61993J0051

++++

1. Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° forbud ° omfang

(EOEF-traktaten, art. 30)

2. Tilnaermelse af lovgivningerne ° krystalglas ° direktiv 69/493 ° forpligtelse til for varer henhoerende under visse lavere kategorier kun at anvende deres betegnelse paa sproget i det land, hvor det endelige salg finder sted ° kravet i overensstemmelse med graenserne for faellesskabslovgivers skoen og foreneligt med traktatens artikel 30

[EOEF-traktaten, art. 30; Raadets direktiv 69/493, bilag I, kolonne c)]

1. Forbuddet mod kvantitative restriktioner samt foranstaltninger med tilsvarende virkning gaelder ikke blot for nationale foranstaltninger, men ogsaa for foranstaltninger, der udgaar fra faellesskabsinstitutionerne.

2. Ved i anmaerkningen i kolonne c) i bilag I til direktiv 69/493 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas at bestemme, at der for varer i kategorierne 3 og 4 (krystallin) kun maa bruges betegnelserne paa sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet, har Raadet ikke overskredet graenserne for det skoen, som tilkommer det inden for rammerne af dets harmoniseringsbefoejelser.

Selv om et saadant krav nemlig er en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, for saa vidt som varer hidroerende fra andre medlemsstater skal forsynes med en anden maerkning, hvilket medfoerer yderligere udgifter til emballering, er det berettiget af hensyn til beskyttelse af forbrugerne, da kvalitetsforskellen paa det anvendte glas for de to paagaeldende kategorier, som er ringere end krystal 30% og krystal 24%, ikke er let erkendelig for den gennemsnitlige forbruger, og da det derfor er noedvendigt, at denne kan blive oplyst saa klart som muligt om, hvad han koeber, saaledes at han ikke forveksler en vare hoerende til kategorierne 3 og 4 med en vare hoerende til de hoejere kategorier og dermed ikke betaler en urimelig pris. Desuden kan kravet ikke anses for at staa i misforhold til det formaal, der soeges opnaaet, da det ikke fremgaar, at en rimelig beskyttelse af forbrugeren ville have kunnet opnaas ved andre og mindre restriktive foranstaltninger.

Desuden skal overholdelsen af det sproglige krav, da det er berettiget, noedvendigvis vurderes i forhold til den endelige forbruger uafhaengigt af det foerste forhandlingssted, saaledes at udtrykket "land, i hvilket varen bringes paa markedet" betegner den medlemsstat, hvor den endelige forhandling af varen finder sted.

1 Ved kendelse af 18. februar 1993, indgaaet til Domstolen den 26. februar s.aa., har Rechtbank van koophandel, Brugge, i henhold til EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende gyldigheden og fortolkningen af Raadets direktiv 69/493/EOEF af 15. december 1969 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas (EFT 1969 II, s. 581).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Schott Zwiesel Glaswerke AG (herefter benaevnt "Schott"), med hjemsted i Zwiesel (Tyskland), en krystalglasproducent, og selskabet Meyhui (herefter benaevnt "Meyhui"), med hjemsted i Kortrijk (Belgien), som bl.a. indfoerer Schott' s varer, vedroerende sidstnaevntes afslag paa at forsyne varerne med deres betegnelse paa sprogene i den medlemsstat, hvor de forhandles, i dette tilfaelde Belgien.

3 Direktiv 69/493 med senere aendringer (herefter benaevnt "direktivet") fastsaetter definitionerne og reglerne for sammensaetning, fabrikationsegenskaber, maerkning og enhver form for reklame for krystalglasprodukter.

4 De tre foerste betragtninger til dette direktiv lyder saaledes:

"Muligheden for saerlig betegnelse af krystalglasprodukter og den dermed forbundne forpligtelse med hensyn til sammensaetningen af disse produkter er i visse medlemsstater undergivet forskellige regler. Disse forskelle haemmer vareudvekslingen og kan foere til konkurrencefordrejninger inden for Faellesskabet;

disse vanskeligheder for oprettelsen og funktionen af det faelles marked kan elimineres, naar de samme bestemmelser gaelder for alle medlemsstater;

ved Faellesskabets bestemmelser angaaende betegnelse for de forskellige krystalglasarter samt disse arters kendetegn vil saavel koeberen som den producent, der overholder disse bestemmelser, blive beskyttet mod forfalskninger."

5 I henhold til direktivets artikel 3 traeffer medlemsstaterne alle egnede forholdsregler for at sikre, at de i kolonne b) i bilag I anfoerte betegnelser i handelen ikke kan anvendes som identifikation for andre end de produkter, der har de i kolonnerne d)-g) i bilag I fastsatte kendetegn.

6 I dette bilag er krystalglasvarer fordelt i kolonne a) i fire kategorier, hvis benaevnelser er angivet i kolonne b). Disse kategoriers kendetegn, som f.eks. indhold af metaloxider (i %), vaegtfylde, brudtal og overfladehaardhed, figurerer i kolonnerne d)-g).

7 I kolonne c), som har overskriften "Anmaerkninger", angives det, at for kategorierne 1 og 2 kan betegnelserne i kolonne b) frit anvendes uafhaengigt af bestemmelseslandet. For kategorierne 3 og 4, krystallin (paa fransk: cristallin) og krystalin (paa fransk: verre sonore) praeciseres det derimod: "Der kan kun anvendes sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet."

8 Da Schott naegtede at anbringe betegnelser paa fransk, nederlandsk og tysk paa Meyhui' s varer, som skulle forhandles i Belgien, indbragte Meyhui sagen for Rechtbank van koophandel, Brugge, og paaberaabte sig anmaerkningen i kolonne c) for krystalglas af kategorierne 3 og 4. Da denne ret fandt det tvivlsomt, om anmaerkningen var gyldig i henhold til EOEF-traktatens artikel 30 og den fortolkning, som maatte gives denne, har retten udsat sagen for at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:

"1) Er Raadets direktiv 69/493/EOEF af 5. december 1969 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas foreneligt med EOEF-traktatens artikel 30, naar direktivet som betegnelse for glasprodukter i kategorierne 3 og 4 i bilag I udelukkende tillader, at der goeres brug af sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet, uden at der gives mulighed for at anvende et andet sprog, som er let forstaaeligt for koeberen, eller at koeberen oplyses ved andre foranstaltninger?

2) Saafremt direktivet er foreneligt med EOEF-traktatens artikel 30, oenskes det oplyst, om udtrykkene 'pays où la marchandise est commercialisée' og 'Land, in dem die Ware in den Verkehr Gebracht wird' skal forstaas som det land, hvor varerne forhandles med henblik paa salg til den endelige forbruger, eller det land, hvor de forhandles foerste gang?"

Foerste spoergsmaal

9 Med det foerste spoergsmaal spoerger den nationale ret Domstolen om gyldigheden i forhold til traktatens artikel 30 af anmaerkningen i kolonne c) i direktivets bilag I, som for varer i kategori 3 og 4 foreskriver, at der kun maa anvendes betegnelser paa sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet.

10 Artikel 30 forbyder hindringer for de frie varebevaegelser, der foelger af regler om, hvilke betingelser varer skal opfylde (f.eks. med hensyn til benaevnelse, form, dimensioner, vaegt, sammensaetning, praesentation, maerkning og emballage), og det uanset om saadanne regler anvendes uden forskel paa alle varer, naar en saadan anvendelse ikke kan begrundes ud fra et alment hensyn, der gaar forud for hensynet til de frie varebevaegelser (jf. bl.a. dom af 2.2.1994, sag C-315/92, Verband Sozialer Wetbewerb, Sml. I, s. 317, praemis 13). Naar en saadan berettigelse foreligger, skal den paagaeldende foranstaltning under alle omstaendigheder staa i rimeligt forhold til det formaal, der soeges opnaaet.

11 Ifoelge Domstolens faste praksis gaelder forbuddet mod kvantitative restriktioner samt foranstaltninger med tilsvarende virkning ikke blot for nationale foranstaltninger, men ogsaa for foranstaltninger, der udgaar fra faellesskabsinstitutionerne (jf. bl.a. dom af 17.5.1984, sag 15/83, Denkavit Nederland, Sml. s. 2171, praemis 15).

12 I det foreliggende tilfaelde indgaar de omtvistede anmaerkninger i et direktiv, der, som det bl.a. fremgaar af de tre foerste betragtninger dertil, har til formaal ved hjaelp af indfoerelse af faelles bestemmelser at eliminere hindringer for vareudvekslingen, som skyldes, at der i medlemsstaterne findes forskellige regler vedroerende sammensaetning og betegnelse af krystalglasprodukter.

13 Ikke desto mindre er forbuddet mod at forsyne krystalglasvarer henhoerende under kategorierne 3 og 4 i bilag I til direktiv 69/493 med deres betegnelse paa et andet sprog end sproget eller sprogene i den medlemsstat, hvor disse varer bringes paa markedet, en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet, for saa vidt de varer, der hidroerer fra andre medlemsstater, skal forsynes med en anden maerkning, hvilket medfoerer yderligere udgifter til emballering.

14 Det maa derfor undersoeges, om en saadan hindring er berettiget som led i den ved direktivet tilstraebte harmonisering.

15 Herved bemaerkes, at det fremgaar af selve ordlyden af den tredje betragtning, at "med Faellesskabets bestemmelser angaaende betegnelse for de forskellige krystalglasarter samt disse arters kendetegn vil saavel koeberen som den producent, der overholder disse bestemmelser, blive beskyttet mod forfalskninger".

16 Krystalglasvarer i kategorierne 1 og 2 (krystal 30% og krystal 24%) er karakteriseret ved et hoejt indhold af blyoxid (mindst hhv. 30 og 24%), mens blyoxid, alene eller blandet med zinkoxid, bariumoxid og potassiumoxid, for varer i kategorierne 3 og 4 (krystallin) kun forekommer i stoerrelsesordenen mindst 10%. Blyindholdet er sammen med glassets finhed samt slibningens kvalitet et tungtvejende element ved den kvalitative differentiering mellem varerne og dermed priserne.

17 Under disse omstaendigheder kan det antages, at forbrugeren for de to foerste kategorier er tilstraekkeligt beskyttet af den omstaendighed, at ordet "krystal" er let genkendeligt i alle de betegnelser, som fastsaettes i direktivet ("cristal supérieur 30%, cristallo superiore 30%, hochbleikristall 30%, volloodkristal 30%, full lead crystal 30%, krystal 30%, ********* *****s *************** ** ******* 30%, cristal superior 30%, cristal de chumbo superior 30%, cristal au plomb 24%, cristallo al piombo 24%, bleikristall 24%, loodkristal 24%, lead crystal 24%, krystal 24%, ********** ********* 25%, ** ********* 24%, cristal al plomo 24%, cristal de chumbo 24%"), og at det desuden altid ledsages af en angivelse af blyindholdet.

18 For de to lavere kategorier derimod ("cristallin, vetro sonoro superiore, kristallglas, kristallynglas, sonoorglas, crystal glass, crystallin, vidrio sonoro superior, vidro sonoro superior, verre sonore, vetro sonoro, vidrio sonoro, vidro sonoro, *************") er kvalitetsforskellen paa det anvendte glas ikke let erkendelig for den gennemsnitlige forbruger, som ikke ofte koeber krystalglasvarer. Det er derfor noedvendigt, at forbrugeren kan blive oplyst saa klart som muligt om, hvad han koeber, saaledes at han ikke forveksler en vare hoerende til kategorierne 3 og 4 med et produkt hoerende til de hoejere kategorier og dermed ikke betaler en urimelig pris.

19 At forbrugerne i en medlemsstat, hvor varerne bringes paa markedet, oplyses paa sproget eller sprogene i denne stat, er foelgelig et egnet beskyttelsesmiddel. Herved bemaerkes, at den hypotese, som den nationale ret naevner, og hvorefter et andet sprog skulle vaere lettere forstaaeligt for koeberen, er rent marginal.

20 Endelig fremgaar det, at den foranstaltning, som faellesskabslovgiver har valgt for beskytte forbrugeren, ikke staar i misforhold til det formaal, der soeges opnaaet. Der er nemlig ingen omstaendighed i sagen, som giver grundlag for at forestille sig en anden foranstaltning, der vil foere til samme maal, men vaere mindre restriktiv for producenterne.

21 Paa baggrund af disse betragtninger fremgaar det, at kravet, hvorefter: "Der kan kun anvendes sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet", er noedvendigt for beskyttelsen af forbrugerne, saaledes at Raadet ved at indfoere de paagaeldende anmaerkninger ikke har overskredet graenserne for det skoen, som tilkommer det inden for rammerne af dets harmoniseringsbefoejelser (jf. bl.a. dom af 29.2.1984, sag 37/83, Rewe-Zentrale, Sml. s. 1229, praemis 20).

22 Det foerste praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at gennemgangen af anmaerkningen i kolonne c) i bilag I til direktiv 69/493, som for varer i kategorierne 3 og 4 bestemmer, at der kun kan anvendes betegnelser paa sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet, intet har frembragt, der kan rejse tvivl om dens gyldighed.

Andet spoergsmaal

23 Den forelaeggende rets andet spoergsmaal er, om udtrykket "land, i hvilket varen bringes paa markedet", som anvendes i anmaerkningen i kolonne c) i bilag I til direktiv 69/493 for krystalglas i kategorierne 3 og 4, betyder den medlemsstat, hvor denne vare forhandles for foerste gang, eller den medlemsstat, hvor det endelige salg finder sted.

24 Da det ovenfor er anerkendt, at dette sproglige krav er berettiget, skal overholdelsen heraf noedvendigvis vurderes i forhold til den endelige forbruger uafhaengigt af det foerste forhandlingssted.

25 Det andet praejudicielle spoergsmaal skal derfor besvares saaledes, at udtrykket "land, i hvilket varen bringes paa markedet" i anmaerkningen i kolonne c) i bilag I til direktiv 69/493 for krystalglas i kategorierne 3 og 4 betegner den medlemsstat, hvor den endelige forhandling af varen finder sted.

Sagens omkostninger

26 De udgifter, der er afholdt af den tyske og den franske regering, af Raadet for Den Europaeiske Union samt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Rechtbank van koophandel, Brugge ved kendelse af 18. februar 1994, for ret:

1) Gennemgangen af anmaerkningen i kolonne c) i bilag I til Raadets direktiv 69/493/EOEF af 15. december 1969 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger om krystalglas, som for varer i kategorierne 3 og 4 bestemmer, at der kun kan anvendes betegnelser paa sproget eller sprogene i det land, i hvilket varen bringes paa markedet, har intet frembragt, der kan rejse tvivl om dens gyldighed.

2) Udtrykket "land, i hvilket varen bringes paa markedet", som anvendes i anmaerkningen i kolonne c) i bilag I til direktiv 69/493 med senere aendringer for krystalglas i kategorierne 3 og 4, betegner den medlemsstat, hvor den endelige forhandling af varen finder sted.