omfattet af konventionen og kan forhandles i henhold til denne.

19 Det bemaerkes, saaledes som Domstolen har fastslaaet i domme af 26. oktober 1982 (sag 221/81, Wolf, Sml. s. 3681, og sag 240/81, Einberger, Sml. s. 3699), at der i alle medlemsstaterne er truffet foranstaltninger med henblik paa strengt at regulere import af og handel med narkotiske midler, som er omfattet af konventionen, med henblik paa at sikre, at disse produkter i medlemsstaterne kun anvendes til farmaceutiske eller medicinske formaal i overensstemmelse med konventionen.

20 Ifoelge Domstolens praksis er genstande, som transporteres over en graense som led i handelsmaessige transaktioner, omfattet af traktatens artikel 30, uanset transaktionernes art (jf. dom af 9.7.1992, sag C-2/90, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 4431, praemis 26). Da de narkotiske midler, som er omfattet af konventionen, har disse kendetegn og kan forhandles i henhold til denne, finder artikel 30 anvendelse paa dem.

21 Endvidere foelger det af fast retspraksis, at enhver foranstaltning, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandelen inden for Faellesskabet, udgoer en handelshindring (dom af 11.7.1974, sag 8/74, Dassonville, Sml. s. 837).

22 I henhold til denne retspraksis henhoerer en national praksis, der bestaar i at forbyde import af narkotiske midler, under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30, eftersom den paavirker samhandelen paa den ovenfor beskrevne maade.

23 Den omstaendighed, at en saadan foranstaltning kan vaere en foelge af en international konvention, der er indgaaet foer traktaten eller den paagaeldende medlemsstats tiltraedelse, og at medlemsstaten opretholder denne foranstaltning i henhold til artikel 234, selv om den har karakter af en handelshindring, medfoerer ikke, at den falder uden for anvendelsesomraadet for artikel 30, for artikel 234 kan kun anvendes, hvis konventionen paalaegger en medlemsstat en forpligtelse, der er uforenelig med traktaten.

24 Dette spoergsmaal skal derfor besvares med, at traktatens artikel 30 finder anvendelse paa en national praksis, der bestaar i at forbyde import af narkotiske midler, som er omfattet af konventionen og kan forhandles i henhold til denne.

Spoergsmaal 1 b)

25 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat skal sikre den fulde virkning af denne bestemmelse ved at undlade at anvende en national praksis, der bestaar i at forbyde import af diacetylmorfin, naar denne praksis, der viser sig at vaere uforenelig med faellesskabsreglen, har til formaal at gennemfoere en konvention ° saasom konventionen om narkotiske midler ° som den paagaeldende medlemsstat har indgaaet med andre medlemsstater og tredjelande foer traktatens ikrafttraeden eller medlemsstatens tiltraedelse, og hvis overholdelse kraever tildeling af kvoter til de beroerte virksomheder og gennemfoerelse af en effektiv kontrolordning.

26 Det bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis har traktatens artikel 30 forrang for enhver modstridende national foranstaltning.

27 Det fremgaar af dommen af 2. august 1993 (sag C-158/91, Levy, Sml. I, s. 4287), at traktatens artikel 234, stk. 1, har til formaal i overensstemmelse med folkerettens principper at fastslaa, at anvendelsen af traktaten ikke beroerer den paagaeldende medlemsstats forpligtelse til at respektere tredjestaters rettigheder, som foelger af aeldre konventioner, og til at overholde sine tilsvarende forpligtelser.

28 Ved afgoerelsen af, om en faellesskabsregel skal vige for en aeldre international konvention, maa det derfor undersoeges, om konventionen paalaegger den paagaeldende medlemsstat forpligtelser, som de tredjelande, der har indgaaet konventionen, stadig kan kraeve opfyldt (jf. ovennaevnte dom i Levy-sagen, praemis 13).

29 Det henhoerer ikke under Domstolens kompetence i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse, men derimod under den nationale ret at tage stilling til, hvilke forpligtelser der paahviler den paagaeldende medlemsstat i henhold til en aeldre international konvention, og naermere at afgraense dem, saaledes at det kan afgoeres, i hvilket omfang forpligtelserne er til hinder for anvendelsen af traktatens artikel 30 og 36 (ovennaevnte dom i Levy-sagen, praemis 21).

30 Den nationale ret skal saaledes undersoege, om det for at overholde konventionen i forhold til tredjelande er noedvendigt at tildele de beroerte virksomheder kvoter, og om det ville vaere umuligt for medlemsstaten at udoeve kontrol i det omfang, konventionen kraever, hvis import var tilladt.

31 Det Forenede Kongerige har under sagen gjort gaeldende, at konventionen aabner mulighed for, at signatarstaterne forbyder import af narkotiske midler til deres omraade, men at den ikke stiller krav om, at de skal traeffe en saadan foranstaltning.

32 Det bemaerkes, at naar en international konvention aabner mulighed for, at en medlemsstat kan traeffe en foranstaltning, som viser sig at vaere i strid med faellesskabsretten, uden dog at forpligte den dertil, skal medlemsstaten afholde sig fra at traeffe en saadan foranstaltning.

33 Spoergsmaalet skal derfor besvares med, at traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat skal sikre bestemmelsens fulde virkning ved at undlade at anvende en national praksis i strid hermed, medmindre denne praksis er noedvendig for at sikre den paagaeldende medlemsstats opfyldelse af forpligtelser over for tredjelande, der foelger af en konvention, som er indgaaet foer traktatens ikrafttraeden eller medlemsstatens tiltraedelse.

Spoergsmaal 1 c)

34 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om en medlemsstat er berettiget til at afslaa at udstede en tilladelse til import af narkotiske midler fra en anden medlemsstat med den begrundelse, at import af narkotiske midler fra en anden medlemsstat ville udgoere en eksistenstrussel for den eneste producent med tilladelse til at fremstille disse midler i medlemsstaten og indebaere risici for forsyningssikkerheden med hensyn til diacetylmorfin til medicinske formaal.

35 Det bemaerkes, at traktatens artikel 36 giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller traeffe foranstaltninger, der indebaerer et forbud mod eller en begraensning af samhandelen, dels, naar de er begrundet i bl.a. hensynet til den offentlige saedelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og beskyttelse af menneskers liv og sundhed, dels, naar de ikke udgoer et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen inden for Faellesskabet.

36 Ifoelge Domstolens praksis vedroerer denne bestemmelse foranstaltninger af ikke-oekonomisk art (jf. dom af 7.2.1984, sag 238/82, Duphar m.fl., Sml. s. 523). En foranstaltning, der begraenser samhandelen inden for Faellesskabet, kan derfor ikke begrundes i en medlemsstats oensker om at sikre en virksomheds fortsatte eksistens.

37 Derimod kan behovet for at sikre landets faste forsyning til vaesentlige medicinske formaal i henhold til traktatens artikel 36 begrunde en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet i det omfang, dette hensyn henhoerer under beskyttelsen af menneskers liv og sundhed.

38 Det bemaerkes imidlertid, at en national lovgivning eller praksis ikke er omfattet af undtagelsen i artikel 36, naar menneskers liv og sundhed kan beskyttes lige saa effektivt ved foranstaltninger, som er mindre restriktive for samhandelen inden for Faellesskabet (jf. bl.a. dom af 20.5.1976, sag 104/75, De Peijper, Sml. s. 613, praemis 17).

39 Dette spoergsmaal skal derfor besvares med, at en national praksis, der bestaar i at afslaa at udstede en tilladelse til import af narkotiske midler fra en anden medlemsstat, ikke er omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 36, naar den er begrundet i behovet for at sikre en virksomheds fortsatte eksistens, men derimod kan vaere omfattet af undtagelsen, naar beskyttelsen af menneskers liv og sundhed kraever, at der sikres en fast forsyning med narkotiske midler til vaesentlige medicinske formaal, og dette ikke kan opnaas lige saa effektivt ved foranstaltninger, der er mindre restriktive for samhandelen inden for Faellesskabet.

Spoergsmaal 2

40 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret oplyst, om de organer, som er omhandlet i faellesskabsreglerne om offentlige indkoeb, herunder saerligt direktiv 77/62, naar de oensker at indkoebe diacetylmorfin, kan tildele ordren under hensyntagen til de bydende virksomheders mulighed for paa betryggende maade at sikre de loebende forsyninger til landet.

41 I direktivets artikel 25, stk. 1, bestemmes foelgende:

"De kriterier, som den ordregivende myndighed skal laegge til grund ved tildeling af ordrer, er:

a) ...

b) ... naar tildelingen sker paa grundlag af det oekonomisk mest fordelagtige bud, forskellige kriterier, som varierer alt efter det paagaeldende indkoeb: f.eks. pris, leveringstid, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, aestetisk og funktionsmaessig karakter, teknisk vaerdi, service og teknisk bistand."

42 Ifoelge dom af 20. september 1988 (sag 31/87, Beentjes, Sml. s. 4635) kan de ordregivende myndigheder ved valget af det oekonomisk mest fordelagtige bud vaelge, hvilke kriterier for tildeling af ordren de oensker at laegge til grund, naar blot de vaelger kriterier, der har til formaal at fastslaa det oekonomisk mest fordelagtige bud.

43 Ovennaevnte dom, der vedroerer offentlige bygge- og anlaegskontrakter, finder endvidere anvendelse paa offentlige indkoebskontrakter, for saa vidt der ikke paa dette punkt findes forskelle mellem disse to typer kontrakter.

44 Heraf foelger, at ved indkoeb til de beroerte myndigheder af et produkt som det i hovedsagen omhandlede kan forsyningssikkerheden indgaa i de kriterier, der i henhold til direktivets artikel 25 skal laegges til grund ved afgoerelsen af, hvad der er det oekonomisk mest fordelagtige bud.

45 I saadanne tilfaelde skal forsyningssikkerheden imidlertid klart anfoeres som et kriterium, der i henhold til direktivets artikel 25, stk. 2, vil blive lagt vaegt paa ved tildelingen af kontrakten. Der bestemmes nemlig heri foelgende:

"... de ordregivende myndigheder (skal) enten i udbudsbetingelserne eller i bekendtgoerelsen anfoere samtlige de kriterier, som de paataenker at laegge til grund, saa vidt muligt ordnet efter den betydning, de tillaegges, med de vigtigste foerst".

46 Den portugisiske regering har imidlertid gjort gaeldende, at der paa grund af saeregenhederne ved diacetylmorfin, saerligt med hensyn til de sikkerhedsforanstaltninger, der skal traeffes for at undgaa enhver ulovlig anvendelse af produktet, kan indgaas underhaandsaftale uden at anvende fremgangsmaaden med offentlige og begraensede udbud. Regeringen henviser til stoette herfor til direktivets artikel 6, stk. 4, som aendret, hvori det bestemmes:

"De ordregivende myndigheder kan indgaa indkoebsaftaler ved udbud efter forhandling uden forudgaaende offentliggoerelse af en udbudsbekendtgoerelse i foelgende tilfaelde:

...

c) ved indkoeb af varer, hvis fremstilling eller levering af tekniske ... aarsager ... kun kan overdrages én bestemt leverandoer.

..."

47 Den franske regering er naaet til samme resultat paa grundlag af en gennemgang af direktivets artikel 6, stk. 1, litra g), i dennes oprindelige affattelse, hvori det bestemmes, at der kan indgaas underhaandsaftale,

"naar leveringerne erklaeres hemmelige, eller naar deres gennemfoerelse maa ledsages af saerlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er i kraft i den paagaeldende medlemsstat, eller naar beskyttelsen af vaesentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kraever det".

48 Hertil bemaerkes, at ifoelge Domstolens praksis (jf. senest dom af 3.5.1994, sag C-328/92, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 1569, praemis 15) skal de aendrede bestemmelser i direktivets artikel 6, der tillader fravigelser fra de regler, som skal sikre, at de traktatfaestede rettigheder i sektoren for offentlige indkoebsaftaler bliver virksomme, maa fortolkes snaevert.

49 Det kan ikke paa grundlag af de for Domstolen fremlagte oplysninger paa nuvaerende tidspunkt antages, at det paa grund af den tekniske saeregenhed af diacetylmorfin og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal traeffes for at undgaa ulovlig anvendelse, er umuligt at foretage offentligt eller begraenset udbud. Der kan derimod i overensstemmelse med direktivets artikel 25 som et kriterium for tildeling af ordren tages hensyn til de bydendes mulighed for at gennemfoere passende sikkerhedsforanstaltninger.

50 Herefter skal det andet praejudicielle spoergsmaal besvares med, at direktiv 77/62 skal fortolkes saaledes, at de deri omhandlede organer, der oensker at indkoebe diacetylmorfin, kan tildele kontrakten under hensyntagen til de bydende virksomheders mulighed for paa betryggende maade at sikre de loebende forsyninger til den paagaeldende medlemsstat.

Afgørelse om sagsomkostninger


Sagens omkostninger

51 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige, den franske regering, den irske regering, den portugisiske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Afgørelse


Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice (Queen' s Bench Division) ved kendelse af 23. juni 1993, for ret:

1) EOEF-traktatens artikel 30 finder anvendelse paa en national praksis, der bestaar i at forbyde import af narkotiske midler, som er omfattet af enkelt konvention af 1961 angaaende narkotiske midler og kan forhandles i henhold til denne.

2) EOEF-traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at en medlemsstat skal sikre bestemmelsens fulde virkning ved at undlade at anvende en national praksis i strid hermed, medmindre denne praksis er noedvendig for at sikre den paagaeldende medlemsstats opfyldelse af forpligtelser over for tredjelande, der foelger af en konvention, som er indgaaet foer EOEF-traktatens ikrafttraeden eller medlemsstatens tiltraedelse.

3) En national praksis, der bestaar i at afslaa at udstede en tilladelse til import af narkotiske midler fra en anden medlemsstat, er ikke omfattet af undtagelsen i EOEF-traktatens artikel 36, naar den er begrundet i behovet for at sikre en virksomheds fortsatte eksistens, men kan derimod vaere omfattet af undtagelsen, naar beskyttelsen af menneskers liv og sundhed kraever, at der sikres en fast forsyning med narkotiske midler til vaesentlige medicinske formaal, og dette ikke kan opnaas lige saa effektivt ved foranstaltninger, der er mindre restriktive for samhandelen inden for Faellesskabet.

4) Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb, som aendret ved Raadets direktiv 88/295/EOEF af 22. marts 1988 om aendring af direktiv 77/62/EOEF om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb samt om ophaevelse af visse bestemmelser i direktiv 80/767/EOEF, skal fortolkes saaledes, at de deri omhandlede organer, der oensker at indkoebe diacetylmorfin, kan tildele kontrakten under hensyntagen til de bydende virksomheders mulighed for paa betryggende maade at sikre de loebende forsyninger til den paagaeldende medlemsstat.