61993J0321

++++

Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende ° familieydelser ° arbejdstager omfattet af lovgivningen i en medlemsstat ° familiemedlemmer bosat i en anden medlemsstat ° ret til ydelser i henhold til den for arbejdstageren gaeldende lovgivning ° boernetilskud ° betingelse i en medlemsstats skattelovgivning, hvortil medlemsstatens sociallovgivning henviser, om, at arbejdstagerens barn og aegtefaelle har bopael i den paagaeldende medlemsstat ° betingelse anset for opfyldt

(Raadets forordning nr. 1408/71, art. 73)

Artikel 73 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som dettes stoerrelse i medfoer af skattelovgivningen i en medlemsstat, hvortil medlemsstatens sociallovgivning henviser, er betinget af, at arbejdstagerens barn og aegtefaelle har bopael i denne stat, anses betingelsen for opfyldt, naar disse personer har bopael i en anden medlemsstat. I relation til ydelsen af det omhandlede tilskud og beregningen af dets stoerrelse skal den samlede skattelovgivning anvendes under den fiktion, at aegtefaellen har bopael i ydermedlemsstaten. Bopaelsfiktionen i denne bestemmelse, som skal forhindre, at arbejdstageren i Faellesskabet afholdes fra at udoeve sin ret til fri bevaegelighed, og som gaelder alle arbejdstagerens familiemedlemmer, ville nemlig i det vaesentlige miste sin tilsigtede virkning, saafremt den blotte henvisning til skattelovgivningen skulle kunne saette bestemmelsen ud af kraft.

1 Ved kendelse af 26. april 1993, indgaaet til Domstolen den 21. juni 1993, og som berigtiget ved kendelse af 2. juli 1993, indgaaet til Domstolen den 29. juli 1993, har Sozialgericht Nuernberg i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 73 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3427/89 af 30. oktober 1989 (EFT L 331, s. 1).

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag, hvorunder Bundesanstalt fuer Arbeit, Kindergeldkasse, for perioden fra september til december 1988 har afslaaet at yde José Imbernon Martínez fuldt tillaeg til boernetilskud (Zuschlag zum Kindergeld).

3 Dette tillaeg, som kan udbetales til foraeldre i lavindkomstomraadet, er omhandlet i § 11a i Bundeskindergeldgesetz (den tyske lov om boernetilskud, herefter "BKGG", BGBl. 1990 I, s. 149). Stk. 1 og 6 i bestemmelsen lyder:

"1. Boernetilskud til boern, for hvilke den berettigede har ret til fradrag efter § 32, stk. 6, i lov om indkomstskat, forhoejes med det efter stk. 6 beregnede tillaeg, naar den berettigedes skattepligtige indkomst (§ 2, stk. 5, i lov om indkomstskat) er lavere end bundfradraget, jf. § 32a, stk. 1, nr. 1, i lov om indkomstskat. Der tages hensyn til den skattepligtige indkomst, for saa vidt som og saaledes som den er lagt til grund for beskatningen; for saa vidt som det har betydning, skal den skattepligtige indkomst fastsaettes som et negativt beloeb. Er indkomstskatten efter tabellen beregnet efter § 32a, stk. 5 eller 6, i lov om indkomstskat, traeder et beloeb paa det dobbelte af bundfradraget i stedet for dette. Foerste punktum finder ikke anvendelse paa berettigede, hvis indkomst med tillaeg af den samlevende aegtefaelles for stoerstedelens vedkommende udgoeres af indkomster fra udlandet eller national indkomst oppebaaret i udlandet eller hidroerende fra en overstatslig eller international institution, og som derfor ikke er underlagt beskatning i medfoer af lov om indkomstskat.

6. Tillaegget til boernetilskuddet udgoer en tolvtedel af 19% af forskellen mellem den skattepligtige indkomst og bundfradraget beregnet efter stk. 1, foerste eller tredje punktum, med et loft paa 19% af den berettigedes boernefradrag. Naar skatten beregnes i medfoer af § 32b i lov om indkomstskat, erstattes den beregnede procentdel efter foerste punktum med en procentdel svarende til forskellen mellem procentdelen beregnet efter foerste punktum og den saerlige procentdel som omhandlet i selvangivelsen. § 20, stk. 3, finder anvendelse."

4 Ifoelge § 1, stk. 1, foerste punktum, i Einkommensteuergesetz (lov om indkomstskat, herefter "EStG") er "fysiske personer, der har bopael eller saedvanligt opholdssted i Forbundsrepublikken Tyskland, skattepligtige af alle deres indtaegter."

5 § 26, stk. 1, i EStG lyder: "Samlevende aegtefaeller, som er fuldt skattepligtige, og som har opfyldt disse betingelser fra begyndelsen af eller i loebet af den skattepligtige periode, kan vaelge mellem at blive beskattet hver for sig (§ 26a) eller at blive sambeskattet (§ 26b)".

6 Det foelger af § 26b i EStG ("splitting"-ordningen), at "ved sambeskatning af aegtefaeller sammenlaegges aegtefaellernes indtaegter og henregnes til aegtefaellerne i faellesskab; hvor ikke andet er bestemt, anses aegtefaellerne for at vaere samlet skattepligtige".

7 I medfoer af § 32 i EStG kan "et barn kun tages i betragtning, hvis det var fuldt skattepligtigt ved kalenderaarets begyndelse eller i loebet af kalenderaaret er blevet fuldt skattepligtigt" (stk. 2). Denne bestemmelses stk. 6 lyder: "For hvert af den skattepligtiges boern, der skal tages hensyn til, fradrages et beloeb paa 1 242 DM i indkomsten. Naar aegtefaeller sambeskattes efter § 26 og 26b, fradrages et beloeb paa 2 484 DM, hvis barnet er barn af begge aegtefaeller ...".

8 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at José Imbernon Martínez fra den 1. januar til den 18. september 1988 opholdt sig i Spanien, hvor han var arbejdsloes, og dernaest flyttede til Tyskland, hvor han fra den 21. september s.aa. arbejdede som loenmodtager. I loebet af dette aar blev hans to boern og hans aegtefaelle, som hverken havde erhvervsarbejde eller nogen form for indtaegt, boende i Spanien.

9 Den i aarsopgoerelsen for 1988 vedroerende indkomst og kirkeskat indeholdte afgoerelse fra Finanzamt Ansbach anerkendte et skattemaessigt boernefradrag beregnet i forhold til det antal maaneder, José Imbernon Martínez havde tilbragt i Tyskland i loebet af aaret. Dette fradrag blev ydet med hjemmel i § 33a, stk. 1, i EStG, hvorefter den skattepligtige undtagelsesvis i bestemte tilfaelde kan paaberaabe sig underholdsudgifter til en person, som endnu ikke er fyldt 18 aar, og for hvem hverken den skattepligtige eller nogen anden har det i § 32, stk. 6, i EStG omhandlede skattefradrag. Derimod blev der ikke anerkendt noget skattefradrag for aegtefaellen, da der ikke forelaa en "Mittellosigkeitsbescheinigung" ("trangsattest").

10 Da aegtefaellen ikke havde bopael i Forbundsrepublikken Tyskland, blev José Imbernon Martínez' skat ikke beregnet med udgangspunkt i § 32a, stk. 5, i EStG (i tilfaelde af "splitting", § 26b i EStG), og dobbelt bundfradrag som omhandlet i lovens § 32a, stk. 1, andet punktum, nr. 1, blev heller ikke anerkendt.

11 Fra september 1988 har sagsoegeren faaet fuldt boernetilskud til sine to boern. Kindergeldkasse i Ansbach afviste sagsoegerens ansoegning om, at tillaegget til boernetilskuddet blev beregnet under hensyntagen til de boernefradrag, som han ikke rent skattemaessigt havde faaet.

12 Klagen over denne afgoerelse blev ligeledes afvist ved den klageafgoerelse af 23. august 1990, som er genstand for hovedsagen.

13 Den nationale ret har antaget, at sagsoegerens ret til at opnaa tillaegget til boernetilskuddet afhaenger af, hvorvidt bestemmelsen om bopaelsfiktion i artikel 73 i forordningen finder anvendelse i relation til § 11a i BKGG og de der naevnte skatteretlige regler.

14 Den nationale ret har i denne forbindelse understreget, at ydelsen af det omtvistede tillaeg navnlig afhaenger af den omstaendighed, at den paagaeldende har ret til et fradrag for boern, som omhandlet i § 32, stk. 6, i EStG, der kun ydes til boern, som "skal tages i betragtning" i medfoer af § 32, stk. 2, i EStG, dvs. boern, som er fuldt skattepligtige i Tyskland. Denne betingelse er kun opfyldt, saafremt disse boern har bopael eller saedvanligt ophold i Tyskland (§ 1, stk. 1, foerste punktum, i EStG). Under disse betingelser ville sagsoegeren i hovedsagen kun have ret til et saadant fradrag i medfoer af den naevnte § 32, saafremt han i medfoer af artikel 73 saavel socialretligt som skatteretligt skulle behandles, som om hans boern boede i Tyskland.

15 Den nationale ret har tilfoejet, at kun saafremt bestemmelsen om bopaelsfiktion ligeledes er anvendelig paa sagsoegerens aegtefaelle, er sagsoegte i hovedsagen forpligtet til at traeffe afgoerelse om tillaeg til boernetilskuddet paa baggrund af det dobbelte bundfradrag i overensstemmelse med § 11a, stk. 1, tredje punktum, i BKGG. For at José Imbernon Martínez skulle kunne opnaa den omstridte ydelse i sin helhed, ville sagsoegte i hovedsagen vaere forpligtet til at behandle ham, som om det skattepligtige beloeb, som det fremkommer efter taksterne, var blevet beregnet i overensstemmelse med § 32a, stk. 5, i EStG ("splitting"-ordningen).

16 Sozialgericht Nuernberg har under disse omstaendigheder besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Indebaerer bopaelsfiktionen i artikel 73 i forordning (EOEF) nr. 1408/71, at personer, som har ret til boernetilskud, og hvis boern bor i en anden af Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater, i henhold til § 11a i Bundeskindergeldgesetz (den tyske lov om boernetilskud) og de der naevnte skatteretlige regler skal behandles, som om deres boern boede inden for lovens gyldighedsomraade?

2) a) Indebaerer bopaelsfiktionen i artikel 73 i forordning (EOEF) nr. 1408/71, at personer, som har ret til boernetilskud, og hvis aegtefaelle bor i en anden af Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater, i henhold til § 11a i Bundeskindergeldgesetz og de dér naevnte skatteretlige regler skal behandles, som om deres aegtefaelle boede inden for lovens gyldighedsomraade?

2) b) Saafremt spoergsmaal 2)a) besvares bekraeftende: Skal sagsoegeren behandles, som om den normale indkomstskat var beregnet i henhold til § 32a, stk. 5, i Einkommensteuergesetz?"

17 Foer de praejudicielle spoergsmaal besvares, bemaerkes, at José Imbernon Martínez som foelge af de aendringer i EStG, der blev gennemfoert ved Gesetz zur Bekaempfung des Missbrauchs und zur Bereinigung des Steuerrechts (BGBl. I, s. 2310) af 21. december 1993, som i forhold til sagsoegeren i hovedsagen er blevet tillagt tilbagevirkende kraft, i mellemtiden har faaet tildelt fuldt tillaeg til boernetilskuddet i den omtvistede periode. Imidlertid verserer der stadig en retssag for den nationale ret, da sagsoeger for denne ret har faaet medhold i, at han fortsat har retlig interesse heri (Fortsetzungsfeststellungsinteresse), og den nationale ret for at kunne traeffe afgoerelse maa tage den praejudicielle afgoerelse i betragtning. De forelagte spoergsmaal skal saaledes besvares.

Foerste praejudicielle spoergsmaal

18 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om artikel 73 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som dettes stoerrelse i medfoer af skattelovgivningen i en medlemsstat, som sociallovgivningen i medlemsstaten henviser til, er betinget af, at barnet har bopael i medlemsstaten, anses denne betingelse for opfyldt, naar barnet har bopael i en anden medlemsstat.

19 Det er ubestridt, at en ydelse som tillaegget til boernetilskuddet i henhold til § 11a i BKGG er en familieydelse, som omhandlet i forordning nr. 1408/71, og falder ind under kapitel 7 (vedroerende "familieydelser") i forordningens afdeling III, som omfatter artikel 73.

20 Ifoelge denne bestemmelse har "en arbejdstager eller en selvstaendig erhvervsdrivende, der er omfattet af en medlemsstats lovgivning ... for de af sine familiemedlemmer, der er bosiddende paa en anden medlemsstats omraade, ret til familieydelser efter lovgivningen i foerstnaevnte stat, som om de paagaeldende var bosiddende paa dennes omraade, jf. dog bestemmelserne i bilag VI."

21 Det bemaerkes, at denne bestemmelse bl.a. har til formaal at forhindre, at en medlemsstat kan goere udbetalingen af familieydelser og deres stoerrelse afhaengig af spoergsmaalet om, hvorvidt arbejdstagerens familiemedlemmer har bopael i ydermedlemsstaten, hvilket vil kunne afholde arbejdstagere i Faellesskabet fra at udoeve deres ret til fri bevaegelighed (jf. dom af 22.2.1990, sag C-228/88, Bronzino, Sml. I, s. 531, praemis 12).

22 Det foelger heraf, at naar ° som det er tilfaeldet i hovedsagen ° ydelsen af et boernetilskud og dettes stoerrelse er betinget af, at barnet har bopael paa medlemsstatens omraade, anses denne betingelse for opfyldt for saa vidt angaar tildelingen og beregningen af den paagaeldende ydelse, naar barnet har bopael paa en anden medlemsstats omraade.

23 Det er i denne forbindelse uden betydning, at bopaelsbetingelsen ° som i dette tilfaelde ° fremgaar af skattelovgivningen, hvortil sociallovgivningen henviser for at fastlaegge kredsen af berettigede saavel som stoerrelsen af den omhandlede familieydelse. Saafremt den blotte henvisning til skattelovgivningen skulle kunne saette bestemmelsen ud af kraft, ville bopaelsfiktionen i artikel 73 i forordning nr. 1408/71 nemlig i det vaesentlige miste sin tilsigtede virkning.

24 Det foerste praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares med, at artikel 73 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som dettes stoerrelse i medfoer af skattelovgivningen i en medlemsstat, som sociallovgivningen i medlemsstaten henviser til, er betinget af, at barnet har bopael i medlemsstaten, anses denne betingelse for opfyldt, naar barnet har bopael i en anden medlemsstat.

Andet og tredje praejudicielle spoergsmaal

25 Med det andet og tredje spoergsmaal, som behandles samlet, oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om artikel 73 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som dettes stoerrelse i medfoer af en medlemsstats skattelovgivning, som medlemsstatens sociallovgivning henviser til, er betinget af, at den omhandlede arbejdstagers aegtefaelle har bopael i denne medlemsstat, anses denne betingelse for opfyldt, naar aegtefaellen har bopael i en anden medlemsstat, og saafremt dette spoergsmaal besvares bekraeftende, om den samlede skattelovgivning i relation til ydelsen af det omhandlede tilskud og beregningen af dets stoerrelse skal anvendes under den fiktion, at aegtefaellen har bopael i ydermedlemsstaten.

26 Ifoelge den nationale ret synes ordlyden af artikel 73 i forordning nr. 1408/71 at udelukke, at den deri beskrevne bopaelsfiktion udstraekkes til arbejdstagerens aegtefaelle, naar den paagaeldende ydelse tildeles paa grund af et andet familiemedlem.

27 I denne henseende bemaerkes blot, at der intet er til stoette for en saadan indskraenkende fortolkning af den omhandlede bestemmelse, som af de i praemis 21 naevnte grunde maa fortolkes vidt, saaledes at den finder anvendelse paa alle arbejdstagerens familiemedlemmer, naar retten til en familieydelse saavel som ydelsens stoerrelse direkte eller indirekte afhaenger af, om et af arbejdstagerens familiemedlemmer har bopael i ydermedlemsstaten.

28 Naar det i et tilfaelde som det foreliggende skal afgoeres, hvorvidt arbejdstageren har ret til den omtvistede ydelse, og hvorledes denne skal beregnes, maa ydermedlemsstatens samlede skattelovgivning, som sociallovgivningen henviser til ved fastlaeggelsen af kredsen af berettigede og stoerrelsen af den omtvistede ydelse, anvendes under den fiktion, at arbejdstagerens aegtefaelle har bopael i denne stat.

29 Det bemaerkes i denne forbindelse, som Domstolen har fastslaaet i dom af 14. februar 1995, sag C-279/93, Schumacker (Sml. I, s. 225, praemis 45), at efter Raadets direktiv 77/799/EOEF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for omraadet direkte skatter (EFT L 336, s. 15) er der i paakommende tilfaelde ikke administrativt noget til hinder for, at der kan tages hensyn til den ikke-hjemmehoerendes personlige og familiemaessige forhold.

30 Det andet og tredje praejudicielle spoergsmaal maa derfor besvares med, at artikel 73 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som beloebets stoerrelse i medfoer af en medlemsstats skattelovgivning, hvortil medlemsstatens sociale lovgivning henviser, er betinget af, at den omhandlede arbejdstagers aegtefaelle har bopael i denne stat, anses en saadan betingelse for opfyldt, naar aegtefaellen har bopael i en anden medlemsstat. I relation til ydelsen af det omhandlede tilskud og beregningen af dets stoerrelse skal den samlede skattelovgivning anvendes under den fiktion, at aegtefaellen har bopael i ydermedlemsstaten.

Sagens omkostninger

31 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den spanske regering samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Sozialgericht Nuernberg ved kendelse af 26. april 1993, som berigtiget ved kendelse af 2. juli 1993, for ret:

1) Artikel 73 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3427/89 af 30. oktober 1989 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som dettes stoerrelse i medfoer af skattelovgivningen i en medlemsstat, hvortil medlemsstatens sociallovgivning henviser, er betinget af, at barnet har bopael i denne stat, anses betingelsen for opfyldt, naar barnet har bopael i en anden medlemsstat.

2) Artikel 73 i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes saaledes, at naar ydelsen af et boernetilskud saavel som dettes stoerrelse i medfoer af skattelovgivningen i en medlemsstat, hvortil medlemsstatens sociallovgivning henviser, er betinget af, at den omhandlede arbejdstagers aegtefaelle har bopael i denne stat, anses betingelsen for opfyldt, naar aegtefaellen har bopael i en anden medlemsstat. I relation til ydelsen af det omhandlede tilskud og beregningen af dets stoerrelse skal den samlede skattelovgivning anvendes under den fiktion, at aegtefaellen har bopael i ydermedlemsstaten.