61993J0055

++++

Fri udveksling af tjenesteydelser ° begraensninger ° teknisk kontrol af motordrevne koeretoejer ° en medlemsstats lovgivning, der forbeholder udstedelse af kontrolattester for virksomheder, der er etableret paa statens territorium ° berettigelse ° hensyn til faerdselssikkerheden ° ulempe for tjenesteydere etableret i andre medlemsstater, idet attester er gratis, naar de udstedes i forbindelse med et periodisk eftersyn foretaget af en autoriseret virksomhed ° uden betydning ° overensstemmelse med direktiv 77/143 ° overtraedelse af traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser og om konkurrence ° foreligger ikke

(EOEF-traktaten, art. 30, 59, 62 og 85; Raadets direktiv 77/143)

Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser, om den frie udveksling af tjenesteydelser og om konkurrence samt direktiv 77/143 om teknisk kontrol med motordrevne koeretoejer er ikke til hinder for en medlemsstats bestemmelser, hvorefter attester for eftersyn af koeretoejer, der er indregistreret i denne stat, ikke kan udstedes af vaerksteder i en anden medlemsstat.

Med hensyn til den frie udveksling af tjenesteydelser ville det for det foerste indebaere, at en offentligretlig befoejelse blev anvendt uden for statens territorium, hvis autorisation til at foretage eftersyn blev givet til erhvervsdrivende, der er etableret i en anden medlemsstat, og en saadan autorisation er derfor ikke omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 59. For det andet udgoer det ikke en kraenkelse af traktaten, at en saadan national ordning ° hvori det bestemmes, at udstedelse af attest for teknisk eftersyn er gratis, naar det sker i tilslutning til reparation eller vedligeholdelse af bilen ° kan medfoere, at vaerksteder i udlandet ° som, fordi de ikke er autoriserede, ikke kan foretage denne ydelse gratis for deres kunder, naar de skal udfoere vedligeholdelse ° mister kunder, fordi det af hensyn til faerdselssikkerheden kan vaere berettiget at forbeholde de virksomheder, som de nationale myndigheder paa grund af virksomhedernes beliggenhed kan foere tilsyn med, at udstede attester for eftersyn.

Direktiv 77/143 fastlaegger en territorial afgraensning af det periodiske eftersyn og gennemfoerer under alle omstaendigheder kun en delvis harmonisering af eftersynsbetingelserne.

Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser finder ikke anvendelse, idet den levering af varer, som vedligeholdelse af koeretoejer kan indebaere, blot staar i forbindelse med den tjenesteydelse, som vedligeholdelsen udgoer.

Med hensyn til konkurrencereglerne maa det endelig konstateres, at en saadan national ordning hverken har til formaal at fremtvinge eller begunstige adfaerd, som i henhold til disse regler er forbudt.

1 Ved dom afsagt den 16. februar 1993 indgaaet til Domstolens den 1. marts s.aa. har Nederlandenes Hoge Raad i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 5, 30, 36, 55, 62, 85 og 86 samt af Raadets direktiv 77/143/EOEF af 29. december 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (EFT 1977 L 47, s. 47, herefter benaevnt "direktivet").

2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en kassationsankesag, hvorunder Van Schaik har ivaerksat appel af en dom, hvorved han blev idoemt straf for at have foert et motorkoeretoej uden gyldig attest for eftersyn i strid med artikel 9a, stk. 1, i Wegenverkeerswet (herefter benaevnt "faerdselsloven").

3 Artikel 9a-9k blev indfoert i faerdselsloven ved lov af 26. oktober 1978 (Stb. 595) og aendret forud for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen ved lov af 19. juni 1985 (Stb. 375) og af 2. juli 1986 (Stb. 389). Disse artikler og bekendtgoerelserne om gennemfoerelsen af dem gaar under betegnelsen "Algemene periodieke keuring van motorvoertuigen, aanhangwagens en opleggers" (de nederlandske bestemmelser om teknisk kontrol af motordrevne koeretoejer, paahaengskoeretoejer og saettevogne hertil, herefter benaevnt "APK-ordningen").

4 For den nationale ret har Van Schaik til sit forsvar anfoert, at APK-ordningen er i strid med faellesskabsretten.

5 I henhold til faerdselslovens artikel 9a, stk. 1, er det forbudt

a) at parkere eller foere et koeretoej paa offentlig vej eller

b) at lade et motorkoeretoej traekke en paahaengsvogn eller en saettevogn paa offentlig vej,

hvis der ikke for motorkoeretoejet, paahaengsvognen eller saettevognen er udstedt en attest for eftersyn, som fortsat er gyldig.

6 I medfoer af faerdselslovens artikel 9e og 9g kan ministeren for trafik og offentlige arbejder meddele fysiske eller juridiske personer autorisation til at udstede attest for eftersyn af motorkoeretoejer, paahaengsvogne og saettevogne, der er indregistreret i Nederlandene. I overensstemmelse med artikel 16 i Besluit periodieke keuring van motorrijtuigen, aanhangwagens en opleggers af 28. april 1980 (bekendtgoerelse om periodisk eftersyn af motordrevne koeretoejer, paahaengsvogne og saettevogne, Stb. 217), som aendret ved bekendtgoerelse af 3. december 1985 (Stb. 640), kan denne autorisation meddeles fysiske eller juridiske personer, der enten driver uafhaengige proevestationer, der ikke udfoerer vedligeholdelse og reparation, eller vaerksteder, der udfoerer saadant arbejde.

7 Det goer ingen forskel for det gebyr, der opkraeves, om eftersynet foretages af en uafhaengig proevestation eller af et autoriseret vaerksted. Der opkraeves imidlertid ingen betaling, "hvis eftersynet finder sted i forbindelse med et vedligeholdelseseftersyn, som allerede omfatter en kontrol med de til eftersynet stillede krav" (artikel 1, stk. 3, i bekendtgoerelse af 9. juli 1985 om takster for periodiske eftersyn af koeretoejer, som gjaldt paa det for sagen relevante tidspunkt, Stcrt. 133).

8 Ifoelge det af Hoge Raad anfoerte kan erhvervsdrivende, som ikke er etableret i Nederlandene, ikke autoriseres i henhold til faerdselslovens artikel 9g.

9 I punkt 6.9 i forelaeggelsesdommen har den nationale retsinstans naermere anfoert foelgende:

"6.9.2. APK-ordningen er ikke til hinder for, at en person, som foretraekker at lade sin bil vedligeholde paa et udenlandsk vaerksted, foerst faar foretaget vedligeholdelsen dér og dernaest lader bilen gennemgaa et eftersyn i Nederlandene.

6.9.3. APK-ordningen kan foere til, at bilejere ikke benytter muligheden for at henvende sig til vaerksteder i udlandet, der maaske i visse henseender er billigere, eller muligheden for dér at erhverve bl.a. de noedvendige reservedele, idet det er praktisk at lade vedligeholdelse og reparation foretage paa et vaerksted, hvor man ogsaa kan lade bilen underkaste det periodiske eftersyn i tilslutning til reparationen eller vedligeholdelsen. Det kan foere til en negativ paavirkning af samhandelen og den frie udveksling af tjenesteydelser inden for Faellesskabet, om end paavirkningen, som udelukkende goer sig gaeldende i naerheden af Nederlandenes sydlige eller oestlige graense, kun kan vaere af begraenset omfang.

6.9.4. Denne sag vedroerer en personbil, som ikke ° foruden foererens plads ° har over otte siddepladser, og som ikke benyttes som taxi."

10 Hoge Raad har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1. a) Skal traktatens artikel 30 fortolkes saaledes, at en national lovbestemt ordning som den ovenfor beskrevne APK-ordning, naar henses til de ovenfor under punkt 6.9 anfoerte omstaendigheder, maa anses for en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner som omhandlet i denne bestemmelse?

b) Eller skal artikel 30 derimod fortolkes saaledes, at en national lovbestemt ordning som APK-ordningen ikke er i strid med denne bestemmelse, idet den er begrundet i almene faellesskabsretlige hensyn, ifoelge sin karakter ikke omfatter handelen med reservedele til biler, og ikke begraenser samhandelen unoedigt?

2. Saafremt spoergsmaal 1.a) besvares bekraeftende, skal traktatens artikel 36 da fortolkes saaledes, at en national lovbestemt ordning som APK-ordningen ikke desto mindre er forenelig med traktatens artikel 30, da den er begrundet i hensynet til beskyttelse af den offentlige sikkerhed samt beskyttelse af menneskers liv og sundhed?

3. a) Skal traktatens artikel 62 fortolkes saaledes, at en national lovbestemt ordning som APK-ordningen er uforenelig hermed, idet ordningen indebaerer, at udenlandske vaerksteder som foelge af betingelserne for meddelelse af autorisation i henhold til faerdselslovens artikel 9g muligvis vil miste kunder, for saa vidt angaar vedligeholdelse, fordi de ikke kan udstede attest for eftersyn af nederlandske biler?

b) Eller skal traktatens artikel 62, sammenholdt med artikel 55, derimod fortolkes saaledes, at en national lovbestemt ordning som APK-ordningen ikke er uforenelig hermed, idet de autoriserede vaerksteders foretagelse af eftersyn med henblik paa udstedelse af attest for eftersyn kan anses for virksomhed, som er forbundet med udoevelsen af offentlig myndighed i medlemsstaten?

4. a) Skal bestemmelserne i traktatens artikel 5, 85 og 86 fortolkes saaledes, at de er til hinder for en national lovbestemt ordning som APK-ordningen, som indebaerer, at de i Nederlandene etablerede og dér autoriserede vaerksteder ikke af kunder, som faar vedligeholdt deres biler paa vaerkstedet, kraever betaling af omkostninger i forbindelse med eftersynet og afgift for attesten, saaledes at ejere af motordrevne koeretoejer tilskyndes til at lade deres koeretoejer vedligeholde paa disse vaerksteder?

b) Eller indebaerer traktatens artikel 90, stk. 2, at de autoriserede vaerksteder skal anses for virksomheder, der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, som de ikke ville kunne udfoere, hvis de ikke som naevnt kunne undlade at opkraeve de hermed forbundne omkostninger?

5. Hvilken betydning har det for besvarelsen af ovennaevnte spoergsmaal, at den af ovennaevnte nationale ordning fremkaldte skadelige paavirkning af samhandelen og udvekslingen af tjenesteydelser samt af konkurrencen inden for Faellesskabet kun goer sig gaeldende i graenseomraaderne og i begraenset omfang?

6. Hvilken betydning har det for besvarelsen af ovennaevnte spoergsmaal, om den nationale lovbestemte ordning alene omfatter koeretoejer af en kategori, der er naevnt i bilaget til Raadets direktiv 77/143/EOEF af 29. december 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (EFT L 47 af 18.2.1977), eller om den tillige omfatter andre koeretoejer saasom personbiler (med undtagelse af taxier) og andre lette koeretoejer?"

11 Med disse spoergsmaal oensker den nationale retsinstans i det vaesentlige fastslaaet, om traktatens bestemmelser om varers frie bevaegelighed, den frie udveksling af tjenesteydelser og konkurrence samt bestemmelserne i direktiv 77/143 er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter attester for eftersyn af koeretoejer, der er indregistreret i denne stat, ikke kan udstedes af vaerksteder i en anden medlemsstat.

Frie varebevaegelser

12 Ifoelge Van Schaik kan APK-ordningen paavirke handelen med brugte biler og er medvirkende til, at reservedele i forbindelse med APK-eftersyn naesten udelukkende koebes paa det indenlandske marked, idet der ikke kan meddeles indehaveren af et vaerksted i en anden medlemsstat autorisation til at foretage eftersyn, og idet der anvendes et hoejere gebyr end paa et vaerksted, der er proevestation, naar reservedele, der er noedvendige for at opnaa eftersynsattesten, koebes i udlandet. APK-ordningen er saaledes i strid med traktatens artikel 30.

13 Heroverfor har Kommissionen med rette anfoert, at der ved selve den tekniske kontrol ikke leveres nogen vare.

14 For saa vidt som vedligeholdelsen af et koeretoej i en anden medlemsstat kan indebaere, at der leveres en vare (en reservedel, olie osv.), bemaerkes, at denne levering ikke er et maal i sig selv, men staar i forbindelse med tjenesteydelsen. Den er saaledes ikke som saadan omfattet af traktatens artikel 30 (se hertil dom af 24.3.1994, sag C-275/92, Schindler, Sml. I, s. 1039).

Fri udveksling af tjenesteydelser

15 Van Schaik har anfoert, at en ordning, hvorefter udveksling af tjenesteydelser er betinget af en etableringstilladelse i Nederlandene, ikke er forenelig med traktatens artikel 59. Ifoelge tiltalte foreligger der en overtraedelse af traktatens artikel 59 derved, at der naegtes vaerksteder i andre medlemsstater autorisation til at foretage APK-eftersyn.

16 Hertil skal det blot bemaerkes, at en autorisation fra den nederlandske stat i henhold til faerdselslovens artikel 9g, saafremt den gives til vaerksteder i andre medlemsstater, vedroerer anvendelse af en offentligretlig befoejelse uden for statens territorium og derfor ikke falder inden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 59.

17 Den nationale retsinstans har endvidere rejst spoergsmaalet, om APK-ordningen er forenelig med traktatens artikel 62, for saa vidt som ordningen indebaerer, at udenlandske vaerksteder muligvis vil miste kunder til ydelser vedroerende vedligeholdelse, fordi de ikke kan udstede attest for eftersyn af biler indregistreret i Nederlandene.

18 Det bemaerkes, at en ordning som APK-ordningen utvivlsomt kan foere til, at bilejere afstaar fra at modtage ydelser fra vaerksteder i udlandet, selv om priserne for disse ydelser i visse henseender er lavere, eller ikke benytter muligheden for, f.eks., at koebe de noedvendige reservedele dér, idet det er praktisk og billigere at lade vedligeholdelse og reparation foretage paa et vaerksted, hvor man ogsaa gratis kan lade bilen underkaste det periodiske eftersyn i tilslutning til reparationen eller vedligeholdelsen.

19 En saadan ordning kan imidlertid vaere berettiget som foelge af kravene til faerdselssikkerheden, der udgoer tvingende almene hensyn i den i dom af 25. juli 1991 anvendte betydning (sag C-288/89, Gouda, Sml. I, s. 4007, praemis 13 og 14).

20 Kravet om periodisk eftersyn af koeretoejer fremmer faerdselssikkerheden. Effektiviteten af denne kontrol sikres bl.a. ved en raekke krav til de autoriserede vaerksteder om soliditet og faglig kompetence, og ved at der foeres tilsyn med den foretagne kontrol, og et saadant tilsyn kan de nederlandske myndigheder kun udoeve paa det nederlandske territorium.

21 Denne betragtning ligger endvidere til grund for direktiv 77/143, der bygger paa den antagelse, at en medlemsstat kun kan foere direkte tilsyn med de proevestationer, der er beliggende paa medlemsstatens eget territorium. I direktivets artikel 1 bestemmes det: "I hver medlemsstat skal motordrevne koeretoejer, der er registreret i denne medlemsstat ... underkastes en periodisk teknisk kontrol ..." I direktivets artikel 4 bestemmes det endvidere, at den tekniske kontrol i henhold til direktivet skal udoeves af staten eller af de organer eller virksomheder, der er udpeget af staten, og som virker under dens direkte tilsyn. Direktivet fastlaegger saaledes en territorial afgraensning af det periodiske eftersyn.

22 Det bemaerkes endvidere, at da eftersynsbetingelserne kun delvist er harmoniseret, fastsaetter direktivet ° selv om det i artikel 5, stk. 3, paalaegger hver medlemsstat at anerkende kontrolattester, der mindst svarer til bestemmelserne i direktivet, og som er udstedt af andre medlemsstater for motorkoeretoejer, der er indregistreret paa deres territorium ° i betragtning af maengden af kontrolsystemer og -procedurer derimod ikke en forpligtelse for hver medlemsstat til at anerkende kontrolattester udstedt i andre medlemslande for koeretoejer, der er indregistreret paa medlemsstatens eget territorium.

23 Ganske vist omfattede pligten til periodisk teknisk kontrol paa det i hovedsagen relevante tidspunkt kun koeretoejer med flere end otte siddepladser foruden foererens. I henhold til direktivets artikel 3 kunne medlemsstaterne imidlertid udvide den periodiske kontrol til ogsaa at omfatte andre kategorier af koeretoejer, herunder ogsaa personbiler. Kongeriget Nederlandene gjorde brug af denne mulighed, da den indfoerte APK-ordningen.

24 Under disse omstaendigheder er artikel 59 og 62 ikke til hinder for en ordning som APK-ordningen.

Konkurrencereglerne

25 For saa vidt som den nationale retsinstans har anmodet om en fortolkning af de faellesskabsretlige konkurrenceregler, skal det blot bemaerkes, at de omtvistede bestemmelser ikke har til formaal at tillade eller forstaerke en eksisterende aftale eller samordnet praksis eller at fremtvinge eller begunstige en saadan aftale eller praksis. Det er ikke gjort gaeldende, at der foreligger misbrug af en dominerende stilling paa markedet for eftersyn af koeretoejer.

26 Herefter skal spoergsmaalene fra den nationale retsinstans besvares med, at traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser, om den frie udveksling af tjenesteydelser og om konkurrence samt direktiv 77/143 er ikke til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter attester for eftersyn af koeretoejer, der er indregistreret i denne stat, ikke kan udstedes af vaerksteder i en anden medlemsstat.

Sagens omkostninger

27 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og tyske regering, af Irland og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Hoge Raad ved dom af 16. februar 1993, for ret:

Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser, om den frie udveksling af tjenesteydelser og om konkurrence samt Raadets direktiv 77/143/EOEF af 29. december 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil er ikke til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter attester for eftersyn af koeretoejer, der er indregistreret i denne stat, ikke kan udstedes af vaerksteder i en anden medlemsstat.