61993J0047

++++

Faellesskabsret ° principper ° ligebehandling ° forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet ° universitetsstudier, der i en medlemsstat giver kompetence til et erhverv ° studieafgift eller "minerval", som alene afkraeves statsborgere i andre medlemsstater ° universiteternes naegtelse af at indskrive andre medlemsstaters statsborgere, som ikke kommer i betragtning ved deres finansiering ° begraensning af mulighederne for statsborgere fra andre medlemsstater for at opnaa tilbagebetaling af "minerval", der er betalt med urette ° forbud

(EOEF-traktaten, art. 5 og 7)

En medlemsstat, som

° betinger adgang til universitetsinstitutionernes kurser for statsborgere fra andre medlemsstater, der er kommet til dens omraade alene med dette formaal, af betaling af en supplerende studieafgift eller "minerval", medmindre de allerede har faaet adgang til at foelge studier i deres hjemland og dér har betalt de dertil knyttede studieafgifter, mens der ikke gaelder en saadan betingelse for dens egne statsborgere

° bemyndinger universitetsinstitutionernes rektorer til at naegte at indskrive statsborgere fra andre medlemsstater, naar disse ikke tages i betragtning i henhold til finansieringsordningen for disse institutioner

° begraenser mulighederne for studerende med statsborgerskab i andre medlemsstater for at paaberaabe sig den ret, som de har i henhold til faellesskabsretten, til at opnaa tilbagebetaling af studieafgifter, der er betalt med urette,

udoever paa et omraade, der er omfattet af traktaten, forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, der er forbudt i henhold til traktatens artikel 7, og tilsidesaetter de forpligtelser, som paahviler den i henhold til traktatens artikel 5.

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 17. januar 1993 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 5 og 7, ved ikke i artikel 16 i loven af 21. juni 1985 om undervisning at fritage statsborgere fra andre medlemsstater, der er kommet til Belgien alene med det formaal dér at foelge kurser paa belgiske universitetsinstitutioner, fra studieafgiften for udenlandske studerende, ved at give rektorerne for universitetsinstitutionerne ret til at naegte at indskrive saadanne studerende og ved ad hoc at begraense mulighederne for tilbagebetaling af studieafgift, som i henhold til faellesskabsretten er betalt med urette, til alene at omfatte EF-borgere, som har anlagt sag foer den 13. februar 1985, samt ved at lade de fritagelser for afgiften, som er givet dels for arbejdstagere og deres aegtefaeller, dels for almindelige studerende, som er statsborgere i andre medlemsstater, traede i kraft henholdsvis den 1. oktober 1983 for universitetsstudier og den 1. januar 1985 for studier uden for universitetsomraadet, som bestemt i den naevnte lovs artikel 63, 69 og 71.

2 Med hensyn til universitetsundervisning bestemmer artikel 25 i den belgiske lov om finansiering af og tilsyn med universitetsinstitutioner af 27. juli 1971 (Moniteur belge af 17.9.1971, herefter benaevnt "loven af 1971"), at den belgiske stat ved aarlige tilskud bidrager til finansieringen af udgifterne ved universitetsinstitutionernes drift. Disse tilskud beregnes bl.a. paa grundlag af antallet af forskriftsmaessigt indskrevne studerende. Samme lovs artikel 27 som aendret ved artikel 85 i lov af 5. januar 1976 (Moniteur belge af 6.1.1976) bestemmer, at de almindelige driftsudgifter for universitetsinstitutionerne afholdes over det nationale uddannelsesbudget paa grundlag af antallet af forskriftsmaessigt indskrevne studerende, naermere bestemt belgiske og luxembourgske studerende. Nogle udenlandske studerende kommer ogsaa i betragtning ved finansieringen af universitetsinstitutionerne, bl.a. studerende, hvis foraeldre bor i Belgien eller dér udoever eller har udoevet faglig beskaeftigelse, og studerende, som selv bor i Belgien, og hvis foraeldre er EF-borgere, som arbejder eller har arbejdet paa belgisk omraade. Antallet af oevrige udenlandske studerende kan ikke overskride 2% af det samlede antal belgiske studerende. De studerende med udenlandsk statsborgerskab, som ikke er omfattet af de nationale uddannelsesbudgetter, bidrager til de almindelige driftsudgifter for den universitetsinstitution, ved hvilken de er indskrevet. De skal bl.a. betale en supplerende studieafgift, som i almindelighed benaevnes "minerval".

3 Ved lov af 21. juni 1985 om undervisning (Moniteur belge af 6.7.1985, herefter benaevnt "loven af 1985") blev lovbestemmelserne om finansiering af universitetsinstitutioner og om studieafgiften aendret. For det foerste blev ved denne lovs artikel 16, stk. 1, kategorien af udenlandske studerende, for hvem udgifterne afholdes af den belgiske stat, udvidet med studerende, der er statsborgere i et af Faellesskabets medlemslande, og som er lovligt bosat paa belgisk omraade, hvor de udoever eller har udoevet erhvervsvirksomhed, samt studerende, hvis aegtefaelle opfylder samme betingelser. For det andet bestemmer denne lovs artikel 16, stk. 2, at universitetsinstitutionernes rektorer fra studieaaret 1985/1986 kan naegte at indskrive studerende, som ikke kommer i betragtning ved finansieringen af universitetsinstitutionerne.

4 I 1987 blev der ved kongelig anordning nr. 543 af 31. marts 1987 (Moniteur belge af 16.4.1987) indfoert en bestemmelse om, at universitetsinstitutionernes almindelige driftsudgifter ligeledes afholdes af den belgiske stat paa grundlag af antallet af studerende, der er statsborgere i en af Faellesskabets medlemsstater, og som tilbringer et studieaar i Belgien, paa betingelse af, at de godtgoer, at de har faaet adgang til at foelge identiske studier i det land, hvor de er statsborgere, og at de har betalt indskrivningsgebyret dér.

5 Med hensyn til undervisning uden for universitetsomraadet bestemmer artikel 59 i loven af 1985, at der opkraeves et saerligt indskrivningsgebyr for udenlandske studerende, hvis foraeldre eller vaerge ikke har belgisk statsborgerskab og ikke er bosat i Belgien. Gennemfoerelsesbekendtgoerelsen af 30. august 1985 (Moniteur belge af 12.9.1985) bestemmer dog, at visse kategorier udenlandske studerende er fritaget for betaling af det saerlige indskrivningsgebyr.

6 Hvad angaar tilbagebetaling af indskrivningsgebyret bestemmer artikel 63 i loven af 1985, at studieafgifter og supplerende indskrivningsgebyrer, som er betalt af elever og studerende, der er statsborgere i en af Faellesskabets medlemsstater, og som har fulgt en faglig uddannelse, refunderes paa grundlag af retsafgoerelser truffet i et soegsmaal om tilbagebetaling anlagt ved de belgiske domstole foer den 13. februar 1983. Artikel 69 i loven af 1985 bestemmer, at artikel 16 har virkning fra den 1. oktober 1983.

7 Da Kommissionen var af den opfattelse, at de naevnte bestemmelser i loven af 1985 var i strid med faellesskabsretten, anmodede den ved skrivelse af 21. november 1989 i henhold til traktatens artikel 169 de belgiske myndigheder om at tilstille den deres bemaerkninger inden for en frist paa to maaneder. Denne skrivelse forblev ubesvaret. Kommissionen fremsatte dernaest over for de belgiske myndigheder en begrundet udtalelse af 21. marts 1991, hvori den opfordrede Kongeriget Belgien til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme denne inden for to maaneder. Ved skrivelse af 19. oktober 1992 svarede de belgiske myndigheder paa denne begrundede udtalelse. Da Kommissionen fandt, at dette svar ikke var tilfredsstillende, anlagde den naervaerende sag.

8 Det bemaerkes, at af de fire klagepunkter, som den har anfoert under sagen, har Kommissionen under retsmoedet erklaeret, at den fastholder tre, som foelgelig maa behandles.

9 Den belgiske regering har ikke bestridt det traktatbrud, som den ved disse tre klagepunkter haevdes at have begaaet, men har dog tilkendegivet, at der er ved at blive indfoert aendringer for at bringe den belgiske lovgivning i overensstemmelse med faellesskabsretten.

Det foerste klagepunkt

10 Ifoelge Kommissionen indebaerer den studieafgiftsordning, der blev indfoert ved artikel 16 i loven af 1985, en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, fordi studerende, der er statsborgere i en medlemsstat, og som kommer til Belgien alene med det formaal dér at foelge universitetsstudier, fortsat er paalagt studieafgiften, skoent denne studieafgift ikke afkraeves belgiske studerende. Kommissionen er af den opfattelse, at den aendring, der er indfoert ved den ovennaevnte kongelige anordning nr. 543 af 1987, hvorved de kategorier studerende, der er fritaget for studieafgiften, udvides med faellesskabsstatsborgere, som studerer i Belgien, paa betingelse af, at de godtgoer, at de er optaget paa samme studium i det land, hvor de er statsborgere, ikke har ophaevet traktatbruddet, da det forekommer usandsynligt, at en studerende, som allerede er indskrevet ved et universitet i sit hjemland, skulle flytte til Belgien for dér at studere det samme.

11 Det maa konstateres, at den studieafgiftsordning, der er indfoert ved artikel 16 i loven af 1985, indebaerer en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet paa et omraade, der er omfattet af traktaten, for saa vidt som studerende, der er statsborgere i en anden medlemsstat end Belgien, og som kommer til denne stat alene med det formaal dér at foelge universitetsstudier, er paalagt studieafgiften som betingelse for adgang til disse studier, mens studieafgiften ikke afkraeves belgiske studerende (jf. dom af 2.2.1988, sag 24/86, Blaizot, Sml. s. 379).

12 Den aendring, der blev indfoert ved artikel 1 i den ovennaevnte kongelige anordning nr. 543, hvorved de kategorier studerende, der er fritaget for betaling af studieafgift, er blevet udvidet med EF-statsborgere, som allerede har faaet adgang til at foelge studier i det land, hvor de statsborgere, og hvor de har betalt indskrivningsgebyr for disse studier, har ikke ophaevet forskelsbehandlingen.

Det andet klagepunkt

13 Kommissionen har gjort gaeldende, at artikel 16 i loven af 1985 indebaerer en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, idet studerende, der er statsborgere i andre medlemsstater, kan naegtes indskrivning ved universitetsinstitutionerne, mens dette ikke kan naegtes belgiske studerende. Kommissionen har endvidere anfoert, at universitetsinstitutionernes rektorer kan naegte at indskrive en studerende, der er statsborger i en EF-medlemsstat, selv om denne studerende tilbyder at betale studieafgiften, saafremt den paagaeldende studerende ikke hoerer til kategorien paa 2% udenlandske studerende, for hvem universitetsinstitutionerne har ret til finansiering. Ifoelge Kommissionen er denne graense paa 2% en oekonomisk hindring for adgang til uddannelse. Til stoette for dette klagepunkt har Kommissionen anfoert, at dette spoergsmaal allerede er blevet afgjort af Domstolen med hensyn til hoejere undervisning uden for universitetsomraadet i dommen af 27. september 1988 (sag 42/87, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 5445). Domstolen fastslog, at den paagaeldende lovgivning, da den begraensede finansieringen af de hoejere faglige laereanstalter, i praksis medfoerte, at studerende med statsborgerskab i andre medlemsstater blev udelukket, naar kvoten paa 2% var udtoemt. Da der ikke var fastsat en saadan restriktion for belgiske studerende, var denne begraensning en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, som er forbudt i henhold til traktatens artikel 7.

14 Det bemaerkes, at den kompetence, der er givet universitetsinstitutionernes rektorer til at naegte indskrivning af studerende, der har statsborgerskab i andre medlemsstater, og som ikke kommer i betragtning ved finansieringen af disse institutioner, ligeledes er en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, fordi dette ikke maa naegtes belgiske studerende (jf. den ovennaevnte dom, Kommissionen mod Belgien).

Det tredje klagepunkt

15 Det tredje klagepunkt, som Kommissionen fastholder, vedroerer de bestemmelser i loven af 1985, som begraenser mulighederne for at opnaa tilbagebetaling af urigtigt erlagt studieafgift.

16 Kommissionen har herved for det foerste anfoert, at artikel 63 i loven af 1985 bestemmer, at en udenlandsk studerende kun kan opnaa tilbagebetaling af den erlagte studieafgift, hvis han har anlagt sag foer den 13. februar 1985, datoen for Gravier-dommen (sag 293/83, Sml. s. 593), hvorved Domstolen fastslog, at paalaeggelse af en afgift, et indskrivningsgebyr eller en studieafgift som betingelse for adgangen til at foelge faglig undervisning for studerende, der er statsborgere i andre medlemsstater, mens en tilsvarende afgift ikke paalaegges indenlandske studerende, udgoer en forskelsbehandling, som udoeves paa grundlag af nationalitet, og som er forbudt ved traktatens artikel 7. Med hensyn til undervisning uden for universitetsomraadet har Domstolen afslaaet at begraense de tidsmaessige virkninger af Gravier-dommen (jf. dom af 2.2.1988, sag 309/85, Barra, Sml. s. 355). Hvad angaar universitetsundervisning har Kommissionen anfoert, at Domstolen har begraenset de tidsmaessige virkninger af den ovennaevnte Blaizot-dom, hvorved Gravier-dommens raekkevidde blev udvidet til at omfatte saadan undervisning, men at den dog har praeciseret, at denne begraensning ikke kunne goeres gaeldende over for studerende, som havde anlagt sag foer denne dato. Kommissionen mener derfor, at artikel 63 beroever universitetsstuderende retten til tilbagebetaling af studieafgifter, der er betalt med urette foer den 2. februar 1988, selv om der var anlagt retssag om disse studieafgifter mellem den 13. februar 1985 og den 2. februar 1988.

17 Kommissionen har for det andet gjort gaeldende, at artikel 69 i loven af 1985, for saa vidt den bestemmer, at samme lovs artikel 16 traeder i kraft den 1. oktober 1983, begraenser fritagelsen for den studieafgift, der skal betales for universitetsstudier af de studerende, der er naevnt i samme artikel 16, stk. 1, nemlig EF-statsborgere, der er lovligt bosat i Belgien, og som dér udoever eller har udoevet erhvervsvirksomhed, til perioden efter den 1. oktober 1983, skoent Domstolen i dommen af 13. juli 1983 (sag 152/82, Forcheri, Sml. s. 2323) har fastslaaet, at den omstaendighed, at denne kategori studerende afkraevedes et indskrivningsgebyr, som ikke blev afkraevet belgiske statsborgere, var i strid med traktatens artikel 7.

18 Det bemaerkes, at artikel 63 og 69 i loven af 1985 foerer til forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, fordi de begraenser mulighederne for studerende med statsborgerskab i andre EF-lande for at opnaa tilbagebetaling af studieafgifter, der i henhold til faellesskabsretten er betalt med urette (se de ovennaevnte domme i sagerne Gravier, Barra, Blaizot og Forcheri).

19 Det maa herefter fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 5 og 7, ved ikke i loven af 21. juni 1985 om undervisning at fritage statsborgere fra andre medlemsstater, der er kommet til Belgien alene med det formaal dér at foelge kurser paa belgiske universitetsinstitutioner, fra studieafgiften for udenlandske studerende, ved at give universitetsinstitutionernes rektorer ret til at naegte at indskrive saadanne studerende, ved ad hoc at begraense mulighederne for at opnaa tilbagebetaling af studieafgifter, som i henhold til faellesskabsretten er betalt med urette, til alene at omfatte EF-borgere, som har anlagt sag foer den 13. februar 1985, og ved at lade de fritagelser, der er fastsat for arbejdstagere og deres aegtefaeller, som er statsborgere i andre medlemsstater, traede i kraft den 1. oktober 1983, saaledes som det er fastsat i den naevnte lovs artikel 63 og 69.

Sagens omkostninger

20 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer foelgelig betale sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1) Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 5 og 7, ved i loven af 21. juni 1985 om undervisning ikke at fritage statsborgere fra andre medlemsstater, der er kommet til Belgien alene med det formaal dér at foelge kurser paa belgiske universitetsinstitutioner, fra studieafgiften for udenlandske studerende, ved at give universitetsinstitutionernes rektorer ret til at naegte at indskrive saadanne studerende, ved ad hoc at begraense mulighederne for at opnaa tilbagebetaling af studieafgifter, der i henhold til faellesskabsretten er betalt med urette, til EF-borgere, som har anlagt sag foer den 13. februar 1985, og ved at lade de fritagelser, der er fastsat for arbejdstagere og deres aegtefaeller, som er statsborgere i andre medlemsstater, traede i kraft den 1. oktober 1983, saaledes som det er fastsat i den naevnte lovs artikel 63 og 69.

2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.