++++
Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - adgang til beskaeftigelse samt arbejdsvilkaar - ligebehandling - direktiv 76/207 - artikel 5 - direkte virkning - national bestemmelse om forbud mod natarbejde for baade maend og kvinder, men med differentierede undtagelsesbestemmelser for de to koen - ulovlig naar forskellen ikke er begrundet i hensynet til beskyttelse af kvinder - nationale domstoles funktion, saafremt der i henhold til konventioner, der er indgaaet foer EOEF-traktatens ikrafttraedelse, bestaar forpligtelser over for tredjelande, der er uforenelige med forpligtelserne i henhold til artikel 5 - anvendelse af reglen om forrang i traktatens artikel 234
(EOEF-traktaten, art. 234, stk. 1; Raadets direktiv 76/207, art. 5)
Artikel 5 i direktiv 76/207 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar er til hinder for, at en medlemsstat, hvor hverken maend eller kvinder maa arbejde om natten, opretholder differentierede undtagelsesbestemmelser, som navnlig er forskellige med hensyn til proceduren for deres fastsaettelse og varigheden af det tilladte natarbejde, naar en saadan ulige behandling ikke er begrundet i hensynet til beskyttelse af kvinder, saerlig i forbindelse med graviditet og moderskab.
De nationale domstole har pligt til at sikre, at direktivets artikel 5 overholdes fuldt ud, og de skal undlade at anvende enhver herimod stridende bestemmelse i den nationale lovgivning, medmindre det er noedvendigt at anvende en saadan bestemmelse for at sikre, at den paagaeldende medlemsstat, jf. traktatens artikel 234, stk. 1, opfylder sine forpligtelser i henhold til en konvention, der er indgaaet med tredjelande foer traktatens ikrafttraedelse.
Med henblik paa afgoerelsen af, i hvilket omfang saadanne forpligtelser er til hinder for, at direktivets artikel 5 finder anvendelse, henhoerer det ikke under Domstolens kompetence i forbindelse med en praejudiciel forelaeggelse, men under den nationale ret at tage stilling til, dels hvilke forpligtelser den beroerte medlemsstat saaledes skal overholde i henhold til en paa et tidligere tidspunkt indgaaet international konvention, dels om formaalet med de omhandlede nationale bestemmelser er at gennemfoere dem.